Kærstrup - senere Valdemars Slot

| | | | | | | |

Valdemars SlotValdemars Slot Valdemars SlotValdemars SlotI Bregninge sogn har ligget den gl. borg Kærstrup (*1362 Kyerstorp, 1387 Kiestorpe, 1401 Kerstorp) hvis voldsted findes omtrent 2 km sydvest for Valdemars Slot.

Første gang Kærstrup udtrykkeligt nævnes er 1362, da den tilhørte hr. Hartvig Krummedige (+ tidligst 1363), som senest 1353 var 2. gang gift med Sophie Pedersdatter Stygge (Galen), med hvem han formodentlig har fået den. Hun kaldes 1387 "hr. Per Stiges datter af Kærstrup" og skal ifølge Thisets stamtavler være sønnedatter af den under Tåsinge 1298-1312 nævnte hr. Peder Nielsen (Galen) og har da formentlig arvet Kærstrup efter faderen Peder Pedersen Stygge (Galen) (+ tidligst 1342). Deres datter Ide Krummedige ægtede hr. Benedict Ahlefeldt (+tidligst 1404), der i 1360erne deltog i de jyske og holstenske adelsmænds frafald fra Valdemar Atterdag. 1401 omtales "Kærstrup i Tosland med den del i Tosland, som kong Valdemar fik af sine fjender og dronning Margrete siden købte af arvingerne, om de kunne have nogen ret dertil". Hermed sigtes formentlig til Benedict Ahlefeldt, og når det 1377 siges, at Henning Berg "detinet in Toslandia castrum Kerstorp" har det muligvis også forbindelse med disse stridigheder. 1387 skødede Benedict Ahlefeldts søn Henneke Ahlefeldt og Benedict Hansen (Johansen?) Ahlefeldt Kærstrup til dronning Margrete, som siden overlod den til bispestolen i Odense. 1387 omtales ovennævnte Henning Berg som høvedsmand på Kærstrup.
Af senere lensmænd nævnes Jesse Hind 1423, Holger Munk (af slægten lange), der havde Kærstrup som len af Århusbispen 1454-75 , Jep Nielsen Algudsen 1460 og Ebbe Andersen (Ulfeldt) 1482. Efter en tid under Århus bispestol kom Kærstrup formentlig i slutningen af 1400tallet, men i hvert fald senest 1511 igen til Odensebispen.

Jens Andersen Beldenak opholdt sig meget her og forbeholdt sig Kærstrup, da han 1529 fulgtes som biskop af Knud Gyldenstjerne. 1533 blev han her overfaldet af Christoffer Rantzau af Quarnbeck. Ved reformationen kom Kærstrup til kronen og var 1536-47 henlagt til dronning Dorotheas livgeding . Af lensmænd i denne tid nævnes Hans Johansen Lindenov til Fovslet (+1568) 1540-46, Anders Johansen Lindenov til Fovslet (+1562) 1546-47, Jesper Daa til Enggård (+1562) 1547-49.

1549 lagdes Kærstrup under Nyborg len , som indehavdes af rigsmarsken Frands Brockenhuus (+ 1569), men blev 1561 på ny udskilt og forlenet til Jakob Sested til Østergård (+ 1564)1561-64, Christopher Gadendorp (+ 1613) 1564-73, rigsråd Erik Rud til Fuglsang (+ 1577) 1573. [Se også Helvig Hardenberg ]

Kong Christian IVKong Christian IV  Kirstine MunkKirstine Munk1573 mageskiftede kronen Kærstrup "m. alt kronens og stiftens gods på Tåsinge " til den som lensmand i Norge kendte rigsråd Erik Ottesen Rosenkrantz til Arreskov (+ 1575), der fulgtes af sønnen Jakob Rosenkrantz (+ 1616), hvis søn Erik Rosenkrantz (+ 1626) 1623 solgte Kærstrup til Ellen Marsvin (+ 1649), som 1630 afstod den i udlæg for fædrenearv til datteren, Chr. IV's fraskilte hustru Kirstine Munk (+ 1658). Reelt var det kongen, der overtog Kærstrup for sin søn med Kirstine Munk , den 8-årige Valdemar Christian, greve til Slesvig og Holsten (+ 1656). Bestyrelsen af Kærstrup blev allerede 1630 overdraget Henning Walkendorff til Glorup, som fik til opgave at samle alt gods på Tåsinge og overvåge opførelsen af en ny hovedbygning, der påbegyndtes senest 1635 og strakte sig i hvert fald til 1643.

 

 

 

Kong Chr. IV og Kirstine Munks søn Valdemar ChristianKong Chr. IV og Kirstine Munks søn Valdemar Christian1637 anvendes første gang om denne navnet Valdemars Slot. Valdemar Christian kom aldrig til at bo på Valdemars Slot, og efter hans død kom ejendommen igen til Kirstine Munk, efter hvem den 1661 tilfaldt datteren Hedevig (+ 1678), gift med Ebbe Ulfeldt til Ovesholm (+ 1682). Hun måtte gradvis pantsætte sine besiddelser og 1664 forlade Tåsinge, efter at godset pro forma var overdraget svogeren Corfitz Ulfeldt, medens den under svenskekrigene stærkt medtagne hovedbygning 1662 var blevet udlagt til stadshauptmand i København Jørgen Mathiesen og vistnok også flere andre kreditorer. Efter dommen over Corfitz Ulfeldt 1663 blev Valdemars Slot eller rettere en del af den - resten var formodentlig allerede før hans overtagelse kommet til fru Hedevigs kreditorer - tillige med hans øvrige gods konfiskeret af kronen, der 1666 overlod 55 af Valdemars Slots 108 tdr. hartkorn tillige med andet gods på Tåsinge til fyrstinde Augusta af Holsten-Glücksborg (+ 1701), gift med hertug Ernst Günther af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (+ 1689) til erstatning for en årlig pension på 1000 rdl.

 

 

Søhelten Niels Juel (+ 1697)Søhelten Niels Juel (+ 1697)Inden længe er denne part af Valdemars Slot igen kommet til kronen, som 1678 skødede den (hovedgårdstakst 55, bøndergods ca 742, jus patronatus til Landet kirke 13 tdr. hartkorn) for 40 rdl. pr. td. hartkorn til generaladmiralløjtnant Niels Juel (+ 1697) mod opgivelse af de ham tilkommende prisepenge for de i slaget i Køge bugt erobrede svenske orlogsskibe. Umiddelbart efter købte han tillige af Jørgen Mathiesen m.fl. hovedbygningen, hvorefter han begyndte den samling af hele øen under Valdemars Slot, som fuldførtes af sønnen, kammerjunker, senere amtmand Knud Juel (+1709), der endvidere ved inddæmning og på anden måde forbedrede gård og gods.

 

 

 

Niels Juel (+ 1766)Niels Juel (+ 1766) Valdemars Slot 1761Valdemars Slot 1761Ifølge hans testamente af 1709 og ved fundats af 1/5 1711 (nyt stamhusbrev af 18/2 1767) oprettedes Valdemars Slot til Stamhuset Thorseng, som hans ældste søn, senere kammerjunker og oberstløjtnant Niels Juel (+ 1766) skulle tiltræde med sit 18. år (1714). Denne indlagde sig fortjeneste af  øens næringsliv, bl.a lærte han bønderne at dyrke kløver og avle frugt, ligesom han indkaldte fremmede vævere. På Valdemars Slot holdt han formeligt hof, hvor bl.a. Ambrosius Stub en tid opholdt sig.

 

 

 

Frederik Juel (1761-1827)Frederik Juel (1761-1827)Da han døde barnløs, overgik stamhuset til hans broder, stiftamtmand, gehejmekonferensråd Carl Juel (+ 1767), som fulgtes af sønnen, senere generalløjtnant og kammerherre Frederik Juel (+ 1827), der som 20-årig tiltrådte bestyrelsen af godset 1781. Næste besidder var sønnen, kammerjunker, senere kammerherre Carl Juel (+ 1859), der efter 1811 at have ægtet Sophie Frederikke baronesse Stieglitz-Brockdorff til baroniet Scheelenborg 1812 var ophøjet i friherrelig stand under navnet Juel-Brockdorff. Under henvisning til erektionspatentet, der siger: "Hvis en fader haver andet stamhus tilforn og siden bekommer Thorsinge stamhus dertil, skal det være forældrene tilladt at give Thorsinge stamhus til deres andet barn", bestemte han i sit testamente, at stamhuset skulle tilfalde næstældste søn, men hans ældste søn, senere kammerherre Frederik Carl Vilh. Niels Adolph Krabbe baron Juel-Brockdorff (+ 1876) fik ved højesteretsdom af 1862 bestemmelsen kendt ugyldig, da Scheelenborg var et baroni, ikke et stamhus, og besades af moderen, ikke af faderen. Han fulgtes af sønnen, hofjægermester, senere kammerherre Carl Frederik Sophus Vilh. baron Juel-Brockdorff (+ 1900) og denne af sønnen, senere hofjægermester Frederik Carl Niels Otto Aug. baron Juel-Brockdorff (+1912), under hvem stamhuset p.gr.af økonomiske vanskeligheder 1902 kom under administration, som bortsolgte dets ca 1190 tdr. hartkorn bøndergods på nær ca 35 tdr. Han efterfulgtes af sønnen, kammerherre, hofjægermester Carl Frederik Sophus Vilh. lensbaron Iuel-Brockdorff, under hvem stamhuset 1923 overgik til fri ejendom. Ved afløsningen bestod det af ca 212 tdr. hartkorn af alle slags, hvoraf fri jord ca 85, skov ca 92 og bøndergods ca 35 tdr. hartkorn. Dertil i bankaktier 21.600 og i fideikommiskapitaler 5.587.875 kr. Ved afløsningen afgaves 110 ha udstykningsjord.

Det gl. Kærstrup har formentlig været den betydeligste herreborg på Tåsinge. Den nuværende hovedbygnings historie fører tilbage til Chr. IV's tid. Bygningen var opført i renæssancestil, og Chr. IV har benyttet Hans v. Steenwinkel den Yngre til at give udkast til den. Imidlertid døde bygmesteren kort efter, at opførelsen var begyndt, og arbejdet kom således på andre hænder. Chr. IV's bygning var et anseligt bygningsværk opført af røde sten i to stokværk over den overhvælvede kælder. Den nord-syd- gående bygning havde midt for øst-facaden et ottekantet indgangstårn med spir; endvidere var der svungne gavle smykket med sandsten, hvilken stenart ligeledes var anvendt til hjørnekvadre og til alle prydelser såsom indramning af vinduer. Hovedportalen var hugget af Gert Barchmand. Taget havde seks murede gavlkviste foruden mange små kviste. Vest-facaden havde lave, korte, spirprydede, tårnagtige sidefløje forbundet med galleri i to stokværk med adgang fra galleriet til Chr. IV's kapel mod syd. Imidlertid blev slottet så stærkt ødelagt under svenskekrigene 1658, at det faktisk var en ruin, da Niels Juel erhvervede godset 1678. Niels Juel lod bygningen istandsætte og ombygge, således at Chr. IV's renæssanceslot skiftede udseende. Trappetårnet og de murede gavlkviste forsvandt; det stejle tag afvalmedes; midt for bygningen anbragtes en bred dobbelttrappe op til indgangspartiet i 1. stokværk; i øst-facadens sidste fag mod nord og syd anbragtes indgange, hvortil høje trapper førte op henholdsvis til den nordre del af bygningen og til kapellet.

 Valdemars Slot 1754Valdemars Slot 1754 Valdemars Slot 1861Valdemars Slot 1861Ladebygningen fra Chr. IV's tid nedbrændte 1749. Den yngre Niels Juel påbegyndte 1754 en ombygning og udvidelse af slottet under ledelse af den holstenske arkitekt G.D. Tschierscke, hvorved anlægget fik sit nuværende udseende. Tschiersckes byggevirksomhed på Valdemars Slot varede en række år, kun afbrudt 1756 og 1757 af et ophold i Plön og placerede dette betydningsfulde rokokoanlæg blandt vore interessanteste bygningsværker. Han ombyggede hovedbygningens facader med streng hensyntagen til symmetrien med en pilasterbåren fronton, som kronede midtpartiets fem fag. Dette udseende var imidlertid allerede forsvundet midt i 1800tallet. Slottet var i stærkt forfald og havde længe været ubeboet, da Carl baron Juel-Brockdorff omkr. 1880 lod det restaurere.

Valdemars SlotValdemars Slot Valdemars SlotValdemars Slot Valdemars SlotValdemars Slot1930-31 gennemgik bygningen atter en restaurering. Hovedbygningen består af en hoved- og to korte sidefløje, hvoraf hovedfløjen og den nordre sidefløj er i to stokværk over en høj kælder, der delvis er beklædt med granitkvadre, mens den sydlige sidefløj, som rummer kapellet, kun har eet stokværk. Bygningshøjden er dog overalt den samme. Bygningen er opført af røde mursten og har stejlt afvalmet skifertag, der er noget lavere over sidefløjene. Overalt er tagene forsynet med mange små kviste. Alle vinduer har sandstensindfatninger, der i første stokværk er forsynet med ret flade trekantede frontoner. Bygningen har hjørnekvadre, og på alle facader er en række murankre anbragt mellem de to stokværk. Foran hovedindgangen, der ligger midt i øst-facaden, fører en bred trappe op til den store indgangsportal. I den sydlige sidefløj har kapellet indgangsportal i vestgavlen samt siden 1847 (genindvielse 16/12 1880).

Valdemars SlotValdemars Slot Valdemars SlotValdemars Slot Øst for hovedbygningen ligger det rektangulære gårdanlæg med den kunstige sø længst mod øst. Lange, lave, hvidkalkede staldlænger, lave hegnsmure og portbygninger, der ligeledes er hvidkalkede, men har gulkalkede detaljer, omslutter gårdanlægget. Ifølge årstal i jerncifre på vestgavlene af staldlængerne er den sydlige opført 1754 og den nordlige 1755, sidstnævnte ombygget 1871.

 

 

Valdemars SlotValdemars Slot Valdemars SlotValdemars Slot Valdemars SlotValdemars Slot Valdemars SlotValdemars SlotAnlægget er aksefast om en længdeakse, der strækker sig fra slottets midtparti til den nydelige tepavillon, opført efter fransk rokokoforbillede, der ligger som point de vue til slottet, og en tværakse følgende den offentlige vej, der løber parallelt med hovedbygningen gennem indkørslerne i de to ens portbygninger. Disse er i to stokværk med hjørnelisener, afvalmet tegltag og portgennemkørsel i bygningernes fremspringende midtparti, som i første stokværk er opdelt af à refends fugning. Foroven er midtpartiet kronet af en lav trekantsfronton i hvilken våben er opsat; herover en stor tagrytter med ur. Den sydlige portbygning brændte 1948, men skaden genoprettedes fuldstændigt. Ved stranden i slottets umiddelbare nærhed ligger det såkaldte Generalindehus, bygget i slutningen af 1700-tallet af general Frederik Juel som enkesæde. Bygningen er hvidkalket, i eet stokværk opdelt af fire, glatte, joniske pilastre.

Valdemars SlotValdemars Slot Valdemars SlotValdemars Slot Valdemars SlotValdemars Slot

Valdemars Slot har indvendig smukke stukkerede lofter fra rokokotiden, malede dørstykker og vægmalerier. Desuden rummer det en righoldig portrætsamling, et anseligt bibliotek samt minder om Niels Juel, der giver et stærkt indtryk af, at slottet i snart tre hundrede år har været i samme slægts besiddelse. I parken findes anselige træer. Ved restaureringen 1930-31 anlagdes samtidig vest for hovedbygningen en blomsterhave af den engelske havearkitekt Russel.

Avlsgården Thaersminde under Valdemars Slot, nedbrudt 1951, var opkaldt efter den kendte tyske landøkonom Albrecht Thaer (+1828), til hvem Frederik Juel stod i venskabsforhold.

 

BilagStørrelse
Grev_Valdemar_Christian_1630-1662.pdf8.04 MB
Grev_Valdemar_Christian_1630-1662_2.pdf7.67 MB
Grev_Valdemar_Christian_1630-1662_3.pdf8.09 MB
Grev_Valdemar_Christian_1630-1662_4.pdf9.03 MB
Grev_Valdemar_Christian_1630-1662_5.pdf8.25 MB
Grev_Valdemar_Christian_1630-1662_6.pdf8.62 MB
Grev_Valdemar_Christian_1630-1662_7.pdf4.3 MB
Grev_Valdemar_Christian_1630-1662_8.pdf6.6 MB
Dokumenter_ang_Kirsten_Munk_1609-1657.pdf9.52 MB
Dokumenter_ang_Kirsten_Munk_1609-1657_2.pdf9.34 MB
Dokumenter_ang_Kirsten_Munk_1609-1657_3.pdf8.13 MB
Dokumenter_ang_Kirsten_Munk_1609-1657_4.pdf8.76 MB
Dokumenter_ang_Kirsten_Munk_1609-1657_5.pdf9.23 MB
Vibeke_Kruse.pdf4.67 MB
Ulrik_Christian_Gyldenløve.pdf7.62 MB
Elisabeth_Sophie_Gyldenløve.pdf5.66 MB
Valdemars_Slot_brand-taksation_1761.pdf8.7 MB