Proces i 1589 mellem pastor Niels Knudsen, Ollerup og arvingerne til Nielstrup

| | | |
Kopi af dom 1589 - Ollerup- Kirkeby præstearkiv. LAO

Ollerup Kirke m. våbenhus fra sydøstOllerup Kirke m. våbenhus fra sydøst Kort 1816 Nielstrup hovedgård, Ollerup sognKort 1816 Nielstrup hovedgård, Ollerup sognHvad der mest af alt ligner et vandresagn vil vide, at præsten Jørgen Pedersen (1536-ca 1574) "hafde Dispute med Ollerup Sognemænd, som lukte Kircke=Døren i for ham 3 Søndage i Rad". Lignende beretninger kendes også andre steder fra, men en dom fra 1589, afsagt ved Sunds herreds ting, dokumenterer, at Jørgen Pedersen på et tidspunkt har afstået, hvad der svarede til halvdelen af Ollerup præstegårds jordtilliggende til Nielstrup. Det var sognepræst Niels Knudsen, der stævnede ejerne til Nielstrup for at få jorden tilbage til embedet, men herredsfoged Hans Hellesen, Egebjerg lod det blive ved det bestående, under henvisning til, at Nielstrup havde vundet 20 års rolig hævd på jorden.

 

 

 

 

 Skovsgård i StågerupSkovsgård i StågerupGravsten for Johan Bjørnsen Bjørn +1534 og hustru Gertrud Parsberg +1560Gravsten for Johan Bjørnsen Bjørn +1534 og hustru Gertrud Parsberg +1560Nielstrups ejer Gertrud Parsberg havde imellemtiden ladet opføre en gård på jorden, og sammenligner vi de enkelte gårdes hartkorn i Ollerup (1688 matriklen), så kunne det tyde på, at den "nye gård" er identisk med Skovsgård i Stågerup? 

Sagen har optaget så godt som alle præster i Ollerup. Laurits Jacobsen Achtonius (1680-1709) citerer fra "den gamle Proustebog"? at Jørgen Pedersen fandt modstand af sognefolket udi Ollerup, der han af Ejler Rønnow til Hvidkilde blev til kaldet befordret, thi de lukkede tre søndage efter hinanden kirkedøren i for ham og ville ingenlunde annamme ham til deres sognepræst, hvorfor han søgte ind til fru Gertrud Parsberg på Nielstrup, som da ejede de fleste bønder i Ollerup og bortgav til hende lige halvparten af præstegårdens avling, hvorpå hun en gård havde funderet.
Andre præster anfører, at modstanden mod Jørgen Pedersen skyldtes, at han havde "antaget Lutheri Lærdom" og ved at spærre kirkedøren kunne de forhindre ham i "at prædike Evangeliets Lærdom".
Og Gertrud Parsberg tog sig betalt i form af jord for "at tvinge sine Bønder til at lukke Døren op" igen for Jørgen Pedersen. Thomas Mortensen Bredsdorff (1753-1773) vil ligefrem vide at det var Gertrud Parsberg, der stod bag aktionen. 

Reformationen gennemførtes som bekendt i 1536, og ganske få måneder før kong Chr. III udstedte sin arrestordre mod alle landets katolske biskopper, nåede den fynske biskop Knud Gyldenstjerne at udfærdige et kaldsbrev for Georg Petri (Jørgen Pedersen) som coadjutor (medhjælper) for Anders Ingvardsen (1504-36) i Ollerup og hensigten var så, at han siden skulle afløse Ingvardsen i embedet.


Kaldsbrevet er udstedt i Odense den 29.6. 1536. Jørgen Pedersen tiltrådte altså embedet før Reformationens gennemførelse. Provst Vitus Bering (1709-1753) i Ollerup anfører da også i Liber Copiarum 1565, at Jørgen Pedersen "beholdte kaldet og siden antog Lutheri Lærdom". Og når Thomas Mortensen Bredsdorff (1753-1773) i 1755 anfører at han i et andet dokument har set, at Jørgen Eiler Rønnow og hustruEiler Rønnow og hustruPedersen skal være kaldet af Ejler Rønnow på Hvidkilde, så skal det formentlig fortolkes således, at Ejler Rønnow, der i 1529 havde erhvervet ejendomsretten til Egense kirke og lagt den ind under Hvidkilde gods, nu kaldte Jørgen Pedersen til at være præst også for Egense sogn. Det bekræftes af Vitus Bering, der skriver "Hr. Jørgen boende i Ollerup nævnes som præst i Egense Anno 1556, så det synes Egense da har været anneks til Ollerup og skal i hans tid en anden mand have beboet Egense præstegård".    

I Liber Copiarum 1565 findes indført 3 dokumenter, affattet på latin, og dateret henholdsvis 1527, 1530 og 1536. alle omhandlende Georg Petri, og eftersom dokumenterne er indført i umiddelbar forbindelse med hinanden, må det antages, at de alle omhandler den samme Jørgen Pedersen, der kom til Ollerup i 1536.
Det første brev er udstedt 1527 af vores gamle ven på bispegården Ørkild, Jens Andersen Beldenak. Det omhandler ifølge Thomas Riis en "tilladelse til Jørgen Pedersen til at lade sig præstevie af hvilken som helst biskop". (Se Thomas Riis: Familien Bircherods Odense Bispekrønike). Det andet brev dateret Århus i påsken 1530 er skrevet af biskoppen i Århus Ove Bille. Professor emeritus Jens Glebe-Møller tolker dette brev som en anbefalingsskrivelse fra Århusbispen, foranlediget af den fynske biskop Knud Gyldenstjerne, til dem, der måtte få Billes brev, om at Jørgen Pedersen "gejstlig medhjælp i Odense Stift" vil kunne få embede som subdiakon, diakon eller presbyter. En nærmere undersøgelse har dog ikke kunnet påvise, at Jørgen Pedersen har fået kald i Århus Stift i tiden før han kom til Ollerup. I 1536 modtog Jørgen Pedersen, ligesom Anders Ingvardsen havde modtaget det året før, et kongeligt beskærmelsesbrev "for hannom oc hans Kirche" i Ollerup, og i 1537 modtog han endnu et kongeligt beskærmelsesbrev, som vi kender den fulde ordlyd af. 

Måske er Jørgen Pedersen identisk med den Georgius Petri fra Odense, der den 20. juni 1520 blev indskrevet ved universitetet i Wittenberg. Året efter den 23. april 1521 blev den senere præst ved Vor Frue kirke i Svendborg og Egense kirke, Hans Gaas indskrevet ved samme universitet. På listen over optagne danskere ved universitetet i Wittenberg foreslår H.F. Rørdam, at en Christianus indskrevet den 18. september 1518 kunne tænkes at være reformatoren Christen Skrok, en anden af Svendborgs markante præster efter reformationen 1536.

Hans Hellitzen i Egebierrig, Herreds Foged i Sunds Herred, kienner og vitterliggiør for alle udi dette mit aabne Brev, at Aar efter Guds Byrd 1589, Onsdagen den 28de Februarj paa Sunds Herreds Ting for Mig og Meenig ting Mænd skikket var, Per Mattsøn i Høie paa sin Hosbundes ærlig og velbyrdig Mand Lauritz Brochenhuus til Bramstrup, Kongl Majestæts Befalings Mand paa Nyborg Slot hans Vegne, og hr. Niels Knudsen, Sognepræst til Ollerup og havde lovlig Ret og Tiltale Hans Ibsen i Ollerup, for nogen Jorde og Osteder, havde brugt til hans Gaard, han iboer, hvilke Jorde og Ostheder forenævnte hr Niels Knudsen, han mener de hør til Ollerup Præstegaard med Rette.

/:/ Udi Rette Mødte Lauritz Olsen i Ollerup, paa sin Hosbunde Erlige og velbyrdige Mand Eyler Bryske til Dalum ( fejlskrivning for Dallund)hans Vegne og Marqvar Jensen i Ollerup, paa Erlige og Velbyrdige Jomfrue Sophie Lunge til Nielstrup, hendes Vegne berette og gav tilkiende at hvis Jorde og Grunde som findes at være i Hævd og Brug til den Gaard i Olderup, fornævnte Hans Ibsen iboer, kiende de for deres Hosbunds rette Arv og Eyendom, og udi Rette lagde fornævnte Laurs Olsen en Forsætte lydende Ord for Ord som efterfølger /:/ Efterskrevne er min Beretning mod hr. Niels i Ollerup, paa min Tiener Hans Ibsen i Ollerup hans Vegne. - Eftersom hr. Niels i Olderup tiltaler min Tiener Hans Ibsen for nogen Jord, som ligger til hans Gaard, som Iver Lunge haver taget i Søskende Skifte og ieg nu efter hannem, som haver faaet min Bunde Gaard Efter Loven udi try Aar og efter Recessen i tive og fyrrigtive (40) Aar efter hr Nielses Vidnesbyrd,som han ført haver og ikke er beviist nogen haver indledt Anke eller Klage, for same Jord af fremfarne Præster, som have boed i Olderup Præstegaard, før nu hr Niels haver begyndt at befatte sig dermed /:/ sætter ieg for Eder hr Hans Hellisen udi alle Rette eller hvem, som sidder i Dommersted, om mig ikke bør at beholde samme Jord og Eyendom som mig er tilskreven, efterdi samme Jorde haver fulgt mine Jorde uildsked og ukiært angerløs i tive og Fyrgetive Aar efter Loven og Recessen. Og derpaa er ieg en retfærdig Dom begierendes, og der maatte skrives derpaa denne min Forsætte at den haver været læst for Eder inden Tinge og siden inddrages i Eders Dom. - Datum Nielstrup den xv (15) Dag Novembris Anno 1588.
Eyler Bryske med egen Haand

Herimod i Rette lagte fornævnte hr Niels Knudsen et besigtende Tingsvidne af Sunds Herreds Ting udgifven den 3 Dag Juli 1588 bemeldende, at Per Smed i Hundstrup fremkom inden Tinge og vundet i Helligens Eed med sine opragte Fingre, at det er vel LX (60) Aar siden han tiente Johan Biørnsen paa Nielstrup og da var der sagt for hannem, at den Jord som hr Niels Knudsen og Ofve Lunge herom trette, hun laae til Præstegaarden i Olderup, heller hun ligger dertil med Rette eller ej, det viste han ikke. - Povel Smed i Røskebølle haver vundet paa sin Hustruens Vegne, at Hun sagte for ham, at salig Hans Smed havde stedet den Jord af Frue Giertrud og fik Vaargrøden der af den Tid, Han var udi det lille Smedehuus udi Olderup og er vel XL (40) Aar siden - Bertel Hansen i Egense haver vundet paa hans Hustrues Vegne, at hun sagde for hannem, at fornævnte Jorde var brugte til Præstegaarden i Ollerup og er vel Halvtredsindstyve Aar siden, heller den ligger dertil med Rette eller ej vidste han ikke. - Lauritz Skebye i Østerskierning han vandt paa hans Søsters Vegne, at hun sagde for hannem at hun mindes at samme Jord var brugt til Præstegaarden, Jørgen Nielsen i Olderup havde vundet, at det er vel XL (40) Aar siden, at Hans Juul havde steddet samme Jord af Frue Giertrud.

 - Rasmus Jensen i Staagerup, han vandt, at førend der Grevens Feyde, den var, da laae samme Jord til Præstegaarden, men den Tid hr Jørgen han kom til Præstegaarden, da blev Fru Giertrud og han forligede om samme Jorder med mange flere Ord, som samme Tingsvidne formelder og indeholder /:/ desligeste udi Rette lagde fornævnte hr Niels Knudsen en Forsætte, berettendes Ord for Ord, At efterdi Kongelig Majestæts Ordinantzer indeholder, at Præster skal nyde den Friehed deres Præstegaarder og Præstegaards Eyendomme, som de udi Bispernes Tid haver havt og hvis noget er dennem frakommen, som de udi Bispernes Tid til brug hafte, at Lensmændene skal være pligtig at lade dem dertil komme igien som fornevnte Ordinantz indeholder, Hvilke Kongelige Breve og Kongelige majestæts Confirmatz Brev, som ieg haver ogsaa indeholder - sætter ieg fremdeles udi alle Rette og begierer Dom, om nogen kunne med Rette, dømme fra min Præstegaard mod Ordinantzen, Konge Breve og mine Confirmatz Breve, at enten Jorde, Eyendomme, Bod eller hvad der næfnes kunde i nogen Maade, der som ulast og ukiært i Bispernes Tid til Brug haver før hr Jørgens Præstens Forsømmelse skilte ham derved XL (40) Aar og længere, sad udi Præstegaarden og Breve paa Præstegaardens Eyendom, den som vi nu om trette og ikke haft Last eller Klage derpaa i nogen Maade, men er udleyet og forlenet der fra Præstegaarden, som ieg mener hans Brev skal vel bevise, om det maae komme til Syne.  For dette begierer ieg en Dom, hvad heller Ordinantzen, som Kongl Majestæt med Meenige Danmarkes Riges Raad have svoren og given skal blive ved Magt, Eller den hafte paa Hans Ibsens Gaard i Olderup, Hvis Jord og Eiendom i Bispernes Tid haver været brugte til min Præstegaard, som ieg med Tingsvidne haver beviist. Fremdeles sætter ieg udi alle Rette om nogen ædel eller uædel kan eller maae tage Præstens Eyendom, som er Konningernes, uden Adkomst, Breve, Dom og Ret eller om Dommeren kunde med Rette dømme Kongerne Præstegaardens Eyendom, efter som Hans Majestæt haver forlenet Præsten en Tid saa længe, han er ærlig i Liv og Levnet og Lærdom efter hans Kongelige majestæts Breve og Ordinantzen /:/ desligeste efterdi min Præstegaard er Kongelig Majestæts som mit Kongebrev beviser, og ikke nogen Præsters Arv eller Eiendom eller nogen andens, som kunde have jus Patronatus dertil, begier ieg Dom, om den er ikke Kongens Forlening, efterdi at Kongen haver forlenet Præsten sin Tid, mens han i Levnet og Lærdom tiener dertil /:/ saa efterdi hr Jørgen haver bortlejet Eyendom fra Præstegaarden, som ieg meener hans Brev skal beviise, om det kommer til Lyse, om den er ikke af hannem forlenet bort og begierer Dom, om nogen ædel eller uædel maae tage det Kongens er, Fridt og giøre det til sin Friehed, uden da det bevise kunde, der er deres med Dom og Ret og Lovhævd.

 -- Sammeledes i Rette lagde fornævnte hr Niels Knudsen et Kongelig Majestæts Brev saalydendes:
WI Christian med Guds Naade udvalgt Konge til Danmark og Norge, Hertug udi Schleswig, Holsteen, Stormarn og Ditmarsken, Greve i Oldenburg og Delmenhorst giøre alle vitterligt, at vi af vor synderlig Gunst og Naade haver thaget og annamet og emfangen og nu med dette vort aabne Brev tager, emfanger og annammer denne Brevviser, hr Jørgen Præst i Olderup, hans Kirke, Præstegaard, Gods rørendes og urørendes, hvad der helst er eller være kunde, intet undtagen i nogen Maade under vor Kongelige Hegn, Værn, Fred og Beskiermelse og bestediger at ville forsvare og fordag tinge til alle Rette, forbydendes derfor alle i, hvo de helst ere eller være kunde særdeles vore Fogder, Embeds Mænd, Borgmestre, Byfogder og alle andre hannem her i mod paa Person, Kirke, Præstegaard, Gods rørendes og urørendes at hindre - hindre lade Møde pladse (?) dette fejde eller udi nogen Maade uforrette, under vor Kongelige Hevn og Vrede, given paa vor Slot Kiøpenhavn Søndagen nest efter Aar MDXXXVII (1537) under vort Signete.

Hertil svared fornævnte Lauritz Olsen og Marqvar Jensen at eftersom fornævnte Jorder, havde vaaren udi roelig Hævd og Brug til fornævnte Hans Ibsens Gaard udi XX (20) Aar og meere foruden Last og Klage, om han ikke bør at beholde den angerløs og uafvunden og der paa begge Sider gav dennem for meenige Mands tiener udi alle Rette og var Dom begierendes /:/ her blev da adspurgt endvidere og om de havde nogen andre Breve, Adkomst, Klagebrev eller andre at legge i Rette, hvorefter de ville lide Dom /:/ da sagde de Nej

/:/ Da efter Tiltaltes Giensvars Brev og Beviisning og begge deres Forsætte og Beretning, som var for mig udi Rette lagte og denne Sags Leylighed og efterdi samme Jorder have været udi roelig Hævd og Brug til fornævnte Hans Ibsens Gaard XX (20) Aar og meere uden Klage efter Recessen /:/ da kan ieg ikke kiende disse Vidnesbyrd saa nøjagtig, som for mig haver været, at kunde frasige fornævnte Hans Ibsen samme Jorder, men finder fornevnte Jorder at blive til fornævnte Hans Ibsens Gaard indtil det blev skiellig og nøjagtig beviist samme Jord at være annammet, pantet eller forlenet fra Præstegaarden og siden at blive derved saa meget som Ret er.

Til hvis ydermeere Vidnesbyrd da sætter ieg min Beseyling for neden ved dette mit aabne Brev -
Datum ut supra (Segl)