Grundvig

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Kirkelig Håndbog 1927

| | | | | | | | |

Redaktion Paul Nedergaard 
 
Fyns Stift

Odense Amt.
Odense Købstads Provsti.
Domkirken, Sct. Knuds kirke.
I.M. kreds.
Højskoleforening.
Odense Valgmenighed har kirke i sognet
4. C, 4 gr. 4 I.M. 3 soc.

Vor Frue kirke
I.M. smf.
4 I.M., 2 C. 7 soc.
Væs. arbejdersogn, megen fattigdom.

Sct. Hans kirke
I.M. smf.
enkelte til valgmenighed
7 I.M., 5 soc. 3 g eller C.


Kerteminde og Dalby Valgmenighed

| | | |

Valgmenighedskirken i KertemindeValgmenighedskirken i KertemindeKerteminde og Dalby Valgmenighed gennem 75 år. Fynsk Søndag. Fyns Tidende den 2. januar 1944.  

Loven om Valgmenigheden af 15. maj 1868 blev straks benyttet af Kertemindeegnens grundtvigske kreds.

 


Bondens egen historie

| | | | | | |

Claus BjørnClaus BjørnAf Claus Bjørn 

I 1902 foranledigede stiftamtmand Gustav von Stemann i Ribe, at der
blev malet et billede af Askov højskoles lærere med henblik på
ophængning på Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Det
økonomiske grundlag blev skaffet til veje ved bidrag fra venner af
højskolen landet over, fra Privatbankens direktør Axel Heide og fra
grosserer Holger Petersen.


Bondekone på Fyn fik piger på højskole

| | |

Hans NørgaardHans NørgaardAf Hans Nørgaard 

De første højskoler i Danmark opførtes som bekendt midt i forrige århundrede. Kristen Kolds skole på Ryslinge Mark fra 1851 hører således til blandt de allerførste. I begyndelsen optog skolerne udelukkende mandlige elever, og der skulle også her et kvindeoprør til, før pigerne opnåede ligestilling med mændene.

 

 

 

Anne JensenAnne JensenAnne Jensen 1818-97


Breve til gårdejer Christen Hansen Rosager, Vejstrup fra skomagermester Peter Mouritsen, København

| | | | |

Rosagergård i VejstrupRosagergård i VejstrupGdr. og stifter af friskole 1856 m.v. Christen Hansen Rosager (+1901) - Vejstrup valgmenigheds kirkegårdGdr. og stifter af friskole 1856 m.v. Christen Hansen Rosager (+1901) - Vejstrup valgmenigheds kirkegårdGårdejer Christen Hansen Rosager, VejstrupGårdejer Christen Hansen Rosager, Vejstrup


Nazarethkirken i Ryslinge

| | | |

Nazarethkirken i RyslingeNazarethkirken i RyslingeGitterlåge med de sagnomvundne granitpæleGitterlåge med de sagnomvundne granitpæleVindfløj med byggeåret 1866Vindfløj med byggeåret 1866NazarethkirkenNazarethkirkenNazarethkirken, den første valgmenighedskirke i landet, er opf. 1866, efter at Vilh. Birkedal, der blev sgpr. i Ryslinge 1849, havde fået sin afsked 1865, og menigheden ikke ville skilles fra ham  (efter afskeden prædikede han en tid i præstegårdsladen, derpå i en lade på Boltinggård, Ringe sogn). Kirken indviet 8/8 1866, bestod opr. af et langhus, m. kamgavle, og et lille spir over skibets v. gavl; men sen. tilbyggedes et lavt tårn m. pyramideformet tag og to tværskibe, og 1898 blev bygn. stærkt ændret efter tegn. af arkt. C. Brummer.


Vejstrup Valgmenighed

| | | | |

Vejstrup valgmenighedskirkeVejstrup valgmenighedskirkeVejstrup valgmenighedskirkeVejstrup valgmenighedskirkeValgmenighedskirken (Betaniakirken) er opført 1874-75 efter tegning af bygmester Hansen, Svendborg. Skib, kor og korsarme er bygget af råt tilhugne granitkvadre, tårnet af store teglsten, alt i nygotisk stil med takkede gavle. Tårnet, der tjener som våbenhus, har pyramidespir. Kirkerummet har spidsbuede tøndehvælv.

KirkerumKirkerumKirkerumKirkerumAlterpartiAlterpartiAltertavleAltertavle


Vejstrup sogn

| | | | | | | | | | | | | |

Beskrivelse efter Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), s. 858ff.

Vejstrup sogn består af følgende byer: Vejstrup (*1372 Wigstrop; udskiftet 1795 og 1805); m. kirke

Samlinger af gårde og huse: Lillemølle Huse.

Gårde: hovedgård Tiselholt (1473 Tizelholth, Tyzelholth; Vejstrupgård (1546 Vixstrup Gaard); Spilleborg.


Sofus Høgsbro 1822-1902

| | | | | |

- Med særligt hensyn på Rødding og Dansk Folketidende. Af Jørgen Nielsen.(Den danske Højskole. Et tidsskrift, udg. af Holger Begtrup. 2. årgang 1902)

Sofus HøgsbroSofus HøgsbroSofus Høgsbros betydningsfuldeste arbejde for det danske folkelivs vækst og fremme falder i tre dele: Højskolegerningen i Rødding, det politiske arbejde og udgivelsen af Dansk Folketidende.- Blandt det menige folk er det vist således, at alle, der da lever en smule med, mindes hans blad Dansk Folketidende, og en endnu mindre del af folket mindes med tak hans arbejde i den danske folkehøjskole.


Udgiv indhold