Politik

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Om slaveriet på De dansk Vestindiske Øer

| | | | | |

I dette palæ i Roskilde holdt de provinsielle stænder for østifterne deres møder 1834-1848I dette palæ i Roskilde holdt de provinsielle stænder for østifterne deres møder 1834-1848

England frigav sine slaver i 1833, Danmark fulgte efter i 1848 (det havde 1792 først af alle forbudt slavehandel i sine kolonier); I USA ophævedes slaveriet efter borgerkrigen 1861-65. I Hans Jensen. De danske Stænderforsamlingers Historie 1830-1848. 1934. I 1844 forelagde professor N.C. David et forslag for Stænderforsamlingen i Roskilde, der foruden at ham selv var underskrevet af N.F.S. Grundtvig, D.G. Monrad og J.F. Schouw. Sagen kom til behandling i en komite, der dog ikke nåede at afgive betænkning.

Bøndernes forhold i Nyborg amt 1772

| | | | | | |

Odense Adresse-Contors Efterretninger 3.1. 1772 - forsiden til den første udgave af en fynsk avisOdense Adresse-Contors Efterretninger 3.1. 1772 - forsiden til den første udgave af en fynsk avisEfterretning angaaende Nyborg Amt. - Dette amt er den tredie deel af Fyens land, grunden er meget god og frugtbar, skove er der meesten overalt til fornødenhed; fiskeriet i beltet drives vel nogenledes, men kunde forbedres; og var at ønske, nogle formuende vilde paatage sig at befordre samme. Derimod haves ei mangel paa fersk fisk formedelst de mange aaer, bekke og fiske-damme.


Om det fynske færgeri og overfarts ruter i renæssancen

| | | | | |

Artiklen omhandler det fynsk relaterede færgeri, primært i renæssancen, også toldfunktionen, der blev søgt undviget, men var tilknyttet og blev udbygget i renæssancen 


Stemning fra maj 1945

| | | | |

Min mors fætter skrev i maj 1945, et interessant brev til familien på Fyn:
Maj 1945.

Brev fra hovedkasserer i Amagerbanken Harald Rasmussen til familien - gårdejer Hans Rasmussen, Rynkeby Hede, Ringe sogn. [Privat eje]

København, den 23 Maj 1945

Kære Allesammen.


Skomager Georg Rasmus Sparvath, Lunde

| | | | |

Dannevirke rømmes 1864Dannevirke rømmes 1864Stenstrup- Lunde sogneforstander skab 7.3. 1864Stenstrup- Lunde sogneforstander skab 7.3. 1864Stenstrup- Lunde sogneforstander skab 7.3. 1864Stenstrup- Lunde sogneforstander skab 7.3. 1864Sønderborg d 30.3. 1864

Deres høiærværdighed vil ikke tage mig ilde op, at jeg, skjøndt jeg er dem ubekjendt, privat henvender mig til Dem for at henlede Deres opmærksomhed paa en mand i sognet, der i dette øieblik kæmper fædrelands sag. Hans navn er Sparvath. Det vil være Deres høiærværdighed bekjendt, at han er skomager og eier et lille sted med omtr 20 skp land i Steenstrup by.


Dansk Folketidende 1865-1883

| | | | | | | | | | |

Introduktions skrivelse 1865 (2) til Dansk FolketidendeIntroduktions skrivelse 1865 (2) til Dansk Folketidende Introduktions skrivelse 1865 (3) til Dansk FolketidendeIntroduktions skrivelse 1865 (3) til Dansk FolketidendeSofus Høgsbro 1865 om Dansk FolketidendeSofus Høgsbro 1865 om Dansk Folketidende     http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/3688


Dannevirkeforeningen stiftet 1861

| | | | | |

Dannevirke foreningen - vedtægterDannevirke foreningen - vedtægterDannevirke foreningen vedtægter (2)Dannevirke foreningen vedtægter (2)Dannevirke rømmes 1864Dannevirke rømmes 1864Dannevirkeforeningen, national forening, stiftet 1861 af bl.a Blixen Finecke, H.R. Carlsen, N.F.S. Grundtvig og Balthazar Christensen med det formål at påvirke C.C. Halls regering til at følge en hårdere linje over for de tyske krav i hertugdømmerne, specielt Slesvig, og gennemføre Grundloven af 1849 i denne landsdel. Foreningen opløstes allerede året efter, da Hall - af sig selv - slog ind på en mere traditonel nationalliberal linje. (Kaare R. Skou)Dannevirkeforeningen stiftedes i København 14 januar 1861 af 22 mænd, hvoriblandt baron Blixen Finecke, professor B.A.


Folketingets formand 1867-1889

| | | | | | |

Folketingets formand Sofus HøgsbroFolketingets formand Sofus Høgsbro


Afhandling om undervisningsprincipper 1855

| | | | |

Dalby højskole 1855Dalby højskole 1855I Dalby pastoratsarkiv på LAO findes en afhandling om undervisnings principper - hvem der er forfatter er usikkertI Dalby pastoratsarkiv på LAO findes en afhandling om undervisnings principper - hvem der er forfatter er usikkertDet er værd at bemærke, at i Dalby pastoratsarkiv fandtes også forhandlingsprotokollen til Kold-sammenslutningen: Selskabet for den danske Almueskole 1856-1862 - J.V. Bloch virkede som præst i Kerteminde fra 1855-68. Bloch sluttede sig til den grundtvigske kreds, og var kendt som Christen Kolds præst. I årene 1855-59 var han medlem af landstinget. Her fremsatte han i 1856 "et forslag til kirkeforfatning og skolefrihed, som imidlertid kun vakte ringe opmærksomhed". Det er også interessant, at selveste N. F. S.


Højby friskole

| | | | | | | | | | | | | | |

Friskole- og højskoleforstander Klaus BerntsenFriskole- og højskoleforstander Klaus Berntsen Den ældste friskole i HøjbyDen ældste friskole i Højby Klaus Berntsen og hans elever Sangbog for Claus Berntsen 1862Sangbog for Claus Berntsen 1862 Grundtvigs verdenshistorieGrundtvigs verdenshistorie Højby friskole 1869-1882Højby friskole 1869-1882


Udgiv indhold