Middelalder (år 500-1500)

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Træskomaleren har også været på spil i Kværndrup kirke

| | | |

Kværndrup kirke august 2011Kværndrup kirke august 2011Kværndrup kirkeKværndrup kirke  Kværndrup kirkeKværndrup kirkeSdr Nærå kirkeSdr Nærå kirke Hesselager kirkeHesselager kirkeGudme kirkeGudme kirke


Niels Tuesen Bild

| | | |

Tingsvidne 1486Tingsvidne 1486 Biskop Jacob Madsens visitatsbogBiskop Jacob Madsens visitatsbogHerrested kirke 1862 før ombygningHerrested kirke 1862 før ombygningHerrested kirkeHerrested kirke1486 lod Hans Henriksen præst til Herrested, fremlægge et tingsvidne på Herrested birketing hvormed han beviste lovformeligt at den jord som kaldes Skovballejord samt byggestedet, som Oluf Nielsen da beboede, i Herrested sogn havde ligget uæsket og ukæret i 80 år til præstegården, hvilken jord hæderlige og og velbyrdige mand, gamle hr. Niels Thuesen ridder havde i sit testamente givet til Herrested præstegård og hans hustru efter hans død siden at have skødet og afhændet bemeldte jord på Herrested birketing til evindelig eje for præstegården.

 


Evald Tang Kristensen om Regissekilden i Frørup

| | | | | | |

Evald Tang KristensenEvald Tang KristensenRegissegårdRegissegård RegissekildenRegissekildenOver granerne skimtes Frørup kirkeOver granerne skimtes Frørup kirkeFolkemindeforskeren Evald Tang Kristensen har i Danske Sagn, bd 3, side 225ff (1895) samlet en række optegnelser om den Fyns berømte Regissekilde i Frørup. Om kilden noterer Trap Svendborg Amt (1957), side 904: På Frørup Mark, sv. f. byen er der en Regissekilde (tidl. udtalt Risekilde) og var tidligere et Regisses kapel, der var stærkt besøgte, navnlig ved Skt. Boels Messe (17. juni) og Skt Hans aften. Et "Regisse kildemarked" (omtalt i H.C. Andersen, "Kun en Spillemand") holdtes endnu o. 1878 og endnu o. 1890 blev kilden besøgt for lægedoms skyld. ..


Træk af Hellerups ældste historie

| | | |
  1. TidemandTidemand HellerupHellerup  HellerupHellerupMarkvard Tidemand (*) skrev sig foruden til Søbo i Egense sogn også i 1535 til Hellerup i Vinding herred. Tidemand var gift med Karen Bølle - en datter af Eiler Eriksen Bølle og Bild Pedersens datter Anne til Nakkebølle. Efter Markvard Tidemands død i 1550 i Holbæk, hvor hans gravsten stadigvæk er bevaret, indgik Karen Bølle nyt ægteskab med Lage Urne til Rygaard, der døde i 1559.


Katolsk kapel i Gislev

| | | |
Gislev kirkeGislev kirke  Getsemane fremstilling i Gislev kirkeGetsemane fremstilling i Gislev kirkeGislev kirkeGislev kirkeI 1484 fik sognepræsten i Gislev papir på ved Gudme herredsting, at en ager på Raabierg og "den höffdt mellem Raabierg och Aaseen som ligger till Gisle Prestegaardt" aldrig havde givet anledning til "ildingh" [klage]. Råbjerg lå i Gislev Vestermark, hvor præsten også havde 9 agre "kallis Kapels agre". Ved disse agre har der uden tvivl været en kilde med "livgivende" vand. Om Kapels agrene indberettede sognepræsten  Jacob Christensen i 1623 til Ole Worm. 
 
 
 
 
 

Rynkebygård

| | | | |

RynkebygårdRynkebygårdVed Otte Krags mandtal over jordegods i Nyborg len i 1658 var der 19 små og store gårde i Rynkeby ejerlav i Ringe sogn. Og kredsen af lodsejere fordelte sig med Kronen - 3 gårde, Boltinggård 6 gårde, Krumstrup 3 gårde, Nordskov 3 gårde, Ny Lammehave 1 gård, Egeskov 1 gård, Selleberg 1 gård, borgmester Thomas Brodersen, Odense 1 gård. Rynkebygård omtales ikke i 1658, og som herregårde i Ringe sogn regnes på det tidspunkt Ny Lammehave, ejer: Hilleborg Aschersleben; Gl. Lammehave, ejer: Peder Brockenhuus; Boltinggård, ejer: Henrik Thott.


Gejstligt gods i Slæbæk og Rårud

| |

Sankt Jørgens kirkeSankt Jørgens kirke  Slæbæk by 1795Slæbæk by 1795Gemalgården i Kirkeby (udflyttet fra Slæbæk)Gemalgården i Kirkeby (udflyttet fra Slæbæk) Rårud by 1781Rårud by 1781 Udflyttergårde i RårudUdflyttergårde i RårudI 1374 gav kong Valdemar Atterdag Sankt Jørgens Hospital uden for Svendborg låsebrev på det gods i Sunds herred, der 1332 var tilskødet det af Lars Jonsen og Marina Tygesdatter. Der var tale om gods i Sørup og Slæbæk. For såvidt angår godset i Kirkeby sogn, så har Skovlundgård og Gemalgården  i Slæbæk og Rårudgård i Rårud hørt til Sankt Jørgensgård. 

Se også: Gejstligt gods i Dongshøjrup


Historie om Magleby sogn, Langelands Sønder

| | | | | | | | |

Fynhistorie har modtaget følgende fra Finn Hansen: Den hedder "Familier sat sammen i Magleby sogn 1682-1706" og er egentlig en fortsættelse af arbejdet på Kirkebogen Magleby sogn 1682-1706 og diverse tanker jeg har gjort mig over åre.

Den behandler alle mennesker, som figurer i den ældste kirkebog og hvor det har været muligt, er de sat sammen som familie med børn etc. og med en note i bunden for hver, hvis det har været muligt.


Abildgårds Jord i Svendborg

| | | |

Svendborg Vor FrueSvendborg Vor Frue  Ollerup kirkeOllerup kirkeAf et Kongebrev fra 1444 fremgår, at borgerne i Svendborg havde klaget til Kongen over, at nogle præster, som havde kirker og præstegårde på landet, ikke ville bo der, "men derimod nytter Torv og Marked i Svendborg, ligesom andre Borgere, uden dog at svare Skat og Tynge." I den anledning pålægger Kongen præsterne enten at udrede afgifter lige med borgerne eller at bo nærved deres kirker, således som det sømmer sig.


Udgiv indhold