Fynske kirkedyr

| | |

Det er en almindelig tro omkring på landet, at hver kirke har sit dyr, som har sit ophold der; enten er det en hest, ko, svin, lam men især det sidste. Og mange steder bliver der i tårnet eller ind ovenpå hvælvingerne til en vis tid hvert år lagt frisk hø eller halm til leje, og det er tydeligt at se, at der er nogen, der har ligget der. Når nogen har set kirkens dyr i byen, er der altid én, der dør.

Ja, somme tider har karle og piger om natten kommet fra kartegilder eller andre gilder og er da kommen til at ride på sådan en hest; men med ét har hesten været borte, og de selv har stået midt i morads på gaden.
Mange har set et lam med en sjælden lang og hvid uld, som de først har opdaget, var et kirkelam, når det med ét er bleven borte.
(Opt. o. 1855 af indsidder Niels Johansen, trykt Svend Grundtvig's Danske Folkesagn 1839-93, bd. I, s. 364).

Se også Lars Frederiksen's optegnelser fra Ryslinge sogn

Kværndrup kirkeKværndrup kirkeKirkelammet i Kværndrup
Ved enhver kirke er der jo et eller andet dyr, som går igen, og efter hvad dyret nu er, lam eller kalv, får det navn af kirkelam, kirkekalv, kirkehest. Man vil endogså sige, at der er fugle somme steder. Ved Kværndrup kirke er der nu et kirkelam; det har så lang uld, at den slæber efter det; når dette lam kom og vendte sig for en sygs dør, så vidste man at han døde. Ved Ringe kirke er der en kirkehest.
Dyrlæge P. Jensen, Kværndrup (1846-1913)Dyrlæge P. Jensen, Kværndrup (1846-1913)(Opt. 1861 af dyrlæge P. Jensen, Kværndrup, og trykt sms. som ovenanførte sagn)

Nye leje til kirkelammet i Kværndrup
Kirsten Hansen siger, at det i gamle dage var skik, at man hvert nytår bar et nyt leje op i kirketårnet i Kværndrup kirke til kirkelammet. Den gamle degn Visbeck i Kværndrup sagde, at han tit havde set kirkelammet gå ud og hente nogen. Der kunne ellers også ses på kragerne, der sad i æskene om Kværndrup kirke, fra hvilken kant de første døde ville komme, nemlig fra den side, mod hvilken de vendte hovedet og skreg.
(Opt. 1862 af dyrlæge P. Jensen, Kværndrup, og trykt sms. som ovenanførte sagn)