Om historieportalen fynhistorie.dk

Bag en dæmning af bøger og arkivalier gemmer sig vigtig videnBag en dæmning af bøger og arkivalier gemmer sig vigtig videnLandsarkivet i Odense 1970Landsarkivet i Odense 1970Den lokalhistoriske studiekreds forberedesDen lokalhistoriske studiekreds forberedesStor jerseyavler i Chile får The Dairy Queen under besøg i DanmarkStor jerseyavler i Chile får The Dairy Queen under besøg i DanmarkHans Nørgaard og Derrick Frigot med deres bog The Dairy QueenHans Nørgaard og Derrick Frigot med deres bog The Dairy QueenHans Nørgaard signerer The Dairy QueenHans Nørgaard signerer The Dairy QueenInternational samling af kvæglitteraturInternational samling af kvæglitteraturNu er Dairy Queen nået til Rwanda og KenyaNu er Dairy Queen nået til Rwanda og Kenya Fynhistorie er en del af Det kgl. Biblioteks Kulturperler  og Statens Arkivers linksamling. Her finder du megen faktuel viden om Fyn i fortiden - Landsarkivet for Fyn hedder fra 1.10. 2014 Rigsarkivet - Odense. Når du skal bestille arkivalier på Statens Arkivers læsesale skal du bruge http://www.sa.dk/daisy - men du kan også alternativt søge på den europæiske arkivportal http://www.archivesportaleurope.net / - hvortil daisy er knyttet. 

 

Ny adresse til Dis Odense https://www.dsodense.dk  

Tyverierne fra Statens Arkiver http://nyheder.tv2.dk/krimi/2019-01-17-historiens-storste-tyveri-fra-rigsarkivet-er-storre-end-antaget 

Landbohistorisk Selskab - læs her deres skrifter bl.a. Bol og by online 

H.C. Andersen Online http://www.kb.dk/da/nb/tema/litteratur/hca/index.html  

De lokalhistoriske arkivers samlinger se her https://www.arkiv.dk 

Historie Online se hjemmesiden her http://www.historie-online.dk  

Tidsskriftet Skalk se hjemmesiden her https://www.skalk.dk 

Fynsk lokalhistorie online http://www.histfyn.dk/digitale_udgivelser.html 

Fynhistorie er i Det kgl Bibliotek kategoriseret som et bogværk, hvorfor Fynhistorie også kan tilgås fra Det kgl Biblioteks hjemmeside. Hvis du i søgestrengen (REX) skriver Fynhistorie kan du gå direkte online på Fynhistorie https://rex.kb.dk 

Danmarks Kirker har i flere år undersøgt de fynske kirkers historie. På det seneste har de færdiggjort beskrivelserne af Skårup, Tved, Egense og Øster Skerninge kirker. Beskrivelserne kan læses her 

http://danmarkskirker.natmus.dk/danmarks-kirker/ 

Er man interesseret i dansk folkelivs- og folkemindeforskning kan alle udgaver af tidsskriftet "Folk og kultur. Årbog for dansk etnologi og folkemindevidenskab" fra 1972 til 2008 læses her: 

https://tidsskrift.dk/folkogkultur/issue/archive

Efter 2008 fortsætter udgivelserne med etnologiske og folkloristiske temaer i tidsskriftet "Kulturstudier" fra 2010 og frem: 

http://tidsskriftetkulturstudier.dk/tidsskriftet/2010-2/ 

Dansk skolehistorie  http://skolehistorie.au.dk/skolehistorier/ 

Højskolen i 100 år film fra 1944 https://www.youtube.com/watch?v=UGOpkbgPQYI 

 

Det forenede Venstre 1870-2020 linksamling https://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/32880 

 

 

 PRESSEMEDDELELSE

6. maj 2018

”DANSKE SLÆGTSFORSKERE”

SAMLER 10.000 SLÆGTSFORSKERE I NY FORENING

 

Den 5. maj 2018 besluttede de to store, danske foreninger med slægtsforskere at fusionere under det nye navn ”Dansk Slægtsforskere”. Foreningen, der således kommer til at omfatte næsten 10.000 slægtsforskere, er en sammenlægning af DIS-Danmark Slægt og Data og Sammenslutningen af Slægtshistoriske Foreninger.

 

Målet er at skabe én stærk forening i Danmark for slægtsforskere. Det betyder, at alle slægtsforskere nu har et sted, hvor viden om og hjælp til deres arbejde er koncentreret, ligesom Rigsarkivet og andre offentlige myndigheder entydigt ved, hvem deres samarbejdspartner er.

 

Samtidig styrkes de lokale, slægtshistoriske foreninger i Danmark. Det forventes, at den nye forening får tilsluttet 30 til 40 lokalforeninger, der hver typisk har mellem 50 og 150 medlemmer. Der foregår hver måned mange aktiviteter i disse lokalforeninger, og mange slægtsforskere finder her deres lokale netværk i slægtsforskningen. Fremover vil de slægtshistoriske foreninger have deres eget lokalforeningsråd og være repræsenteret i landsforeningens bestyrelse.

 

Formanden for den nye forening er Kirsten Sanders, der udtaler, ”Vi ser i disse år en voldsom stigende interesse i slægtsforskning – ikke mindst efter en række forskellige tv-serier. Vi ønsker med den nye, fusionerede forening at være det sted, hvor både nye slægtsforskere og ældre, mere garvede slægtsforskere kan få støtte og hjælp til at finde deres aner og slægt”.

 

Danske Slægtsforskere udgiver bladet ”Slægtsforskeren”, der udkommer 4 gange om året. Desuden driver foreningen en hjemmeside og Facebook-gruppen ”Slægtsforskning”.

 

Om persondataforordningen

Formål: Hjælp og assistance til slægtsforskning, med et smil og i en god tone!


Regler for optagelse: Der stilles 2 spørgsmål, når du søger optagelse. Disse SKAL besvares. Vi behandler kun personlige anmodninger om optagelse.


Adfærdsregler: INGEN efterlysning efter nulevende personer (eller personer døde for mindre end 10 år siden)!!! Oplysninger om personer født efter 1920 må kun anføres, hvis man ved, at vedkommende er død for mere end 10 år siden (og skriver dette i indlægget). Søger man sådanne oplysninger henviser vi til fx. https://www.facebook.com/Genforening.Peoplesearch/ eller https://www.facebook.com/groups/741797132599871/. 

Vil du vide mere om Persondataforordningen, så læs her: https://www.slaegtogdata.dk/…/slaegtsforskning-og-den-nye-p….

Persondata for Fynhistorie er gennemgået for så vidt angår leverandører af artikler. I få tilfælde har leverandøren selv skrevet en kort biografi som baggrund for de artikler, de har offentliggjort på Fynhistorie. 

 

 I dag 15.5. 2018 er det 150 år siden at valgmenighedsloven fik kongens underskrift. En af de mange markante frihedslove, som har gjort det danske samfund til noget særligt. De første to valgmenigheder kom i eftersommeren 1868 i Ryslinge og Kerteminde. https://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/32500

Nu er Grønlandske arkivalier også kommet på nettet http://da.nka.gl/arkivet/arkivalier-paa-nettet/ 

Hvad kan du finde på Fynhistorie??  Se her  

Lad os her på Fynhistorie mindes Piet Van Deurs med den mig ubkendte montage af tiden op til Slaget ved Dybbøl i 1864 https://www.youtube.com/watch?v=-BWW40mApMw  og

om selve krigen 1864 https://www.dr.dk/bonanza/serie/412/danmarkshistorier/65529/danmarkshistorier-0610-i-natten-klam-og-kold 

 

 

 

 

Nazarethkirken i RyslingeNazarethkirken i Ryslinge

I 2018 er det 150 år at Danmarks første valgmenighed dannedes i Ryslinge https://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/32500  

 

Slægtsforskernes Bibliotek Dis- Danmark Nyhedsbrev 27.11. 2017 - se nedenfor som pdf

http://bibliotek.dis-danmark.dk 

Kvindehistorisk Samling på Rigsarkivet https://www.sa.dk/da/news/ny-adgang-til-kvindehistorisk-samling-er-en-guldgrube-for-forskere/

 

Ryslingekvæget - en gren af Rød Dansk Malkeraces historie

Ryslingestammen 1901 - BrænderupgårdRyslingestammen 1901 - BrænderupgårdJeg har nu brugt flere år på indsamlingen af kilder til Ryslingestammens historie og dens betydning for Midtfyn. Jeg skriver på livet løs, ofte inspireret af det store billedemateriale. Historien dækker 250 år fra kvægpesten i 1745, vi ser på hvilke konsekvenser det fik, bl.a hvorfra man fik erstatningskvæget, for staldene skulle jo fyldes op igen. Det fik man i de første årtier fra Nørrejylland, derfor var det fynske kvæg ret spraglet at se på,hvor den mørke farve var dominerende. Hen imod 1800 ser det ud til at importen overvejende sker fra Hertugdømmerne, hvor kvæget er overvejende rødt. Racebegrebet som det blev formuleret af Robert Bakewell bliver fynboerne kendt med gennem landøkonomen Gregers Begtrups foredrag og bog om Engelsk landbrug. I sine fordrag og sine skrifter anbefaler han helt konkret at man til Danmark indfører Suffolk Dun. Fra 1846 Red Poll. Denne race kan spores på Brahetrolleborg og Fjellebro godser langt op i tiden, men andre racer blev også indført i perioden før 1840. Herefter er det kun tale om import fra Hertugdømmerne.

Hans Lørup, ejer af Kildegården i Lørup, Ryslinge sogn, der kun egnede sig til husdyrhold. Det kan have været medvirkende til at han i en alder af 25 år, slog sig på kreatur- og hestehandel. Vi følger ham for første gang over Storebælt 17. juli 1828. Men der var andre kreaturhandlere i det midtfynske område på det tidspunkt. Kromandens søn i Ringe Poul Faber og Peder Pedersen Hvenegaard i Ryslinge, Knud Jensen, Rynkeby, Ringe sogn samt Ove Jensen, Ferritslev, hvis farbror var den første ejer af Ryslingegård, hvor Ryslingestammen fødtes midt i 1840erne. Hans Lørups lillebror Knud Lørup ser ud til at have klaret handlen på København, bistået af altmuligmand og dyrlæge Peder Sjællænder henimod 1840. Hans Lørup flytter på det tidspunkt til Indslev. På samme tid som Chr. Rasmussen gifter sig til Ryslingegård. I 1841 annoncerer Knud Lørup med holstenske lødekøer fra Vesterbrogade 30 i København. Det var fra en af disse kvægdrifter, at smeden i Ryslinge, Lars Jacobsen, som holdt til hvor nu Ryslingebageren har forretning, fik den "berømte kviekalv" kaldet Holsteneren.Lars Jacobsen husede altid kvægdriverne ved de kvægdrifter der gjorde holdt i Ryslinge.

Hans Lørup er i Indslev med til at udvikle Fyns første landboforening, han arrangerer dyrskuer såvel auktion over husdyr ved Indslev Kro. Snart træffer vi ham igen med kvægdrifter til Kbh, han overtager således broderens handel efter dennes død 1860. Hans og Knud Lørups søster i Ryslinge Abelone Hansdatter bliver gift med Jørgen Sandelig Jørgensen, som køber Damgården midt i Ryslinge by, nu Ryslinge Højskole. Her fødtes de to kendte RDM opdrætter Frederik Hansen, Damgård og Kristian Hansen, Højagergård.

Centrum for Ryslingestammen var Ryslingegård, hvis ejer Chr. Rasmussen, der som kongevalgt landstingsmand nød stor anseelse. Han var Ryslinge Højskolees første formand indtil hen i firserne, da en politisk strid fik ham til at gå. Hans søn Rasmus Christiansen, blev på Fyns Stifts patriotiske Selskabs landbrugsskole, så optændt af dyrlæge Hans Sørensens foredrag om husdyrbrug, at han nok må regnes som den egentlige skaber af Ryslingestammen, godt bistået af hans 3 brødre. Rasmus Christiansen har efterladt sig artikler og håndskrevet materiale om Ryslingestammen så den kan dokumenteres tilbage til 1848 med stambogsoplysninger. Til den egentlige Ryslingestamme hørte besætningerne på Ryslingegård, Birkelund, Brænderupgård, Vindinge Søgård, Vestergård i Ryslinge, samt Højstrup og Kildegård, der alle fik avlsmateriale fra smed Lars Jacobsens to røde køer.  Fra disse besætninger spredte Ryslingekvæget sig ud til Lombjerge, Damgård, Kørbitzdal m.fl gårde. Fra 1890erne begyndte en eksport af avlsdyr til Rusland og Baltikum, som endnu kan spores i disse landes trykte stambøger. 

 

R

 

Kilder til De dansk Vestindiske Øers historie https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/collection/theme/8? 

Om slavernes vilkår https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/117

 
   
 


Kærstrups lensregnskaber 1630-1638 kan ses her 

Ny bog om bygmester Hans Pedersen, barnefødt i Stenstrup og død i USA https://henryhogh22.com/2017/01/04/hans-pedersen-seattles-bygmester/?frame-nonce=3bf81315f6 

 

En af Svendborgs mere berømte bysbørn - Digteren Johannes Jørgensen fylder 150 år den 6.11. 2016 http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/28023

Ordbog over det ældre danske sprog (Kalkar) online se her  

 

Jamen er de ikke mageløse i Dis Odense. Uge efter uge har jeg iagttaget hvordan medlemmerne på skift samles på Landsarkivet/Rigsarkivet i Odense for at affotografere en hulens masse dødsattester, og i tirsdags fornemmede jeg at var man ved at være igennem de mange tusinde dødsattester. Dis Odenses fortræffelige arbejde kan du se her  

Den kirkelige bevægelse i Ryslinge i Fyen fra 1849 til 1868 af Lars Frederiksen kan nu Det kongelige Biblioteks hjemmeside læses online  

Christen Kolds berømte vennemødetale 11. september 1866 seher 

Nazarethkirken i RyslingeNazarethkirken i RyslingeRyslinge Valgmenighed og Præstegård ca 1910Ryslinge Valgmenighed og Præstegård ca 1910

Den 8. august 1866, samme dag som Christen Kold blev gift, indviede man den nye frimenighedskirke, fra 1868 valgmenighedskirke i Ryslinge - Nazarethkirken, som i dag er kirke for såvel Ryslinge Frimenighed som Ryslinge Valgmenighed. 

 

 

 

 

 

Niels Lindbergs maleri af Christen Kolds højskole i RyslingeNiels Lindbergs maleri af Christen Kolds højskole i Ryslinge

29. marts 2016 er det 200 år siden skolemanden Christen Kold blev født i Thisted. Fra Rigsarkivet i Kbh. har jeg kopieret hele hans personarkiv, en del af det kan ses her http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/32503  

 Lærermøder på Dalum Højskole 1865, 1866 og 1869 http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/32838 

Ryslinge Højskole fylder 150 år i 1866. Sognepræsten i Ryslinge Johannes Clausen besluttede i sommeren 1866 at åbne en højskole i Ryslinge præstegård 1. oktober 1866 

http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/2045 

 

Den folkelige idræt har altid stået stærkt i Svendborg amt - se bare Jens Ovesen, Ryslinge, som ledede det danske gymnastikhold ved olympiaden i London 1908 http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/31404  

 

 

I 2016 er det 150 år siden andelsbevægelsen kom til Danmark - det skete i 1866, da pastor Sonne grundlagde den første brugsforening i Thisted, byggende på Rochdale vævernes principper - 

http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/919 

 

Pastor M.G. Krag skoleforslag 7.3. 1842Pastor M.G. Krag skoleforslag 7.3. 1842Pastor M.G. Krag skoleforslag 7.3. 1842 (2)Pastor M.G. Krag skoleforslag 7.3. 1842 (2)Pastor M.G. Krag skoleforslag 7.3. 1842 (3)Pastor M.G. Krag skoleforslag 7.3. 1842 (3)Det ældste dokument til de fynske højskolers historie må være pastor M.G. Krags forslag til et agerdyrkningsinstitut, dateret 7. marts 1842 og stilet til stænderdeputeret birkedommer Hans Haastrup. August 1842 udarbejdede N.E. Hofman Bang til Hofmansgave ligeledes en betænkning om spørgsmålet, til komiteen der var nedsat til at behandle forslaget om en agerdyrkningsinstitut. 1846 sendte Landboforeningen omfattende bl.a.  Båg og Vends herreder med pastor Krag som formand et konkret forslag, om at etablere et sådant agerdyrkningsinstitut på Sorø Akademi. I 1840erne var der på Vestfyn 3 højere bondeskoler, foruden at N.E. Hofman Bang etablerede et agerdyrkningsinstitut på Hofmansgave, der bestod 1845-1855. Pastor Krag forsøgte også at udbrede lærer Rasmus Sørensens højskoleplaner fra februar 1843, som Krag i løbet af sommeren s.å. præsenterede i forbindelse dyrskuet ved Indslev Kro.

 

 

Kong Frederik 6 eller hans regering foreslog i 1828 at oprette et agerdyrkningsinstitut på Mørupgård, som hørte under Sorø Akademi. Det blev til virkelighed i 1830, da lektor ved akademiet H.F.J. Estrup også bliver direktør for akademiet. Som forstander udnævnes Niels Gjersing, men Estrup begrunder i en beretning. Transporten mellem landbruget Mørupgård og Sorø Akademi var for stor, så omkostningerne blev for store og samtidig var der for få studerende, så i 1835 ophørte det. Undervisningen var inspireret efter Europas førende landøkonom Albrecht Thaer, der havde etableret en landbrugsskole i Möglin, (som den fynske landøkonom N.E: Hofman Bang besøgte i 1827).

I 1837 tog Niels Bygum Krarup initiativ til at oprette en lignende institut på Frijsendal under godset Frijsenborg. 1840 flyttede det til Haraldslund, og det regnes som Danmarks første landbrugsskole.

Den fynske præst i Gelsted M.G. Krarup mente også Fyn skulle have et agerdyrkningsinstitut. Det nedlagte seminarium ved Brahetrolleborg blev nævnt som et muligt sted for en sådan læreanstalt. Pastor Krag havde i 1841 oprettet Fyns første landboforening, og året efter sender han et andragende om en fynsk agerbrugslæreanstalt til Roskilde Stænder forsamling. Andragendet er stilet til birkedommer og stænderdeputeret Hans Haastrup. Det er dateret marts 1842. Der nedsættes en komite med direktøren for Sorø Akademi, Estrup som formand. Krags andragende såvel som Estrup betænkning er bevaret i Stænderarkivet på Rigsarkivet. I august 1842 byder N.E. Hofman Bang til Hofmansgave også ind med sine tanker. Han opretter 1844-45 et institut på Hofmansgave, som eksisterer indtil 1855. Hofman Bang ansøger såvel som Christen Kold - i 1851 del i de penge som rigsdagen havde afsat til understøttelse af højere bondehøjskoler.

Pastor M.G. Krags landboforening på Vestfyn sender i 1846 et nyt andragende til stænderne i Roskilde, nu med forslag om at der oprettes et agerdyrkningsinstitut i tilknytning til Sorø Akademi. Grundtvigs forslag om højskolen i Soer og planerne om et agerdyrkningsinstitut krydser helt klart hinanden på dette tidspunkt.

Pastor M.G. Krags får i 1843 lærer Rasmus Sørensens plan til en højskole. Rasmus Sørensen havde på en rejse gennem Fyn i februar 1843 præsenteret det for nogle kendte nationalliberale skolefolk i Odense adjunkt Sich og realskoleforstander S. Sørensen. Sidstnævnte videresender forslaget til Krag, som bl.a giver det videre til godsforvalter Evert på Wedellsborg, med opfordring til at vise grev Wedell planen, men det kommer der heller ikke noget ud af. Krag præsenterer selv forslaget ved dyrskuet ved Indslev Kro juni eller juli 1843. Han foretager en afskrift af skoleplanen til evt senere brug, og sender originalen tilbage til skolebestyrer Sørensen i Odense med en bemærkning om, at han ønsker at planen må blive til noget. Selv begynder pastor Krag med sønnen Christian Krag som også er cand theol i 1845 en højere bondehøjskole i Gelsted som virker til 1848, hvor sønnen får præstekald i Jylland. Christian Krag dør allerede i 1863.

Der kommer i denne periode 3 bondehøjskoler på Vestfyn 1) Gelsted 2) Asperup 3) Kerte ved Assens med cand theol Stelhof som forstander. Han søger ligeledes i 1851 andel i de penge, som Kold får til højskolen i Ryslinge, men Stelhof får ligesom N.E. Hofman Bang afslag.

D.G. Monrad kommer i 1848 med et forslag, han er da kultusminister, om at oprette en højskole i hvert amt. Det var nok årsagen til at planerne i Sorø definitivt opgives.

 Det interessante er at de skolefolk Sørensen og Sich som Rasmus Sørensen mødte i 1843 bliver virksomme i 1850erne for den landbrugsskole, som Fyns Stifts patriotiske Selskab opretter i 1855, da N. E. Hofman Bang nedlægger sin skole på Hofmansgave. Sørensen bliver således første forstander for skolen, der er beliggende i Vindegade i Odense. Sich er også virksom i denne periode.

Fynske højskoler  

 

 Skyttesagen på Sydfyn fejrer 150 år i 2015 med dannelsen af Svendborg Amts Skytteforening - De sydfynske skytteforeninger 

Kulturkanon Svendborg kommune 

Nu er Fyns Stiftstidende tilgængelig på nettet http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis 

http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/list/doms_newspaperAuthority:uuid:41adddd4-c0bc-452e-9456-fd0f2add313b 

Registre til Det fynske ryttergodses skifteprotokoller kan ses her på Fynhistorie 

Wibergs almindelige præstehistorie netudgavehttp://wiberg-net.dk/ 

 

 

Hamsforts bispekrønike - den sidste katolske biskop og de to første lutherske biskopper på FynHamsforts bispekrønike - den sidste katolske biskop og de to første lutherske biskopper på FynI 2017 er året hvor kirken hertil lands fejrer 500 året for Martin Luther og Reformationen

Fynhistorie har en beskrivelse af forholdene lokalt og en historie fra den tid Jesper Degn og hans trolovede ..

 

 

 

Smøreksportens omfangSmøreksportens omfangSmørtidendeSmørtidendeLurmærketLurmærket Hjedding AndelsmejeriHjedding AndelsmejeriDocent N.J. Fjord centrifugen 1878Docent N.J. Fjord centrifugen 1878Brev 16.3. 1861 fra Dalby Højskole - lærer AC Poulsen Dal til docent FjordBrev 16.3. 1861 fra Dalby Højskole - lærer AC Poulsen Dal til docent FjordChristen Kold født 29. marts 1816Christen Kold født 29. marts 1816I 2016 fylder skolemanden Christen Kold 200 år. I den forbindelse arbejder jeg på en netpublikation om alle fynske højskoler, med den betoning at en medvirkende årsag til Christen Kolds succes var, at hans højskole foruden at være en vækkelsesskole, sandt for dyden også var en fagskole - en fagskole for det mest hotte i tiden nemlig kvægbruget og mejeribruget 

 

 

 

Bondevenner 1848Bondevenner 1848Lærer Rasmus Sørensens højskole tanker - første gang fremsat febr 1843Lærer Rasmus Sørensens højskole tanker - første gang fremsat febr 1843Lærer Rasmus Sørensens højskole tanker (2)Lærer Rasmus Sørensens højskole tanker (2)Skoleplan for Uth Bondehøjskole 1853-54 ved Morten EskesenSkoleplan for Uth Bondehøjskole 1853-54 ved Morten EskesenI februar 1843 rejste lærer Rasmus Sørensen, Venslev, land og rige rundt for at få opbakning til sin plan for en højskole. Rasmus Sørensen havde sammen med I.A. Hansen i 1842 stiftet Almuevennen - Organ for Bondevennerne - og heri var Rasmus Sørensens højskoleplaner nærmere skitseret. Rasmus Sørensen kom i februar 1843 fra Lolland til Langeland, hvor han mødtes med gamle venner fra de gudelige forsamlingers tid i 1837-38. Herfra gik turen til Tåsinge, til Kværndrup Gæstgiveri, hvor kromanden var en central skikkelse. Han var barnefødt i Haderslev amt, havde været tilknyttet Hvedholm i en overordnet stilling,var nu sognefoged, ligesom han var optaget af forholdene i hertugdømmerne. Han lovede Rasmus Sørensen at sprede hans højskoletanker til godsets bønder. Gæstgiver Thaysen kørte derefter personligt Rasmus Sørensen til Ringe kro, hvorfra Sørensen gik til Odense, hvor han mødte 2 af tidens liberale, realskolebestyrer Sørensen og adjunkt Sick, der ligeledes lovede at udbrede forslaget. Rasmus Sørensen gav de to en del breve med det trykte højskoleforslag, påskrevet navn og adresse på Sørensen gamle bekendte, formentlig nogle han kendte fra vækkelsens tid fem år tidligere.

Rasmus Sørensens højskoleplaner blev bl.a. offentlig præsenteret den 22. juni 1843 ved dyrskuet i Indslev. Arrangør var Vends herreds Landboforening, hvis formand var pastor Krag i Gelsted. Rasmus Sørensens forslag vandt ingen tilslutning, men så oprettede pastor Krag selv en bondehøjskole i Gelsted.

Rasmus Sørensen var fra Odense hastet videre til Sønderjylland, hvor han bl.a. præsenterede sine planer for Peter Hiort Lorentzen.

I 1848-49 oprettede Rasmus Sørensen Uldum Højskole, den første højskole nord for Kongeåen. 

 

Skal du bruge Chr. 5's matrikel, så læs her på Dis Odense's hjemmeside, hvordan du finder netop det sogn, du har brug for http://www.dis-odense.dk/slagtsforskning/matrikler-chr-v-s-matrikel-markboger

http://www.faesterogskifter.dk

NYT. DIS Odense har lavet ny hjemmeside om lægdsruller 

Dødsattester

Skriv "arkivskabte hjælpemidler" i søgestrengen på Daisy, vælg det fynske landsarkiv, så får du bl.a. indgang til  "viede og døde" for de fynske sogne, men også navneregister til købstædernes lavsarkiver.

Nyt De lokalhistoriske arkiver åbner en ny landsdækkende arkivportal -  

 

Mindepladsen i Eskildstrup for Klaus BerntsenMindepladsen i Eskildstrup for Klaus Berntsen Komponisten Carl NielsenKomponisten Carl Nielsen Carl Nielsen fortæller om sine første leveår til Klaus Berntsen, om hvordan han lærte violinspil og begyndte at komponereCarl Nielsen fortæller om sine første leveår til Klaus Berntsen, om hvordan han lærte violinspil og begyndte at komponere100 året for kvindernes valgret i 2015 - pris 25 kr.100 året for kvindernes valgret i 2015 - pris 25 kr.To fynboer som vil blive fejret i 2015 - Klaus Berntsen og grundloven 1915 og komponisten Carl Nielsen fylder 150 år. Nielsen Calender 2015 Carl Nielsen Brevudgaven

  1.  Foreningen DIS-Danmark er nu gået ind i samarbejdet og har foreløbig betalt driften for 2012.
  2. Vi søger ligeledes en sponsor til opgradering af sitet til nyere version ca 50.000,-
  3. Foreningen DIS-Danmark vil drive sitet videre, når vi ikke kan mere. Vi vil naturligvis være behjælpelig i en overgangsperiode.
    Når vi gør en "mageløs" opdagelse bringer vi den også på Facebook
  4. Gotiske alfabet 
  5. [Nyt] På Landsarkivet i Odense findes en interessant protokolrække i håndbogssamlingen. Register over kongelige resolutioner fra Rentekammeret, .. "forsaavidt de findes indførte i resolutionsprotokollerne". Registeret dækker årene fra 1720-1843. [Xeroxkopier]

På Fynhistorie kan du også efter 1. januar 2013 hente viden ganske gratis!

Redaktøren af denne side har i 2014 påbegyndt et nyt projekt: Det fynske bondeland - en undersøgelse om især Stenstrup og Kirkeby sogne på Sydfyn. I tid afgrænses undersøgelsen til bønder i kristen tid, og der satses på primære kilder, der ofte aldrig har været offentliggjort tidligere. Deadline er ca 2025-2030. Et spørgsmål: Dyrefotograf - Photograf Herman Hall Aalborg - tilbyder 1885 at fremstille "et Fotografisk Album af de bedste Stamdyr". Oplysninger om denne fotograf efterlyses!!

Fotos: Hvis du vil se foto i stor størrelse, så klik på "original" under billedet.

 

Et tip! Søg i daisy og find udskiftningssagerne fra dit sogn. Rentekammeret, Danske Afdeling, Landmålingsarkivet. Arkivserie:    Stedregister til udskiftningssager

 
BilagStørrelse
Matriklerne 1664 og 1688 og sognefortegnelse på markbøgerne.pdf5.66 MB
Håndbøger på nettet--.pdf1.98 MB
Fynske udskiftningssager i Rentekammeret.pdf10.77 MB
Mine bestillinger i Daisy.pdf1.63 MB
Slægtsforskernes Bibliotek -Nyhed 27.11.2017.pdf452.58 kB

Tilfældigt billede


Bjørnemose

Nyheder på sitet

De gamle danske aviser bliver tilgængelige på nettet

http://digitalbevaring.dk/avisdigitaliseringsprojektet/ 

Som en konsekvens heraf har man overført avissamlingen på Landsarkivet for Fyn til Statsbiblioteket i Aarhus.  


Om at gå under vandet - forslag til en dykkerdragt

En måde at gå under vandet!

I 1784 måske allerede i 1783 fik Kunstkommissionen (*1) et forslag fra den islandske bogbindersvend (*2) Aosmann Isfron i Odense - "om en måde at gå under vandet". (*1) Det kongelige Landhusholdningsselskabs såkaldte Kunstkommission dvs et sagkyndigt udvalg for teknologiske forslag. (*2) Ifølge Odensedatabasen blev Ausmann Isfrom optaget som mester 21. juli 1783. Bogbinderlavets lavprotokol.


Engelske honningkager anno 1780

Pro Memoria fra Bageren Danguart Normann i Langeland af 20de Novembr 1780 hvori han anmelder for Det danske Landhusholdningsselskab, at han i Engeland har lært at bage de saakaldede engelske Honning eller Peber Kager, og herefter ved hans Hjemkomst anlagt et saadant Bagerie, hvortil hand i Aaret 1779 har forbrugt 150 Tønder indenlandsk Hvede og 18000 pd dito Sirupe m.v. Af Kagerne følger herved en Prøve.

Den fynske hest i 1768

Rentekammeret. Generallandvæsens kollegiet. JournalsagerRentekammeret. Generallandvæsens kollegiet. Journalsager Pløjescene fra Nordfyn ca 1800Pløjescene fra Nordfyn ca 1800Professor Erik Viborg (1759-1822) skriver om Den fynske Hest, at den ligner den sjællandske, dog er den større og skønnere af form, men mindre hårdfør. Den er blandet med ædelt blod fra herregårdsstutterierne, i Sydfyn mest holstensk. Odense amt, især egnen om Odense og Assens, har mange gode heste.


Kreatur assurance 1822

Kreaturforsikring 1822!!!!

1822 den 10 Juli fremlagde Huusfæster Anders Jørgensen af Pasop som Oldermand for Pasop Huusmænds Laug lovlig forkyndt Klage imod de til Lauget hørende 6 Huusmænd paa Belvedere, betræffende at disse har nægtet at yde de Bidrag af 4 Mark Tegn pr Mand som efter en gamel imellem samtlige Hartkorns Huuse indgaaet Forening tilkom Laugets Jnteressentere at yde en Koe der midstes ved naturlig Død ved Sygdom, og som nu Tilfældet er død for Gartner Gersteroph i Pasop. - Samtlige Jndklagede nemlig Jørgen Rasmussen, Friderich Hansen, Svend Madsen, Rasmus Væver, Christen Nielsen og Rasmus Hansen vare personlig mødte. - Parterne bleve saaledes forenede de Jndklagede betalte strax det fastsadte Biedrag 4 mark Tegn pr Mand ialt med 4 Rbd Sedler samt forbandt sig til at ... Stevningsmændene for Jndklagen. Anders Jørgensen


The Dairy Queen - A History of the Jersey Breed Worldwide

Redaktør af The Dairy Queen - Niels Damsgaard HansenRedaktør af The Dairy Queen - Niels Damsgaard HansenThe Dairy Queen - A History of the Jersey Breed WorldwideThe Dairy Queen - A History of the Jersey Breed Worldwide Forfatter Hans Nørgaard til The Dairy Queen hjemme ved "farmen" i Egebjerg - Foto- Niels Damsgaard HansenForfatter Hans Nørgaard til The Dairy Queen hjemme ved "farmen" i Egebjerg - Foto- Niels Damsgaard HansenOmslag til The Dairy QueenOmslag til The Dairy QueenDerrick Frigot - forfatter og wjcb præsident - med det første eks. af The Dairy QueenDerrick Frigot - forfatter og wjcb præsident - med det første eks. af The Dairy QueenDerrick Frigot overrækker The Dairy Queen til præsidenten for World Holstein Matt Shaffer -17. maj AustralienDerrick Frigot overrækker The Dairy Queen til præsidenten for World Holstein Matt Shaffer -17. maj Australien

Gerritsbækken i Svendborg

Resens kort over Svendborg - Gerritsgade er nr. 6Resens kort over Svendborg - Gerritsgade er nr. 6 Svendborg kødstad ca 1820 - Gerritsgade nr 7Svendborg kødstad ca 1820 - Gerritsgade nr 71553 15. juni - Borger i Svendborg Laurits Simonsens Gjenbrev i Anledning af, at Magistraten har tilladt ham paa visse Betingelser at bygge sit Hus over Bys Vandløb, Gjerrits Bæk. 


Sognepræst Hans Agerbek

Mindesten for Hans Agerbek i EspeMindesten for Hans Agerbek i Espe Hans Agerbek i Hillerslev kirkeHans Agerbek i Hillerslev kirkeAf Birger Isaksen


Nyeste materiale

Bidrag til det danske vejrs historie

|

Hans NørgaardHans Nørgaard Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-talletProfessor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet (2)Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet (2)Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet (3)Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet (3) Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet (4)Professor v. Westen om vejrliget i Danmark i 1700-tallet (4)Samlede af Hans Nørgaard

Uvejret har før ramt Fyn, som nedennævnte beretninger viser.

I året 1806 d. 31. august rejste sig om aftenen et frygteligt tordenvejr, som antændte flere steder på Baroniet Lehn og i omegnen.

Den 2. oktober 1852 var der den frygteligste orkan - flere huse faldt og mange træer rykkedes op med rode og på mange steder blev vejene ufremkommelige fordi træer lå hen over dem.


Friskolelærer Jørgen Pedersens levnedsbeskrivelse

| | | | | |

Friskolelærer Jørgen Pedersen 1841-1921Friskolelærer Jørgen Pedersen 1841-1921På Kirkeby kirkegård stod ind til 1974 en mindesten over friskolelærer Jørgen Pedersen, Egebjerg [1841-1921]. Hvorfor den så pludselig skulle fjernes? Der kom da også lidt avisskriveri ud af det, men det skaffede jo ikke stenen tilbage.

Men hvem var så denne Jørgen Pedersen? I 1904 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog og til den kongelige ordenshistoriograf har han fortalt følgende om sig selv:


Jysk Kvægavl

| | | | | | | |

StudespandStudespand Indtil Trediveårskrigen 1618-1648 var det overvejende købmænd med borgerskab i danske byer, der forestod kvæghandelen, og de betydelligste var hjemmehørende på øerne (København og Odense), i de østjyske byer, samt i Ribe og Ålborg. Men de store krige i 1600-årene ramte hårdt. Den andel af kvæghandelen, som danske købmænd havde haft, sank i 1670erne til 1/5 og sidst i århundredet til 1/10 af den samlede eksport.


Bondecirkulæret

| | | | |

Claus BjørnClaus BjørnAf Claus Bjørn 


Af livet i Svendborg omkring 1800

| | | | | | | |

Pakhuse fra købmandsgård på hjørnet af Kyseborgstræde og GerritsgadePakhuse fra købmandsgård på hjørnet af Kyseborgstræde og GerritsgadeAf museumsleder Johs. Olsen, Sv. Avis 31.12. 1921

Den svendborgske historieskriver, præsten Begtrup, delte de handlende i Svendborg i 3 klasser, nemlig:

1) De, som drev korn- og fedevareforretning og havde deres egne skibe og desuden var i stand til at forsyne landmændene med alt fornødent. Af dem var der ikke mindre end 27.

2) De, som forhandlede isenkram, alenvarer og urtekram, men hverken havde brænderi eller kornhandel; af dem var der kun 7.


Baron Povl Abraham Lehns bo 1805

| |

P.A. LehnP.A. Lehn.


Stævnepladsen i Ulbølle

| | | | |

Af Niels Madsen, Ulbølle  (Se også Svend Frederiksen)


Et stykke højskolehistorie i Ollerup

| |

Højskole grafittiHøjskole grafitti Højskole grafitti 1891Højskole grafitti 1891 På pedel Poul Erik Slabiaks værksted på Den frie Lærerskole i Ollerup opbevares en stabel brædder, som i den nærmeste fremtid skal under en  konservators kyndige hænder. Brædderne stammer fra den oprindelige højskolebygning ved den tidligere Himmerigsgård, Bakkevej 1, som for ca 2 år siden måtte lade livet til afløsning for et mere moderne byggeri.