1500 tallet

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Fleninge, Hågerup og Findstrup kirker

| | | |

Brahetrolleborg kirkeBrahetrolleborg kirke   Krarup sogn anneks til Holme Kloster 1569Krarup sogn anneks til Holme Kloster 1569Krarup sogn anneks til Holme Kloster 1569-2Krarup sogn anneks til Holme Kloster 1569-2HågerupHågerupDen fynske biskop Jacob Madsens visitatsbog fra 1588-1604, er et vigtig historisk dokument om de fynske kirkers ældste historie. Han medtager således oplysninger om 3 kirker på Sydfyn, Hågerup, Fleninge og Findstrup, alle som nedbrudte.

1555, 9. januar befaler Kong Christian III således, "at Fleninge og Hoggerup kirker i Fyen skulle afbrydes og Holme Klosters kirke igen tilflyes, samt at Krarup skal være anneks til Holme Klosters kirke, når sognepræsten hr. Jørgen (der havde Krarup sogn) var død eller afgået."

 


Jordegods i Diernæs

| | | |

HolstenshusHolstenshus Kong Christian III åbne brev dateret Odense fredagen næstefter Allehelgensdag år 1551, hvorefter borgemester og rådmænd i Faaborg må oppebære al den landgilde af nogle gårde og noget gods i Diernisse sogn som tilforn lå til Vor Frues Alter i Faaborg kirke, for dermed at lønne kapellanen sammesteds 


Kabeleed

| | | |

Kabeleeds AgreKabeleeds AgreDyrlæge Peder Jensen: "Det andet led her skal omtales stod over Svendborg landevejen i sogneskellet mellem Kværndrup og Lunde sogne. Det fandtes der ved afslutningen af udskiftningen i Lunde sogn 1795 og kaldtes da Cappel Led. Der findes umiddelbart her ved landevejen og sogneskellet et hus og en smedie, der i daglig tale kaldes Kapersmedien, der åbenbart er det samme navn som ledets.


Degnejorden i Stenstrup

| | | |

Stenstrup degnejord ca 1800Stenstrup degnejord ca 1800 Stenstrup kirkeStenstrup kirke"Den første degn for Stenstrup og Lunde, som der kan gøres rigtig rede for, er Peder Pedersen; han synes først i et par år at have været substitut, som det hed, hvilket vil sige, at han har vikarieret på latinskolen i Svendborg, indtil den anordning kom, som forbød løbedegnene. Han er antagelig blevet sædedegn omkring 1680. Peder Pedersen var tre gang gift, og de første af hans embedsår må han have boet i Lunde. Hans første hustru blev begravet på Lunde kirkegård den 13. juli 1679. Der synes ikke at have været børn i ægteskabet.


Rygård

| | | |

RygårdRygårdUrne - Anne Rønnows våbenbogUrne - Anne Rønnows våbenbog Johan Urne og Anne RønnowJohan Urne og Anne RønnowKalkmaleri ca 1530 Langå kirkeKalkmaleri ca 1530 Langå kirke Kalkmaleri o. 1530 i Langå kirkeKalkmaleri o. 1530 i Langå kirkeRygård nævnes første gang med sikkerhed 1372 i et dokument, der viser, at den i 1300-tallets første halvdel har tilhørt hr. Hagbard Jonsen, og at den på skiftet efter ham var tilfaldet datteren Margrethe. Med hendes datter er Rygård formodentlig kommet til Nicolaus Urne, om end hans sønnesøn, "store" Jørgen Urne, der fra 1459 nævnes hertil, er den første af Urneslægten, som med fuld sikkerhed vides at have ejet den. Han fulgtes af sønnen, senere rigsråd hr.


Fra Peder Hansen til Johs. V. Jensen

| | | | | |

Peter Hansen: Christian på skibsbroen I Middelfart. Olie. Privateje.Peter Hansen: Christian på skibsbroen I Middelfart. Olie. Privateje.

Af Peter Storm, Middelfart


 


St. Clara Kloster historie i Odense

| | |

Kongebrev 19.9. 1538Kongebrev 19.9. 1538 De 2 første lutherske biskopper på Fyn i disputDe 2 første lutherske biskopper på Fyn i disputKong Hans, dronning Christine med sønnen FrantzKong Hans, dronning Christine med sønnen Frantz Dronning ChristineDronning Christine Kongebrev 19.9 1538Kongebrev 19.9 1538Navnet "Clareschou" kan stamme fra et St. Clara kloster i Odense, der har ejet jord med en skov. Af kilderne nedenfor kan man se, at der har eksisteret et kloster i Odense allerede fra 1279/1285, kaldet St. Katharina og Jomfru Maria Kloster og et fra 1519/1521, kaldet St. Claras Nonnekloster. Dette St. Claras Nonnekloster blev grundlagt af dronning Christine, men allerede nedlagt i 1538. På stedet kom bispegården til at ligge, og der er fundet spor af klosteret i dens kælder.


Evald Tang Kristensen om Regissekilden i Frørup

| | | | | | |

Evald Tang KristensenEvald Tang KristensenRegissegårdRegissegård RegissekildenRegissekildenOver granerne skimtes Frørup kirkeOver granerne skimtes Frørup kirkeFolkemindeforskeren Evald Tang Kristensen har i Danske Sagn, bd 3, side 225ff (1895) samlet en række optegnelser om den Fyns berømte Regissekilde i Frørup. Om kilden noterer Trap Svendborg Amt (1957), side 904: På Frørup Mark, sv. f. byen er der en Regissekilde (tidl. udtalt Risekilde) og var tidligere et Regisses kapel, der var stærkt besøgte, navnlig ved Skt. Boels Messe (17. juni) og Skt Hans aften. Et "Regisse kildemarked" (omtalt i H.C. Andersen, "Kun en Spillemand") holdtes endnu o. 1878 og endnu o. 1890 blev kilden besøgt for lægedoms skyld. ..


Gadeild

| | | |

Bønder danser omkring 1790Bønder danser omkring 1790Af Peter Storm, Middelfart


Træk af Hellerups ældste historie

| | | |
  1. TidemandTidemand HellerupHellerup  HellerupHellerupMarkvard Tidemand (*) skrev sig foruden til Søbo i Egense sogn også i 1535 til Hellerup i Vinding herred. Tidemand var gift med Karen Bølle - en datter af Eiler Eriksen Bølle og Bild Pedersens datter Anne til Nakkebølle. Efter Markvard Tidemands død i 1550 i Holbæk, hvor hans gravsten stadigvæk er bevaret, indgik Karen Bølle nyt ægteskab med Lage Urne til Rygaard, der døde i 1559.


Udgiv indhold