Da brugsen kom til sognet

| | | |

Hans NørgaardHans NørgaardAf Hans Nørgaard, Egebjerg


I de 8 sogne, Lunde, Stenstrup, Kirkeby, Ollerup, Øster- og Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup, der i dag danner Egebjerg storkommune har jeg fra 1874 til 1915 registreret oprettelsen af 17 brugsforeninger, hvortil så kommer et andelsbageri. Tallene er med tillæg af mine egne supplerende undersøgelser hentet fra arkivar Poul Thestrups fortegnelse over fynske brugsforeninger. Kritiske hoveder vil dog muligvis kunne rokke ved disse tal; det skyldes at enkelte foreninger under vejs er nedlagt for på en efterfølgende generalforsamling at genopstå med nye vedtægter, men i samme lokale og med samme medlemskreds. - Gl. brugsforening -"Mjølner" i Øster SkerningeGl. brugsforening -"Mjølner" i Øster SkerningeDet gælder således "Mjølner" i Øster Skerninge sogn, der officielt regnede sit stiftelsesår til 1896, men forhandlingsprotokollen dokumenterer, at der her var en forgænger oprettet allerede i 1891. Noget lignende gør sig gældende for "Thor" i Vester Skerninge. Her tælles de imidlertid kun med en gang.

Brugsforeningsoprettelserne indledtes i 1874 med 2 foreninger; i de politiske kampår i 1880èrne kom der yderligere 3 foreninger til, alle oprettet før det kritiske år 1885, hvor den politiske kamp mellem venstrebønder og højremænd kulminerede. Det store opsving skete 1890 og frem til 1907 med ialt 11 foreninger. Den sidste forening kom i 1915.

Af disse forsvandt 6 foreninger igen efter få års forløb. De halve ophørte i løbet af 1880èrne og den sidste halvdel inden 1919.

Friskolelærer Knud Rasmussen (m. sønnen Frederik), lærer i Egebjerg og SødingeFriskolelærer Knud Rasmussen (m. sønnen Frederik), lærer i Egebjerg og SødingeTidligere friskolelærer i Egebjerg, Knud Rasmussen fortæller i sine erindringer, at han i 1871 var ophavsmand til oprettelsen af en brugsforening i Sødinge på Midtfyn. En af Fyns første. Ideen fik han fra en ven på Sjælland, der var regnskabsfører for en brugsforening. - "Jeg syntes godt om tanken", skriver Knud Rasmussen, "for derved kunne småfolk, der ikke havde råd til at gøre store indkøb, få del i den fordel, et sådant kunne give."
Der blev holdt møder om sagen, og en delegation rejste på studietur til en række sjællandske brugsforeninger for at lære.
Foreningen i Sødinge blev en realitet fra den 18. juni 1871.

På Sydøst- og Sydfyn skete det afgørende gennembrud i 1874 med oprettelsen af hele 4 brugsforeninger i Gislev, i OureVejstrup, i Ollerup og i Stenstrup-Lunde. Bestyrelsen i Ollerup indrykkede den 21. februar 1874 en annonce i Svendborg Avis sålydende:
"Brugsforeningen for Ollerup Sogn og nærmeste Omegn åbner udsalget den 23. ds. hos høker Poul Kristjan Rasmussen i Ollerup.
Nye medlemmer optages til enhver tid.
       Bestyrelsen"

En tilsvarende forening for Stenstrup-Lunde sogne så dagens lys den 12. juli samme år.

Karakteristisk for begge de sidstnævnte foreninger var, at de var nært knyttet til den lokale grundtvigske bevægelse. I begge  foreninger var friskolelæreren en ledende skikkelse, og gennem andre undersøgelser vil det kunne påvises, at de tilhørte samme omgangskreds som førnævnte Knud Rasmussen, Sødinge, så muligvis har de fået gode tip fra den kant?
Friskolelærer P. Olsen Sibast (1837-1915)Friskolelærer P. Olsen Sibast (1837-1915)Friskolelærer Peder Olsen Sibast på Lunde friskole omtaler foreningen i Stenstrup-Lunde i et brev, dateret den 5. januar 1875 til sin gamle læremester, pastor Viborg i Rynkeby.
"...På troens grund med Fadervor leve vi dag for dag frimodigt fremad under en temmelig stor travlhed med Lunde gl. Friskole på Sognevej i Stenstrup sognLunde gl. Friskole på Sognevej i Stenstrup sognhus, skole og brugsforening (denne sidste tager ikke så lidt tid for mig, og den går kun så småt at begynde med, som i den første tid med min friskole [oprettet 1856]; underligt nok, at jeg nu skulle have en sådan gerning igen at begynde forfra med og med stor tålmodighed måske se gå fremad, nu da skolen ligesom på en måde passer sig selv..."

Lærer Sibast var regnskabsfører i brugsforeningen. Foreningen i Stenstrup-Lunde blev dog ingen succes, den ophørte få år efter, imodsætning til brugsforeningen i Ollerup, der viste sig levedygtig.
I løbet af 1880èrne fik bevægelsen en langt bredere opbakning i lokalbefolkningen, end det tidligere havde været tilfældet.

Øster Skerninge Brugsforening for 30 år sidenØster Skerninge Brugsforening for 30 år sidenFra Forbrugsforeningen for Øster Skerninge og Omegn, hvis love blev vedtaget den 21. maj 1882, er vi så heldige at have den ældste medlemsprotokol bevaret på Egebjerg lokalhistoriske Arkiv. Herigennem kan vi dokumentere medlemskredsens sammensætning. Medlemsindskuddet var sat til, for større gårdmænd 75 øre, for mindre gårdmænd 50 øre, for husmænd 25 øre og for indsiddere og tjenestefolk 10 øre. I bestyrelsen sad 3 gårdmænd og 2 husmænd.

Det sagen drejede sig om, var, at den pris der forlangtes for de varer, der forhandledes til medlemmerne, kom så nær indkøbsprisen som vel muligt. - Som omkostning der skulle lægges oven i indkøbsprisen regnedes bl.a. svind, emballage, fragt, forsikringer samt lønnen til udsælger og regnskabsfører. Havde en brugsforening overskud var det normalt, at en del heraf blev udbetalt til medlemmerne i forhold til deres indkøb. På det punkt indtog Øster Skerninge Brugsforening en særstilling, idet lovene bestemte at et overskud altid skulle indgå som foreningens ejendom og erstatte den til driften lånte kapital.
En brugsforenings medlemmer kunne være bosiddende over et større geografisk område, ofte dækkende flere sogne. Brændeskov Brugsforening i Gudbjerg sogn oprettet omkr. 1885 havde således flere medlemmer i den østlige del af Lunde og Kirkeby sogne. Tilsvarende ses i Vester Skerninge, hvor flere stod som medlem enten i Ollerup eller i Øster Skerninge.

Hvornår den første brugsforening i Vester Skerninge blev oprettet, ved vi ikke præcist, men det ligger fast, at foreningen blev ophævet efter en generalforsamling afholdt den 31. oktober 1886. Årsagen var, at foreningen havde pådraget sig en betydelig gæld.

Husmand Jørgen Kr. Povlsen, StågerupHusmand Jørgen Kr. Povlsen, StågerupSpillede brugsforeningerne i 1880èrne en aktiv rolle i venstrebøndernes "økonomiske krig" mod købstædernes højrekøbmænd? Ja det spørgsmål kunne være interessant at få nærmere belyst. Af bevarede regnskaber fra den tid fremgår det i hvert fald, at brugsforeningerne foretog så godt som alle indkøb hos købmænd i byerne. Indkøbene var ganske vist spredt på mange leverandører.
Ollerup Brugsforenings mangeårige regnskabsfører J. Kristian Poulsen, Stågerup har efterladt sig en interessant skildring af forholdene i Ollerup  i regnskabsårene 1886/87: "Udviklingen [i Ollerup Brugsforening] var bleven således, at det faktisk var en købmandsforretning med købmand Sophus Riber, Svendborg som hovedleverandør og enebestemmende af varernes priser, som han jævnlig kom og regulerede, enten op eller ned, uden nogen kontrol.
Kritikken ramt dog nok så megen uddeleren, der blev sagt op, men bestyrelsen skærpede samtidig med sin kontrol med vareindkøb og udsalgspriser.
En mindre politisk fejde ramte Ollerup Brugsforening i årene 1890/91. Splittelsen indenfor partiet Venstre mellem den moderate og den bergske fløj fremkaldte en åbenlys konflikt iblandt foreningens medlemmer om, hvorvidt man skulle annoncere både i den bergske Svendborg Avis og i det moderate Folkebladet for Svendborg Amt..

Endnu en brugsforening så i disse år dagens lys i Øster Skerninge med det nordiske navn "Mjølner". Officielt regnes Mjølners stiftelsesår til 1896, men allerede i 1891 havde høker Christen Madsen taget initiativ til en ny brugsforening. Om årsagen hertil alene skal søges i det forhold, at Øster Skerninge lå indenfor det såkaldte "læbælte" kan ikke siges, men det er i hvert fald påfaldende, at der i årene 1887-90 skete et stort antal udmeldelser af Øster Skerninge Brugsforening, hvoraf enkelte meldte sig ind i Ollerupforeningen, mens flertallet har jo nok søgt den nye brugsforening, hvor mejeribestyreren på Åkilde Andelsmejeri Johannes Nielsen var den første formand.

Efter Mjølners officielle start den 26. april 1896 fortsatte Madsen en del år endnu som uddeler, men da bestyrelsen i 1899 ikke kunne goutere hans lønkrav, oplever vi det særegne, at der ud af medlemsskaren dannes et aktieselskab "Frem" med det formål at skaffe den fornødne kapital til at få eget udsalgslokale. Resultatet blev dog, at man købte Christen Madsens hus for 4000 kr., så foreningen vedblivende kunne beholde sit gamle udsalgslokale, men med Uddeler Frants Banke - Øster Skerninge k.gd.Uddeler Frants Banke - Øster Skerninge k.gd.ny uddeler.

I Vester Skerninge blev der ligeledes i løbet af 1890èrne gjort et nyt forsøg på at få oprettet en brugsforening, men desværre kan år og dag ikke oplyses. Ifølge arkivar Poul Thestrup, Odense, omtales der endda 2 brugsforeninger i sognet i dette tiår, nemlig "Skjold" og "Thor". Fåborgvej i Vester SkerningeFåborgvej i Vester SkerningeDen nuværende brugsforening "Thor" blev først stiftet ved en ekstraordinær generalforsamling den 28. november 1906, efter at den gamle forening var kørt fast.

I sogne der lå indenfor en købstads "læbælte" blev der oprettet særligt mange brugsforeninger. I næringsloven fra 1857 var der indflettet den bestemmelse til beskyttelse af købstædernes handel, at der ikke indenfor en afstand af 1 mil fra en købstad måtte drives høkerhandel, for købmandshandler var afstanden 1½  mil.
Denne paragraf i næringsloven var den direkte anledning til oprettelsen af Rosenlund Brugsforening i Kirkeby sogn i 1899.
Peder Nielsen i Rårud gik nemlig med planer om at indrette en høkerforretning på sin ejendom i Rårud, men da landinspektør Hvenegård i Svendborg havde opmålt afstanden mellem "Svendborg købstads axeltorv" og til Rårudvejen, viste det sig, manglede der sølle 224 meter i den lovbefalede mil.
Det foranledigede til afholdelse af et møde den 11. oktober 1899, hvor interesserede så forhandlede muligheden af oprettelsen af en brugsforening i Rårud. Ideen blev bakket op, og der blev valgt en bestyrelse på 7 medlemmer, der blandt meget andet skulle udarbejde et udkast til love.
Bestyrelsens lovforslag blev vedtaget på en generalforsamling den 23. i samme måned. Som uddeler antoges Peder Nielsen, der tillige stillede butikslokale til rådighed i sin ejendom.

På samme tid var der i Ollerup iblandt visse medlemmer en stigende utilfredshed med uddeleren, og det var en medvirkende årsag til oprettelsen af Østerbro Brugsforening i januar 1901. Østerbro Brugsforening i OllerupØsterbro Brugsforening i OllerupØsterbro Brugsforening fik navn efter sit første udsalgssteds beliggenhed, umiddelbart øst for åbroen midt i Ollerup by. Et forslag i 1905 om at sammenslutte de to foreninger blev forkastet af Østerbros generalforsamling.

Efter i adskillige år at have været uden en brugsforening blev der omkring år 1900 oprettet hele 2 brugsforeninger i Stenstrup sogn. Løgeskov brugsforening blev stiftet i 1898 i senere husmand Anton Jørgensens stuehus. Som første formand valgtes J.C. Hansen, Løgeskov. og BrugsenBrugsenStenstrup brugsforening kom til i 1901 på initiativ af blandt andet teglbrænder Hans Nielsen.* Som første formand valgtes vejmand Niels Pedersen. Uddelerposten blev i 1906 overtaget af V. Vig, hvis søn Asger Vig overtog bestillingen i 1941BrugsenBrugsen..
Teglbrænder Hans Nielsen tog senere, i krigsåret 1914,  initiativ til et andelsbageri i Stenstrup begrundet i, at de lokale bagere forhøjede prisen på brødet, som følge af krigs- udbruddet. Stenstrup Andelsbageri blev solgt 1924, Hans Nielsen  begyndte herefter at forhandle brød fra Fællesbageriet i Svendborg.

Hundstrup gl. Brugs (th), gl. skole (tv) og kirkenHundstrup gl. Brugs (th), gl. skole (tv) og kirkenDen stigende interesse for brugsforeningstanken, der sporedes overalt i disse år, nåede til Hundstrup i foråret 1903. Først blev spørgsmålet en tid drøftet mand og mand imellem, inden der den 10. maj blev indbudt til et møde om sagen. En af initiativtagerne, bødker Carl Christensen, Hundstrup havde forud for mødet indhentet en del relevante oplysninger fra brugsforeningen i Stenstrup, om hvilke fordele, der kunne opnås ved at danne en brugsforening. Da beslutningen var taget og det forberedende udvalg skulle igang med at udarbejde forslag til vedtægter tilkaldte man den erfarne regnskabsfører i Ollerup Brugs J. Kristian Poulsen og bad ham være behjælpelig med vedtægternes affattelse.
Foreningen holdt stiftende generalforsamling den 2. juni 1903 og i oktober måned samme år åbnede udsalget i et af foreningen opført hus.

I Vester Skerninge skete der som allerede nævnt i 1906 en  reorganisation af "Thor", og året efter i 1907 blev der stiftet en Dagli' Brugsen i UlbølleDagli' Brugsen i Ulbøllebrugsforening i Ulbølle.

Den nedlagte brugsDen nedlagte brugsDen yngste af egnens brugsforeninger er Kirkeby, der blev stiftet den 24. marts 1915. Allerede i 1903 havde der dog været gjort et forsøg på at få en forening op at stå i Kirkeby, men den blev nedlagt igen i 1907.
Bag oprettelsen af Kirkeby brugsforening ca 1930Kirkeby brugsforening ca 1930Kirkeby Brugsforening stod håndværkere og arbejdere i sognet, og det fortælles, at da den første gårdmand indmeldte sig i foreningen, fik denne et brev, hvori det hed: "Hvor kan du som gammel venstremand beflitte dig med en socialistisk brugsforening?". Den socialdemokratiske bevægelse fik først på et sent tidspunkt et positivt forhold til brugsforeningsbevægelsen.
 

* Hans Nielsen omtales ikke i jubilæumsskriftet for Stenstrup Brugsforening 1901-2001