Kirke

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Jordegods i Diernæs

| | | |

HolstenshusHolstenshus Kong Christian III åbne brev dateret Odense fredagen næstefter Allehelgensdag år 1551, hvorefter borgemester og rådmænd i Faaborg må oppebære al den landgilde af nogle gårde og noget gods i Diernisse sogn som tilforn lå til Vor Frues Alter i Faaborg kirke, for dermed at lønne kapellanen sammesteds 


Sagn fra Hesselager sogn

| | | | |

Degn Hans Holck 1766-1839Degn Hans Holck 1766-1839Hesselager kirkegårdHesselager kirkegårdFor over 30 år siden var der en degn i Hesselager ved navn Holck , og han var frimurer. Han havde købt et hus i byen, der ligger lige ved kirkegården, og dette skænkede han til præsteenkesæde for madam Bendixen.


Et sagn fra Frørup sogn

| | |

Frørup kirkeFrørup kirke Frørup kirkeFrørup kirkePå Frørup mark ved Nyborg er der en stor banke med en dyb hulvej igennem. Da en mand en gang red her forbi, kom en trold ud af højen og bød ham en gang at drikke. Han tog også mod bægeret, men slængte drikken bag over sig, noget faldt dog på hesten og sved hårene af, men bægeret red han rask af sted med hen over en pløjet mark. Trolden forfulgte ham vel, men kunne ikke komme ret rask af sted på den ujævne mark, da han måtte vælte sig over hver fure.


Sognepræst Christian Andersen Spleth 1764-94 - Skårup

| | |

Friskolelærer Rasmus HansenFriskolelærer Rasmus Hansen Pastor Christian Spleths kollatsbrev 1764Pastor Christian Spleths kollatsbrev 1764Skårup kirkeSkårup kirkeAnno 1794, den 23. januar døde sognepræsten for Skårup menighed, velædle og velærværdige, nu hos Gud saligen hr. Christian Spleth i sit alders 63. år, efter at han havde forestået dette embede i 29 år, og blev begravet i Skårup kirke den 30. samme måned.  Sådan står der at læse i Skårup kirkebog, han kom til Skaarup i 1764 , og ifølge Gorm Benzon kaldtes han på egnen gerne "Hæsblæs". Og "han var en vældig maner", skal vi tro de beretninger som slagter Jens Mortensen, har overleveret til friskolelærer Rasmus Hansen, Vejstrup.


Kabeleed

| | | |

Kabeleeds AgreKabeleeds AgreDyrlæge Peder Jensen: "Det andet led her skal omtales stod over Svendborg landevejen i sogneskellet mellem Kværndrup og Lunde sogne. Det fandtes der ved afslutningen af udskiftningen i Lunde sogn 1795 og kaldtes da Cappel Led. Der findes umiddelbart her ved landevejen og sogneskellet et hus og en smedie, der i daglig tale kaldes Kapersmedien, der åbenbart er det samme navn som ledets.


Vindinge kirke og dens klokker

| | | | |

Vindinge kirkeVindinge kirkeVindinge kirkeVindinge kirke  Vindinge - Rosilde - vejkort 1795Vindinge - Rosilde - vejkort 1795Af N.P.J. Pedersen, Ryslinge

Min moder, som er barnefødt i Rosilde, Vindinge sogn, og som nu er 84 år, har fortalt følgende om Vindinge kirke. Kirken skulle ikke have ligget, hvor den nu ligger, men på en bakke i Bønkel, midtvejs mellem Kogsbølle og Rosilde, altså midt i sognet; men hvad der blev opført om dagen, blev reven ned om natten; så fandtes der en morgen to korsliggende bjælker på kirkens nuværende sted, og da de begyndte at arbejde der, var der ikke mere nogen, der hindrede byggeriet.

 

 


Himmelbreve

| | |

Ringe Museum - indrammet "Himmelbrev" på væggenRinge Museum - indrammet "Himmelbrev" på væggenHimmelbrev fra Refsvindinge. Skattegraveren 1886.      Om himmelbreve - se Post & Tele Museet


Sløjfede gravsteder på Hellerup og Søllinge kirkegårde

| | |

Hellerup kirkeHellerup kirkeHellerup kirkegårdHellerup kirkegårdHellerup kirkegårdHellerup kirkegårdHellerup kirkegårdHellerup kirkegårdSøllinge kirkegårdSøllinge kirkegårdSøllinge kirkegårdSøllinge kirkegård


Gravsten på Herrested kirkegård -

| |

1. gravsten1. gravsten2. gravsten2. gravsten3. gravsten3. gravsten27. gravsten27. gravsten 4. gravsten4. gravsten 5. gravsten5. gravsten


Degnejorden i Stenstrup

| | | |

Stenstrup degnejord ca 1800Stenstrup degnejord ca 1800 Stenstrup kirkeStenstrup kirke"Den første degn for Stenstrup og Lunde, som der kan gøres rigtig rede for, er Peder Pedersen; han synes først i et par år at have været substitut, som det hed, hvilket vil sige, at han har vikarieret på latinskolen i Svendborg, indtil den anordning kom, som forbød løbedegnene. Han er antagelig blevet sædedegn omkring 1680. Peder Pedersen var tre gang gift, og de første af hans embedsår må han have boet i Lunde. Hans første hustru blev begravet på Lunde kirkegård den 13. juli 1679. Der synes ikke at have været børn i ægteskabet.


Udgiv indhold