Sankt Olufs kilde på Tåsinge

| | | | | |

Kimergård og Holstenskgården på Lundby markKimergård og Holstenskgården på Lundby mark Sankt Olufs kildeSankt Olufs kildeI Landet sogn, på Lundby mark, sydøst for byen har i middelalderen stået et Sct. Olufs kapel, og her fandtes Sct. Olufs kilde. Det er nu indfattet i en stensat dam, ca. 8-10 m nord fra kapellets ruiner, hvorfra det forsyner en nærliggende gård med vand. Kapellet nævnes nedbrudt 1634. (S. Svane: Danmarks Helligkilder, s. 135f.).

 

 

 


Landet kirkeLandet kirke Sankt Olufs kilde m. KimergårdSankt Olufs kilde m. Kimergård Sankt Olufs kildeSankt Olufs kilde Udsigt fra Sankt Olufs kildeUdsigt fra Sankt Olufs kildeOm det har forbindelse, at der i 1634 skete en tilbygning til tårnet ved Landet kirke, foreligger ikke oplyst (?), for ifølge Trap anvendtes stenene til en tilbygning på Bjerreby kirke. Sognepræst ved Bjerreby kirke Povel Andersen Schyt har dog ingen bemærkninger herom i 1706, hvor han skriver: ".. et Capel som er bygt ved dend nordere Side paa Kirchen til de unge Folch her i Sognet, hvor paa findis dette Aarstal, 1634". Achton Friis omtaler også i 1943 at en del af bygningsmaterialerne fra kapellet i Lundby anvendtes ved kirken i Bjerreby - (NB:Den middelalderlige kirke  i Bjerreby blev 1905 nedbrudt og afløst af den nuværende.

 

 

 

 

I 2003 havde museumsfolk planer om en udgravning af området. Det hedder: Holstenskgården i LundbyHolstenskgården i Lundby"Bevaringsforholdene på stedet er stadig gode, som det senest er konstateret i foråret 2003, men er stærkt truet af hård dyrkning. Observationer i forbindelse med en hårdhændet pløjning i foråret 2003 viste desuden, at fundhorisonten strækker sig udenfor kapellets officielle fredningsgrænser. Regional vurderet, er kapellet og dets historie af stor forskningsmæssig betydning". Men siden er der vist intet sket.


Kapellet omtales allerede i Sunds Herreds jordebog 1576: "En gammel kiergaard S. Oluffs Capel stod paa, oc giffuer aarlig i Las Hø, er i Frandz Brockenhusis tiid lagt til Wemmenes Skouhuus, oc intet der aff giffuis til Kierken".


Til Ole Worm blev 1623 indberettet, "at der haver været et kapel i fordums dage udi Bryllise Vang, Lundby mark, hvorhos haver været et spring- og vældekilde, som kaldtes Sct. Olufs kilde, til hvilken stort tilløb haver været i gamle dage af syge og skrøbelige mennesker".


Magister Peder Jensen Lucoppidan (1651-1717)Magister Peder Jensen Lucoppidan (1651-1717)Sognepræst Peder Jensen Lucoppidan ved Landet kirke "forfattede 1707": Om Sanct Olufs Capel paa Lande Sognegrund, som er nedbrudt.
Paa Lundby March udi Lande Sogn haver staaet et Capel som kaldtis St. Olufs Capel, som for lang tid siden er nedbrudt dog rudera findis der endnu, og grund volen, som paa disse tider gandske opbrydis af en Bonde, som bruger grunden. Stædet hafver Jeg maalt, og findis Breeden at have været inden muuren 8½ allen, Lengden 38 allen, og en liden fiire kandted Kirchegaard derhos, som med steengierde har været indhegnet, og efter opschrifft i gamel Proustebog kunde afles der udj 1 Læs Høe.
Midt udj same Capel har været en Kilde, som nu er tilstoppet, dog dend igien har taget sit Løb uden for ved den Østre Ende.
Er der ved brugt megen Superstition i fordum tid, baade med Kilden, som blef holt for at hafve hafft en Legedoms Kraft, indtil dend blef misbrugt af en, som toede deraf eet Schabbet Beest, da dend siden schulde have mist sin Kraft.
Dernest med St. Olufs Billede, som der fandtis, hvilchet Bønderne plejede, naar de hafde tilsaaet, at bære om, hver for sig paa deris Jord, at de schulle faa got Korn, men dog schulde hver som brugde Billedet, føre det til sit stæd igien om Afften. Nu hendede det sig, at en var gaaen temeligt langt ud paa Marchen til sin Jord med same Billede, og der Natten og en større Regn hannem paakom, unddrog hand sig for at gaae dend lange Vej, og bære Billedet til sit Stæd, og der ofver hemeligen tog Billedet hiem med sig, og skiulte det i sin Bagofven, med forsæt om anden dagen strax at ville føre det til sit Stæd. Men hans Pige, som iche viste deraf, giorde tidlig Ild i Ofven, der Manden sof, og brende saa St. Olufs Billede op. Det er vist noch saaledes passerede, og haver end nogle haft dend Superstition, at de siden dend Tid ingen Lyche hafver haft udi bemelte Lundby".

Pastor Lucoppidan fortæller sammesteds: Landet kirke "formeenis at hafve været dediceret St: Jørgen, saa som St: Jørgens Billede findis der endnu heelt gamelt. Og hafver Same St: Jørgen her været udj stor Veneration, at der findis endnu blandt Bønderne gamle Sølf Scheeder med denne Inscription: "Help Rider Sant Jÿrian"."
 
Sognepræst Christen Henriksen Morsing indberettede 1743 (Amtmand Adelers topografiske optegnelser om Nyborg Amt, bd. 3, s. 1263ff (LAO)): "Angaaende St. Olufs Capel som fordum har staaet paa Lundbye Mark, da har ieg med 2 af de ældste Mænd paa Landet beseet stædet. Og berætter samme gl. Mænd at de kand mindes, hvorledes der for een 50 à 60 Aar siden har staaet en Muur af Kampesteen ½ alen høy omkring samme, hvilken steen Muur een af Mændene i sin Ungdom var med at nedbryde og af samme steen Muur opsat et Gierde omkring dend Græshauge, hvor Capellet har staaet, som endnu kiendelig nok kand sees. Capellet i sig selv har været 22 Skrit i Længden og 7 à 8 Skrit i Breden i hvilken (?) var belagt med fliser af brendte Muursteen, hvilke en Mand her af Lundbye betiente sig af til een Bager Ovn at opsætte, som endnu er til. Ellers kand mand endnu kiendelig see, hvorledes samme Capel har med Jordvolde, runden omkring været belagt; ved dend væstre Ende berætter de har været en Kilde, een Hellig Kilde kaldet, hvilken mange Mennisker, baade nær hos og langt fra, besøgte St. Hans Aften, som andre Stæder endnu brugeligt er, men da en Mand her af Landet loed eet skabet Beest i same Kildevand, svandt den af sig selv gandske bort. Aggerlandet, som ligger deromkring, kaldes endnu Ols Kilde=deel. Og (?) paa same Ols Kilde=deel findes en liden Høy med steene belagt, hvilke Kampe steene een af disse gl. Mænd i sin Ungdom var med at opbryde for at bruge til Giærder og fandt han midt i denne Høy, hvorledes 4re breede lang(?) tynde Kampesteene 2 ved hver siide og 2 ved hver Ende sadde paa kanten ned i Jorden ligesom een aflang Æske og en tynd breed steen oven paa som et Log eller Dække. I denne steen Æske eller Kiste var en Urne - een Krukke fuld af Aske og brendte Been, hvilket hand strax bar ned til den daværende Sognepræst Sl. Magister Peder Jensen Luccoppidan og findes det samme endnu i mine Gemmer".
Kilden er selvsagt omtalt i S. Svane: Danmarks Helligkilder, s. 135f