Svendborg og Ørkild

| | | | |

Museumsinspektør Johs. Olsen, SvendborgMuseumsinspektør Johs. Olsen, SvendborgEfter foredrag af museumsinspektør Johs. Olsen [1931]

Ørkilds slotsbanke med omgivelserØrkilds slotsbanke med omgivelserDen ældste borg i Svendborg hed "Swinaburgh" og lå omtrent der, hvor Frue Kirke nu ligger. I kirkebakken har man fundet fundamenter og rester af borgen og fæstningsværkerne om den. På skråningen og ved foden af denne bakke er byen opstået. Hvornår det er sket, vides ikke.

 Udenrigsminister R.L. til Hvidkilde giver i 1885 lov til at grave på ØrkildsbakkenUdenrigsminister R.L. til Hvidkilde giver i 1885 lov til at grave på Ørkildsbakken ØrkildØrkildDen ældste kendte tidsangivelse i byens historie er 25. juni 1229, da Valdemar Sejr skænker indtægten af "Swinaburgh" til sin sønnekone, Eleonora af Portogal. I året 1236 nævnes Astrad Frakka, som høvedsmand på borgen; han er nævnte år medstifter af Gråbrødreklosteret i Svendborg. Under kampene mellem Bengærdsønnerne og deres respektive tilhængere lider byen meget, og 1253 bliver borgen tagen med storm af Christoffer I.s tropper, og både borg og by lagt øde.

Den gamle borg rejstes aldrig mere; den har sagtens også kun været lille og svag, og den kunne vel heller ikke rigtig komme til at bruge sine våben for byen, der klyngede sig så tæt ind til den; endelig krævede den voksende by mere plads. Så rejstes da i stedet den ny stærke borg, Ørkild, ca 1000 m. mod nordøst for den gamle borgbanke, eller måske er der allerede på et tidligere tidspunkt rejst en borg på dette sted.

 

 

Ørkild slotsbankeØrkild slotsbankePå Ørkilds borgplads er der nu desværre kun nogle fundamenter tilbage; men beliggenheden er imponerende. Mellem dybe slugter skyder en vældig bakketunge med stejle skråninger sig frem mod sydvest. I slugterne løb henholdsvis Trappebæk og Kobberbækken, som kunne opstemmes, og - som fundne dæmningsrester synes at vise det - er bleven opstemmet, hovedborgen lå mod syd og var af en anseelig størrelse, ca 56 m x 56. Den støttede sig til en ringmur, der har været ca 1.8 m tyk. Borgens fundament og sokkel var kampesten, men murene var af store røde munkesten. Den eneste adgang til borgen var fra nord, og flerdobbelte, halvkredsformede volde og grave dækkede den mod angreb fra den kant. Også disse grave synes at have været vandfyldte ved tilledning fra nord. Alt i alt var det således et stort og stærkt middelalderligt fæstningsværk, en rigsborg, hvor kongelige fogder, måske også undertiden kongen selv residerede. Desværre kendes borgens historie kun brudstykkevis.

 

Henning Kutelbergh - (Capitaneus regis in Ørkyl 1372)Henning Kutelbergh - (Capitaneus regis in Ørkyl 1372) Ridder Heine KabelRidder Heine Kabel1264  den 30. august udstedte biskop Regnar af Odense her sit testamente, som et gavebrev til Sancta Clara Kloster i Odense [Skal være Danmarks første kvindelige franciskanerkloster i Roskilde]. 1330 pantsatte Christoffer den II borgen til de holstenske grever, og i de følgende urolige årtier er den i deres hænder, men 1369 er den i Valdemar Atterdags besiddelse og han forlener den nævnte år til ridderne Heino Kabel og Henning Køtelberg, der begge nævnes flere gange i de følgende år som kongens høvidsmænd på Ørkild, 1375 er ridderen Hans Offesen befalingsmand på Ørkild, og 1394 hedder høvidsmanden Tue Skytte. 1421 blev Ørkild kronlen under Fyens bispestol; men allerede før den tid har de Odensebisper peiodisk haft magt over borgen, mulig som et pant.

 

 

Biskop Carl RønnowBiskop Carl RønnowI årene 1403-07 udsteder biskop Johannes af Odense en lang række afladsbreve og andre brevregnskaber fra Ørkild. 1445 udsteder biskop Henning Torkildsen Ulfeld herfra et afladsbrev til St. Laurenti Alter i Stenstrup, og 1464 udsteder biskop Magnus, ligeledes fra Ørkild, et gavebrev til Maribo Kloster. Også biskop Karl Rønnov udsteder breve her 1480, 1484 og 1493. Særlig ejendommeligt er brevet fra 1480, i hvilket Karl Rønnov pålægger sognepræsten i Snøde på Langeland, som har overtrådt påbudet om cøelibat, en bøde bestående deri, at syv fæstebønder under sognekaldet skal svare 1 td. havre årlig til bispen og gøre hver 2 dages arbejde årlig på mølledæmningen ved Ørkild.

 

 

 

Biskop Jens Andersen BeldenakBiskop Jens Andersen Beldenak1501 blev skomagersønnen fra Brøndum i Himmerland, Jens Andersen (Beldenak) biskop i Fyens Stift. Denne stridbare og snedige prælat kom straks i strid med sin formands broder, Markvard Rønnov til Hvidkilde, og i 1503 belejrer hr. Markvard, Ørkild, hvor bispen opholder sig. Også den sidste katolske biskop på Fyn Knud Gyldenstjerne har været på borgen, og den holdtes til hans hånd, da den blev ødelagt 1534. Ved siden af bisperne nævnes gennem årene en lang række fogder eller høvidsmænd på Ørkild.

 

 

 

 

FAF's silo på Svendborg Havn set fra ØrkildFAF's silo på Svendborg Havn set fra Ørkild Øverste Ørkilds MølleØverste Ørkilds MølleI ly under den stærke borg og støttende sig til den opstod Ørkild by bestående af ca 20 gårde, 2 vandmøller og et teglværk. Byens synes at have trivedes godt under det biskoppelige værn, og efterhånden er den bleven en nok så besværlig konkurrent til det store Svendborg. Der opstod især en stærk spænding mellem Ørkild og Svendborg om handelen på det sydlige udlands.

Så kom reformationsoprøret og borgerkrigen, Grevens Fejde. Rundtom rejste borger og bonde sig mod herrerne, også de Svendborg borgere greb til våben. En julinat 1534 drog de "mand af huse" over mod Ørkild, hvis svage besætning overgav sig uden større modstand. Derefter stak sejrherrerne ild på borgen og brændte formodentlig ved samme lejlighed vigtige dele af Fyens Stifts arkiv, som opbevaredes der. De gode Svendborgere glemte nu heller ikke at gøre det grundigt af med Ørkild by; så havde man den konkurrent fra halsen.

 

Landgildebog for Ørkild by 1537Landgildebog for Ørkild by 1537

Ørkild rejste sig aldrig mere; men Ørkildsgade minder om den, og de to vandmøller eksisterer endnu. Ørkilds vidtstrakte jorder bemægtigede Svendborg sig for i 1566 at leje og senere at opkøbe dem af kongen. Siden den tid har Svendborg haft forholdsvis betydelig markjorder. Skovene købte byen af  kronen 1765. Borgen Ørkild med de stærke mure forsvandt efterhånden, thi ruinerne benyttedes som stenbrud. I mange bygninger i Svendborg sidder den dag i dag munkesten fra Ørkild. Den ene fløj af gården Bjørnemose, som blev opført af oberstløjtnant E.C: Sehested i årene 1745-46, skal være opført af sten fra Ørkild. Det samme siges om tærskeladen på Hvidkilde og en del af gården Nøjsomhed i Skårup sogn.

Så mægtige var dog de materialemasser her var slæbt sammen, at det tog århundreder at udslette borgen; endnu i 1813 stod der tilbage en tyk mur på ca 20 m længde; men også denne sidste levning sank i grus. I årene 1885-87 blev der foretaget udgravninger på tomten; men da fandt man kun borgens grundvold og dårligt nok endda. Arbejdet kostede mange penge, men blev ikke synderlig omhyggeligt udført; og de genstande, som fandtes, var ikke mange eller synderlig værdifulde.

Trap Danmark, 5. udgave, Svendborg Amt (1957), side 572f:

Borgen Ørkild (1264 Ørkil), som beherskede den østl. del af Svendborg sund, skal efter en tradition fra 1600t. være opf. af Vald. Sejr ("Waldemar seyer, hvoraf gaaer Rye, bygd Ørckell Slott for Østen bye." Se Pont. MarmDan. I. 233). Den er imidlertid tidligt kommet i Odensebispens besiddelse. Den nævnes første gang 1264, da biskop Regner af Odense udstedte et gavebrev fra Ø., dernæst 1308, da biskop Peder 2 udstedte en erklæring herfra. I første halvdel af 1300t., formodentlig fra 1330, var Ø. sa.m. det øvr. Fyn af kongen pantsat til de holstenske grever, indtil Vald. Atterdag i slutn. af 1350erne tilbagevandt den. 1348 lå under Ø. Sunds og Sallinge hrdr. Efter generhvervelsen var Ø. for en tid et kgl. len. Af lensmænd nævnes hr. Heine Kabel og Henning Ketelberg 1369-70, sidstn. alene 1372, væbn. Tue Skytte 1394. Ved denne tid er Ø. formentlig igen kommet til Odensebispen, thi 1403 udstedte biskop Johannes et brev herfra. I beg. af 1400t. nævnes hr. Henning Kabel (+tidligst 1430) som lensmand på Ø., 1423 Jes Krumpen som foged, 1462-79 Jep Olsen (Blaa), 1484 Søren Jepsen og 1496 Hans Bricksen. I grevefejden blev Ø. i juli 1534 stormet og brændt af Svendborgs borgere i forening m. grevelige tropper, ved hvilken lejlighed Fyns stiftsarkiv brændte. Også Ørkild by, der var opstået omkr. borgen og havde været Svendborg en hård konkurrent m.h.t. handel og skibsfart (1480 fik Svendborg af den udvalgte konge, hertug Hans privilegier, der skulle beskytte byen bl.a. mod Ø.s ulovlige havne og  dens indbyggeres skibsfart på Tyskland og handel m. da. bønder), gik formentlig ved denne lejlighed til grunde. 1549 overdrog Chr. III for 40 joachimsdlr. årl. Svendborgs borgere brugen af Ø. by (20 gde) og Ø. fang m. undtagelse af skoven og en del af engene, og ved gavebrev af 1573 fornyede Fr. II denne overdragelse.

Det gamle Ørkilds meget betydelige Voldsted ved Karoline Amalielund er anlagt paa Sydspidsen af et Højdedrag, der skyder sig ud fra det Højland, der i en halvbue omgiver Svendborg By. Selve den firkantede Borgbanke er isoleret fra den smallere Forborg ved en dyb, tør Grav, og Forborgen er atter isoleret fra Højlandet mod N. ved to tørre Grave og en mellemliggende Vold. Gravene er delvis naturlige Nedskæringer i Jorden, som er tildannet yderligere ved Kunst. Der ses nu saa godt som ikke Bygningsrester paa Voldstedet. Ruinerne af de i sin Tid betydelige Bygninger, der har staaet paa Stedet, er gennem Aarene nedbrudt og anvendt til Bebyggelse i Svendborg og Omegn. Ved en Undersøgelse 1885-87 blottedes en Del af et Ringmurfundament af utilhuggen Kamp samt Fundamentet af flere Bygninger, der støttede sig til denne Murs Inderside, deriblandt to firkantede, maaske Taarne, med en veludført Sokkel af tilhugget Kampesten. Dele af Bygningsresterne havde romansk Karakter, men i øvrigt var der Murværk fra forskellige Perioder.

1941 foretoges en Række Undersøgelser af Vold og Grav N.f. den egl. Borgbanke, hvorved man søgte at konstatere, i hvor høj Grad disse var naturlige el. udført ved Kunst. En Del Enkeltfund fra Udgraverne beror i Svendborg Museum. Af de fundne Mønter skriver enkelte sig fra Valdemarernes Tid.

Litt: Vedel Simonsen. Borgruinerne. 1. hft. 1813. 669-94. Johs. Olsen. Svendborg og Ørkil, SvendbAmt.1932. 121-26.