Ærø

Danmarks Handelsflaade i Aaret 1871 - Ærøskøbing.

| | | |

Hjemstedsregister:

Hjemstedsregistret indeholder skibenes navne, ordnet efter rederiernes og skibenes
indbyrdes størrelse med angivelse af slags/takling, byggested og år (eventuelt ombygning)
byggematerialer, skibenes dybde (i fod), størrelse i registertons og oplysning om ejer
bes tyrende reder.

Ærøskøbing. (Havnens dybde 9 fod. 71 Fartøier med 2740 Reg. Tons.)

Det gengivne materiale kan sammenlignes med det indscannede materiale på http://historie-info.dk/image/tid/177


Danmarks Handelsflaade i Aaret 1871 - Marstal

| | | |

Hjemstedsregister:

Hjemstedsregistret indeholder skibenes navne, ordnet efter rederiernes og skibenes
indbyrdes størrelse med angivelse af slags/takling, byggested og år (eventuelt ombygning)
byggematerialer, skibenes dybde (i fod), størrelse i registertons og oplysning om ejer
bes tyrende reder.

Marstal (Ærø). (Havnens dybde 7 fod. 249 Fartøier med 10784 Reg. Tons.)

Det gengivne materiale kan sammenlignes med det indscannede materiale på http://historie-info.dk/image/tid/177


Skikke og Sæder paa Ærø - Marstal

| |
J. R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kjøbenhavn 1834
Marstal

Flækken Marstal ligger paa den østlige Ende af Øen, sønden for Landsbyen af samme Navn, med hvilken den for øvrigt er sammenhængende.
Dens Polhøide er 54o 51' 10" efter Videnskab Selskabs Kort. Længden Vest for Kjøbenhavn 20 3' 12". Længden Øst for Ferro omtrent 280 12'.


Skikke og Sæder paa Ærø - Om Børnenes Lege.

| |
- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834
Om Børnenes Lege

Børnenes Lege vexle ligesaa bestemt som Aarstiderne: om Vinteren Slæden og Pigkjeppen, om Foraaret Toppen og Bolden, om Sommeren Tøndebaandet, Tagfat, kryb i Skjul o.s.v. om Efteraaret Dragen ude paa Marken.
Naar de Smaa ville have Sneglen til at række sine Horn ud, synge de:
Niels, Niels Kokkehorn! Her er en Mand aa vil kjøbe dit Korn; Kommer Du i`te u`, ska` Du brændes.


Skikke og Sæder paa Ærø - Om Folkenavne.

| |
- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834
Om Folkenavne.

Til Slutning et Par Ord om de brugelige Folkenavne.
Mandsnavnene ere omtrent de samme som over hele Danmark, stundom lidt anderledes udtalte: Neils for Niels, Christer for Christen o.s.v.


Skikke og Sæder paa Ærø - om Begravelser.

| |
- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834
Om Begravelser.

Naar et Menneske er dødt, lægges en Stilling paa hvert Øie, en Psalme under Hagen og stundom giver man det endnu en Citron i Haanden. Dernæst tages Liget ud af Sengen vaskes og klædes. Denne Forretning iler man saa meget med, at det Hele ofte er forbi en Times Tid efter Døden. Jeg har kjendt en Mand i Nærheden af Staden, der en Dag følte sig upasselig og sendte sin Dreng til Byen efter noget paa Apotheket.


Skikke og Sæder paa Ærø - Om Klædedragten.

|
- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834
Om Klædedragten.

Det er ret mærkeligt, at der paa et saa lille Strøg, som det, Ærø indtager, kan herske saa stor Forskjel, ikke blot i Klædedragtens Snit; men ogsaa i dens Stof, at man næsten ved første Øiekast kan kiende Beboerne af enhver By. Dog den særegne Maade, hvorpaa enhver enkelt Byes Indvaanere fremtræde, røber sig, som forhen sagt, ikke ved Dragten alene.


Skikke og Sæder paa Ærø - Om Barselsgilder.

| |
- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834
Om Barselgilder.

Det var tit for meget faa Aar siden en Skik i Ærøskjøbing, som vel maatte iagttages, at i det Øieblik Barnet var født, gik der Bud om til de nærmeste af Familien, for at udnerrette dem om denne Tildragelse, og at indbyde dem til Caffe; Naturligvis var det kun Konerne, hvem Indbydelsen gjaldt.


Skikke og Sæder paa Ærø - Om Almuens Giftermaal.

| |
- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834
 


Skikke og Sæder paa Ærø - Ærøboen

| |
- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834

Ærøboen udmærker sig i sit udvortes ved et eiendommeligt Præg, der gjør ham kjendelig blandt Beboerne af alle de omliggende Øer.
Den ærøske Almuesmand er af Middelstørrelse og ret vel bygget. Han er større og bedre bygget end Dreiøboen, han er ikke saa kantet, enten i Form eller Væsen som Strynøboen; men han staaer tilbage for Alsingen baade i Størrelse og Agilitet.


Udgiv indhold