Vester Skerninge sogn

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Præstens havemand

| | | | |

Vester Skerninge præstegård før branden i 1921Vester Skerninge præstegård før branden i 1921


Provst Christopher Wielandt (1681-1729), Vester Skerninge

| | | | | | |

Forfatter til sognehistorie, pastor L. Bøttiger og frueForfatter til sognehistorie, pastor L. Bøttiger og frue  Ved Christopher Wielandts bryllup i 1682Ved Christopher Wielandts bryllup i 1682Provst Christopher WielandtProvst Christopher WielandtVester Skerninge byVester Skerninge byAf pastor Bøttiger, Vester Skerninge


Register over fæstebreve i Vester Skerninge sogn

| | | | |

Register over fæstebreve
i Landsarkivet for Fyn på fæstegårde i Vester Skerninge sogn.
Følgende godsarkiver indeholder fæstebreve på fæstegårde i
Vester Skerninge:
Holstenshus 1719 — 1842
Nakkebølle 1719 — 1809
Hvidkilde (Lehn) 1719 — 1842
Rødkilde 1760 — 1881
Eqeskov 1691 — 1785
Skjoldemose: under Egeskov 1656 — 1773
samt: Bernekildegaard 1782 — 1827
 


Vester Skerninge præstegård

| | | | | |

Vester Skerninge præstegårdVester Skerninge præstegårdAf Sognepræst Christian Hornemann Bredsdorff ca. 1844ff. og sognepræst Jørgen H. von Leunbach 1897ff.

Kilde: Vester Skerninge og Ulbølle pastorats kaldsbog 1844-  (LAO)

Optegnelser af hvad der kan være af vigtighed med hensyn til kaldet

1. Om præstegårdens bygninger, have, mark, skov m.m.

Kongebrev 18.1. 1574Kongebrev 18.1. 1574Præstegården skal .. først have ligget i Ulbølle [Bøttiger?: I den nuværende skolehave], men i året 1573 være flyttet til Vester Skerninge. Dog har den oprindelig ikke ligget på det sted i byen, hvor den nu ligger, men i den vestre ende af byen på den søndre side af gaden. [Bøttiger?: Skrås over for apoteket].


Hartkornsspecifikationen 1788 — 1794 - Vester Skerninge

| | | |

Udskiftningskort 1778 - Vester SkerningeUdskiftningskort 1778 - Vester Skerninge Kort over udflytter gårde i Vester SkerningeKort over udflytter gårde i Vester SkerningeHartkornsspecifikationen 1788 — 1794.
Baggrund:
Fra hele landet blev indsendt hartkornsspecifikationer i henhold til rentekammerordre af juni—juli 1788.


Begravelser i Vester Skerninge kirke

| |

Møller Christian Rasmussen Voigt (+1768)Møller Christian Rasmussen Voigt (+1768)Af Gravstene findes nu kun een i Kirken og denne er endda af saare liden Værd i antiqvarisk Henseende; thi efter Skriften at dømme er den ikke ældre end det 16de Aarhundrede. - Aarstallet saavelsom en Deel af Inskriptionen er ganske udslidt. Tydelig staaer. Saa hjalp os Gud af Verden ud. Af Syndens Land til Himmelen os førte hen vor Frelsermand. - Christian Rasmussen Voigt. - Efter nogle udslidte Steder kommer igjen Voigt maaskee hans Hustru, men hvem denne Voigt har været og hvor han har boet, derom har jeg intet kunnet finde hverken paa Stenen eller i Kirkebogen.


Korshøj i Vester Skerninge

| |

 Den sløjfede "Korshøj" i Vester SkerningeDen sløjfede "Korshøj" i Vester SkerningeSognepræst Chr. Hornemann BredsdorffSognepræst Chr. Hornemann BredsdorffVed ejendommen "Korshøj" på Skerningegårdsvej i Vester Skerninge lå tidligere en meget berømt bronzealderhøj, som forlængst er fjernet. Ifølge arkæolog Claus Madsen kan kyndige øjne endnu ane i terrænet, hvor højen har ligget.


Folkeholdet i Vester Skerninge præstegård ca 1845

| | |

Vester Skerninge præstegårdVester Skerninge præstegårdAf tjenestefolk holdes nu 1) avlskarlen, 2) kudsken og andensvenden 3) havekarlen, som tillige tager del i markarbejdet og om vinteren rengør hørren. 4) røgteren 5) drengen desuden 6) en fast daglejer, som om vinteren tærsker 7) en anden tærsker, som jævnlig får arbejde, når man trænger til ham. Foruden en husjomfru og en barnepige, 1) kokkepigen 2) bryggerpigen, 3) stuepigen, som tillige hjælper bryggerpigen, når det behøves.


Øhavsstien - Syltemae Ådal

| |

Syltemae ÅdalSyltemae ÅdalSyltemae Ådal er en "dal med op til 20 m høje skrænter, der er dannet af en rivende strøm af smeltevand fra en gletcher under istiden. Isranden lå i en periode ved Syltemade Å's udspring fra Ollerup Sø. Smeltevandet løb fra øst under isen igennem en tunnel, hvor de dybeste dele i dag er Hvidkilde Sø, Nielstrup Sø og Ollerup Sø". Langs åen er der gode chancer for at se Vibe og høre Nattergal eller Butsnudet Frø. I de ferske enge vokser den gule Eng-Kabbeleje. (Fyns Amts informationstavle.)

Læs også om Eskilds Kilde


Udgiv indhold