Middelalder (år 500-1500)

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Lensbreve på Sunds herred

| | | | |

Biskop Jens III Ovessøn JernskægBiskop Jens III Ovessøn JernskægSom biskop over Fyns stift fungerede i årene 1401-1420 Jens III Ovessøn Jernskæg. Han stillede penge til rådighed for kongen mod pant i krongodset, bl.a. krongodset på Tåsinge og senere fik han også Sunds herred i pant. Biskoppens familie "sad på Dronningholm, og et medlem, ridderen Anders Nielssøn Jernskæg, var høvedsmand i København og lensmand på Axvall i Västergötland, en repræsentant for den nye internordiske adel". (Odense bys historie, (1982) BD. 1, s. 296)

1421 11. februar
Ridder Anders Nielsen JernskægRidder Anders Nielsen Jernskæg  Svenske RigsarkivSvenske RigsarkivSvenske RigsarkivSvenske Rigsarkiv  Svenske RigsarkivSvenske Rigsarkiv  Svenske RigsarkivSvenske Rigsarkiv


Bondesejlads på de sydfynske øer i senmiddelalderen

| | | | | |

Middelalderlig Kogge - kalkmaleri i Bjerreby nedbrudte kirkeMiddelalderlig Kogge - kalkmaleri i Bjerreby nedbrudte kirkeI 1447 fik beboerne på Tåsinge lov til at udføre deres heste, øg, øksne og køer til Tyskland, hvis der ikke var udførselsforbud; men deres korn, mel, smør, honning o.a. "ædendes varer" (dvs. levnedsmidler), som de ville sælge, skulle føres til Svendborgs torv. (Historisk Tidsskrift 1991. P. Enemark: Vesteuropa, Lybæk og dansk handel, s. 374). Før 1447 var øen eller i hvert fald en væsentlig del af den med Kærstrup kommet til Århus bispestol.


Bidrag til Tåsinges ældste historie

| | | |

Tåsinge seglTåsinge seglHistoriske efterretninger over Thorseng i almindelighed

af Fred. Chr. Lund, (Beskrivelse over Øen Thorseng. 1823)

De ældste historiske efterretninger, man har om Thorseng før dronning Margarethes tid, ere højst ubetydelige. Thioslund, der formodentlig er den ældste benævnelse af øen Thorseng, nævnes i Knitlinga saga, altsaa i det l2te aarhundrede, som henhørende under Fyen. Hos Hvidtfeldt pag. 311 og 357 anføres nogle gamle breve fra aarene 1298 og 1311, i hvilke nævnes en hr. Peter Nielsen af Thorseng.

 


Heldager by i Tved sogn

| | | | |

  Heldager by 1778Heldager by 1778Heldager med mindepladsHeldager med mindepladsBindingsværks gård i HeldagerBindingsværks gård i Heldager   Skifte efter Torben Bille 8.12. 1492 - Heldager med 12 gårdeSkifte efter Torben Bille 8.12. 1492 - Heldager med 12 gårdeHeldager byHeldager by Jordebog o. Heldager 1464Jordebog o. Heldager 1464


Krarup Len

| | | | |

 Kong Christian I og dronning DorotheaKong Christian I og dronning DorotheaKrarup bønder mod Johan Hvitkop 1466Krarup bønder mod Johan Hvitkop 1466I WEGENER, C.F. (UDG.). Diplomatarium Christierni primi. (1856) findes et aktstykke: Kong Christians Dom mellem Krarup Bønder og Hr. Johan Hvitkop, dateret 7.12. 1466. Dokumentet omhandler en række klagepunkter fra kronbønderne i Krarup sogn om 1) ydekøer; 2) oldengæld; 3) gæsteri; 4) hoveri; 5) opdræt af fodernød (ungkvæg).


Danmarks Riges Breve

| |

Uddrag omfattende lokaliteter i Sunds herred 1362-1394


Niels Pedersen af Klingstrup 1351

| |

Motiv fra Klingstrup i Skårup sognMotiv fra Klingstrup i Skårup sognKong Valdemar Atterdag holdt retterting i Odense den 14. juli 1351(*) ved hvilken lejlighed han skænkede jordegods til Sortebrødre kloster. Blandt brevvidnerne er Niels Pedersen af Klinstorp, som antages at være identisk med det nuværende Klingstrup i Skårup sogn. (Oplysningerne er hentet fra pastor A. Crones samlinger på LAO).


Da den "sorte død" rasede

| |

 Biskopper i Fyns Stift før reformationenBiskopper i Fyns Stift før reformationenBiskop Nicolaus 1340-62Biskop Nicolaus 1340-62Sognenavnene Kværndrup og Kirkeby forekommer ifølge Stednavneudvalget første gang den 29. september 1348, hvor ifølge Suhms Danmarkshistorie de 12 ældste præster på Fyn var samlet i Odense. Her underskrev de et vidnesbyrd om, at valget af biskop over Fyns Stift efter gl. skik tilfaldt Benediktinermunkene i St. Knuds kloster. Og blandt de 12 præster nævnes hr. Johannes i Kværndrup og hr. Peder i Kirkeby.


Vormarkgård

| |

Otto Strangesen til TangeOtto Strangesen til TangeI Vormark har ligget en hovedgård Vormarkgård. 1313 nævnes een Petrus Nicklessøn de Vurtemarck, som formodes at være denne. 1403 nævnes Peder Bild i Wordemard, men der er formodentlig tale om en fejldatering (1493, 1503?), da han både efter navnet og efter det pågældende dokuments indhold må antages at være identisk med nedennævnte Peder Bild. 1419 nævnes Peder Andersen i Vormark, 1470-91 Bild Pedersen (Bild, som formentlig fulgtes af sønnen Peder Bild).


Bymølleren i Svendborg

| | | | |

Bymøllen i SvendborgBymøllen i Svendborg Biskop Jens Andersen BeldenakBiskop Jens Andersen BeldenakSvendborgs ældste vandmølle var sikkert, den nu nedlagte bymølle. Det omtales allerede i 1503 i en dom af biskop Jens Andersen Beldenak m.fl. "at samme mølle stod på Jep Kortsens egen grund som den tid boede udi Hans Pedersens gård". [Hans Pedersen var fæster af bymøllen 1546. RA Herredagsdombog 1545-49 Bl. 101a.]. Samme Jep Kortsen, som altså formentlig havde titel af møller omtales i et rådstuevidne fra 1499.


Udgiv indhold