Stenstrup sogn

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Lange befordringer - ægtkørsel 1810-1865 - Stenstrup sogn

| | | |

VognVognÆgter var som pligtkørsel for husbonden en del af hoveriet. De deles i lange og korte ægter, henholdsvis 10-16 og 4-8 mil, og gik regelmæssigt på omgang blandt fæsterne efter tilsigelse. Fæsteren skulle møde med vogne, forspand og foder til hestene, men kunne lade sin karl køre. Kommunale ægter.

Kilde: Stenstrup sognefoged. Kørselsprotokol 1810-1896. LAO. 


I kølvandet på kvægpesten 1763

| | | | | | | |

Tinghuset eller Tingbyggerhuset nord for KirkebyTinghuset eller Tingbyggerhuset nord for Kirkeby  Stenstrup by 1816Stenstrup by 1816Rødkilde godsRødkilde godsJustitsråd Jens LangeJustitsråd Jens LangeEn retssag fra 1765, i retssager 1749-1792, i Rødkildes godsarkiv på Landsarkivet i Odense. Læs her om kvægpesten i 1740erne ,Læs om Kvægpesten på Hvidkilde gods 1763 se også Dom over bønderne i Ulbølle 1749


Da mølleren gik i baglås

| | | | |

Hørup MølleHørup Mølle Hørup MølleHørup MølleHørup Å hvor den passerer forbi Hørup MølleHørup Å hvor den passerer forbi Hørup MølleMølleren Peder Knudsen i Hørup Mølle under Schioldemoese gods, der er forbunden efter sit fæstebrev at holde sine broer vedlige, saaleedes at der kand forsvarlig passeres over samme, men for at ingen skulde passere derover, satte hand først ræk for, men da det blev ham af hands Hoesbonde befalet at giøre broen i stand, har hand tvert imod taget broefielle op, hvilke hand dog efter behag kand legge i, naar hand vil lade nogen kiøre over.


Døbefonten i Stenstrup kirke

| | | |

Den gamle bondeby StenstrupDen gamle bondeby Stenstrup Hovedbygningen set fra øst - Løjtved Hovedgård, Stenstrup sognHovedbygningen set fra øst - Løjtved Hovedgård, Stenstrup sognDøbefont i Stenstrup kirkeDøbefont i Stenstrup kirke "Den gamle Granitdøbefont fra ca 1140, der i ca 100 Aar har staaet i Løjtveds Have, blev af Godsejer A.P. Andersen den 12. maj 1939 tilbagegivet Kirken og taget i Brug nævnte Dato, da hans Sønnesøn paa Mariendal blev døbt.


Fattigblokken i Stenstrup kirke

| | | | |

Kirkeblok i fynsk kirkeKirkeblok i fynsk kirkeKirkeblokKirkeblokKirkeblokKirkeblokKirkeblokKirkeblokKirkeblokKirkeblokKirkeblokKirkeblok


Degnejorden i Stenstrup

| | | |

Stenstrup degnejord ca 1800Stenstrup degnejord ca 1800 Stenstrup kirkeStenstrup kirke"Den første degn for Stenstrup og Lunde, som der kan gøres rigtig rede for, er Peder Pedersen; han synes først i et par år at have været substitut, som det hed, hvilket vil sige, at han har vikarieret på latinskolen i Svendborg, indtil den anordning kom, som forbød løbedegnene. Han er antagelig blevet sædedegn omkring 1680. Peder Pedersen var tre gang gift, og de første af hans embedsår må han have boet i Lunde. Hans første hustru blev begravet på Lunde kirkegård den 13. juli 1679. Der synes ikke at have været børn i ægteskabet.


Stenstrup-Lunde præsteembede - skifteprotokol 1786-1811

| | | | | |

Stenstrup-Lunde præsteembede - Skifteprotokol 1786-1811Stenstrup-Lunde præsteembede - Skifteprotokol 1786-1811 Stenstrup-Lunde præsteembede - skifteprotokol 1786-1811 - registraturStenstrup-Lunde præsteembede - skifteprotokol 1786-1811 - registratur


Fakta om Stenstrup Forsamlingshus

| | | |

Før 1916 lå mejeri og forsamlingshus side om side i StenstrupFør 1916 lå mejeri og forsamlingshus side om side i StenstrupStenstrup Forsamlingshus var oprindelig i logebygningen på Stationsvej ved sogneskellet mod Lunde ved det gamle mejeri. Initiativtager var den fælles skytteforening for Lunde og Stenstrup, der med bistand fra Svendborg Amtsskytteforening og en kreds af aktionærer i 1884 rejste Stenstrup-Lunde Øvelses- og Forsamlingshus. Efter kommuneadskillelsen i 1908, byggede Lunde eget forsamlingshus. Efterhånden har det gamle forsamlingshus ikke kunnet leve op til en ny tids fordringer, det besluttedes derfor at flytte forsamlingshuset til en mere central placering i Stenstrup by.

 


Forslag om en sukkerfabrik ved Stenstrup

| | | |

Teglværksejer Claus AndersenTeglværksejer Claus AndersenI 1860erne kom der efter flere års pause igen debat om dyrkning af sukkerroer i Danmark. Således stiftede en gruppe godsejere med Tietgen som fødselshjælper i 1872 A/S De danske Sukkerfabrikker og byggede fabrikken Odense Sukkerkogeri.


Brev fra andelshaveren til mejeribestyrer Fink i Stenstrup

| | | | | |

Stenstrup Andelsmejeri 1949Stenstrup Andelsmejeri 1949Fra Grethe Fink Nielsen har vi modtaget 3 små breve, der lå iblandt afdøde mejeribestyrer Knud Tage Finks efterladte sager. Grethe Fink Nielsen skriver i en kommentar: "Jeg synes disse breve fortæller lidt om landmandens "trængsler" med hygiejne m.m."

Af hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred, har vi anonymiseret brevene.


Udgiv indhold