Herregårde

warning: Creating default object from empty value in /srv/www/disdanmarkdk/www/fynhistorie/modules/taxonomy.module on line 1227.

Degnejorden i Stenstrup

| | | |

Stenstrup degnejord ca 1800Stenstrup degnejord ca 1800 Stenstrup kirkeStenstrup kirke"Den første degn for Stenstrup og Lunde, som der kan gøres rigtig rede for, er Peder Pedersen; han synes først i et par år at have været substitut, som det hed, hvilket vil sige, at han har vikarieret på latinskolen i Svendborg, indtil den anordning kom, som forbød løbedegnene. Han er antagelig blevet sædedegn omkring 1680. Peder Pedersen var tre gang gift, og de første af hans embedsår må han have boet i Lunde. Hans første hustru blev begravet på Lunde kirkegård den 13. juli 1679. Der synes ikke at have været børn i ægteskabet.


Niels Tuesen Bild

| | | |

Tingsvidne 1486Tingsvidne 1486 Biskop Jacob Madsens visitatsbogBiskop Jacob Madsens visitatsbogHerrested kirke 1862 før ombygningHerrested kirke 1862 før ombygningHerrested kirkeHerrested kirke1486 lod Hans Henriksen præst til Herrested, fremlægge et tingsvidne på Herrested birketing hvormed han beviste lovformeligt at den jord som kaldes Skovballejord samt byggestedet, som Oluf Nielsen da beboede, i Herrested sogn havde ligget uæsket og ukæret i 80 år til præstegården, hvilken jord hæderlige og og velbyrdige mand, gamle hr. Niels Thuesen ridder havde i sit testamente givet til Herrested præstegård og hans hustru efter hans død siden at have skødet og afhændet bemeldte jord på Herrested birketing til evindelig eje for præstegården.

 


Rygård

| | | |

RygårdRygårdUrne - Anne Rønnows våbenbogUrne - Anne Rønnows våbenbog Johan Urne og Anne RønnowJohan Urne og Anne RønnowKalkmaleri ca 1530 Langå kirkeKalkmaleri ca 1530 Langå kirke Kalkmaleri o. 1530 i Langå kirkeKalkmaleri o. 1530 i Langå kirkeRygård nævnes første gang med sikkerhed 1372 i et dokument, der viser, at den i 1300-tallets første halvdel har tilhørt hr. Hagbard Jonsen, og at den på skiftet efter ham var tilfaldet datteren Margrethe. Med hendes datter er Rygård formodentlig kommet til Nicolaus Urne, om end hans sønnesøn, "store" Jørgen Urne, der fra 1459 nævnes hertil, er den første af Urneslægten, som med fuld sikkerhed vides at have ejet den. Han fulgtes af sønnen, senere rigsråd hr.


"Den gamle skole" i Søllinge

| | | | | |

Søllinge kirke og "den gamle skole"Søllinge kirke og "den gamle skole" Søllinge skole (Opf 1793)Søllinge skole (Opf 1793)Søllinge gl SkoleSøllinge gl SkoleDen gamle skole er bygget i 1793. Komtesse Louise Charlotte Sehestedt Juul, fra Hellerup Gods, skænkede penge til opførelse af en skolebygning ved siden af kirken. Før den tid havde skolen til huse i kirkens tårnrum. Skolestuen i kirketårnet er nu våbenhus. Det gamle våbenhus og udgangen på kirkens sydside er revet ned.

Søllinge gl. skoleSøllinge gl. skoleLærer i Søllinge David Schjær JacobsenLærer i Søllinge David Schjær Jacobsen Søllinge BystævneSøllinge Bystævne


Olden syn på Hvidkilde 1637

| | | | |

HvidkildeHvidkilde HvidkildeHvidkilde Mads Pedersen i Thrunderupe, herridtzfouget i Sundtzherrit, Caspar Hansens tingschriffr.


Fra Peder Hansen til Johs. V. Jensen

| | | | | |

Peter Hansen: Christian på skibsbroen I Middelfart. Olie. Privateje.Peter Hansen: Christian på skibsbroen I Middelfart. Olie. Privateje.

Af Peter Storm, Middelfart


 


Adelige begravelser på Brahetrolleborg kirkegård

| | | | |

BrahetrolleborgBrahetrolleborg Brahetrolleborg kirkeBrahetrolleborg kirke Brahetrolleborg gamle kirkegårdBrahetrolleborg gamle kirkegårdDa Hr Kammerherre Grev Ditlev Christian Ernst Reventlow, Ridder af Dannebrogen, i Sommeren 1817, foretog en Hovedreparation paa Brahetrolleborg Kirke, og opförte et nyt Vaabenhus ved sammes vestre Gavl, befandtes, at Bielkerne og Gulvet over Ligene af den Trolleske Familie, som vare nedsænkede under Gulvet i Kirkens vestre Ende, vare forraadnede, og ikke uden en kostbar reparation og stor Uleilighed kunde istandsættes; saa i Betragtning heraf besluttede Hr Greven sig til, at lade bemeldte Liig nedsætte i Jorden i sin egen Familiebegravelse paa Kirkegaarden, i den nordøstlige Side


Sognepræst Mads Knudsen Lægaards tegnebog 1660-80

| | | | | | | | |

Kværndrup kirkeKværndrup kirkeSognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - indholdSognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - indhold Sognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - IndholdSognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - Indhold Sognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - IndholdSognepræst Mads Lægaards tegnebog 1660-80 - Indhold 


Skriverkarlen på Valdemars Slot

| | | | |
Ambrosius EgenAmbrosius Egen  Forår på Valdemars SlotForår på Valdemars SlotVed vejen mod Bregninge på Tåsinge står Ambrosius Egen, der umiddelbart leder tanken hen på digteren Ambrosius Stub (1705-58), der i to omgange var ansat hos Niels Juel på Valdemars Slot. Fra 1738-41 skulle Stub bistå med at føre godsets regnskab, senere blev han forfremmet til sekretær. Niels Juel var en driftig landmand, der i bogstaveligste forstand havde eget skib i søen, som vel også er blevet benyttet ved den omfattende smuglerhandel godsejeren drev med Ærø som dengang hørte til hertugdømmet Slesvig.

Træk af Hellerups ældste historie

| | | |
  1. TidemandTidemand HellerupHellerup  HellerupHellerupMarkvard Tidemand (*) skrev sig foruden til Søbo i Egense sogn også i 1535 til Hellerup i Vinding herred. Tidemand var gift med Karen Bølle - en datter af Eiler Eriksen Bølle og Bild Pedersens datter Anne til Nakkebølle. Efter Markvard Tidemands død i 1550 i Holbæk, hvor hans gravsten stadigvæk er bevaret, indgik Karen Bølle nyt ægteskab med Lage Urne til Rygaard, der døde i 1559.


Udgiv indhold