Gudme Herred

Ryslinge - Danmarks første valgmenighed - præsten Vilhelm Birkedals kollatsbrev 1868

| | | |

Valgmenighedspræst Vilhelm Birkedal - RyslingeValgmenighedspræst Vilhelm Birkedal - Ryslinge Nazarethkirken i RyslingeNazarethkirken i Ryslinge 


Samlinger til Gudme herreds præstehistorie

| | | | |

Provst Peder Christensen Humble m. familieProvst Peder Christensen Humble m. familie


Sagn fra Hesselager sogn

| | | | |

Degn Hans Holck 1766-1839Degn Hans Holck 1766-1839Hesselager kirkegårdHesselager kirkegårdFor over 30 år siden var der en degn i Hesselager ved navn Holck , og han var frimurer. Han havde købt et hus i byen, der ligger lige ved kirkegården, og dette skænkede han til præsteenkesæde for madam Bendixen.


Sagn fra Vejstrup

| | | | |

Gårdejer og politiker Hans Christensen; VejstrupGårdejer og politiker Hans Christensen; Vejstrup TiselholtTiselholt Friskolelærer Rasmus HansenFriskolelærer Rasmus HansenFortalte af gårdmand Hans Christensen. Af friskolelærer Rasmus Hansens efterladte optegnelser.


Rygård

| | | |

RygårdRygårdUrne - Anne Rønnows våbenbogUrne - Anne Rønnows våbenbog Johan Urne og Anne RønnowJohan Urne og Anne RønnowKalkmaleri ca 1530 Langå kirkeKalkmaleri ca 1530 Langå kirke Kalkmaleri o. 1530 i Langå kirkeKalkmaleri o. 1530 i Langå kirkeRygård nævnes første gang med sikkerhed 1372 i et dokument, der viser, at den i 1300-tallets første halvdel har tilhørt hr. Hagbard Jonsen, og at den på skiftet efter ham var tilfaldet datteren Margrethe. Med hendes datter er Rygård formodentlig kommet til Nicolaus Urne, om end hans sønnesøn, "store" Jørgen Urne, der fra 1459 nævnes hertil, er den første af Urneslægten, som med fuld sikkerhed vides at have ejet den. Han fulgtes af sønnen, senere rigsråd hr.


Katolsk kapel i Gislev

| | | |
Gislev kirkeGislev kirke  Getsemane fremstilling i Gislev kirkeGetsemane fremstilling i Gislev kirkeGislev kirkeGislev kirkeI 1484 fik sognepræsten i Gislev papir på ved Gudme herredsting, at en ager på Raabierg og "den höffdt mellem Raabierg och Aaseen som ligger till Gisle Prestegaardt" aldrig havde givet anledning til "ildingh" [klage]. Råbjerg lå i Gislev Vestermark, hvor præsten også havde 9 agre "kallis Kapels agre". Ved disse agre har der uden tvivl været en kilde med "livgivende" vand. Om Kapels agrene indberettede sognepræsten  Jacob Christensen i 1623 til Ole Worm. 
 
 
 
 
 

Rynkebygård

| | | | |

RynkebygårdRynkebygårdVed Otte Krags mandtal over jordegods i Nyborg len i 1658 var der 19 små og store gårde i Rynkeby ejerlav i Ringe sogn. Og kredsen af lodsejere fordelte sig med Kronen - 3 gårde, Boltinggård 6 gårde, Krumstrup 3 gårde, Nordskov 3 gårde, Ny Lammehave 1 gård, Egeskov 1 gård, Selleberg 1 gård, borgmester Thomas Brodersen, Odense 1 gård. Rynkebygård omtales ikke i 1658, og som herregårde i Ringe sogn regnes på det tidspunkt Ny Lammehave, ejer: Hilleborg Aschersleben; Gl. Lammehave, ejer: Peder Brockenhuus; Boltinggård, ejer: Henrik Thott.


Sognepræst Lauritz Gorm, Ringe

| | | | |

Lauritz Gorms indberetning til Ole Worm 1623Lauritz Gorms indberetning til Ole Worm 1623  Ringe kirkeRinge kirkeI 1620 blev Laurits Lauritsen Gorm indsat som præst for Ringe og Herringe sogne. Ifølge Wibergs præstehistorie skete indsættelsen den 6. februar. Et embede han bestred frem til sin død 14. maj 1632, kun 44 år gl. - Enken Anna Mulle Nielsdatter og en søn af dette ægteskab, borger og handelsmand i Odense, Niels Lauritsen Gorm lod senere bekoste et epitaf i Ringe kirke til "en evig amindelse" om ham, hvoraf, ifølge pastor Leerbechs sognehistorie (1826) fremgår, at Lauritz Gorm var barnefødt i Søllested præstegård.


Brændeskov

|

BrændeskovgårdBrændeskovgård  Voldsted ved BrændeskovVoldsted ved BrændeskovVoldsted ved BrændeskovVoldsted ved BrændeskovI et bevaret regnskab over akcisen fra kong Christian II's tid 1521-22 omtales en P. Skriver i Brændeskov, hvilket formentlig er første gang Brændeskov omtales.


Tangegård - ved Lundeborg

| | | | | | |

Tangegård - ved LundeborgTangegård - ved LundeborgAf Karl J. Rasmussen


Udgiv indhold