Dagligliv

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Afhandling om undervisningsprincipper 1855

| | | | |

Dalby højskole 1855Dalby højskole 1855I Dalby pastoratsarkiv på LAO findes en afhandling om undervisnings principper - hvem der er forfatter er usikkertI Dalby pastoratsarkiv på LAO findes en afhandling om undervisnings principper - hvem der er forfatter er usikkertDet er værd at bemærke, at i Dalby pastoratsarkiv fandtes også forhandlingsprotokollen til Kold-sammenslutningen: Selskabet for den danske Almueskole 1856-1862 - J.V. Bloch virkede som præst i Kerteminde fra 1855-68. Bloch sluttede sig til den grundtvigske kreds, og var kendt som Christen Kolds præst. I årene 1855-59 var han medlem af landstinget. Her fremsatte han i 1856 "et forslag til kirkeforfatning og skolefrihed, som imidlertid kun vakte ringe opmærksomhed". Det er også interessant, at selveste N. F. S.


Højby friskole

| | | | | | | | | | | | | | |

Friskole- og højskoleforstander Klaus BerntsenFriskole- og højskoleforstander Klaus Berntsen Den ældste friskole i HøjbyDen ældste friskole i Højby Klaus Berntsen og hans elever Sangbog for Claus Berntsen 1862Sangbog for Claus Berntsen 1862 Grundtvigs verdenshistorieGrundtvigs verdenshistorie Højby friskole 1869-1882Højby friskole 1869-1882


Folkeeventyr fortalt af Klaus Berntsen

| | | | | | |

Friskole- og højskoleforstander Klaus BerntsenFriskole- og højskoleforstander Klaus Berntsen Folkeeventyr af Klaus BerntsenFolkeeventyr af Klaus Berntsen


Grundloven der sikrede kvinderne valgret 1915

| | | | | | |

Klaus BerntsenKlaus BerntsenDanmarks riges grundlovDanmarks riges grundlovStatsminister C.Th. ZahleStatsminister C.Th. ZahleSang for den nye grundlov den 5. juni 1915Birte Fahnøe og Aase Eskelund Maegaard på Rigsarkivet for at "grave" materiale frem om Klaus Berntsen og grundloven 1915Birte Fahnøe og Aase Eskelund Maegaard på Rigsarkivet for at "grave" materiale frem om Klaus Berntsen og grundloven 1915Mindepladsen i Eskildstrup for Klaus BerntsenMindepladsen i Eskildstrup for Klaus Berntsen


Syn over hovedgården Lindskov - senere Lehnskov - i Egense sogn - år 1697

| | | | |

Kort over LehnskovKort over LehnskovSign Johan Clausen af Assens paa veledle og velb Niels Kaas til Hiortholm, hans vegne og sigr Hendrich Rasmussen Kier af Hagendrup, paa høyædle og velb hl: cammer herre Woldemar Christopher von Gabel til Hvidkilde, hans veigne, fremstillede herfor retten de 4re i dag 8te dage vdmelte siunsmend, nemblig Morten Møller i Veystrup mølle, Hans Clausen, muremester i Skierningballe, Jørgen Jespersen i Østerschierning, oc Peder Juel i Eigense, hvilche berettet oc foregaf, at de hafuer veret paa Lindschow, efter udmellelse her af retten, der siunet oc besigtiget dends brøstfeldighed, saavit som


Klokkeengen

| | |

Kirkeby Hede 1783Kirkeby Hede 1783Graveren ringer med klokken i Kirkeby kirkeGraveren ringer med klokken i Kirkeby kirkeKirkeby kirkeKirkeby kirkeI Ole Worms præsteindberetning fra 1623, som er indberettet af Kirkebys sognepræst Claus Nielsen Juul hedder det: Westen fraa Kirckeby Kircke wed en Aa, sigis at were J gammeldage 3 Klocker Nedersat huorepter Stedet kaldis Klocke Maae". I senere præsteindberetninger fra 1743 og 1768 hedder det, at "Klockerne i Kirchen skal en gang have ringet af sig selv i 24 Timer og derefter nedfalden i Engen, hvor der endnu viises 2de huller, hvori de skal være nedsiunckene".


Sejladsen på Norge

| | | | |

1629 Jesper Jffuerses fich pas, ath maae seigle med sin schude paa Norge

C4 .. ath eftersom os elskel. Jesper Iffuerses borger och jnduoner vdj vor kiøbsted Rudkiøbing paa vort land Langeland, achter vdj thillkommende sommer ath seigle paa vort rige Norge, der samesteds med een sin schude, sin næring at søge och kiøbmandschab driffue; dog vorris told och rethighed aldeelis wforkrenketh j alle maade, och sig iche med for: schude paa nogen de steder at begiffue som vorre fiender sig jnpatrionerit haffue.


Herringe hospital

| | | | | |

Herringe kirkeHerringe kirkeEbbe Munk og Sidsel HøegEbbe Munk og Sidsel HøegI Herringe sogn oprettede Ebbe Munk til Fjellebro og hustru i 1619 et hospital til 6 fattige af Fjellebro gods og 1000 rigsdaler, hvilken sum af senere besiddere af Fjellebro blev forøget til 2400 rigsdaler. Hospitalet blev siden nedbrudt og kapitalen anvendt til legat.

Ebbe Munck fick confirmats paa ett gaffue breff. Kilde: Fynske registre 1596-1632 Rigsarkivet


De fynske rytterskoler

| | | | |

Rytterskoler er betegnelsen for de 240 skoler, som Frederik IV som godsejer 1721-27 oprettede i kongerigets 12 rytterdistrikter med 10-25 skoler i hvert distrikt. Til hver skole opførtes en anselig grundmuret bygning med skolestue og lærerbolig, og 28. marts 1721 udstedtes instrukser for amtmænd, kirkeinspektører, præster og skolemestre i rytterdistrikterne, indholdende bestemmelser om skolepligt og skolegang, om undervisningen og om lærernes ansættelse og aflønning.


Kirkeby kirke ved alfarvej

| | | | | |

[img_assist|nid=630|title=Ollerup Kirke m.


Udgiv indhold