Fyns Vedtægt 1473

| | |
Danske Magazin 4. rk., bd. 5, side 146

Kong Christian IKong Christian IFyns Vedtægt ved Holger Fr. Rørdam

I Kong Christian den Tredies Historie, II, 197-205, og derefter i Vedel Simonsens Bidrag til Odense Bys Historie, 2det Binds 2det Hefte S. 38-43, findes under Navn af Fyns Vedtægt meddelt en kgl Stadfæstelse af 1547 paa "nogle Artikler, som vor elskelige menige Adel paa vort Behag haver berammet og samtyct herefter i vort Land Fyn at holde ville".Artiklerne angaa Kvægavl, Skovhugst, Jagt, Husbygning, Haveanlæg og forskjellige andre Landboforhold, særlig vedrørende Bondens Stilling under Prælater og Adel som Godsherrer.

Grundlaget for disse Artikler er dog betydelig ældre og stammer allerede fra Christiern I's Tid, som følgende Aktstykke viser. En Form af Vedtægterne fra Kong Hans's Tid (1492) er for ikke længe siden trykt i den fortræffelige Samling af gamle Forordninger i Aarsberetning fra det kgl. Gehejme-Arkiv, V, 78-81. Ikke desto mindre er der Anledning til at fremdrage nærværende, saa vidt os bekjendt, ældste Form af Vedtægterne, der hidtil ikke har været trykt, men kun med nogle Ord er omtalt i Vedel  Simonsens ovennævnte Skrift, 1st Binds 2det Hefte, S. 178. Vedtægterne fortjene at sammenlignes med de saakaldte Laalands Vilkaar af 1446, der allerede findes hos Hvitfeld, S. 840, og nu fra en anden Kilde ere optagne i den fornævnte af Gehejmearkivet besørgede Samling af Forordninger fra Tiden før Aaret 1500.


Meddelelsen af Fyns Vedtægt sker her efter Originalen i Fyns Bispearkiv. Sammesteds findes en 1621 udstedt Vidisse af Christian III's ovennævnte Stadfæstelse af samme, dat. Koldinghus, Onsdagen efter Søndagen Judica, Aar 1540 paa det syvende, hvortil er føjet tvende Vedtægter angaaende den fynske Adels Landemode i Odense. Disse sidste, hidtil utrykte Stykker skulle ogsaa her meddeles. -----
Note:Det af Kongen underskrevne Exemplar i Gehejmearkivet har Dateringen: Onsdagen næst efter Palmesøndag 1547, medens et under Kansler Johan Friis's Haand udfærdiget Exemplar sammesteds har samme Datering som ovenfor. (Aarsberetn. fra Geheime-Archivet anf. St.)

Fyns Vedtægt 1473. Fyns Stift bispeembedet brevbog 1500-1778Fyns Vedtægt 1473. Fyns Stift bispeembedet brevbog 1500-1778  Adelens privilegier i FynAdelens privilegier i FynAdelens privilegier i FynAdelens privilegier i Fyn  Adelens privilegier i Fyn (3)Adelens privilegier i Fyn (3)  Adelens privilegier i Fyn (4)Adelens privilegier i Fyn (4)  Adelens privilegier i Fyn (5)Adelens privilegier i Fyn (5)1. Wij Christiern meth Gudhs  nathe Danmarks, Sweriges, Norges,Wendes oc Gothes Koning, Hertugh  vdi Slesswigh, Grewe vdi Holsten, Stormarn, Oldenborgh oc Delmenhorsst, gøre Widerlicht, at fore wore kære menighe vndersates beste oc bestand skyld, som bygge oc boo vdi Fywn, ære wij swo offuer eens wordhne met oss elskelighe werdigh father biscop Maghens vdi Othens, priære, abbethe, proweste, menighe cleckerij oc wort ridderskap ther samme stedz, at i alle made swo skall holdes om thesse effterscreffne article, som effterscreffuet staar. Først om fææ fødhe vpaa sit eyghit gress ok strafodher, oc ey huggde nogher mants skowæ foræ fææ. Item hwar man tilleghe swo mange hors oc øøgh, som han kan holde oc fødhe paa sit eyghit græs oc strafodher, oc holde them effter laghen alle eyæres skowe vthen skade. Item engen man huggde wedh vtaff Fywn til skibs atføræ till saal vdi nogher mathe, oc hwo som wil hugghe eegh eller bøøgh (Note 1: 1492 tilføjes: eller kwll brende) til thorg atføre, thet skall hawes met  jordh drottens mynne, vnder then pinæ, som effterscreffwen stander om skow hug. Item hwor som bonde oc  brydhiæ hawe fællets skow sammen, ther nyde hwar vdi feldhæ, som han  hawer vdi grwnden. Oc thet befales een bonde oc een brydhiæ vdi hwart  soghen (note 2:1492: for "hwart soghen" - "hwer skouw") til aasywns man (note 3: 1492: men) atwære, tock engen komme ther widh, føræn forne foghens (note 4: Mangler 1492) aasywns men ther hoos komme at atskilyæ oc them emellom at delæ thet fældhe, at hwar fonger, som hanum bør. Item hwor som kronen, kirken oc ridderskap hawe serdeles skowe, ther nydher hwar, som han hawer vdi grwnden, tock engen beware sigh ther met, vden iordhdrottens budh ther hoos ær. Item hwo som findes met skow hug modh thisse forne article, han hawe forbrudt two skillinge graat moth then hanum fynner vdi skow hwg. Oc skall then, som hanum swo finner, føræ hæste oc woghn til iorddrotten til eet ierthegen, oc then, swo hugghit hawer, bodhe skadhen moth iorddrotten oc ther offuer giffue two skillinge graat, om han will ighen hawe sinæ hæstæ oc woghen. Item engen man vdi Fywn skall hawe eller holde gedhær, faa eller mange, lengre æn til helghenmøsse nest komende. Dyrffues noghen ther offuer them atholde, tha skall koninghens foghet ware forplictet widh goth thro atfordele oc forleggæ, swo at the ær hwar man vdhen skadhe, swo frampt han icke selff wil gielde skaden ighen. Item thette ær biscops, priæres, abbethers, prowesters, menighe clerkerijs oc ridderskaps wederteckt vdi Fywn vpa vor tilladelsæ, at the icke wele (note 5:  1492: tilføjes: lade) iæyghæ raa vdi try (note 6: 1492: fem) samfeltæ aar nest komendes til reeb eller armbørst, hwerken wdi krybæn eller pibæn (note 1: Ordene: eller armbørst, hwerken vdi krybæn eller pibæn . mangle 1492), vdhen hwelken goth man som løster at bruge sine myøhwnde til raa, harer eller ræffwæ. Oc nar forscreffne try  aar (note 2: 1492: och før forne fem aar) framganghne ære, tha skall tock engen iæyghæ, føren neste lande mode worder, at forne oss elskeligh werdigh father, menighæ clerkerij oc ridderskap ther sammen komme oc eens wordhe, hworlunde thee thet fremdeles holde  wele, tock wor oc kronens, kirkens oc ridderskappens rettighæt ther vdi vforsømet. Item forbywde wij alle almwges men (note 3: 1492 tilføjes: oc købstede men) atslaa eller iæyghæ raa met reeb, gharn, hwndhe eller armbørst. Findhes noghre met ferske gerninger, rettes ther fore, som fore andre stolnæ koste. Wordher han icke greben widh ferske gerningher oc fechtes han ther fore, wæryæ sigh effter laghen eller bliffue tywff ther fore, som forscreffuet stander. Item hwo som hawer ryddet vdi alminding, nyder ey mere, som hanum faller vdi deel (note 4: 1492 tilføjes: oc) vdi reeb oc rafft. Oc engen man rydde her effter vdhen alle eyæres tilladelsæ. Item hwelken almwges man som nw haver raa gharn eller hare gharn, han skal them antworde sin jorddrotte. Dyll them nogher, bliffue ther tywff fore. Item hwelcken almwges man som der effter wil bygge hws, smaa eller store, tha skall han sette them vpa steen. Dyrffues noghen her emoth atgøre, wore oc kronens, kirkens eller wort ridderskaps thienere, haffue forbrwt een oxe sin jorddrotte oc miste sin gardh oc ey nyde sin fardagh. Item hwelken almwges man, wor oc kronens, kirkens eller wort ridderskaps thienere, som icke innen eet halfft aar her effter, at thette wort  breff lywsd oc læsd wordher, hawer bygd paa steen eet hemmels hws vdi sin gardh, oc poske tijdh nest komendes icke hawer vdi sin gardh, then som rom hawer, trysindztywge hwmble kwler, then hawe oc forbrwdet een oxe sin jorddrotte; oc æn sidhen skall gøre som forscreffuit stander (note 5: Vedtægten 1492 tilføjer her endnu en Række ny Artikler). Thy forbywde (note 6:I Dokumentet staar: forbynde) wij ether alle forne wore vndersatte vdi Fywn moth nogre forne article atgøre vdi noger made vnder oc widh swodan plict, som forscreffuet staar. Ex castro nostro haffnensi. In crastino exaltacionis sancte Crucis nostro regali sub secreto presentibus inferius appenso, Anno domini Millesimoquadringentesimoseptuagesimotercio.

Original paa Pergament i Fyns Bispearkiv, Stiftets alm. Breve Nr. 44. Seglet er affaldet.
      

BilagStørrelse
Fyens_Vedtægt_1621.pdf9.74 MB