1500 tallet

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Historie om Magleby sogn, Langelands Sønder

| | | | | | | | |

Fynhistorie har modtaget følgende fra Finn Hansen: Den hedder "Familier sat sammen i Magleby sogn 1682-1706" og er egentlig en fortsættelse af arbejdet på Kirkebogen Magleby sogn 1682-1706 og diverse tanker jeg har gjort mig over åre.

Den behandler alle mennesker, som figurer i den ældste kirkebog og hvor det har været muligt, er de sat sammen som familie med børn etc. og med en note i bunden for hver, hvis det har været muligt.


Bysegl fra Middelfart

| | |

Middelfart bysegl 1577Middelfart bysegl 1577Af Peter Storm, Middelfart

Vi kender Middelfarts bysegl fra 1577. Der står i randen: ”1577-MELFAR-BYS-IND-SIEGELL”. Der er afbildet et tremastet handelsskib, idet der ikke umiddelbart ses kanoner.

Hvad kan man lægge i dette segl? Det understreger byens rolle som handelsby. Dels som en station på søvejen mellem Østersøen og Norge. Dels som herredets købstad, hvorfra der kunne eksporteres korn til Norge og importeres trævarer på retursejladsen. Men havde vi overhovedet et så stort handelsskib hjemhørende i byen?


Svendborgs "gamble Ellinge" 1544 og 1558

| | | | |

I 1544 bad Svendborgs borgmester Peder Mogensen byens ældste borgere - ""thisse efftherscrne gamble Ellinge" om at vidne .


Reformationen

| | | | | |

Svendborg Skt. Nicolai kirkeSvendborg Skt. Nicolai kirkeDa kong Christian III efter reformationen, i 1537 fik vedtaget en ny kirkelov, den danske kirkeordinans, var Fyn at dømme efter en deltagerfortegnelse i "Tegnelser o.a. Lande" ene repræsenteret ved Svendborgpræsten Christen Clausen Skrok. Han "underskrev Kirke-Ordinancen saaledes: Ego Christiernus Schrogk, Prædicator Svinborgensis subscribo". [J.V. Bloch: Den Fyenske Geistligheds Historie fra Reformationen ... 1787]. I en fortegnelse over danske studerende ved Universitet i Wittenberg, noterer kirkehistorikeren H.F. Rørdam som en mulighed, at "Christianus Dacus ex Dacia Ottonien. dioc", der blev immatrikuleret den 18.


En hegnsstrid i Egense sogn 1545

| | | | |

Søbo voldsted i Egense sogn med udsigt til HvidkildeSøbo voldsted i Egense sogn med udsigt til Hvidkilde  LehnskovLehnskovLensmand i Holbæk "Marquordt Tidemandt" skrev sig angiveligt til Søbo i Egense sogn i 1545 idet han og flere andre lodsejere i sognet havde klaget til kong Christian III over Hans Norby på Lindskov , som havde ladet opsætte et gærde mellem Egense og Lindskov.


Patronatsretten til Egense kirke

| | | |

Egense kirkeEgense kirke  HvidkildeHvidkildeI 1529 erhvervede Eiler Rønnow på Hvidkilde, patronatsretten til Egense kirke. I 1555 fik Rønnow sine rettigheder til Egense kirke, bekræftet ved at få genoptrykt kong Frederik I's brev fra 1529 i Danske Kancellis brevbog: Tegnelser o.a. Lande 1552-56: "Sligt eth Breff haffuer Eÿller Rønnow, paa Egense Kircke Lydende som her epther følger:"


Fynske broer og overfartssteder 1560-1645

| | | | | |

Fynske VadestederFynske Vadesteder Fynske Indlandsbroer-og Skibs Færgebroer 1560-1645Fynske Indlandsbroer-og Skibs Færgebroer 1560-1645

 

 Se også Lars Aggeboe: Fynske landeveje 1560-1645  

 

 

 


Brogade fortæller

|

Kommandør Løvenørns opmåling 1804Kommandør Løvenørns opmåling 1804Af Peter Storm, Middelfart

Brogade i Middelfart er en kort, stejl og smuk gade. Oppe fra byen åbner havn og bælt sig indrammet af gadens smukke huse, hvoraf det ældste – Henner Friisers Hus – er fra omkring 1580 og i dag rummer en værdifuld del af museet. Nede fra havnen stamper man sig opad og møder Fisketorvet og byens gamle hovedgade, og så kan man slet ikke forglemme, at på toppen af kystens banke troner kirken. Her er vi midt i byens historiske hjerte.


Abildgårds Jord i Svendborg

| | | |

Svendborg Vor FrueSvendborg Vor Frue  Ollerup kirkeOllerup kirkeAf et Kongebrev fra 1444 fremgår, at borgerne i Svendborg havde klaget til Kongen over, at nogle præster, som havde kirker og præstegårde på landet, ikke ville bo der, "men derimod nytter Torv og Marked i Svendborg, ligesom andre Borgere, uden dog at svare Skat og Tynge." I den anledning pålægger Kongen præsterne enten at udrede afgifter lige med borgerne eller at bo nærved deres kirker, således som det sømmer sig.


Udgiv indhold