Tingbøger

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Holger Rosenkrantzes mageskifte med Kronen 1633

| | |

Renæssancedag 2006 -SkjoldemoseRenæssancedag 2006 -Skjoldemose Den gl. jordegne gård i Egebjerg - nu kendt som MøllegårdDen gl. jordegne gård i Egebjerg - nu kendt som MøllegårdMageskiftet mellem Kronen og Holger Rosenkrantz, der blandt meget andet gods også skrev sig til Skjoldemose fra 1630 til sin død 1647, omfattede bl.a. Kollokviegården i Stågerup og den senere Møllegård i Egebjerg by, Kirkeby sogn.

 

 

 

 


Mageskifte mellem Erik Kaas og kronen

| | | |

KaasKaas Erik Kaas, søn af Hans Kaas til Lindskov, Egense sogn, landsdommer på Fyn, og Birthe Norby, født på Lindskov 7.4. 1613 og døde på Hjortholm 18.1. 1676. Erik Kaas blev 1638 gift med Kirsten Nielsdatter Gaas af Hjortholm og Vejstrupgård, født på Hjortholm 20.5. 1610 og døde sammesteds 25.5. 1677. De ligger begge begravet i Fodslette kirke på Langeland. I ægteskabet var 3 sønner og 1 datter.


Mageskifte mellem Falk Gøye og kronen 1653

| | | |

Brev 28.7. 1646Brev 28.7. 1646 Brev 28.7. 1646 (2)Brev 28.7. 1646 (2) HvidkildeHvidkildeFalk Gøye 1602-53, til Hvidkilde, søn af Henrik Gøye, blev født 8. januar 1602. Efter faderens død i 1611 tog den lærde Holger Rosenkrantz, der var gift med hans moders søster, sig af ham, sørgede for hans opdragelse på Rosenholm og lod ham 1611 rejse til Tyskland, hvor han i flere år studerede ved forskellige universiteter, særlig Giessen og Strassburg.


Jus patronatus på Kværndrup kirke 1560

| | |

Kværndrup kirkeKværndrup kirke Kong Christian III befalede 1550, at tienden af Kværndrup sogn skulle deles lige imellem sognepræsten og kirken. Og 1560 fik Frands Brockenhuus til Egeskov og lensmand i Nyborg len Jus patronatus  til Kværndrup kirke, da han havde berettet, at den var meget forfalden og ikke havde den rente, at den dermed kunne sættes i stand, siden kong Christian III havde henlagt kronens part af tienden i sognet til sognepræstens underhold. Brevet der findes i Registre o.a. Landet, folio 12, er dateret "Nyborg den Søndag næst efter Jule Dag, som var den 31. Decbr.


Oprør hos de jordegne bønder i Sunds herred

| | | | | |

 Følgebrev Sunds herred 1550Følgebrev Sunds herred 1550 Nyborg SlotNyborg SlotAf Chr. IIIs lensbog fra 1544-48 fremgår at "Frue Else Her Thomes Nielssenns Riidders epttherLeffuerske Haffuer Sundzherritt wdj pant wafflöst Hendes Liiffs tiidtt. Else Pedersdatter Thott skriver sig til Løjtved og en rettertingsdom dateret 30.10 1551 viser, at "hendes bønder" formentlig i forhold til mange andre steder har haft mere tålelige forhold. Efter hendes død omkring 1550 kom Sunds herred under Nyborg len. Lensmand Frands Brockenhuus fik sit forleningsbrev 12.5. 1550. 


Holme Kloster

| | | |

Abbed med stav trædende på drage - Holme Kloster 1527Abbed med stav trædende på drage - Holme Kloster 1527  Jacob Hardenberg, død 1542 og hans 2 hustruerJacob Hardenberg, død 1542 og hans 2 hustruer  Rantzausholm 1590Rantzausholm 1590Ved reformationen kom Holme kloster under kronen og pantsattes allerede 1538 til Clement von der Wisch (+o. 1546) og hans arvinger, der dog skulle sørge for munkenes underhold, men være fri for borgeleje. 1539 pantsattes det til Christoffer Johansen Lindenov til Fovslet (+1585), og klosteret synes nu forladt af munkene. 1541 afhændedes det til rigsråden Jakob Hardenberg til Hvedholm, der døde allerede næste år,


Hilleborg Krafse's skøde 1657 på Ravnholt til gehejmeråd Chr. Jørgensen Skeel

| | | |

Ravnholt godsRavnholt gods Se også mandtal 1658. Der er knyttet en jordebog til skødet, som kan sammenholdes med mandtallet.


En ægteskabssag fra Stenstrup 1665

| | | | |

"Tamperretten er sat""Tamperretten er sat"På de 4 årlige fastedage afsagde den gejstlige ret i katolsk tid domme i ægteskabssager. Efter reformationen kom "tamperretten", som denne domstol kaldtes, til at bestå af stiftslensmanden, senere stiftamtmanden og nogle gejstlige.

Tamperretten dømte også i sager mellem trolovede. Havde den ene af parterne forset sig groft overfor den anden eller var smittet med en uhelbredelig sygdom, kunne den anden part få trolovelsen ophævet ved tamperretsdom.


Lovbydelse af jordegne gårde i Sunds herred

| | | | |

I områder hvor der eksisterede jordegne bøndergårde så langt frem i tiden, at tingbøgerne er bevaret, kan vi i disse finde de jordegne gårde, når de blev "lovbudt".

Ifølge Håndbog for danske lokalhistorikere så forklares "lovbyde": "For at hindre, at den fra slægten arvede jord kom på fremmede hænder, foreskrev landskabslovene, at ejeren, forinden han solgte jord, skulle tilbyde fædrene jord til fædrene frænder, mødrene jord til mødrene frænder.


Udgiv indhold