Lokalitet

Syn over hovedgården Lindskov - senere Lehnskov - i Egense sogn - år 1697

| | | | |

Kort over LehnskovKort over LehnskovSign Johan Clausen af Assens paa veledle og velb Niels Kaas til Hiortholm, hans vegne og sigr Hendrich Rasmussen Kier af Hagendrup, paa høyædle og velb hl: cammer herre Woldemar Christopher von Gabel til Hvidkilde, hans veigne, fremstillede herfor retten de 4re i dag 8te dage vdmelte siunsmend, nemblig Morten Møller i Veystrup mølle, Hans Clausen, muremester i Skierningballe, Jørgen Jespersen i Østerschierning, oc Peder Juel i Eigense, hvilche berettet oc foregaf, at de hafuer veret paa Lindschow, efter udmellelse her af retten, der siunet oc besigtiget dends brøstfeldighed, saavit som


Svendborg Amts Landbosparekasse

| | | | | | | | | | | |

Gdr. og politiker Niels Hansen, Oure (+1905) - Vejstrup valgmenigheds kirkegård: Link til Engbæks hjemmeside se her og Niels Hansen's erindringer herGdr. og politiker Niels Hansen, Oure (+1905) - Vejstrup valgmenigheds kirkegård: Link til Engbæks hjemmeside se her og Niels Hansen's erindringer herLandbosparekassen for Fyn blev oprettet 30. marts 1869 under navnet Svendborg Amts Landbosparekasse med virkeområde primært i Svendborg Amt. Bag stiftelsen stod først og fremmest gårdejer Niels Hansen, Oure. Hovedsædet placeredes i Nyborg, men fra 1902 fik Odense afdelingen status som hovedkontor.


Ryslinge - Danmarks første valgmenighed - præsten Vilhelm Birkedals kollatsbrev 1868

| | | |

Valgmenighedspræst Vilhelm Birkedal - RyslingeValgmenighedspræst Vilhelm Birkedal - Ryslinge Nazarethkirken i RyslingeNazarethkirken i Ryslinge 


Klokkeengen

| | |

Kirkeby Hede 1783Kirkeby Hede 1783Graveren ringer med klokken i Kirkeby kirkeGraveren ringer med klokken i Kirkeby kirkeKirkeby kirkeKirkeby kirkeI Ole Worms præsteindberetning fra 1623, som er indberettet af Kirkebys sognepræst Claus Nielsen Juul hedder det: Westen fraa Kirckeby Kircke wed en Aa, sigis at were J gammeldage 3 Klocker Nedersat huorepter Stedet kaldis Klocke Maae". I senere præsteindberetninger fra 1743 og 1768 hedder det, at "Klockerne i Kirchen skal en gang have ringet af sig selv i 24 Timer og derefter nedfalden i Engen, hvor der endnu viises 2de huller, hvori de skal være nedsiunckene".


Sejladsen på Norge

| | | | |

1629 Jesper Jffuerses fich pas, ath maae seigle med sin schude paa Norge

C4 .. ath eftersom os elskel. Jesper Iffuerses borger och jnduoner vdj vor kiøbsted Rudkiøbing paa vort land Langeland, achter vdj thillkommende sommer ath seigle paa vort rige Norge, der samesteds med een sin schude, sin næring at søge och kiøbmandschab driffue; dog vorris told och rethighed aldeelis wforkrenketh j alle maade, och sig iche med for: schude paa nogen de steder at begiffue som vorre fiender sig jnpatrionerit haffue.


Herringe hospital

| | | | | |

Herringe kirkeHerringe kirkeEbbe Munk og Sidsel HøegEbbe Munk og Sidsel HøegI Herringe sogn oprettede Ebbe Munk til Fjellebro og hustru i 1619 et hospital til 6 fattige af Fjellebro gods og 1000 rigsdaler, hvilken sum af senere besiddere af Fjellebro blev forøget til 2400 rigsdaler. Hospitalet blev siden nedbrudt og kapitalen anvendt til legat.

Ebbe Munck fick confirmats paa ett gaffue breff. Kilde: Fynske registre 1596-1632 Rigsarkivet


De fynske rytterskoler

| | | | |

Rytterskoler er betegnelsen for de 240 skoler, som Frederik IV som godsejer 1721-27 oprettede i kongerigets 12 rytterdistrikter med 10-25 skoler i hvert distrikt. Til hver skole opførtes en anselig grundmuret bygning med skolestue og lærerbolig, og 28. marts 1721 udstedtes instrukser for amtmænd, kirkeinspektører, præster og skolemestre i rytterdistrikterne, indholdende bestemmelser om skolepligt og skolegang, om undervisningen og om lærernes ansættelse og aflønning.


Kirkeby kirke ved alfarvej

| | | | | |

[img_assist|nid=630|title=Ollerup Kirke m.


Åbne begravelser i landsbykirkerne i Sunds herred

| | |

Beretninger ifølge forordningen af 22de febr 1805 og stiftets skrivelse af 9de sept f.a. fra samtlige præster i Sunds herred angaaende gravsteders afskaffelse i landsbykirkerne m.v.

 Egense kirkeEgense kirkeI Egense kirke var en baroniet Lehn tilhørende aaben begravelse, men ved kirkens reparation i afvigte aar 1811 blev de tvende værende lig i kisterne optagne og forflyttede til det for baroniels eiere indrettede kapel i Sørup. Gravstedet tilkastet og er nu intet begravelsessted mere i Egense kirke og bliver heller ikke (*). Testerer Egense præstegaard den 30te sept. 1812 Dahlstrøm


Udgiv indhold