Klosterkirken i Svendborg

Klosterkirken i Svendborg (nedbrudt 1828)Klosterkirken i Svendborg (nedbrudt 1828) Udgravninger i 2007Udgravninger i 2007 Udgravninger i 2007Udgravninger i 2007Tænk hvis Svendborg i dag havde haft den prægtige gamle klosterkirke fra 1236. Det er forståeligt at Henrik Jansen kaldte det en skandale, at byens dengang ikke altfor vise fædre lod kirken rive ned i 1828.

Så Per Thomsen og CO fra museet ønskes alt mulig held med de næste ugers hektiske udgravninger. Udgravningerne er nu tilendebragt.

Sognepræst ved Vor Frue kirke Peder Nielsen Skaaning kalder i en indberetning af 1634 klosterkirken for S. Albani eller Graabrødre. At klosterkirken også kaldtes S. Albani er helt nyt for mig? I samme indberetning er også en inventarieliste fra klosterkirken, som dog ikke medtager f.eks. altertavle og prædikestol eller krucifiks.

"Den gamle klosterkirke

Nu er der intet mere levnet af denne ærværdige og anselige Bygning. Den laa, hvor Banegaarden nu staar, og var opført i 4 Fløje. Den sydlige var den taarnløse Klosterkirke. Den har ligget parallelt med den nuværende Frederiksgade, og naar der  foretages Jordarbejder i Baneterrænets sydlige Del, komme Murrester af den gamle Kirke tilsyne. I Kirken var mange Begravelser, baade adelige og borgerlige, og da den 1828 som overflødig og unødvendig blev nedbrudt, blev Kisterne ført ud paa den nye Kirkegaard ved Langestræde og nedsænkede der". Hentet fra "Om Svendborg" (1903)

 Pergament 1544Pergament 1544 Dronning ChristineDronning ChristineTranekær lensregnskab 1508Tranekær lensregnskab 1508Bevarede lensregnskaber for Tranekær viser, at man herfra i 1508 leverede bygningsmaterialer i form af mur- og tagsten til klosteret i Svendborg. Et pergament fra 1544 (LAO) kaster et ganske interessant lys over forholdene omkr. 1500. "Bysens Stræde" som det hedder, gik muligvis fra torvet (?) og direkte ned til stranden formentlig via Hulgade, men Dronning Christine, som på den tid havde Svendborg "udi befaling" bestemte at Bysens Stræde skulle tages "fra Byen og være Graabrødre Closters Eyendom Byen til stor Skade og Brøst". Og "gode Huse" ved Bysens Stræde blev hjem for byens "fattige, hielpeløse oc kranke" mennesker og den tilhørende jord blev udlagt til beboernes "hielp og trøst". Altsammen til stor fortrydelse for Svendborgs borgmester Peder Mogensen og øvrige byråd. Mon ikke vi her har en af forklaringerne på, at svendborgenserne 10 år tidligere under Grevens Fejde i 1534 gik amok og afbrændte Ørkild Slot og en del af de sydfynske herregårde?

 

Klosterkirken i SvendborgKlosterkirken i Svendborg Klosterkirken i SvendborgKlosterkirken i SvendborgKlosteret i Svendborg hørte fra første færd til de betydende i Danmark, sådan må man forstå det, når den velhavende Gro Gunnesdatter Vint i Himmerland år 1268 i sit testamente også betænkte franciskanermunkene i Svendborg. Hun havde efter ægtefællen Esbern Vognsens død valgt at tilhøre "den hellige Claras Ordenssøstre i Roskilde, i hvis Kloster .. jeg vil indtræde, og i hvis Ordensdragt . jeg Resten af mit Liv vil underkaste mig Klostertugten af Ærefrygt for Gud". Med gavmild hånd strøede hun sit jordiske gods ud over de danske klostre: Vestervig og Sebber, Ø, Vrejlev, Børglum, Klostrene i Ålborg, nemlig nonnernes og brødrenes, Glenstrup kloster, nonnernes og brødrenes kloster i Randers, Essenbæk, Brødreklosteret i Århus, alle klostre i Viborg, Alling, Tvilum, brødreklosteret i Horsens, Øm, Vore, Vissing, Stubber og Gudum, Munkeklosteret i Odense, Dalum, "til brødrene i Svendborg to Mark Penge", Grindeslev, Helligåndshospitalet i Roskilde, klostrene i Roskilde, brødrene i København, Næstved og Kalundborg, til en række kirker, Antvorskov kloster og St. Clara Kloster i Roskilde. Der blev også penge til "det hellige Kors i Thostorp". (Ole Færch: Diplomatarium Hornumense, Ålborg 2004)

Læs også om de 2 gravmæler som Abildgaard aftegnede i Klosterkirken 1761

 

Anders Madsen Bølle og Gravsten Klosterkirken i Svendborg - Petrus Olsen + 1417Gravsten Klosterkirken i Svendborg - Petrus Olsen + 1417

Billeslægtens stamtræ i Gudme kirkeBilleslægtens stamtræ i Gudme kirkeSognepræst Jens Madsen Faber i Gislev skrev i januar 1707: "I Gudme Kirche indtet observeret andet end i Choret for faa aar siden er de Schelers og Bilders Stammetræ som bedecher dend nordre side af choret, opsat".
Ifølge Trap Danmark (1957) er "Billeslægtens stamtræ fra 1693, begyndende med den sagnagtige stamfader Thørne Bilde til Allinge, +781; tavlen er formentlig udført af Odense-maleren Christian Zachariassen Getreuer".

 

 

 


Bille- slægtenBille- slægten Begere ell. Bægere - slægtenBegere ell. Bægere - slægtenI Lisbet Bryskes slægtebog, der opbevares i Karen Brahes bibliotek indleder hun under Billeslægten med at fortælle om sagnskikkelsen Thørne Bilde, hvorefter hun fortsætter: "Der findis i croniken en hed her Nilz Bille hand oc her Nilz Beger og deris fruer funderit it capell i Suenbori i graa brødre kirke oc giuitt gods der till .(?).. " NB: årstal overskrevet og utydeligt.
I Lisbet Bryskes slægtebog er i afsnittet om "Begere"-slægten senere tilføjet en række uddybende oplysninger. "... adelen i (?) bleff forligt met Kong Valdemar (?) Nilz Beger met v (5) andre af adel som Nilz Finsen som (?) Find Nilsen hans søn Find Aagesen, Nilz Løck oc deres hustruer funderit capell i Suinbori i graabrødre kirke, oc givne gods der til (?).. "

 

 

 

Billeslægten ifølge Anne Eilersdatter Rønnow's slægtebogBilleslægten ifølge Anne Eilersdatter Rønnow's slægtebogFor fuldstændighedens skyld skal lige medtages, at Anne Eilersdatter Rønnow i sin slægtebog skriver under Billeslægten: "1208 hafr hr Niels bilde og hr Niels Beger med deres Fruer funderet et Capell i Suenborg til Graabrødre Kirke ....".

Drost Niels Olufsens (Bildt) segl 1304 (efter Erik Arup)Drost Niels Olufsens (Bildt) segl 1304 (efter Erik Arup)Ifølge Dansk biografisk Leksikon så kunne Nilz Bille være identisk med drost Niels Olufsen Bild - 1300 - :Heri hedder det bl.a.: ..Han var .. knyttet baade til Jylland og Fyn, thi han ejede Hovedgaarden Elkjær i Vendsyssel, og i Fyn var hans Broder Johannes Biskop. Her nævnes ogsaa Hr. N.O. selv første Gang, i det han 1288 med flere andre fynske adelige funderede et Kapel i Svendborg. 1297 var han Kong Erik Menveds Drost ...".

Ifølge DAA 1888 er Hr. Niels Olufsen muligvis identisk med den Nicholaus Bill, som 1288 med flere andre funderede et kapel i Svendborg. Niels Olufsen henføres p.g.a. "det tværdelte skjold"  i DAA 1888 til Bild slægten og ikke som Lisbet Bryske til Bille slægten.  DAA's oplysninger om kapellet i Svendborg bygger alene på Huitfeldts Danmarkskrønike.

 

 

Huitfeldts Danmarckis KrønickeHuitfeldts Danmarckis Krønicke Huitfeldts Danmarckis KrønickeHuitfeldts Danmarckis KrønickeHuitfeldt har i sin Danmarckis Krønicke følgende oplysninger: Aar 1288 haffuer Niels Findsøn som en Hoffvitzmand (Find Nielsøn, hans Søn) Find Aagesen, Nicolaus Beger / Nicolaus Bille oc deris Hustruer / funderit Capellet til Svineborg / udi Graabrødre Kircke / oc giffuet deres Gods til. Dette Folck haffuer gierne til hørt Peder Findsøn / som bleff rettet. Greffue Geert aff Holsten / och hans Søn Henrich haffve siden stadfest Klosteret i Svinborg forneffnde gaffue."

Bro Jørgensen anfører i sin købstadshistorie, at klosterkirken "formodentlig var færdig i 1361, da dens indvielse fandt sted , og at den 1388 udvidedes med et kapel, hvis opførelse bekostedes af en række fornemme fynske adelspersoner". Biskop Engelstoft anfører også året 1388. Bro Jørgensen angiver ingen kilde til sin oplysning, der muligvis bygger på biskop Engelstofts artikel: Svendborg Hospital, som har en henvisning til Daugaard: De danske Klostre, s. 109.