Tåsinge

| | | | | |

 Udsigt fra "Ingers høj"Udsigt fra "Ingers høj"Tåsinge birkTåsinge birkEfter Trap Danmark (1957), Svendborg amt, s. 702f.

Tåsinge skilles fra Fyn ved Svendborg sund og fra Thurø ved Thurø sund, to dybe, bugtede løb, ofte med stærk strøm. Mod vest skiller Knudedyb Tåsinge fra de her liggende småøer, mens den flade Tåsinge Grund i syd strækker sig over mod Langeland. Mod nordøst beskylles Tåsinge af Store Bælt, hvorfra Lunkebugt skærer sig ind mellem Valdemars Slot og halvøen Vemmenæs. I sin nordlige del hæver øen sig i den 72 m høje Bregninge kirkebakke. Resten af øen er derimod overvejende lav og ret flad. Skove findes dels mod vest (Vornæs Skov) og dels uden om Lunkebugt samt på halvøen Vemmenæs. Derudover er den frugtbare, lermuldede ø rig på levende hegn og frugtplantager.


Fladeindholdet udgør 69,6 km2 og indbyggerantallet 4608 (1950) og til Tåsinge hører de ubeboede øer Iholm og Koø i Svendborg sund, Kidholm i Thurø Bund samt St. og L. Rallen på Tåsinge Grund.

Tinghus i VindebyTinghus i VindebyTåsinge birk havde allerede før reformationen sit eget ting, der holdtes på Kærstrup; senere holdtes det ved Landet kirke og ved Strammelse, derpå på Valdemars Slot og endelig ved Vindeby, indtil det 1882 henlagdes til Svendborg; det ophævedes 1916.

Tåsinge var i gl. dage kendt for at være fri for rotter; fremmede folk kom til øen for at hente jord derfra, idet man tillagde den evne til at fordrive disse dyr. Men allerede 1743 hedder det, at der var mængder af rotter på øen.

1298-1312 nævnes hr. Peder Nielsen (Galen) af Tåsinge (*1231 Thosland, 1454 Thossen, Thassen, 1459 Tossend, 1507 Taasinde, 1531 Toszing) og 1315-24 hans enke, fru Ingefred Tokesdatter af Nebbe. 1312 siges det, at rostockerne har "imod deres lejdebrev" frataget hr. Peder Nielsen af Tåsinge gods og tjenere. 1308 var øen blevet hærget af den norske konge, som brandskattede kongens bønder på Tåsinge og brændte hr. Mogens Langs gods på Tåsinge. 1329 skænkede Christoffer II "landet Tåsinge m. alle dets tilliggender" til hertug Albrecht af Sachsen-Lauenburg, som beholdt øen, da Christoffer II og Erik (VII) 1332 pantsatte Nørrejylland og Fyn m. tilliggende øer til grev Gerhard III af Holsten. 1335 nævnes en velbyrdig Lars Jensen af Tåsinge,der pantsatte noget gods til Asger af Jernbjerg. Fra 1362 nævnes Kærstrup,  hvorunder en del af øen hørte. 1387 kom denne borg til kronen, der også i 1300tallets 2. halvdel var kommet i besiddelse af den øvrige del af øen, foruden hvad den fra gl. tid besad. Omkring 1400 pantsatte dronning Margrethe Tåsinge (synes at være sket i flere tempi) til Odense bispestol. Før 1447 var øen eller i hvert fald en væsentlig del af den med Kærstrup kommet til Århus bispestol. 1447 nævnes århusbispen Ulriks gård på Tåsinge, ligesom han fik ret til at lade sit eget skib gå fra Tåsinge til Tyskland. Hans efterfølger Jens Iversen Lange gav øen som len til sin slægtning hr. Holger Munk (af slægten Lange), der nævnes hertil 1454-75. 1460 nævnes dog væbner Jep Nielsen Algudsen (+ tidligst 1477) som høvedsmand på Kærstrup. Senere kom Tåsinge på ny til Odense bispestol. Endnu 1503 har kronen ejet en del af øen. Kong Hans skødede dette år gods her til domkirkesædet og biskop Jens Andersen Beldenak, som opholdt sig meget her og havde strid om besiddelsen med Chr. II. Ved reformationen kom Tåsinge til kronen og allerede 1536 udlagde Chr. III bl.a. Kærstrup med al Odensebispens tidligere ejendom på øen som livgeding for sin hustru, dronning Dorothea, der dog 1547 ombyttede bl.a. godset på Tåsinge med Koldinghus. 1573 mageskiftede kronen Kærstrup med alt "kronens og stiftens" gods på Tåsinge til Erik Ottesen Rosenkrantz. (Se videre under Valdemars Slot).

Tolkningen af navnet Tåsinge er usikker. Forleddet indeholder ikke gudenavnet Tor.

På Tåsinge, uvist hvor, lå gårdene Hvirvsgård (1475 Hwyrffuisgardh) og Ormegård (*1490 Ormegaard).

På Tåsinge fødtes 1650 søofficeren Niels Larsen Barfod.

Litt: G. Begtrup. Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. III. 1806. 497-535. v. Essen. Mærkværdigt Jordbrug i Danmark og Tyskland. 1807. 1-160. F.C. Lund. Beskrivelse over Øen Thorseng. 1823. C.G. Nielsen (Høgstrøm) Taasinge - før og nu. 1901. C.G. Høgstrøm. Taasinge paa Niels Juels Tid. 1916. Thorvald Hansen og H. Ussing. Mellem sydfynske Sunde. 1934.