Fynhistorie holder en lille pause - fordi sitet overføres til DIS Danmarks server

Efter et par hektiske måneder er der nu igen ved at falde lidt ro over tingene.

 Vore it-folk er netop nu ved at forberede flytningen af "http://fynhistorie.dk" og er begyndt at hente materiale fra den oprindelige server. Jeg vil derfor foreslå, at du i en periode stopper med at opdatere på siden.


Gerritsbækken i Svendborg

Resens kort over Svendborg - Gerritsgade er nr. 6Resens kort over Svendborg - Gerritsgade er nr. 6 Svendborg kødstad ca 1820 - Gerritsgade nr 7Svendborg kødstad ca 1820 - Gerritsgade nr 71553 15. juni - Borger i Svendborg Laurits Simonsens Gjenbrev i Anledning af, at Magistraten har tilladt ham paa visse Betingelser at bygge sit Hus over Bys Vandløb, Gjerrits Bæk. 


Sognepræst Hans Agerbek

Mindesten for Hans Agerbek i EspeMindesten for Hans Agerbek i Espe Hans Agerbek i Hillerslev kirkeHans Agerbek i Hillerslev kirkeAf Birger Isaksen


Tullebrinke i Svendborg

TullebrinkeTullebrinke Tingsvidne 28.1. 1488Tingsvidne 28.1. 1488Gavebrev 22.6. 1516 - om Knud Jensens gård på TolæbrentæGavebrev 22.6. 1516 - om Knud Jensens gård på Tolæbrentæ Tullebrinke i Svendborg omtales første gang i et tingsvidne dateret 28.1. 1488. Næste dokument hvor gadenavnet optræder er i et gavebrev dateret 22.6. 1516. Ifølge Svendborg Amts Bebyggelsesnavne (1958) kommer navnet af mandsnavnet Töli, og efterleddet brænta =skråning.


"Om vande og floder" af Jacob Bircherod

Fruens BøgeFruens BøgeOm Vande og Floder

Høiædle og Velbyrdige Hl: JustitzRaad Gram

Dersom Jeg haver været saa lykelig, at noget af det, som Jeg haver skreven tilforne haver været Hl: JustitzRaad enten til behag eller nytte, saa veed Jeg dog meget vel, at det Jeg i dag sender er ikke af samme slags - Det Jeg her skriver er ikke for at give underrætning om mit fædrene Lands antiquiteter, men snarere for at beklage os at vi intet veed om det som Jeg vilde skrive om J hvordan det dog er, saa communiceris det dog til Hl: JustitzRaad der i dette som i meget andet seer igiennem fingre med mig. Jeg forbliver stedse - Høiædle og Velbyrdig Hl: JustitzRaads - allerydmygste tienner - J. Bircherod.


Bylove og vedtægter v/ provst J.L. Rohmann, Rønninge

Provst J.L. RohmannProvst J.L. RohmannThingsager angaaende Bÿlove og Vedtægter for enkelte Bÿer

1637 d. 4 Aug (L.HT = Lunde Herreds tingbog) Thv. H.N. udsagde, at han kunde mindes i 30 Aar, at naar Lunde Mænd bleve samlede til "selvvarendes Stevne", enten de skulde i Skoven eller paa Engen at slaae og i andre Maader, naar de skulde möde til selvvarendes Stevne og Nogen ikke mödte, havde Aldermanden taget 4 Mænd af Stevne og lagt ham for Vide. Til med være og menige Mænd varede til Stevne den næste Søndag efter Voldermisse, at de skulde lægge deres Pant frem. Mændene vare mödte (paa den omhandlede dag) undtagen Knud H. i Lunde; han svarede: at dersom han var falden for Vide, maatte de gaae i hans Gaard og pante ham derfor, og derfor vilde Rasm. Jörg: i Österlunde ikke være Aldermand, fordi fore. Knud H. ikke vilde lægge sit Pant; saa tog Stolbroderen 4 Mænd ud paa Stevne og lagde Rasm. Jörg: til, at han skulde være Aldermand, og lagde Knud H. for 1 Tönde Öl, fordi han ikke holdt deres Vide og Vedtægt og ikke vilde lægge sit Pant frem. Han blev derefter pantet, fordi han havde plöiet imod Vedtægten.


Den fynske Adels Gård i Odense

Odense 1660Odense 1660 Odense 1760Odense 1760Fynboe Landstingshuus og sammes Archiv samt en Fortegnelse paa Landets fordums Landsdommere og Landstingshørere. V/ Vedel Simonsen 1811


Wads Sedler online på DIS's hjemmeside

På Landsarkivet for Fyn har i årevis gemt sig en omfattende  seddelregistratur indeholdende personalhistoriske og topografiske oplysninger vedr. Fyn, grundlagt af daværende landsarkivar G.L. Wad og senere suppleret af andre ansatte ved landsarkivet. Samlingen er kendt som Wads sedler. Takket være Dis Odense kan samlingen nu studeres online http://sedler.dis-danmark.dk/wad/


Et fynsk landbrug 1818

 Lavindsgårdens "avlsdrift, hollænderi, heste, får og svin". - Arealet var på 157 tønder land, heraf de 118 tdr. ld. agerland og eng, desuden 15 tdr. ld. fredeskov, 20 tdr. ld. tørvemose og 4 tdr. ld. til haver og gårdsplads.


Jacob Bircherod om "Vartegn"

Een liden samling om gamle Vartegn

Høiædle og Velbyrdig Hl: Justitz Raad - Dend ære Jeg har af Hl: Justitsz Raads Venskab og correspondence giør det, at Jeg gierne eengang ved leilighed vilde udbede mig hans betenkning om det Vi kalder gamle Vartægn. Jeg er ikke saa lærd, at ieg veed hvad de kaldes paa Latin, (indskud: Jnsignia, Symbola), og derfor mindre forstaaer ordet. Jeg erindrer mig at have seet i een Kirke i Hamburg, hvor eet Esel er udhuggen paa een steen og som spiller paa een fløite med disse ord. Die Welt hat sich ungekerht, darum habe Ich arme Esel pipen gelert. og dette om Jeg rætt mindes, blev kaldet byens Vartægn. Til Halle i Saxen staaer paa torvet een stor Kiempe, Jeg veed ikke om det er af steen eller træe, og kaldes Roland, nogle meener det er byens Vartegn, andre forklarer det paa een anden maade, samme billede findes og mange andre stæder i tydskland. Til Mayntz har Jeg seet paa torvet een lang steen, som var løftet op og lagt paa noget, meget blev sagt om fanden, som havde kast dend derhen over huusene, og dend blev kaldet byens Vartegn, andre erindrer Jeg mig ikke at have seet udenlands, og heller ikke bespuurte Jeg mig derom Viidere i min ungdom, J Kiøbenhavn har ieg seet i Vandet een Svane med andet meere, hvis betydning ingen vidste at sige mig, og som Liigeledes maae have været eet Vartegn, Jeg har sagt paa andre stæder, at her i Odense findes eet gammelt billede øverst i eet gammelt huus, og som kaldes Odini billede efter dend gamle Hedenske afgud, hvem veed dog, om det og ikke haver været eet Vartegn.