Stenstrup kirke

| | | |

Stenstrup kirkeStenstrup kirke Stenstrup kirke m. indskriftstavleStenstrup kirke m. indskriftstavleLensmand til Dalum Absalon GøyeLensmand til Dalum Absalon Gøye Biskop Jacob Madsens visitats bogBiskop Jacob Madsens visitats bogStenstrup kirkeStenstrup kirkeUdvendig over indgangen til Stenstrup kirke sidder en indskriftstavle, der fortæller, at 1600 lod Absalon Gøye til Kielstrup, befalingsmand på Dalum, kirken bygge. Den gl. altertavle erstattedes 1601 med en ny, givet af Absalon Gøye, prædikestolen fra 1619 forbindes også med Absalon Gøye. En synsforretning fra 1679 over kirken omtaler endvidere en messehagel også skænket af Absalon Gøye og Lisbeth Lunge (?).[Se Tom Hansens fotoserie af renovering af indgangsdøren til Stenstrup kirke - dateret til at stamme fra 1700-tallet]

 Brev fra rigsråd Niels Kaas til rigshovmester Christoffer Valkendorf til Glorup ang. rigsråd Absalon Gøye til bl.a. Løjtved 10. juli 1588. Absalon Gøye fik Dalum Kloster i 1579, som han beholdt til sin død. 1582 optoges han med 12 andre adelsmænd i Rigens Råd. Absalon Gøye døde 15. april 1602 på Dalum.




Brev 10.7. 1588Brev 10.7. 1588  Portræt af Christoffer Walckendorff og tavle "Jeg hafver opbygit Glorup oc Kircken af nye"Portræt af Christoffer Walckendorff og tavle "Jeg hafver opbygit Glorup oc Kircken af nye"Kong Christian IVKong Christian IVVor venlig helsen, nu och allthiidt forsendt mett gud aldmechtigste, kierre Christoffer Valckendorff, besynderlig guode ven. Giffue wij Ether venligen att viide att Epther sambtlich Riigens Raadz gode bethenckiende, er paa thend Stormechtigste hogborne Førstis Vor allernaadigste vdualde Herre Printz och Konnings Vegne beuilgitt, Erlig och velbyrdig Mand Absalon Giøye thill Kielstrup, Embitzmand vdj Dalum Closter, att forne Dalum Closter och leen, maa hannom taxeris och settis, Epther slig leylighedt, som Andre Riigens Raad haffue thieris leene, som och holde liige Rustning ved hannom, Och att huiss hand, aff forne Dallum Closter skyldig er, Maa epther thend leilighedt, hannom affkorttis, fra thend thiidt, hand først er kommen Vdj Raadet, och thill thenne thiid, Thi bede vij ether paa hogtbemte Vor allernaadigste vdualde Herre Printz och Konnings vegne, attj forne Absalon Giøye, forne Dalum Closter och leen, Omsette och taxere, epther thend leilighedt, som andre af Raadet haffue thieris leene, Och vdj huis hand thill thenne thiid er skyldig aff forne leen, hannom affkortter for thend thiidt, hand haffuer werritt vdj Raadet, Epther som fornit staar, Huis vij kunde giøre, j kunde haffue thienniste och gode aff, ther thill schulle i allthid befinde oss guoduillig, Ville hermett haffue Ether gud aldmechtigste befalitt, Schreffuit paa Kiøpnehaffns Slott thend 10 July Aar 1588

Hogtbemte vor allernaadigste vdualde Herre Printz och Konnings, thillforordnede Regerings Raadt

Nils Kaas  Petther Munck  Jørgen Rosenkrantz
egen handt  egen handt       Egen handt

Ifølge Ejler Brockenhuus' kalenderoptegnelser i Karen Brahes Bibliotek døde Absalon Gøye den 15. april 1602 på Dalum Kloster, som han fik i forlening af kongen i 1579. "26. maj 1602 torsdag efter pinsen -bleff Apsalon Giøe nedersat y S. Hans Kirke wdj Othense" 

[nyt] I Fynske tegnelser 1596-1627, folio 106b hedder det: Erich Hardenberg fick breff at lade schiude 3 stöcker Daa Vildt, som Kong Maitt haffuer giff(e)tt Else Lindenow, til hindis Hosbundis begraffuelse. Haffniæ 19 Maij Ao 1602.

 De her opregnede oplysninger giver anledning til en række spørgsmål. Den fynske biskop Jacob Madsen hjælper os godt på vej. I 1589 skrev han således: "Fru Elsa, Erik Krumdigis oc Absolon Gyes Barns Begraffuelse i en Kieller". Og biskoppen skriver senere i sin visitatsprokol: "Aar 1600 bleff Kirken herligen forfardiget oc et skønt Torn sat op aff E. oc W. Absolon Gye til Lyctved, den Tid Lensmand paa Dallum Closter. Gaff bode en ny Taffle oc Prædikestol i den, forfardiget iche alt met Stole. Vaar i den S. Michels Dag. Aff Kamp oc Kalck opbyget den gamble Kirke, men den ny met Torn oc Døren paa Tornet i Westerende. Er Kirken lang inden vdj 56 Sielands Alne." (Anne Riising: Jacob Madsens visitatsbog).

Først og fremmest har der eksisteret nogen usikkerhed om navnet på Absalon Gøyes hustru. Thiset anfører i Dansk biografisk Leksikon Anne Hansdatter Lindenov. En oplysning der er videreført til enkelte netbaserede hjemmesider. Trap Danmark (1957) og Aage Fasmer Blomberg er dog enige om, at Absalon Gøyes tilkommende hed Else Lindenov, og var datter af Anders Hansen Lindenov og Margrethe Lange.  Om hendes dødstidspunkt er de 2 så til gengæld uenige. Trap er højst usikker og angiver det mulige dødsår til 1613?, mens Blomberg Brockenhuus kalender 26. maj 1602Brockenhuus kalender 26. maj 1602skriver: "Løjtved arvedes af datteren Else Lindenov, der var gift med Absalon Gjøe til Kjelstrup; han havde studeret i Wittenberg og Greifswald, og skønt han ikke på nogen måde synes at have været en betydelig mand, blev han rigsråd og var i mange år lensmand på Dalum Kloster, hvor han og fru Else havde deres bolig fra 1579-1602, men derfor glemte de ikke Løjtved, hvis sognekirke, Stenstrup, Absalon Gjøe istandsatte og forsynede med "et skønt tårn", ligesom han skænkede kirken en altertavle og en prædikestol. ...
Absalon Gjøe døde på Dalum i 1602 og blev begravet i Stenstrup kirke. Det synes, som fru Else efter mandens død har bosat sig på Løjtved, hvor hun døde 1604".

 

 

 

 

Synsforretning 1679 - Stenstrup kirke - Sunds herreds tingbogSynsforretning 1679 - Stenstrup kirke - Sunds herreds tingbogFor at gøre spørgsmålet om ægtefælle færdig, så er jeg endnu ikke helt på det rene med hvordan biskoppens udsagn skal fortolkes: "Fru Elsa, Erik Krumdigis oc Absolon Gye ..."  Og endnu mere uforståeligt er det, at Absalon Gjøe ved synsforretningen i 1679 bliver kædet sammen med Lisbeth Lunge.

 

 

 

Jordebog Stenstrup sogn 1576Jordebog Stenstrup sogn 1576Vi er derimod på sikker grund, når det gælder Absalon Gøyes tilhørsforhold til Løjtved, som han senest 1576 er kommet i besiddelse af. Det hedder således i Sunds herreds jordebog 1576: "Item haffuer Absolon Gøye til Løgthued fortingit Kirkens part aff Korntienden, oc Halpart aff Kronens som er giffuit til Kirken. Oc skal der aff aarligen giffue til Kierken Roug x (10) Pd., Byg x (10) pund, Haure 1 pd". - Hertil kommer så også et opslag i Brockenhuus' kalenderoptegnelser, hvor det hedder: "Anno 1577 Stod Elsse Apsolon Gøis Kierkegang paa Løgthued Effther Anders Giøe"

 

 

 

 


Regnskabsbilag Nyborg Len 1598-99 - kirkerneRegnskabsbilag Nyborg Len 1598-99 - kirkerneEt bilag i Nyborg Lens regnskaber fra 1598-99 giver ligeledes meget fyldige oplysninger:"Kirkens gæsteri har efterstadt( tilbagestående del af en afgift) og ikke udkommet udi mange år, af den årsag at ærlig velbyrdig mand Absalon Gjøe til Løjtved lader afgiften årlig annamme og kan derfor ikke høres -reg op (?) - efter Absalon Gjøes seddels lydelse. Kopi deraf findes her hos tilstede.

Præsten giver ingen gæsteri for han har ringe underholdning.

K.M.'s anpart korntienden er bevilget halvpart til præstens underholdning efter K.M.'s brev dateret 1555. Og kopi findes hvor dette regnskab tilstede.

Hvad den anden part belanger af kronens anpart tilholder sig fornævnte Absalon Gjøe som hans seddel derom formelder.

 

 

Bekræftet genpart på Chr. III's brev fra 1555 om hjælp til Stenstruppræstens underholdBekræftet genpart på Chr. III's brev fra 1555 om hjælp til Stenstruppræstens underholdHar ligeså været indført udi næst forgangne års stifts regnskab, og er en kopi af Kong Christian den Tredies brev her hos overgiven dateret anno 1555, formelder at H:M: har nådigst forundt og bevilget sognepræsten af fornævnte Stenstrup sogn, at må årlig lade oppebære, halvparten af kronens part af tienden af fornævnte Stenstrup sogn til hans underholds behov.

JUS(?) har skriveren også her hos overgiven, Absalon Gjøes skriftlige beretning :/: som er en kopi af en seddel med fornævnte Absalon Gjøes hånd underskreven, som stiftsskriveren på lensmandens vegne, har udi sine gemmer og forvaring, formelder ?? fornævnte Absalon Gjøe har livsbrev på Stenstrup kirke og Kongens tiende, halvparten, af korn tienden, efter fæstebrevs lydelse og findes udi samme fæstebrev at K.M. har givet samme sognetiende til Stenstrup kirke at (?) opbygges med, hvilket ikke kan blive gjort og biugt uden en stor sum pendinge og syntes ham derfor unødig at være, at kirken skulle besværes med regnskab, hvis lejlighed af fornævnte kopi videre er at forfare". (Moderniseret sprogbrug).

 

 

 

 

Prædikestol fra 1619 - Stenstrup kirkePrædikestol fra 1619 - Stenstrup kirkeKongen har altså overladt Absalon Gøye størstedelen af Stenstrup kirkes indtægter, og det er sket i tillid til, at han så ville afholde udgiften til en gennemgribende ombygning og modernisering af Stenstrup kirke, "hvilket ikke kan blive gjort .. uden en stor sum pendinge". Og heri havde kongen så sandelig ret, at dømme efter biskop Jacob Madsens visitatsoptegnelser. Klokkehuset var forfaldent. Meget forfalden vestende. Kan se ud gennem hvælvingen og hjørnet på østgavlen mod nord var sunket ned. Og kong Christian IV's tillid til Absalon Gøye var åbenbar så stor, at Absalon Gøye ikke skulle aflægge regnskab overfor lensmanden på Nyborg Slot.

Som allerede nævnt så døde Absalon Gøye i 1602, ifølge Eiler Brockenhuus skete begravelsen den 26. maj i St. Hans kirke i Odense. Når f.eks. Troels Lund angiver den 27. maj, må det skyldes, at Brockenhuus skriver at begravelsen fandt sted en torsdag, mens den 26. maj  rent faktisk  var en onsdag. Derimod volder det vanskeligheder at forklare, hvorfor alle bortset fra Brockenhuus angiver, at Absalon Gøye fandt sit sidste hvilested i Stenstrup. En mulig forklaring kunne selvfølgelig være, at Absalon Gøyes lig er flyttet fra  S. Hans kirke til Stenstrup, da hans enke døde?

 

 

Stenstrup kirke 1. maj 1625Stenstrup kirke 1. maj 1625I et regnskabsnotat fra 1611-12 (Nyborg Len) hedder det: "Stenstrup Kirke. Kirkens gæsteri er udi mange år ikke udkommen, af den årsag, kirken har tilforn været meget bygfalden (brøstfældig), og indkomsten er forbrugt på kirken. Præsten giver ingen gæsteri, for han har ringe underholdning. Korntienden er nådigt bevilget halvparten til præsten, og halvparten følger kirken til underholdning".
I regnskabsåret 1619-20 hedder det: "Stenstrup sogn. Kirkegæsteri 2 mark, 10 skilling 2 alb. Præsten giver ingen gæsteri for han har ringe underholdning. Korntienden er nådigt bevilget halvparten til præsten og halvparten følger kirken til underholdning"

 

 

Kancelliets brevbøger 1632Kancelliets brevbøger 1632Ikke desto mindre kom Stenstrup kirke i det næste tiår ud i nogle alvorlige økonomiske problemer. Det fremgår af et missiv  (1633) til lensmanden Mogens Kaas og Fyns biskop Hans Mikkelsen, hvoraf fremgår, at Jørgen Hock, borger i Svendborg har berettet, at Stenstrup kirke i Fyen skylder ham 479 rdlr., .. Kongen forventer, at der snarest indsendes en erklæring om sagen, og om, hvorledes kirken bedst kan komme af med sin gæld. Af et senere missiv skinner det igennem at kirken ikke kan betale denne gæld, med mindre det tillades, at nogle af de mest formuende kirker i Fyens Stift bidrager 450 Dlr. dertil og Stenstrup Kirke betaler resten. Kongen befaler derfor, at "De skal lade de mest formuende Kirker yde 450 Dlr. til Stenstrup kirke til betaling af Jørgen Hock". Og så hører vi tilsyneladende intet mere til sagen. Måske er der en  forbindelse til oplysningen,  i et brev dateret 1645, hvori  Epitafie o. Johan Friis og Holger Rosenkrantz i Nyborg kirkeEpitafie o. Johan Friis og Holger Rosenkrantz i Nyborg kirke RA kartotekskort - Johan Friis' legat 1625RA kartotekskort - Johan Friis' legat 1625det anføres: at Løjtveds ejer fra 1618-35 Johan Friis "har funderet 300 Rigsdaler, hvoraf fornævnte sognepræst oppebærer den årlige rente, men skal derimod gøre en tjeneste i Stenstrup kirke hver uge. To hundrede rigsdaler har velbemelte den salige mand funderet til en substitut, efterdi degnerenten ligger til Svendborg Skole. Velb. fru Karen Krabbe har undt ham (præsten) en af sine bøndergårde for sognets ringheds skyld, dog alene indtil denne forandring med sognenes anneksering kunne ske".

 

 

 

 

Kongebrev 1637 ang. sognenes annekteringKongebrev 1637 ang. sognenes annekteringI 1631 havde kongen begyndt sine overvejelser om, hvordan Stenstruppræstens ringe levevilkår på sigt kunne forbedres. Efter en årrække resulterede det som bekendt i, at Kirkeby sogn efter præsten Claus Juuls død i 1644 blev anneks til Ollerup, mens Lunde sogn blev anneks til Stenstrup.

Men tilbage er bl.a. det spørgsmål, hvordan Stenstrup kirke kunne pådrage sig en så stor gæld til Jørgen Hock? Ifølge Bro Jørgensen blev Jørgen Hock i 1629 forordnet til borgmester i Svendborg af lensmanden Mogens Kaas, men måtte fratræde dette i 1642 som en konsekvens af, at han i 1640 var blevet anklaget for forsømmelighed med indbetalingen af tolden. Jørgen Hock var nemlig ifølge Bro Jørgensen "en foretagsom svendborger", der gennem en længere årrække leverede mursten til kongens bygnings behov, og som i 1621 forpagtede tolden og akcisen af Fåborg og Svendborg for 3 år. Efter udløbet af denne periode fortsatte han som tolder i Svendborg og fra 1629 altså også som borgmester.

 

 

Stenstrup kirkeStenstrup kirke Regnskab 1633 Øster Skerninge kirkeRegnskab 1633 Øster Skerninge kirkeMen Jørgen Hock interesserede sig også for omegnens kirker, således kan vi se af et bevaret regnskab for Øster Skerninge kirke, at han her i 1617 forpagtede "Kirckens Thiende". I 1633 hedder det: "Mesten kirkens indkomst er anvendt og bekostet på tårnet og kirkens bygfældighed, som Jørgen Hock, borgmester i Svendborg, har forstrakt, og overalt hans indtægt og udgift, bliver kirken Jørgen Hock endnu skyldig". Så måske har Jørgen Hock også på det tidspunkt haft "Kirckens Thiende" for Stenstrup sogn i forpagtning og muligvis financieret en større til- eller ombygning ved kirken omkring 1630?.

BilagStørrelse
Sogneindberetninger Sunds herred 1631.pdf1.43 MB
Kirkesyn 1679.pdf1.71 MB
Kirkesyn 1718-1729 - Sunds herred.pdf28.89 MB
Stenstrup kirke regnskab 1662-1678.pdf26.37 MB