Sct Katharina gilde i Skellerup sogn

Altertavlen i Skellerup kirke fra o. 1480 visende Sct KatharinaAltertavlen i Skellerup kirke fra o. 1480 visende Sct Katharina Skellerup kirkeSkellerup kirke Jomfru Marie og Sct Katharina i Skellerup kirke (Altertavle o. 1480)Jomfru Marie og Sct Katharina i Skellerup kirke (Altertavle o. 1480)Schiellerup og Ellinge Sogn -
Anno 1555 har Kong Christian til Nyborg givet Pastores bevilling at Ellinge skulle være Annex til Schiellerup for kaldets Ringhed skyld. - Her i Schiellerup var St: Carine Altare som sees af gamle breve og Documenter, hvor ud over Præsterne ogsaa har ført St: Carine i Deres indsegle eller een deel af St: Karine hiul.

Een Frue ved Navn Maria Jespersdatter Friis, har givet i Sit Testamente noget her til i Hans Erichsens tiid, uden tvifl Testamentet findes in originali i Stifts Kiisten.


Ulfeldsholm

Ellensborg efter maleriEllensborg efter maleri Jacob Ulfeldt 1593Jacob Ulfeldt 1593Jacob Ulfeldt til Ulfeldsholm (Holckenhavn) "holdte Selv en Præst paa Gaarden Hl: Diderich -1588 - efter ham fik Hand Hr: Anders ordineret i Kiøbenhafn, af Doctor Poul Jacob Ulfeld".

Uvejr i september 1772

Broholm godsBroholm godsFyen Den Ildebrand, som er seet Natten imellem den 2den og 3die Sept [1772]var i Landsbyen Trunderup ved Eegeschou, hvor en stor Eiendoms Bondegaard afbrændte, og intet blev reddet af alt det indavlede Korn. - Den 6te Sept [1772], opkom ligeledes en ulykkelig Jldebrand, hvorved Møllen ved Broeholmgaard, imellem Nyborg og Svendborg, og en Deel af samme Gaards Stald blev lagt i Aske; Jlden opkom, medens Folk vare i Kirke, og da det var en meget stor Storm, fik Mølleren slet intet reddet. Jlden menes, at være kommet af fugtigt Høe, som var gaaet i Varme og omsider antændte. - Samme Dags Morgen mod Dagningen reiste sig et forskrækkeligt Uvæir med Storm og Orkaner, ledsaget med et tykt Mørke samt Torden og Lynild; Tordenen ihjelslog en Koe paa Weilbye Mark ved Middelfart. I Harreslef Bye faldt en Mand 70 Aar ned fra sit Loft, og døde paa Stedet.


Fastelavnsskikke før Reformationen 1536

Laurids Skinkels til Egeskov og fleres Vidisse af et Tingsvidne, som Ebbeltoft=Mænd toge af deres Byting, at det af Arilds Tid har været Sædvane i Ebbeltoft By, at de have haft deres Fastelagens Leeg fri, fra Fleske=Søndag og saa de otte Dage Omkring. 1533. Torsdagen efter Paaskedag. Foræret (til Kildeskriftselskabet) af Provst Terpager.


Prinsessebryllup på Koldinghus i 1590

Kong Frederik IIKong Frederik IIPrinsesse Elisabeth. Kong Frederik 2.s datter. Født 1573. Gift 1590 med hertug Heinrich Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel. Død 1626.


Odense Magistrat - Ægt Regnskaber 1552-1554

Kong Christian IIIKong Christian III


Sommergilder

BondedansBondedansDen 1. august 1748 blev der læst ved Sunds-Gudme herredsting en "Kongelig allernaadigst Rescript hvor ved Somer=Gilder tillades Bønderne naar det ey skeer nogen Søn- eller Helligdage.

Datidens straf for utroskab i ægteskabet

Fredagen efter Christi Himelsfartzdag d: 24 May 1748 - Christian Leth Herretzfoget og Peder Bech Herretzskriver, Stochemænd vare Jens Frandsen i Lilleløytved, Jens Rasmussen i Steenstrup, Jørgen Rasmussen i Egeberg, Sigwart Friderichsen i Lunde, Jørgen Rasmussen i Høye, Knud Jensen i Høerup, Hans Pedersen i Slebek og Henrik Eriksen i Tinghuuset. 


Kaperbåden "Langeland"

Kapervæsen. I 1400- til 1700 årene udstedte krigsførende lande ofte kaperbreve til neutrale magters eller til deres egne undersåtter, der gav disse ret til at føre krig mod landets fjender. I løbet af 1700 årene forbød dog mange stater deres borgere at tage imod kaperbreve fra andre magter.


Vejsyn 1748 i Sunds og Gudme herreder

Kirkeby Hede 1783Kirkeby Hede 1783 Egeskov MølleEgeskov MølleEgeskov MølleEgeskov MølleVejbro ved Hågerup ÅVejbro ved Hågerup ÅMilepæl ved EgeskovMilepæl ved EgeskovTorsdagen dend 17de octob: 1748 - Christian Leth Herretzfoget og Peder Bech, Herretzskriver, Stochemænd vare Jens Frandss i Lilleløgtved, Jens Rasmuss i Steenstrup, Hans Pederss i Slebek, Sigvard Friderichss og Jørgen Rasmuss i Høye, Knud Jenss i Høerup, Jørgen Anderss i Egeberg og Henrik Erikss i Tinghuuset. - Allerunderdanigst læst Kongl allerunderd Forordning om Kornskatten i Danmark for aar 1749 af 23 Sept: 1748. - 2. General Pardon for de som ere Deserterede fra Trouperne i Danmark og de tydske provincer Dat: 19 Sept: 1748. - 3 Reschript ang: at Jndtet Qveg maa overføres til Sieland af 30 Sept: 1748. -