Drejøs historie

| | | | | | |

Af Else Hjort Nielsen

Hvornår blev Drejø et fastboende samfund?
DrejødragterDrejødragter Drejødragter 1938Drejødragter 1938Drejø var sandsynligvis beboet allerede i stenalderen for ca. 8.000 år siden, hvilket kan ses af de mange fund af flinteredskaber fra såvel ældre som yngre stenalder. Den første gang vi hører Drejø omtalt på skrift, er i Kong Valdemar Sejrs Jordebog fra år 1231.

Her står: "Østræ Draghøg (Drejø) havde hus, hjort, dådyr og hors." Formentlig tales her om en kongelig jagthytte, derfor er det sandsynligt at der også har været enkelte fastboende, både til opdræt af hestene og til opsyn med jagthytten. Først 200 år senere i år 1480, vides det med sikkerhed, at der har været fastboende på Drejø, idet Svendborggenserne klager til Kongen over: "at Øboerne på Thorseng (Tåsinge), Østræ Draghø, Skaarø, Hiortø og Byrkholm anvender ulovlige havne og driver købmandsskab og sejllads til Tyskland." - Svendborg havde da købstadsrettighed.

Drejøs tilhørsforhold:
Barnedåbsfærd 1883 - DrejøBarnedåbsfærd 1883 - DrejøIndtil år 1535 hørte Drejø under Ærøskøbing Sogn. Det kunne ofte medføre en farefuld kirkesejlads, da al kirkegang foregik med smakkejoller til Ærøskøbing. Overleveringer fortæller om et helt barnedåbsfærd, der forliste og alle druknede. Øens 13 gårdmænd søgte derfor om kongens (Christian d.3.) tilladelse til at bygge egen kirke, og tillige vælge egen præst, - hvilket de fik. I år 1535 blev der bygget et mindre Kapel af kampesten, og til præstens bopæl blev et lille hus stillet til rådighed. Da aflønningsgrundlaget var meget lille, blev Skarø, Hjortø og Birkholm i 1555 indlemmet under Drejø pastorat, og udgjorde hermed Drejø Sognekommune.
Drejøbønderne har aldrig været på hoveriarbejde (vel nok mest af naturlige årsager), men fik selv overskuddet af jorden, som ellers tilhørte Kronen. Tid efter anden overtog adelige lehnsmænd kongernes jorde p.g.a. spillegæld, men Drejø forblev "under Kongens fadebur", og således kronens fæstere under Nyborg kongeslots gods (dokumenteret 1523) frem til 1660, hvor den p.g.a. krigsgæld pantsattes til Otto Krag på Egeskov gods. (solgtes 1667 til hans enke). I 1766 blev Drejø solgt til Preben Brahe, Hvedholm, der i 1798 lægger den under grevskabet Brahesminde.
1231 – 1667: Øen hører under Kronen, Nyborg kongeslots gods. Øen pantsattes til Otto Krag på Egeskov i år 1660. Solgt til hans enke i 1667.
1667 – 1718: Under Egeskov v/ Anne Holgersdatter Rosenkrantz, enke efter Otto Krag.
1718 – 1766: Elutionsretten købes under Egeskov v/ sønnen Niels Krags enke Sophie Nielsdatter Juel.
1766 – 1798: Under Hvedholm v/ hendes søn etatsråd Niels Krags enke, Sofie Justsdatter Juel til Oberst-løjtnant Preben Brahe, Hvedholm.
1798 – 1870èrne: Drejø lægges under Brahesminde
1870èrne: Under godset Hvedholm. Overgang til selvejebønder og husmænd.
1867 – 1964: Drejø Sognekommune med eget Sogneråd.
Fra 1964 : Under Svendborg Kommune.

Egeskov: Lensmanden her besad flere godser. Drejøs fæstemål er derfor i perioder protokolleret under forskellige godser: Løjtved, Flintholm og Skjoldemose
Brahesminde: Fæstemålene er også i denne periode protokolleret på forskellige godser: Stensgaard, Brahesminde og Hvedholm.

Branden der lagde Drejøby i aske.:
Branden på Drejø 23.6. 1942, kl. 14Branden på Drejø 23.6. 1942, kl. 14Skt. Hans aftens dag 1942 går tækkemændene igang med arbejdet, der skulle forskønne den gamle Præstegård midt i Drejøby. Det er dette år en utrolig varm, solrig midsommerdag. Ikke en vind rører sig her ved middagstid, så det er en tiltrængt pause de svedige tækkemænd får, da præstens kone kalder dem ind til en tår kaffe (og en legal pibe tobak!). Pastor Blum var ikke hjemme, men på vej i sin lille sejlbåd til et Skarøbesøg. Tækkemændenes kaffepause blev kort - og dog, nok længere end de brød sig om. Kl. 14 gjaldede det råb, der kunne få blodet til at isne i enhver Drejøbo: "DET BRÆNDER - DET BRÆNDER".- På 4 timer blev hele den særprægede By lagt i aske, 11 gårde og 7 huse blev flammernes bytte. Heldigt at dyrerne var på marken, og ingen mennesker kom noget til - fysisk, - men det efterlod et ar, der aldrig helt blev overvundet.
Lærer Køster fortæller, at efter branden stod tomterne fulde af røde valmuer, - et betagende syn. Af asken rejste sig en ny by - og den lever.

Model af Drejø By før branden i 1942Model af Drejø By før branden i 1942Model af ”DrejøBy før Branden”
En minimodel (ca. 4 m2) af DrejøBy før Branden kan ses på egnsmuseet Gl. Elmegaard midt i Drejø By.


1535: Drejøs 13 gårdmænd søger om Kongens tilladelse til at bygger egen Kirke (kapel), og vælger egen præst, som får et mindre hus til bolig. Den senere præstegård står for præstens egen regning.

1555: Skarø, Hjortø og Birkholm indlemmes under Drejø Pastorat, der hermed udgør Drejø Sognekommune. Kirken kommer under kongen.

1635: Drejø får sin 1. degn, Henrich Nielsen fra Tryggelev på Langeland. I mange år boede degnen på skift hos gårdmændene.

Drejø Kirke med cement o. 1930Drejø Kirke med cement o. 19301615: Koret bygges til kapellet.

1630: Kirken tilføjes hvælving og prædikestol.

1660: Kirken udvides med et tårn.Nuværende årstal på tårnet refererer til en renovering.

1663: Den 1. præstegård brænder

1699: Degnen Hans Carlson bygger den første degnebolig. Da han kom fra Als, byggede han huset i alsisk stil. Ca. 1747 tilføjer hans søn, degnen Henrich Hansen huset 2 fag til skolestue.

Mosehuset på DrejøMosehuset på Drejø1691: Mosehuset, Drejøs 1. smedie og det 1. hus, der fik fæstebrev.

1705: Den gl. Byssens Lov renoveres og omskrives efter en meget ældre bog (Byens Vider og Vedtæger). Oldermandsinstitutionen er meget ældre.

1788 ca.: Drejøs 1. Skibsbygger Jørgen Rasmussen, får tilladelse til at bygge hus på Drejø, og får fæstebrev på det i 1787. Her byggede han de store øbojoller (smakkejollerne). Drejøjollerne var kendt viden om for deres store sejlduelighed. (Huset ombygges omkring 1880érne til bageri.)

1793: Præstegårdens jorde udskiftes. En tilsvarende plan udarbejdes for hele øen. Udføres 40 år senere

1811: Drejø får sin 1. seminarieuddannede lærer, Hans Madsen, derblev uddannet på Skårup Statsseminarium på Fyn.

1811: Præstegården, der stod til Branden i 1942, bygges.

Drejø skole 1935Drejø skole 19351830: Den nye skole bygges på Brovejen udenfor Byen. Den gl. Skole får fæstebrev.

1832: FÆLLESSKABET OPHØRER:
Udskiftningen påbegyndes, og hermed ophører Oldermandens funktion som arbejdsleder.

1833: Udskiftningen gennemføres i praksis, og begynder med 5 gårde, der udflyttes fra Byen: 4 til Skoven og 1 til Drejet.

1835: Husmændene tildeles små jordlodder, og udflytter til Husmandsvejen.

Møllen o. 1914Møllen o. 19141842: Drejøs 1. mølle "Hvedholmsgave" bygges ved den gl. havn. Indtil da sejlede Drejøbønderne deres  korn til Faaborg, som dengang var "øernes hovedstad", for at få deres korn malet. Materialerne til møllen var en gave fra godset Hvedholm, deraf  møllens navn.

 

 

 

Lærer Kochs gravstenLærer Kochs gravsten1864: Lærer Andreas Nissen Kock kommer til øen, hvor han sætter sig mange spor. Kock kommer fra Niebüll, men flygter under krigen 1864 til Drejø, hvor hans morbror var præst, og hans bror "Lille Kock" var lærer, men nylig fået lærerstilling på Tåsinge. Andreas fungerede som lærer på Drejø i 30 år indtil 1894. Drejø Arkiv har udgivet en publikation om Andreas Nissen Kock: "Stol på mig"

1858: Der skæres tørv i Bymosen. (Ligeledes i 1943.)

1867: Oldermandslehnet afløses af Drejø Sogneråd, men oldermandsgilderne fortsætter. Oldermandshvervet går på omgang gårdene imellem efter matrikels numrene. Medbyder til disse gilder var Stolebror, som var den afgåede oldermand. Drejø Arkiv har udgivet en lille publikation omkring Drejø Oldermandslaug.

1872: Den store stormflod, der lagde halvdelen-af Drejø og hele Hjortø og Birkholm under vand.

1880: Den gamle havn bliver udbygget og forbedret.

Den første Drejø-damper o. 1900Den første Drejø-damper o. 19001883: Drejø får sin 1. passagerdampbåd "Drejødamperen" (oprindelig hed den "Heimdal"), med fast forbindelse til Svendborg to gange ugentlig (tirsdag og torsdag). Den anløb desuden Vornæs på Tåsinge een dag ugentlig frem til 1917, hvor den stoppede p.g.a. tilsanding.

1884: Drejø får regelmæssig postomdeling - på lærer Kocks foranledning. Skolen fungerer som postsorteringssted.

1885: Joseph Pedersen bygger hus på tomten efter den udflyttede gård "Rasmus i Porten". Den nye gård får navnet Nygården. Joseph sælger sin andel af Drejødamperen til Chresten Mortensen, og starter øens 1. bageri, senere omdannes til høkerforretning.

1885: Drejøs 1. kvase "Thor" bygges, og kvasefarten til Norge tager til. Der sejles med torsk.

1888: Der bygges smedie ved Gl. Havn. "Kalles Hus".

1889: Træskomøllen bygges. Den fungerer frem til 1964.

1893: Den gl. Havn får endnu en ombygning.

Drejø mejeri o. 1930Drejø mejeri o. 19301894: Andelsmejeriet "Bækskilde" bygges og fungerer frem til 1956. Mejeribestyrer Carl Elmer starter Drejø Skytteforening, og bliver lærer for en nystartet gymnastikforening. (Drejø Ungdoms-forening er en fortsættelse af Drejø skytte-og gymnastikforening). Carl Elmer får den første cykel til Drejø.

1896: Snedker Mortensen bygger snedker og tømreværksted i nyt hus på Skovvejen. Det er ibrug frem til 1977.

Drejø forsamlingshus år 1900Drejø forsamlingshus år 19001896: Forsamlingshuset bygges på tomten efter "Brolykke". Nabohuset “Lillebo” er resten af fårestalden fra Brolykke.

1896: Drejø får telefoncentral i Joseph Pedersens købmandsbutik. (Overtages senere af datteren Jetta)

 

 

Teglværket på Drejø 0. 1910Teglværket på Drejø 0. 19101898: Et teglværk opføres ved Klinten. Det fungerer frem til 1917.

1899: Skibsbyggerhuset får store bageovne tilbygget, og der startes bagerforretning.

1900: Overliggeren til stendyssen i Mejlehovedet fjernes og genbruges i et dige.

1901: Skolelodden tilskødes Drejø kommune. Halvdelen udstykkes til et husmandsbrug.

1904: Der startes harefangst på Drejø, hvilket kan ses i Smedjens forhandlingsprotokol. Harerne fanges levende og eksporteres til Italien - senere også til Jylland, hvor de blev sat ud i harefattige egne. (Ophører i 1968)

Landgangsbroen på Drejø o. 1917Landgangsbroen på Drejø o. 19171905: Drejø Fiskeriforening bygger en ny anløbsbro på øens sydside. Der etableres et "uopsigeligt" samarbejde med DS Ærø. Nu fik Drejø fast forbindelse til både Svendborg og Ærøskøbing.

 

 

Drejø smedie før 1942Drejø smedie før 19421905: Drejø Andelssmedie bygges. Indtil da , boede smeden i "Kalles Hus", som var den 2..smedie.

1907: Nellemanns høkerbutik bygges til huset. (Drejøs 3. købmand - der lå også en på Husmandsvej i det senere elværk).)

1909: "Væverhuset" (Lundahls hus) udlejes som øens første sommerhus.

1909: Oldermandsgildet og smediens generalforsamling slås sammen, hvortil inviteres Askeonsdag.

1920: Den gamle mølle "Hvedholmsgave" brænder - genopføres ikke, kun stuehuset står stadig.

1922: Ny mølle med stålgittermast rejses på Husmandsvej. Der males korn frem til 1949. (Den bruges også under 2. verdenskrig som trækkraft for elværket).

1923: Mindestenen, til minde om fællesskabets tid, opsættes ved Majstangen midt i Drejø By. Derfor søges en genoplivning af den tidligere Ringridning.

1924: Drejø får eget elektricitetsværk i tilbygning til stålmøllen på Husmandsvej. (Der køres med jævstrøm ). Værket blev etableret af Dansk Elektricitets Compani. I 1949 købte øboerne elværket af D.E.C, og indsatte en bestyrelse.

Drejø Badehotel o. 1930Drejø Badehotel o. 19301927: "Drejø Badehotel" bygges af Gunnar og Nana Pedersen, Drejø.

 

 

Drejø skole o. 1930Drejø skole o. 1930Ca. 1930: Får Drejø et biblioteksfilial på mejeriet.

1942: DREJØ BY BRÆNDER.
Skt. Hans aftens dag kl.14.00 starter ildebrand i Præstegårdens nedtagne stråtag.
11 GÅRDE OG 7 HUSE LÆGGES I ASKE.

1943: Udskiftningen fuldføres med udflytningen til Skovvejen, hvor 5 af de brændte gårde genopførtes.

1943: Der skæres tørv i mosen.

1948: Holger Hansen starter barbersalon i nyt hus.

1950: ca. Snedker Hans Mortensen bliver landpost og datteren Gerda får posthus i den tidligere barbersalon. Omkring 1970 overtager Holger efter svigerfaderen som landpost. Det fungerer frem til 1983.

1952: Drejø Badehotel sælges til Gladsaxe kommunes lærerforening, der kører det som svagbørnskoloni.

1955: Biblioteket flyttes til Margrethe Sommers hus.

1956: Andelsmejeriet "Bækskilde" lukker. Gårdejer August Hjort Nielsen starter med at køre for hele øen. Mælkejungerne sejler han til Hedegaards mejeri i Svendborg.

1957: Drejøs sidste jordemoder Kathrine rejser. da hjemmefødsler efterhånden er sjældne.

1957: Drejø kommune slutter skoleforbund med privatskole (Ida Holst Realskole) i Svendborg. Drejø Skole reduceres til forskole fra 1. – 4. kl.

o. 1960: Drejø skydebane nedlægges. Den hørte under Drejø Skytte-gymnastik-og ungdomsforening.
Den havde skydebane med grav på sydstranden.

1964: Kirsten Nielsen starter Drejø aftenskole, via husmoderforeningen.

1964: Drejø kommer under Svendborg Kommune. Det gamle sogneråd nedlægges. Istedet dannes et ø-udvalg. Peter Rasmussen blev den første ø-repræsentant.

1965: Elværket lukker. Der etableres søkabler med højspænding fra Fyn. Drejø går over til vekselstrøm.

1966: Ungdomsringen starter ø-lejr ved Klinten. Overtages efter et par år af Ø-lejrbevægelsen, der flytter lejren til “Rendestedet” på Drejet - senere til “Skydebanen” ved Aages mark.

1968: Telefoncentralen "Hos Jetta" nedlægges.

Boutrup besejler Drejø 1970Boutrup besejler Drejø 19701968: D/S "Ærø" opsiger besejlingskontragten. Svendborg Kommune indsætter en privatfærge der sejler frem til 1972. Det er kaptajn Boutrups gamle Lundeborgfærge.

1970: Jetta lukker sin købmandsforretning.

1972: Samsejling med Skarø begynder. Svendborg Kommune charter "Ærøboen" til at besejle øerne.

1972: Paula og Andreas, øens bagerpar igennem 30 år, rejser, og bageriet lukker.

1972: Kirsten og Vagn Nielsen bygger ny købmandsbutik med tilhørende cafeteria midt i Byen. “Restaurent Drejø

1972: August Hjort Nielsen tager initiativ til dannelsen af Drejø Havnelau. Den varetager Drejø gl. Havn.

1972: Sigrid Nielsen starter dilettantforestilling.

1974: Sammenslutningen af danske småøer dannes. Drejø får en Beboerforening. Øens præst, Jens Th. Hansen bliver den 1. formand.

1976: Sigrid Nielsen starter Drejø pensionistklub. Agnete Nielsen bliver formand. Else Hjort Nielsen har ergoterapien i samarbejde med Holbølsminde i Svendborg.

1976: Carl Julius Pedersen påbegynder Modellen af Drejøby før Branden i 1942.

1977: Drejø får sin 1. fastboende ø-sygeplejerske, Lena Rasmussen.

1978-79: Gladsaxe feriekoloni får en gennemgribende renovering.

1983: Drejø posthus lukker. Postbesørgelsen flyttes til købmandsbutikken. Landposten bibeholdes.

1985: Drejø bibliotek flyttes ud i Drejø skole.

1985: Drejø kirke fylder 450 år. Samtidig har kirken fået fjernet sin grå “afskyelighedscement”. Er nu hvidkalket.

1985: Den sidste kobesætning på øen stopper. Det er fra Hestmaegaard (Peter Strange).

1986: Drejø smedie lukker, og Oldermandslauget stopper. Kun bymosen er tilbage som fællesanliggende. Grundlovsdag 5.juni kl.14 fastholdes stadig som mødedag hvor nu Moselauget mødes.

1988: Købmandsbutik og cafeteria brænder.
Genopbygges i reduceret størrelse.

Færgen "Ærøboen" 1990Færgen "Ærøboen" 1990

1990: Anne Bannich starter Drejø Folkeoplysning, under den nye folkeskolelov. Else Hjort overtager i 1992.

1990: Arbejdet med modellen af "Den gl. By" genoptager Else Hjort Nielsen. Efter færdiggørelsen udstilles den i Jettas købmandsbutik frem til Jettas død i 1997.

1991: Drejø skole lukker og øens sidste lærer stopper, og flytter fra øen, og medtager sygeplejersken, som han var gift med. (Preben og Lillian Kjærsgaard-Rasmussen).

1992: "Drejø-Centret" åbner i det tidligere "Gladsaxe feriekoloni" - under Svendborg Kommune.

1992: Beboerforeningen laver en 50 års mindedag efter Branden af DrejøBy i Forsamlingshuset Minimodellen af DrejøBy er udstillet. Journalist Bjarne Bekker har skrevet en bog: ”Drejø brænder” som tak til Marinesoldater, der hjalp drejøboerne under branden. Det lykkedes at finde 4 af de gamle marinesoldater, som blev inviteret med.

1992: Karen Marie Bruhn ansættes som ny hjemmesygeplejerske.

1993: Kirsten og Vagn Nielsen sælger butik & restaurent til Edith og Ejlif Rasmussen, der fortsætter som "Elitebutik" under navnet “Drejø Kro & Købmand”.

Ærøboen sank ved Skarø 1994Ærøboen sank ved Skarø 19941994:Ærøboen” sank ved Skarø 2.sept. og blev afløst af "Ærø" - et søsterskib på 60 år.

1994: Den nye lystbådehavn v/færgebroen indvies.

1995: Beth Tolbod og Peter Blay køber “Lægtmandsgården”, og flytter deres grafiske virksomhed til Drejø.

1996: Der påbegyndes et egnsmuseum på “Lægtmandsgården”, der får navnet "Gl. Elmegaard"

1996: Peter Blay starter “Trækkerdrengene” (tovtrækningshold). De laver bl.a. turneringer med trækkerhold fra Ærø.

1996: Beboerforeningen starter Drejø Posten. Kirsten Nielsen bliver den 1. redaktør. Drejø Posten er et månedsblad, der skal udkomme 10 gange om året.

Færgen "Højestene" 1997Færgen "Højestene" 19971997: Drejø (og Skarø) får egen færge "Højestene”.(bygget i Thorshavn på Færøerne) Samarbejdet med D.S. Ærø ophører. Svendborg Kommune danner selv rederi.

1997: Med hjælp fra Naturskolen i Skårup opstilles et Fugletårn ved Nørresø.

1997: Indvielse af INFO-CENTER ved lystbåde-havnen. Etableret af Naturskolen i Skårup med hjælp fra Amtet. Overdrages til Beboerforeningen.

1997: Drejø får en Lokalhistorisk Forening, under den hører Museet ”Lillebo” og Drejø Sogns Lokalarkiv, samt Forlaget ”Lillebo”.

1997-98: Modellen af Drejøby genrenoverer Else, og den får plastoverdækning samt fast ståsted i "Jettas stue" i Lillebo. Fodpanelen måtte fjernes for at få modellen ind i rummet.

1998:Lillebo” tilsluttet Dansk Folkeuniversitet.

1998: Den 8. maj åbner "Lillebo” som Drejøs Kulturhus. Åbningstalen holdtes af Fyns Biskop Kresten Drejergaard, der tillige spillede med sit jazzorkester under aftenens festligheder.

1998: Kirsten Nielsen starter Drejø Boligforening. Året efter købes “Lenesgaarden”, som sættes i stand og lejes ud til børnefamilie.

1999: Elmesygen når også til Drejø, hvor mange af øens gamle vartegn bukker under, bl.a. de 4 ca. 600 år gamle elmetræer på “Gl. Elmegaard”, 2 gamle elmetræer ved Drejø skole, samt et ved mindestenen og kæmpen på “Valdemargaarden”.

1999: I december hærger for første gang en orkan over Danmark. Drejø slipper nok nogenlunde, men efterfølges af ekstremt lavvande, hvorunder Gunnar Eriksen finder en uopdaget stenalderboplads nær Grydeholm. Pladsen opkaldes efter ham.

2000: I januar dør husmand Hans Banke Hansen - en af de sidste gamle Drejøboer - en institution.

2000: Svendborg Kommune stopper lejen af “Drejø-Centret” 31.juni d.å.. Gladsaxe Lærerforening overtager atter og fortsætter med lejrskoler, men uden fast personale på. Else fortsætter som tilsynsførende for kolonien.

2000: Arkivet flytter fra Lillebo p.g.a. pladsmangel, og ud i skolestuen på Brovejen. Arkivet tilsluttes Landsforeningen-SLA samt SLA-Fyn under navnet: Drejø Sogns Lokalarkiv som en selvstændig forening med egne vedtægter og eget budget. Arkivet får nu samme kommunale tilskud på 3.000 kr som alle de sydfynske arkiver får. Lillebo fortsætter som museum.

Post Vagn Nielsen på Drejø (2001)Post Vagn Nielsen på Drejø (2001)

2001: Drejø Arkiv søger Svendborg Byarkiv under den nye leder Esben Hedegaard om, at få de gamle Oldermandsting tilbage til øen. De står stadig under Svendborg Museum, men opbevares nu på Museet ”Lillebo” under Drejø Lokalarkivs registrering.

2001: Modellen af ”Den gl. By” flyttes ind i Lillebos store stue. Foreningen får 7.500-kr. fra Albanifonden, og køber en glasmontre, hvor Bl.a. Byens mønter, Byhornet og Byssensbrædt opbevares. Der etableres nu fast museum, hvor tingene bliver stående.

2002: Peter Blay fra Gl. Elmegaard dør i jan. Beth Blay sælger Lillebo og flytter udstillingerne over på Gl. Elmegaard, som hun omdanner til en Fond for ”Egnsmuseet GL. Elmegaard”. Gården tilhører Beth, som skænker den til Fonden med de møbler, der var på gården, da hende og Peter overtog den.

"Mamafiaen" på Drejø"Mamafiaen" på Drejø2002: Lisse Steen, Beth Tolbod Blay, Susanne Jacobsen og Else Hjort Nielsen starter ”Mamafiaen”, hvis formål er at samle alle Drejøs kvinder til en fælles julefrokost.

2002: Drejøs præst gennem 38 år Jens Theodor Hansen går på pension og flytter fra øen.

 

 

Per Aas og Jette Arp 2003Per Aas og Jette Arp 20032003: Med hjælp fra Biskop Kresten Drejergaard og Provst Per Aas laves en konstitueret præstestilling på ½ tid på Drejø. Jette Arp ansættes og indsættes af Provst Per Aas. Drejø har indtil videre en konstitueret 50% fastboende præst. Kirkebogsføring går over Skt. Jørgens Sogn.

2003: Drejø Boligforening mageskifter ”Lenesgård” med ”Mejlbækhuset”.

2003: Drejøs sygeplejerske gennem 10 år, Karen Marie Bruhn flytter fra øen – og sygeplejestillingen nedlægges.

 

Købmandsskifte på Drejø 2003Købmandsskifte på Drejø 20032003: Edith & Ejlif Rasmussen sælger Drejø Kro & Købmand til Lotte & Keld Myrén.

2004: Svendborg Kommune sætter Drejø skolen til salg for 500.000,-. Drejø Boligforening byder 100.000,- på den noget misligholdte bygning.

2004: Mamafiaen starter en tøjbazar af deres eget tøj til Kvindernes julefrokost. Alt sælges for 20,-kr. pr. stk. pengene går til Frelsens Hærs julevelgørenhed.

 

Sejlergudstjeneste på Drejø 2005Sejlergudstjeneste på Drejø 20052004: Pastor Jette Arp starter sammen med Drejø Menighedsråd "Sejlergudstjeneste”, som foregår i det frie ved Drejø Gl. Havn. Det bliver en stor succes. Samme år starter hun krybbespil og Luciaoptog i Drejø kirke. Det lægges sammen med Beboerforeningens julespisning for alle 3 øer.

2005: Uoverensstemmelse mellem Lotte Myrén fra Drejø Købmandsforretning og Post Danmark. Postindleveringen hos købmanden lukkes. Avis og medicinafhentning fortsætter.

Drejø 5. maj 2005Drejø 5. maj 2005 Drejø flyvergrav 2005Drejø flyvergrav 20052005: Sammen med Drejø Menighedsråd laver Drejø Arkiv en 50 års Mindedag for 2. verdenskrigs afslutning. Arkivet skal finde og invitere alle gamle skoleelever fra Drejø Skole 1942. Der blev samlet 23 ud af 30 elever.

 

 

 

 

Drejø bibliotek marts 2005Drejø bibliotek marts 20052005: Per Lyder Dahle, Drejø Præstegård, køber skolen, med det formål at Drejø Bibliotek og Arkiv kan forblive på skolen.

2005: Drejø Arkiv søger Skov-og Naturstyrelsen om penge til en renovering af skolestuen. De får 30.000,-. Totalrenovering af Arkivet går i gang.

2005: Lotte Myrén stopper avisafhentningen, der flytter til Poul Skovgård, Vigsvej 2, sammen med medicinudleveringen. Lotte lukker kroen.

2005: Johannes Madsen etablerer privat flyveplads på Drejø – på Sønderstranden ved kirken.

2005: Mamafiaen har igen tøjbazar til julefrokosten. Pengene for salget går til Frelsens Hærs julevelgørenhed. Der indkom 1.500 kr.

Drejø valgsted 2005Drejø valgsted 2005

2006: Sydfynske arkiver med Svendborg Byarkiv i spidsen indgår et samarbejde under navnet SACHK. Drejø Arkiv er med i det samarbejde.

2006: Lotte & Keld Myrén sætter Drejø Købmand & Kro til salg. Drejø Beboerforening går ind med en aktionsgruppe ”Købmandsgruppen”, som det lykkedes at samle 130.000,- kr. sammen til købet. For at være sikker på, at øen har en forretning byder Johannes Madsen, som i forvejen ejer ejendommene ”Nyager”, ”Agnetes gård”, 1/3 af ”Ester Madsens gård”, Lundahl huset”, ”Mosehuset”, ”Margrethe Sommers lejlighed” og ”Annas lejlighed”. Lotte sælger til Johannes Madsen. Købmandsgruppen må trække sig.

2006: Drejø får bredbånd. Torben Westergaard fra Strynø Gl. Mejeri starter sit eget webfirma og laver (luftbåren) bredbånd til alle de Sydfynske øer. På Drejø opsættes 2 x 8m høje master. Den ene på Nygården i øst, den anden på Nørrekilde i Skoven.

2006: 20. december. Mamafiaens tøjbazar indbragte 1.100 kr., som igen gik til Frelsens Hærs julevelgørenhed.

2007 - 1. januar: Den nye Storkommune under navnet Svendborg Kommune er etableret – Egebjerg og Gudme er nu med i Storkommunen under den nye Borgmester: Lars Erik Hornemann, venstre.

2007: 1. januar forpagter Johannes Madsen Kro & Købmand ud til Anne-Birgitte & Ronnie Eluz, der kommer til Danmark fra Israel. Anne-Birgittes forældre har sommerhus på Drejø.
Anne-Birgitte genåbner Købmand og Kro, og tager avis- og medicinudlevering tilbage til købmanden.

Drejø flyvergrav 5. maj 2007Drejø flyvergrav 5. maj 20072007: 1. maj fylder ø-færgen ”Højestene” 10 år. Dagen markeres dagen igennem ombord på Højestene med musik, fest, champagne, taler og en stor fødselsdagslagkage. Borgmester Lars Erik Hornemann holder festtalen. Øboernes gave er et maritimt maleri af Højestene.

 

 

 

Pastor Jette Arps afskeds gudstjeneste maj 2007Pastor Jette Arps afskeds gudstjeneste maj 20072007: 1. juni stopper Drejø Sogns afholdte præst Jette Arp p.g.a. sygdom efter blot 4 års ansættelse. Jette har formået at gøre kirkens arbejde synlig, og gjort præstestillingen attraktiv. Bl.a. er hun initiativtager til refugietankerne, som allerede er langt fremme i planlægningen.
Der er en velkvalificeret ansøger til stillingen.