Korsjord

| |

Snubbekors imellem Roskilde og København

Korset ved KonradineslystKorset ved Konradineslyst(Danske Magazin 1. Rk. 1745-52. side 20ff)

“Når man drager fra København til Roskilde og kommer forbi Roskilde Kro ser man straks hos vejen på en liden høj en opmuret stenstøtte, hvorpå står oprejst på den side af vejen et af sten udhugget krucifix eller Christi billede på korset. Man anser det samme som en levning af pavedømmet og kan henføre dets ælde til det 13. Århundrede. Til dets vedligeholdelse skal fra de ældgamle tider være henlagte tvende bøndergårde, hvilket, såvelsom endel overtroiske fortællinger skal være årsag at det endog til den denne dag (1745) er blevet ved magt. -

Dette krucifix har givet endel rejsende af fremmed religion anledning at tænke at billeddyrkelsen endnu holdtes i ære hos os lutherske.
Når man drog forbi benyttede de troende lejligheden til at knæle ned foran korset og bede en bøn. En tradition der måske fortsatte efter Reformationen?"
 
Ifølge Kalkars ordbog over det ældre danske sprog betyder Korsjord = jord, der er henlagt til vedligeholdelse af et kors” Se også Mette Svart Kristiansen om Hellig Anders Kors

I en jordebog over Fyns stifts kirkegods 1537 ses at der i Kirkeby by var to kirkegårde Markvard Eriksen og Simon Matzen som hver gav til kirken 1 ørte byg af “Korsjord”.

Pilehuset ell. gl. stuehus til Smedegården i KirkebyPilehuset ell. gl. stuehus til Smedegården i Kirkeby Kirkeby by 1783Kirkeby by 1783Markvard Eriksens kirkegård kom siden til Hvidkilde jfr. Frederik I’s arkivregistrant. (Kilde reg 108a gl. Pk 49, læg 4, ny pk 26). Der er muligvis her tale om Smedegården i Kirkeby, indtil ca 1860erne beliggende ved Hørup å, og stedet hvor kirkegængerne holdt ind med deres heste og vogne, mens de var i kirke.

I en jordebog 1576 hedder det endvidere: “Et tingsvidne på en jord kaldet Korsjord at samme jord har været til kirken “wildsket oc Wkierd” mere end 100 år, datum MCDXCVII (1497)
Et tingsvidne på den jord som kaldes Korsjord at hun er sat for 1 pd byg, og 1 skp smør til årlig landgilde Datum MCDXCVII (1497)


Et sognevidne på fornævnte Korsjord at den har været til kirken mere end 100 år og at ingen mister noget af sit mål for hendes skyld Datum MCDXCVII (1497)


Et laughæfte på fornævnte Korsjord Datum MCDXCVII (1497)


Just Andersen i Kirkeby har en gård af hvilken han skal give årlig rug 1 ørtug, byg 1 ørtug.
Herlighed tages til Hvidkilde
Den første part af Korsjord
Rende ager
udi Spange
udi åbredning
udi dall
udi Ertekier
ved Ulvegrav
ved Præstelund
ved Stigs have
udi spang
for Ulvegrav
En forslæt i åbredning
ved Matz Juuls Løkke
Ved Hyllebjergs vænge
udi Snogevang
Denne part af Korsjord har nu Jost Andersen i Kirkeby og skal årlig give til kirken XVIII skp byg


Item den anden part af Korsjord
ved Skam vrætte
på skam vrætte
kirkeager på Dal
Ulvegravs ager
Krogrumpe
på Elleager
oven Per Ipsens løkke
ved Kirkefalden
bag kirkegavl
en eng kaldet Krogrumpe
store røde mae
en eng i Hørup mae
to stykker jord i Knud Andersens kohave, 3 skp land
Denne anden part af Korsjord har Anne Per Ipss i Hegaard og skal årlig give til kirken XVIII skp byg


Gamle oldinge siger at en skov som ligger til den kirkegård Jost Andersen iboer udi Græssebjerg Have skulle være indgrøftet til Hvidkilde Enemærke at den gård på Langeland skulle være givet til kirken for den kirkeskov Jernskov ved det
gamle ting og skulle endnu ingen endelig magelæg eller skiftebrev være gjort derpå, hvo det på kirkens vegne bevilget har.


(Herredsbog af 1576 i Sunds Herreds Provstearkiv)