Smede og maskinværksteder på Sydfyn

| | | |

Et  bidrag til belysning af den tidlige  håndværks- og industrihistorie - Se også Smedelaug for Gudme og Sunds herreder 1759 http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/32115


Hans NørgaardHans NørgaardUdarbejdet februar 2004 af Hans Nørgaard 
 
I 1803 indgik bysmeden i den sydfynske landsby Dongshøjrup, Kirkeby sogn en akkord med bønderne i de 3 landsbyer, Dongshøjrup, Rårud og Slæbæk. I akkorden opregnes helt præcist hvilke arbejdsopgaver en landsbysmed på den tid kunne få i opdrag ud over det sædvanlige som at sko heste m.v (uddrag).:


1 nye Vogn at binde
1 nye Harve
1 nye Spade af den nye Facon
Spader af gammel Facon
1 Vogn at sømme om med gamle Skinner og nye Søm
1 Tørve Spade
1 heel nye Plov at giøre med Smede Arbeide

VindfløjVindfløjEn gennemgang af folketællingerne for de sogne, der i dag udgør Egebjerg kommune, viser, at ca 1800 var der smed i Hundtofte, Stenstrup by, Stågerup (senere Rødme), Høje, senere også Bobjerg Udflyttere, Dongshøjrup og Egebjerg. I Ollerup by var der et par smede og i 1787 omtales ligeledes en smed i Stågerup. Øster Skerninge og senere også i Ballen. I Vester Skerninge var der ligeledes et par smedjer i selve byen, i Ulbølle var der i 1787 blot 1, det voksede siden til 3 i selve byen og 1 i Strandhuse. Og endelig boede der i Hundstrup 1 smed.

 

 

 

Skjoldemose - Maleri 1825 af Christian StrodtmannSkjoldemose - Maleri 1825 af Christian Strodtmannmotiv m. smedie og møllemotiv m. smedie og mølleSkjoldemose - Smedien fra ca 1810Skjoldemose - Smedien fra ca 1810Skjoldemose efter maleri 1825 af Christian Strodtmann (*) med den herregårdssmedie, som godsejer Berg opførte ca 1810. På Skjoldemose var der den ordning, at bysmeden i Rødme to dage om ugen skulle arbejde i smedien ved Skjoldemose mod et fast vederlag. De øvrige dage har smeden så betjent de 7 gårde i Rødme by i sin egen smedie på Rødme Banker. Flere af de førnævnte smede har sikkert haft en lignende ordning med den nærliggende hovedgård. Således kom f.eks smed Jørgen Larsen til smedien i Egebjerg i 1835 fra en smedie under Rødkilde gods i Ulbølle sogn. 

 

(*) Christian Strodtmann omtales flere gange i Johan Bülows dagbøger, der rækker fra 1795-1827. 

 

C.F. BergC.F. BergGodsejer Berg til Skjoldemose anskaffede sig som flere andre godsejere tidligt svingplove til afløsning for hjulploven, men ifølge Dalgas's amtsbeskrivelse fra 1837 vendte Berg tilbage til hjulploven. I slutningen af 1820erne dukkede ifølge J.B. Krarup den amerikanske Jethro Wood konstruerede svingplov op på Nordfyn. Hver enkelt smed tilpassede den nye plov til de lokale forhold, "hvoraf fulgte, at man gav den forskellige navne, der sædvanligvis hidrørte fra stederne, hvor de smede boede, der havde været heldige med at udfinde en brugbar form, som f.eks. den ballerupske plov, Dreslette- og Langstedploven".

 

 

I årene 1837 og 1838 hjemtog købmand Krøyer i Svendborg (støbegods?) en lignende type plove til videresalg til en række smede og landmænd på egnen. Blandt de der hjemtog den nye plovmodel var Smedemester Peder Nielsen, Dongshøjrup (1813-89)Smedemester Peder Nielsen, Dongshøjrup (1813-89)smed Peder Nielsen, Dongshøjrup, som kort tid forinden havde afløst sin svigerfader i den gamle bysmedie. Krøyers regnskabsbøger viser, at Peder Nielsen anskaffede sig 2 eksemplarer i decbr. 1837 og i marts 1838..
Det der ifølge J.B. Krarup bidrog markant til svingplovens udbredelse var oprettelsen af jernstøberierne, Allerup, Odense (1836), Lange, Svendborg (1850) m.fl.

En journal fra ca 1850 i Lange & Co`s virksomhedsarkiv på Svendborg og Omegns Museum bekræfter iøvrigt J.B. Krarups udsagn om at plovene dukkede op under forskellige navne: Langelands Plov, G.D. Plov, Langsted (muldfjæl), W.H. (muldfjæl), Gudbjerg Plov, Glavendrup Plov, Egebjerg Plov, Bentzen Plov, Nr. 2 og 3. Plove.

I kataloget til Landmandsforsamlingen i Odense i 1863 genfinder vi flere af plovene fra Langes regnskabsbog, ligesom vi får navnene på andre plovfabrikater. Thurelse, Glaundrup, Åsum, Søllinge, Refsvindinge, Båring, Odense nr 2, Corfitzens nr. 7, M.P. Allerup, og endelig oplyses det om Langelandsploven, at muldfjælen er konstrueret af Mads Kryger, men at ploven som helhed siden er væsentligt forbedret af forpagter S. Hastrup, Svendstrup pr. Borup.
 

Friskolelærer Johs Garnæs Petersen skriver i sin sognehistorie: Refsvindinge. Træk af sognets historie (1964) om Krogagergård i Refsvindinge og dennes ejer, Knud Pedersen, der var musikalsk og benyttet som spillemand på egnen midt i 1800-tallet. Samme Knud Pedersen skal også ifølge Garnæs Petersen have konstrueret en plov - Refsvindingeploven.
Af kataloget fra Landmandsforsamlingen i Odense 1863 fremgår, at Maskinfabriken "Phønix" i Odense udstillede støbegods til flere tidlige fynske plovmodeller, bl.a. Søllinge og Refsvindinge plovene. (Svendborg Landøkonomiske Selskab arrangerede i okt. 1866 en Produkt- og redskabsudstilling samt præmiepløjning i og ved Svendborg)

Om den sidste plov hedder det i 1866: "Refsvindinge Plov Nr. 3" er den "bedste og letteste" ved præmiepløjninger".
Og ved en tilsvarende præmiepløjning ved Kværndrup i oktober 1872, arrangeret af Svendborg Amts landøkonomiske Selskab præmieredes gårdejer H. Lundsgaard, Trunderup med 15 rdl. "for en Refsvindingeploug med Støbestaals Muldfjæl, forfærdiget af Smed H. Henriksen, Trunderup".

Det bevarede eksemplar af Refsvindingeploven har nogle fornemt smedede håndtag, som er fundet tilsvarende på en grenplov. Vi har rimelig dokumentation for at disse plove er fremstillet af smedemester Lars Jørgensen, Egebjerg. Når Refsvindingeploven derimod fremstilledes som træplov var det hjulmanden i Egebjerg, Hans Jørgen Rasmussen, som påtog sig opgaven, og hos hvem man kom, når ploven skulle repareres.

Fabrikant Anders Jakobsen - FraugdeFabrikant Anders Jakobsen - Fraugde Fraugde svingplov 1878Fraugde svingplov 1878Refsvindingeplov KPR fra Rødmegård (2)Refsvindingeplov KPR fra Rødmegård (2)Refsvindinge-ploven var ifølge afdøde gårdejer Rasmus Rasmussen, Rødme så afgjort det foretrukne plovfabrikat på Stenstrup-egnen (Sydfyn), helt op til år 1900, da Fraugde-ploven fortrængte den.

 

 

 

 

 

Grenplov prod. af Phønix (Odense) udst. v. Landmandsforsamlingen 1863Grenplov prod. af Phønix (Odense) udst. v. Landmandsforsamlingen 1863Grenplov fra Odensevirksomheden Phønix udstillet ved Landmandsforsamlingen i Odense 1863. I Illustreret Tidende fremhæves den type plove som"noget nyt", der straks vakte tilskuernes interesse. Og ifølge samme artikel havde ploven allerede fundet en vis udbredelse "i Omegnen af Odense". J.B. Krarup bekræfter at ristploven fik en betydelig udbredelse på Fyn.

 

 

 

RødkildeplovenRødkildeplovenRødkildeploven
Ved Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878 udstillede Anders Henrik Hansen, Ulbølle en grenplov af eget fabrikat Smed A. H. Hansen havde tidligere ifølge Svendborg Amts landøkonomiske Selskabs årsberetninger fra 1872 og 1877 opnået anerkendelse for sine plove - i 1872 for en undergrundsplov og 1877 "for en plov".

 


 
Anders Henrik Hansen blev i folkemunde kaldt for "Skægsmeden" og flere mundtlige beretninger går ud på, at han for sin plov modtog en medalje ved en verdensudstilling. Dette har det dog endnu ikke været muligt at få bekræftet. Efter hvad der fortælles var der god afsætning på hans grenplove. I 1900 overtog Værktøjsmed Christian Pedersens (1872-1937) værksted i UlbølleVærktøjsmed Christian Pedersens (1872-1937) værksted i UlbølleChristen Pedersen smedien og byggede RødkildeplovRødkildeplovsamme år beboelseshuset ved smedien. Han arbejdede i den gamle smedie indtil 1925, hvor han byggede den om. I 1938 påbegyndte Christen Pedersen produktionen af rundsave, som han selv havde udviklet og fået mønsterbeskyttet. Saven var forsynet med et rullebord, men produktionen ophørte efter 2. verdenskrig, da brændefyringen blev erstattet med olie. I de sidste mange år virksomheden eksisterede producerede man le-skafter af rør, hvoraf der årligt blev brugt ca 20 km. Over 20 år blev der produceret en lille million le-skafter.

På Det lokalhistoriske Arkiv i Egebjerg Kommune opbevares en regnskabsbog fra Anders Henrik Hansens sidste 10 år. Regnskaberne synes at dokumentere, at han næsten må have været fuldtidsbeskæftiget på Rødkilde gods. Det ser endvidere ud til at man på Rødkilde i denne tiårsperiode har haft 10 eksemplarer af hans plove, i regnskaberne opført fra nr. 1 til nr. 10. I marts måned blev plovene efterset en for en: "en ny Plov, sat ny Rifler paa 2 Plove, 20 ny Skærer, 5 ny Landsaaler, paalagt 6 Skærer, paalagt 8 Langjern, 5 ny Hælestykker, en ny Kapsion, rep. 2 Kapsioner, en ny Landside, rep. et Styr, rep. en Nøgle".
Anders Henrik Hansen producerede ikke kun plove, ved Landmandsforsamlingen i Svendborg i 1878 udstillede han således "en Svenskharve af ny og forb. Konstruktion", på udstillingen sås også en sæddækker og en hesterive fra hans hånd. Regnskaberne bekræfter endvidere, at han påtog sig allehånde reparationer på Rødkilde eller lavede nyt, når det var påkrævet.

 

Lefabrikant Lars Madsens værksted fra 1880'erneLefabrikant Lars Madsens værksted fra 1880'erneErindringen om smed Lars Madsen og hans berømte leer lever endnu i bedste velgåendeErindringen om smed Lars Madsen og hans berømte leer lever endnu i bedste velgåendeMarkedspas 1829 til smed Lars Madsen, RødmeMarkedspas 1829 til smed Lars Madsen, RødmeVærksteder for specialfremstilling af "agerdyrkningsredskaber"

 


 
Lefabrikant Lars Madsens ejendomme i Rødme, Stenstrup sogn 

 

 

Danmarks grænse mod syd blev igennem hele 1700-tallet nidkært vogtet for at forhindre ulovlig indførsel til Jylland og Fyn af "fremmede høleer og skæreknive".

Forbudet blev kundgjort ved en plakat af 2.4. 1727 og en kgl. skrivelse af 29.7. 1744. Jyske tingbøger dokumenterer at der meget tidligt var jyske smede, der specialiserede sig som "hjøllesmed". Slibestenen på Digebjerggård i Mynderup, Hundstrup sogn:  Slibestenen på Digebjerggård er malt 1914 af "Den glemte Bondemaler" Jens Peder Pedersen (1859-1949), der her har malt sig selv som barn og sin fader, Chresten Pedersen.  Reproduceret fra John Mynderup: Den glemte bondemaler Jens Peder Pedersen (1859-1949). 1988.Slibestenen på Digebjerggård i Mynderup, Hundstrup sogn:  Slibestenen på Digebjerggård er malt 1914 af "Den glemte Bondemaler" Jens Peder Pedersen (1859-1949), der her har malt sig selv som barn og sin fader, Chresten Pedersen.  Reproduceret fra John Mynderup: Den glemte bondemaler Jens Peder Pedersen (1859-1949). 1988.Rughøst på Midtfyn: Foto ca 1930 fra Rynkeby Hede, Ringe sognRughøst på Midtfyn: Foto ca 1930 fra Rynkeby Hede, Ringe sognHøstfolk vender hjem fra markenHøstfolk vender hjem fra marken

I 1726 krævede Palle Møller med rettens hjælp Hans Lauridsen dømt til at betale for 10 høleer, som anklagede hævdede at han kun havde haft i kommission. Et tingsvidne fra den periode kaster lys over forholdene: Grovsmed i Gamst, Christian Nielsen fik tingsvidne på, at han i 1738 havde forarbejdet 40 høleer i sit smedehus med egne folk. Dem havde han solgt i Koldinghus rytterdistrikt, og de var ikke som påstået indbragt fra fremmede steder. I 1741 fik ejeren af Haraldskær gods ved Vejle privilegium til oprettelsen af en vandmølle, hvor der 1750 var indrettet "en kobberfabrik, en høle- og knivefabrik/smedje, sømsmedje, stampe- og lermølle til uldtøj- og lerstampning, teglværk og garveri".

L.M. Wedel skriver i 1803 om den sydfynske lesmed Søren Mathiessen: Jeg maatte beundre ham som Smed, men endnu meer hans smukke skrivt og gode Stiil fortiener Beundring, dog maae jeg sige han har læst endeel, har en Hoben gode Bøger og Landkort, saavelsom nogle Tegninger i det mekaniske Fag. Et kort Udtog af hans Brev nedskrives i følgende Linier: "Min Fader var Bondesmed i Grønnerup, jeg har staaet i lære som Kleinsmed i Faaborg, reiste siden til Holstein og Hamburg, hvor jeg øvede mig meere i den Tegning, som jeg forhen havde lært, kom tilbage og fæstede et Huus paa Trolleborg Gods, anskaffede mig mange Redskaber, havde god Søgning og Afsætning paa mine Arbejder, byggede endelig den nu værende Fabrik ved Silkens Aae, med Grev Reventlous Tilladelse og Understøttelse, hvoraf jeg betaler aarlig 80 Rdlr. i Leje. At her gjøres mange Ting, som ellers maae forskrives Udenrigs fra, kan sees af hosfølgende Avertissementer i Aviserne den 18de Maj 1790 og 19 Dec. 1795, som viser, at den danske Nation ogsaa har Hoved og Hierne, ligesaavel som Fremmede. I Iversens Avis d. 11. Febr. 1796 bekiendtgjorte jeg min nye opfundne Hakkelsemaskine, der trækkes af en lille Hest eller Stud, og skiærer 6 Skpr. fiin Hakkelse i en Minut. Ved Forsøg har været skaaret i 6 Timer fuldkommen Hakkelse nok til 66 Hestes Foring i 13 Dage. Desuden kunde den skiære fire Slags Hakkelse. Tings Vidne herom haves fuldkommen. Udlovedes 100 Rdlr. for den, som inden et halvt Aar derefter, kunde giøre en i alle Henseender ligesaa fuldkommen Maskine". Manden er henimod 60 Aar, og seer ikke ud til andet end en simpel Landsbye Smed, men naar man kommer i hans Værksted og i hans Vaaningstue, erfarer man Konstneren og Geniet.

 

 


Leer og skjærekniv fabrik 1783Leer og skjærekniv fabrik 1783  Leer og skjærekniv fabrik 1783 (2)Leer og skjærekniv fabrik 1783 (2)  Leer og skjærekniv fabrik 1783 (3)Leer og skjærekniv fabrik 1783 (3)  Kegleholme i GrønderupKegleholme i GrønderupSøren Mathiasen hammerværk ved BrahetrolleborgSøren Mathiasen hammerværk ved BrahetrolleborgHammerværket ved BrahetrolleborgHammerværket ved BrahetrolleborgKegleholme i GrønderupKegleholme i GrønderupPå Fyn indrettedes et hammerværk ved Brahetrolleborg i 1785. Eller ganske få år før en kgl. forordning (1794) liberaliserede på området og tillod "alle og enhver" at nedsætte sig som producent af høstleer og skæreknive.
Om hammerværket ved Brahetrolleborg fortæller Niels Rasmussen Søkilde at en gammel bondegård Keileholme ved Grønderup blev bortfæstet til smed Søren Mathiesen, "der paa sin udenlandske Reiser havde erhvervet sig sine mange Færdigheder". Og der var så stor afsætning på Mathiesens høstleer, at Reventlow var ham behjælpelig med at anlægge "Silkens Hammerværk". Ifølge L.M. Wedel, der på sin topografiske rundrejse besøgte hammerværket, fremstillede Mathiesen "Leer, Skiereknive, Øxer og andet Værktøj net og godt" og føjer Wedel til "han har stor Afsætning paa alt sit Arbeide".

 

 

Smed Søren Mathiasens værksted i BrahetrolleborgSmed Søren Mathiasens værksted i Brahetrolleborg  Leer og skjærekniv fabrik ved BrahetrolleborgLeer og skjærekniv fabrik ved BrahetrolleborgBrahetrolleborg kb 1806-1814Brahetrolleborg kb 1806-1814Ifølge Dalgas (1837) var der 35 år senere på Sydfyn adskillige "gode le- og skæreknivesmede" bl.a. i Gudbjerg, Hundtofte, Rødme, Høje og Ulbølle.

En af de smede Dalgas henviser til var formentlig Lars Madsen (1805-84), som var etableret i Rødme, Stenstrup sogn før 1834 formentlig omkring 1829. Han blev viet i Hundstrup kirke i december 1828. Lars Madsen har mange efterkommere (bl.a. smed Nissum, Kirkeby og smed Jørgensen, Egebjerg) og der synes at være udbredt enighed om, at Lars Madsen har lært sit håndværk på Slibeværket ved Brahetrolleborg.

 

 

 

 

De mytiske beretninger, der fortælles om kvaliteten af Søren Mathiesens leer er også overført på Lars Madsens leer. Ifølge smed Paulsen, Stenstrup indsamlede man nemlig hver St. Hansnat duggen på Kvier afgræsser SvinehaverneKvier afgræsser SvinehaverneSvinehaverne og anvendte den til at hærde leerne i, hvilket sikrede dem en uovertruffen kvalitet.


Smed Lars Madsens børn og svigerbørn (ca 1876 (?))Smed Lars Madsens børn og svigerbørn (ca 1876 (?))Stående fra venstre:gdr. i Kirkeby Mads Larsen (1835-1922), Ane Larsdatter (1831-1883), gdr. i Egebjerg Rasmus Hansen (1820-96), smed i Rødme Rasmus Skov Larsen (1844-1913), gdr. i Egebjerg Jens Larsen (1841-1923), maskinfabrikant i Nr. Søby Hans Frederik Larsen (1849-92). Siddende fra venstre: Ane Christensen (1840-1909), Karen Dorthea Jensen (1849-1921), Karen Marie Jeppesen (1849-1876), Marie Clausine Jeppesen (1852-1914) 

 

 

 


I 1826 var Lars Madsen smedesvend i Stågerup, og er efter al sandsynlighed blevet kendt med bysmeden i Rødme, Hans Erichsen. Måske en forklaring på, at han besluttede at etablere sig i Rødme?
En yngre broder til Lars Madsen , Hans Madsen blev gift med en smededatter i Hundtofte og endnu i 1860 optræder han i folketællingen som selvstændig smed i Hundtofte. Eftersom han i 1834 arbejdede som svend for broderen i Rødme har han muligvis også produceret høstleer? Den lesmed i Hundtofte Dalgas tænkte på i 1837 må dog rimeligvis være en anden, måske bysmeden Jens Henriksen, der drev sin smedeforretning i forbindelse med en gård. I 1834 oplyses at sønnen her var uddannet kleinsmed.
Smed Lars Madsen (1805-84)Smed Lars Madsen (1805-84) Smed Niels Peter Larsen (1826-1907),Smed Niels Peter Larsen (1826-1907),Før sit ægteskab i 1828 fik Lars Madsen en søn, Niels Peter Larsen (1826-1907). Han voksede op hos bedsteforældrene i Vester Åby, men kom siden i lære hos faderen i Rødme, hvorefter han i 1853 fik beskæftigelse hos en smedemester Trochmann i Gudbjerg. Året efter blev han gift og nedsatte sig som selvstændig i Gudbjerg. Vel ikke overraskende koncentrerede han sig også om fremstilling af leer, der blev kendt i vide kredse som "Gudbjerg leer".

 

 

 

 

 

 

I bevarede markedsprotokoller fra 1843-45 i Landsarkivet for Fyn ses, at Lars Madsen bl.a. afsatte sine Smedemester Lars Madsen - leSmedemester Lars Madsen - leleer på markederne i Svendborg og Fåborg.

 

 

 

Vi har iøvrigt overleveret en beretning om, at "Rødmesmeden" engang ved et sådant marked stod side om side med en producent af lestrygere. Da der efterhånden kom forretninger på landet blev sædvanen at bønderne købte deres leer ved købmanden og ikke ved bysmeden. Rødme leerne var meget velanskrevne, og produktionen ophørte først efter Smedemester Lars Madsen - leSmedemester Lars Madsen - le1900. Efter Lars Madsens død i 1884 overtoges værkstedet af sønnen Rasmus Skov Larsen, men efterhånden blev ordrerne  Kanebjælder fra Rødmesmedens værkstedKanebjælder fra Rødmesmedens værkstedfærre. Det mulige sidste produktionsår lyder en mundtlig beretning på, at der kun var indkommet bestilling på 12 leer. Ifølge elværksbestyrer Chr. J. Madsen, Vester Skerninge var det Nr. Åby leerne, der på denne egn afløste Rødme leerne. I Nørre Åby havde knivsmed Rasmus Andersen i 1891 åbnet sit eget lille smedeværksted, hvor han fremstillede "knive, økser, høstleer og andet skærende værktøj". Året efter åbnede han sammen med en bror cykelfabrikken "Dansk Cykelværk "Grand A/S". En virksomhed der har overlevet helt frem til de seneste år.
 

 

 

 

 


Smeden på Drejø købte Nr. Åby-leer 1905 - men er dette en Nr. Åby le?Smeden på Drejø købte Nr. Åby-leer 1905 - men er dette en Nr. Åby le?En bror til de to fabrikanter i Nr. Åby, Christen Andersen etablerede sig i Svendborg med bl.a. forhandling af cykler. Men måske også med fremstilling af leer. Ovenstående leblad fra lokalområdet kunne vel tænkes at være udgået fra hans værksted?

Efter at jernstøber Lars Lange i 1850 havde etableret sig i Svendborg så Lars Madsen i Rødme helt nye muligheder for at udvide sin virksomhed.

 

 

 

 

Langes regnskabsbøger dokumenterer fra begyndelsen et vist salg af varer til Rødmesmeden, hvis smedie nu mere fik karakter af et maskinværksted, hvorfra der udgik hakkelsesmaskiner, tærskeværker og hestegange, ifølge en mundtlig overlevering med Lars Madsens eget firmastempel. Da Lars Madsens svigersøn, Rasmus Hansen i 1857 flyttede Egebjerggård med vindmotorEgebjerggård med vindmotorEgebjerggård ud på marken, kan vi se af brandforsikringsprotokollen, at en tilbygning til gårdens østlige længe var indrettet "til Hestegang for Maskinværk for Tærskning". Rasmussen Søkilde (1875) beskriver udviklingen således:

"Hakkelsesmaskiner til Haandkraft begyndte saa smaat at komme i Brug under Krigen 1848-50; men man maatte hente dem i Odense, indtil man et par Aar senere begyndte at lave dem baade i Svendborg og Faaborg. Og da Støberierne i sidstnævnte By udviklede sig, sysselsatte Fabrikationen af Hakkelsesmaskiner mange Arbejdere.

 

 

 

I Tidsrummet 1854-60 blev saa at sige enhver Gaardmand forsynet med en saadan. Ved samme Tid begyndte man at anskaffe sig Tærskemaskiner til Hestekraft, med hvilke man senere forenede Hakkelses- og mange Steder Knusemaskiner eller Skraamøller. I de to sidste Aar har en Damptærskning efter 1872Damptærskning efter 1872Damptærskemaskine været i Gang dels i Faaborg og dels paa Omegnens Herregaard".

 

 

 

 

Husejerske Karen Petersen, Langegyde 55, Vester Skerninge: Foto: Svend Erik Pryds ca. 1990Husejerske Karen Petersen, Langegyde 55, Vester Skerninge: Foto: Svend Erik Pryds ca. 1990Den 100-årige husejerske Karen Petersen i Syltemaen syd for Vester Skerninge forsøger at forklare mig (1989), hvorledes hun i sin ungdom rensede kornet med et sold. "At bruge et sold var en kunst. Der skulle gøres et adræt kast, så kornet løb rundt i soldet. Skælkorn og strå ville da samles i en top midt i og kunne fjernes med hånden. Man lærte kunsten ved at lægge en hat eller kasket i soldet, og når den ville gå rundt under bevægelsen med dette, så havde man lært det". (Fabrikant af rensemaskiner m.v. Niels Hansen, Ferritslev)
Nye sold fik man hos omvandrende soldsættere, der samtidig sikrede at soldene blev gjort i stand, når de var gået i stykker. Hvor elektricitetsværket siden kom til at ligge midt i Vester Skerninge by boede i 1830erne en sådan soldsætter Peder Larsen Søgård. I Øxenhaven i Vester Åby sogn boede på samme tid en meget anerkendt producent af solde. Husmand Hans Andersen og hans sønner udvidede således i 1832 deres virksomhed med støtte fra Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, i hvis efterretninger det siges, at Hans Andersen har "med held lagt sig efter at forfærdige forskellige slags sold, dels af skind og spån til kornrensning, dels hørfrøsold m.v. af pergament".

Der var hos myndighederne i Danmark efterhånden et generelt ønske om, at der i landdistrikterne nedsatte sig producenter af alle nødvendige "agerdyrkningsredskaber".(Plakat af 17.11. 1825)
For altmuligmanden Ole Pedersen Jancke med bopæl i den gamle kirkelade ved Kirkeby kirke var der da heller ingen problemer, da han i 1836 ansøgte amtmanden i Svendborg om tilladelse til at iværksætte en egentlig produktion af kornrensemaskiner. Ole Jancke var barnefødt i Odense, men kom omkring 1820 til Kirkeby sogn, hvor han havde titel af murer, tømrer, snedker og maler, alt efter hvilke kilde man læser. Han fik fra amtmanden f.eks. besked om, at det krævede Det kongelige danske Kancellis tilladelse, hvis han agtede at "drive Snedkerprofessionen paa Landet". Ole Jancke er dog nok vedblevet med at lave ligkisterne til sognets døde?
Men mejeribestyrer og den senere ejer af Slæbækgård, Rasmus Nielsen fortæller, at hans fader Niels Rasmussen lærte tømrerhåndværket hos Ole Jancke. Niels Rasmussen giftede sig siden til den gård på Egebjerg Hede, hvortil Langhøjs teglværk flyttede i 1887.


 
 
Værksted (etabl. ca 1845) - landhåndværkerhus i Stågerup (foto 1989)Værksted (etabl. ca 1845) - landhåndværkerhus i Stågerup (foto 1989)Landhåndværkerhus i Stågerup (opf. 1845)Landhåndværkerhus i Stågerup (opf. 1845)Værksted på landejendom i Stågerup, oprindeligt under Skjoldemose gods, hvor der fra midt i 1840erne (fæstebrev 1845) igennem 4 generationer boede en landhåndværkerfamilie.

 

 

 

 

Ejendommen er opført af tømrer Anders Christensen efter egen tegning fra 1844, sønnen blev skibsbygger og oldebarnet der lukkede og slukkede var murer. Vi har således fra denne ejendom bevaret en Kornrensemaskine fra landhåndværkerværksted i StågerupKornrensemaskine fra landhåndværkerværksted i Stågerupkornrensemaskine, som de angiveligt selv har fremstillet. Kornrensemaskiner og siden håndskubne frøsåmaskiner blev i stort omfang fremstillet omkring hos tømrere og snedkere på landet. En af de tidligste rensemaskiner vi har kendskab til tilhørte provst Bredsdorf i Vester Skerninge, "som bruges af mange". (Dalgas 1837).

 

 

 

 

 

På herregårdene har man dog haft rensemaskiner længe før det blev almindeligt i bondelandbruget, hvor man "hjalp sig igjennem med de gamle Skjærekister, Sold og Standharpe - tidlig rensemaskine til kornStandharpe - tidlig rensemaskine til kornStandharper". (Rasmussen Søkilde, 1875) Højskoleforstander Anton Nielsen, Vester Skerninge fortæller om forholdene i hans barndom: "Agerdyrkningen var slet, og Redskaberne ligesaa. Maskiner var der ingen af. Den eneste Maskine, jeg kan huske i den By, jeg voxede op i, var en Rensemaskine hos Præsteforpagteren. Den blev laant over den halve By, og hver Gang den blev brugt, stod der om den en Skare, der var nysgerrige for at se dette Vidunder, for saadan fandtes ikke i hver By". (Anton Nielsen: Den danske Bonde, 1887)

 

 

 

 


Niels Jensens rensemaskine fra 1830 - afl. til Dansk Landbrugsmuseum 1888Niels Jensens rensemaskine fra 1830 - afl. til Dansk Landbrugsmuseum 1888Niels Jensen - rensemaskine fra 1830Niels Jensen - rensemaskine fra 1830tømrer Niels Jensens rensemaskine 1830

Rensemaskine fremstillet af tømrer Niels Jensen i 1830 og skænket 1888 til Dansk Landbrugsmuseum af sønnen Fabrikant Jens Nielsen (1842-1925)Fabrikant Jens Nielsen (1842-1925)fabrikant Jens Nielsen, Vester Åby. I en følgeskrivelse forklarer Jens Nielsen, at der var tale om en forbedret model af de oprindelige standharper, der anvendtes til kornrensning. Forbedringen bestod i at der var tilføjet en "vifte og bevægeligt skumsold". Prisen på disse maskiner var fra 7-12 rdl. og produktionen omfattede "kun nogle få om året".
Niels Jensen stammede fra Stågerup, hvor hans far Jens Marqvarsen var "boelsmand og tømmermand". Hvis oplysningen om, at ovenviste rensemaskine er fremstillet i 1830 må det være sket på faderens værksted, for ifølge folketællingen 1834 var Niels Jensen, 27 år gl, på det tidspunkt svend hos faderen i Stågerup. Sammenholder vi nu disse oplysninger med hvad vi iøvrigt ved om godsejer Berg på Skjoldemose, der i 1823 og 1825 skrev til Landhusholdningsselskabet "at enhver efter evne søger at skaffe sig det bedst mulige sædekorn ........(og) at bønderne gerne tyr til herregårdene for at afbenytte de derværende rensemaskiner .....",(Dalgas 1837) ja så er Niels Jensens rensemaskine måske udviklet i samarbejde med godsejer Berg.?

 

 

 

Jens Nielsens hus i Vester Skerninge c 1840Jens Nielsens hus i Vester Skerninge c 1840Jens Nielsens hus i Vester Skerninge

Niels Jensen flyttede til Vester Skerninge omkring 1840 og opførte denne ejendom, hvor sønnen Jens Nielsen i 1863 påbegyndte sin produktion af rensemaskiner. Jens Nielsen var oplært i tømrerhåndværket og arbejdede som tømrer og møllebygger. 1863 byggede han den første rensemaskine. 1867 udtog han det første patent på en rensemaskine, og fik på udstillingen i 1868 tilkendt første præmie. Efterhånden blev tømrerhåndværket det underordnede og snart optoges al tiden af maskinfabrikation og konstruktion. 

 


Vester Åby Maskinfabrik 1874Vester Åby Maskinfabrik 1874Fabriken i Vester Åby 1874

En halv snes år efter, at den første rensemaskine var bygget, måtte værksteder i hjemmet i Vester Skerninge udvides. Jens Nielsen købte så et hus på 4 tdr. land i Vester Åby, og den 1. maj 1874 flyttede han hertil.

Jens Nielsen fulgte med i den hurtige udvikling og skyede intet for at øge landbrugsmaskinernes kapcitet. Fabriken fik i 1900 tilkendt guldmedalje på Verdensudstillingen i Paris. 1901 udvidedes fabrikken med nye værksteder.
1911 omdannedes fabrikken til et aktieselskab, bestående af grundlæggerens tre børn. Komplekset i Vester Åby blev større og større. Efter Fåborg-Svendborg banens anlæggelse i 1916 besluttede man at flytte virksomheden til stationsbyen og på en plads ved stationen byggedes da en stor moderne fabrik med dampanlæg m.m.
 


Vester Åby virksomheden efter branden i 1921 - I dag hedder virksomheden DamasVester Åby virksomheden efter branden i 1921 - I dag hedder virksomheden DamasMaskinfabrikken nedbrændte i 1921, og en ny fabrik opførtes. Den gamle fabriksbygning i Vester Åby omdannedes til landbrug, og ved udstykning fra hovedgården Nakkebølle erhvervedes en del jord. Så godt som alle landets frørenserier har fået deres maskiner fra Jens Nielsens fabrik. Skaden ved branden i 1921 ansloges til ½ million kroner. Først i 1926 stod det nye fabriksanlæg færdigt. (Amtshistorien Svendborg og Assens Amter, 1931).

 

 

 

 Samlingen (1989) af rensemaskiner mens de endnu opb. på SkjoldemoseSamlingen (1989) af rensemaskiner mens de endnu opb. på SkjoldemoseSamling af Vester Åby rensemaskiner i museet v. Rødkilde vandmølleSamling af Vester Åby rensemaskiner i museet v. Rødkilde vandmølle

Jens Nielsen firmalogoJens Nielsen firmalogoJens Nielsen firmalogoJens Nielsen firmalogoSydfyns landbrugshistoriske Maskinsamling, der etableredes i 1989 har indsamlet en række af Jens Nielsens rensemaskiner. Herefter følger et register over samlingen

 

 

 

 


Jens Nielsen kornrensemaskine fra Peder Nielsen Degn i BjerrebyJens Nielsen kornrensemaskine fra Peder Nielsen Degn i BjerrebyJens Nielsen's firmalogo på rensemaskine fra købt af murermester Peder Nielsen Degn i BjerrebyJens Nielsen's firmalogo på rensemaskine fra købt af murermester Peder Nielsen Degn i BjerrebyMurermester E. Esbensen Nielsen, Lundbyvej 9, Bjerreby, Tåsinge Besigtigelse 1990. Kornrensemaskine af Jens Nielsen fabrikat blev indkøbt i hans oldefars tid Peder Nielsen Degn. Ejendommen har været i familiens eje siden 1868. Gave
1990/57 1 rensemaskine
Kornrensemaskiner af Jens Nielsen fabrikatKornrensemaskiner af Jens Nielsen fabrikatChristen Hansens ejendom på Rødme Banker, Stenstrup Besigtigelse 4.10. 1989. 29.10. 1989. Ejer Hans Bay, Skyttegården, Rødme
1989/198 en kornrensemaskine
1989/199 en kornrensemaskine Jens Nielsen fabrikat
Gårdejer Vilhelm Jensen, Løgeskov 59, Stenstrup sogn Besigtigelse 26.11.1989 Der var ryddet godt ud, men vi fandt da et par sprøjter, samt en Jens Nielsen rensemaskine.
1989/326 1 kornrensemaskine Jens Nielsen fabrikat
Andre rensemaskiner af lokalt fabrikat
Rødmegård, Rødme, Stenstrup sogn Ejer gårdejer Claus Ove Larsen På Rødmegård forefandtes en kornrensemaskine, fremstillet af M.K. Nielsen, Vester Skerninge, bror til Jens Nielsen, Vester Åby Maskinfabrik.
Gårdejer Hans Ove Kofoed, Bernkilde, Vester Skerninge uden reg. rensemaskine af M.K. Nielsen, Vester Skerninge fabrikat.
Husmand og murer Svend "Max" Andersen, Stågerupvej 47, Stågerup, Ollerup sogn Faderen var udlært karetmager og flere af genstandene af hans fabrikat, det gælder kornrensemaskine, og formentlig også skærekisten og hyppeploven, en omarbejdet enkeltradrenser.
1989/194 1 kornrensemaskine
Højbjerggård, Højbjergvej 12, Dongshøjrup, Kirkeby sogn Ejer borgmester Poul Weber Besigtigelse 29.11. 1989
1989/309 1 kornrensemaskine fremstillet af Johs Hansen, Børsbanke, Svendborg. Om ham oplyses at han tilhørte en gammel håndværkerslægt, bosat Højbjergvej 11, Dongshøjrup, Kirkeby sogn
Ingvard Langelund, Trunderup Dongvej 24, Kværndrup sogn Besigtigelse hos enken Aase Langelund 1990. Ingvard Langelunds samling af gl maskiner og redskaber har været anvendt på landbrugsejendommen. Langelunds far var tillige tømrer, hvilket forklarer tilstedeværelsen af de mange dele til træforarbejdning og træbehandling, -håndtering.
1990/82 rensemaskine med snorskive
Øvrige rensemaskiner
Gårdejer Niels Jensen, Hønsehavevej 17, Lunde sogn Besigtigelse 20.10.1989 Gave.
1989/196 1 kornrensemaskine
Gl kampestenshus på Egebjerg Bakker, Tørvelong 40, Stenstrup sogn. Gårdejer og smed Hans Agerbek Hansen
1989/293 1 kornrensemaskine
Husmand og skrotsamler Ove Skov Larsen, Longvej 25, Vester Skerninge sogn
1989/179 1 kornrensemaskine
Gårdejer Edmund Hansen, Alpevej 17, Egebjerg, Kirkeby sogn Gave
1990/26 1 Kornrensemaskine
Gårdejer Karl Hansen, Hundstrupvej 32, Skovlund Hos Karl Hansen forefandtes en hesteomgang i marken fra tørvegravning og på loftet en kornrensemaskine.
Ebbe Hansen, Stranddvejen 38, Vester Åby sogn Besigtigelse oktober 1990. E.H. oplyste at nedennævnte genstande stod på ejendommen, hvortil der hørte 12 tdr. land. Gave
1990/49 1 kornrensemaskine
Møllegård, Alpevej 6, Egebjerg, Kirkeby sogn.
1989/161 en kornrensemaskine
Husmand Jens Hansen, Hovedvejen, Rynkeby Hede, Ringe sogn Besigtiget 25.9. 1989. Jens Hansen oplyste, at rensemaskinen havde været på ejendommen i mere end 70 år, samt at en tærskemaskine havde været i brug i hans barndom først i 1920erne.
1989/157 en kornrensemaskine


 
 
Maskinfabrikant Mads Henriksen (1839-1910)Maskinfabrikant Mads Henriksen (1839-1910)"Lydda" maskinfabrik etabl. 1866 -"Lydda" maskinfabrik etabl. 1866 -I Kirkeby sogn kom 2 nye maskinværksteder omkring 1870. I Dongshøjrup etablerede den stærkt religiøse smed Mads Henriksen et værksted i 1866, som han kaldte "Lydda". Virksomheden fremstillede såmaskiner og andre maskiner til landbruget og i 80'erne satsede Mads Henriksen også på at levere "anlæg med dampmaskine, centrifuge og kjærneværk, smøræltemaskine.. ", til de mejerier, der var begyndt at gro frem i omegnen.

 

 

 

 

Produkt- og redskabsudstillingen i Svendborg okt. 1866Produkt- og redskabsudstillingen i Svendborg okt. 1866Ved Svendborg Amts Landøkonomiske Selskabs redskabsprøve i Kværndrup i 1872 tilkendtes han 10 Rd for en kombineret "Korn- og Frøsaamaskine", "der befandtes at arbejde godt i begge Egenskaber", og ved en tilsvarende redskabsprøve i 1877 fik han "rosende omtale" for en hakkelsesmaskine. Året efter ved landmandsforsamlingen i Svendborg var han den eneste lokale producent af såmaskiner, hvor han tillige udstillede to forskellige modeller af en "hesterive".
Virksomheden ser ud til at have udviklet sig positivt gennem årene. I 1882 annoncerede han således med såmaskiner af ny og forbedret konstruktion, installation af vandforsyning til stalde og private beboelser samt komplette mejerianlæg.

 

 

På det tidspunkt havde han fast beskæftigelse til 4 "maskinarbejdere".
Indenfor en afstand af 2 kilometer fra "Lydda" etablerede møllebygger Chr. Andersen i begyndelsen af 1870erne et maskinværksted på en grund, som Ledpæl (år 1854) ved Teglværksgården i SlæbækLedpæl (år 1854) ved Teglværksgården i Slæbæk teglværksejer Niels Ditlev Fromm i Slæbæk havde overladt ham. Andersen havde opført en mølle i forbindelse med teglværket, hvorved han blev så godt kendt med en datter af Fromm, at de flyttede sammen.

 

 

 

 

Fromms teglværk i 1880'erne -Slæbæk Kirkeby sognFromms teglværk i 1880'erne -Slæbæk Kirkeby sognPetersminde Teglværk 1884Petersminde Teglværk 1884

I disse år udviklede der sig en betydelig teglværksindustri i Kirkeby og Stenstrup sogne. Fromm var begyndt i det små 1854, men fra 1868 tog udviklingen fart med etableringen af en række nye teglværker, i hovedsagen på initiativ af lodsejerne selv, der kombinerede teglværksdrift med deres almindelige landbrug.

 

 

 

Chr. Andersen havde straks set de nye muligheder, og i samarbejde med ejeren af Langhøjs Mølle i Stenstrup, der i 1873 etablerede eget teglværk, begyndte Andersen Slæbæk Teglværk - maj 1873Slæbæk Teglværk - maj 1873at konstruere de teglværksmaskiner, som fra 1884 skabte grundlaget for produktionen på Svendborg Maskinfabrik (opf. 1884 af Chr. Andersen)Svendborg Maskinfabrik (opf. 1884 af Chr. Andersen)Maskinfabriken Svendborg. Ved Landmandsforsamlingen i Svendborg 1878 udstillede Andersen sine maskiner for et større publikum, men ved siden af de egentlig teglværksmaskiner som "Murstensmaskine", "Afskæreapparat", "Valseværk" og "Tagstensmaskine" udstillede han også en almindelig "Hestekværn" af eget fabrikat.
Chr. Andersen fik en forrygende succes og på få år havde han optjent så stor en formue, at han i 1884 kunne opføre en helt ny fabrik i Sørup ved Svendborg, som han ejede frem til 1896, da han flyttede til København for at investere sin formue i boligspekulation.

Chr. Andersen installerede den første dampmaskine på Fromms teglværk i 1874, og da de første mejerier skød frem omkring 1880 var han ligesom Mads Henriksen straks med helt fremme. Vi har således dokumentation for, at det var Chr. Andersen, der installerede mejerimaskinerne ved Egebjerg Fællesmejeri 1882 og ved Holme Andelsmejeri i 1884 (Gislev sogn). På det tidspunkt eksisterede der en halv snes fællesmejerier i de omkringliggende sogne. Om Chr. Andersen fik overdraget opgaven fordi han som elev af skolemanden Christen Kold ideologisk matchede ejeren af Egebjerg Fællesmejeri og initativtagerne til et af Fyns tidligste andelsmejerier i Gislev for stå hen. Men hvor Chr. Andersen på sin nye fabrik i Sørup indførte grundtvigsk morgenandagt for arbejderne, så var Mads Henriksen i "Lydda" 1890 vært for et stort vækkelsesmøde med Indre Missions leder Vilhelm Beck som prædikant.

 

 

Egebjerg Fællesmejeri 1882-93Egebjerg Fællesmejeri 1882-93Karakteristisk for udviklingen gennem 1880erne var, at de lokale maskinværksteder ikke længere kunne klare sig i konkurrencen med de større fabrikker i købstæderne. På teglværkerne i området kom den første ringovn i 1884 som afløser for højovnen, og de mindste teglværker, der ikke økonomisk kunne magte den teknologiske omstilling ophørte i løbet af få år. Samme udvikling ses indenfor mejeribruget, hvor fællesmejerierne i slutningen af 1880erne fik konkurrence fra andelsmejerierne. I Kirkeby, Stenstrup og Lunde sogne oprettedes således 3 andelsmejerier i løbet af 1889, mere eller mindre på ruinerne af fællesmejerierne i området. Egebjerg Fællesmejeri forsøgte dog at overleve som margarinefabrik(*), men indstillede driften i 1893, hvorefter ejeren Jens Knudsen solgte maskinerne til Margarinefabriken "Fyen" i Hesselager. Rødme Fællesmejeri i Stenstrup fortsatte indtil mejeriet nedbrændte i 1902.
Ved etableringen af flere af egnens andelsmejerier er det påfaldende, at der i de mejeriforberedende bestyrelser var folk med teknisk indsigt. I Ulbølle Andelsmejeris første bestyrelse havde således Jens Nielsen, fra Vester Åby Maskinfabrik sæde, læreren var selvsagt også med, der skulle jo også være en skrivekyndig person til at udfærdige love og siden føre forhandlingsprotokollen og måske klare det første års regnskabsføring.

(*) Gårdejer Jens Knudsen i Egebjerg ved Svendborg, der indtil sidste efterår (1891) har drevet fællesmejeri har  i dette forår oprettet en margarinefabrik, som for nogle dage er trådt i virksomhed. (Maj 1892)  . Det skulle  være den første margarinefabrik, der blev oprettet på landet (Svendb. Folkebl. 7.5. 1892).

Personalet ved Kirkeby A/M m. bestyrer Rasmus NielsenPersonalet ved Kirkeby A/M m. bestyrer Rasmus NielsenPersonalet på Kirkeby Andelsmejeri ca 1910. Mejeribestyrer/forpagter Rasmus Nielsen ses i forgrunden.

I Kirkeby og Stenstrup sogne henvendte bestyrelserne sig til en søn af Rødmesmeden, Hans Frederik Larsen, der drev et maskinværksted i Nr. Søby på Midtfyn. Han anbefalede uden de store betænkeligheder de to bestyrelser at Odensefirmaet H. Rasmussen & Co skulle overdrages opgaven med "Leverancen af Maskiner" til de nye mejerier. Det skete med ordene: "Her paa disse Egne har nemlig Jernstøber Rasmussen Odense vundet en vis Pupilaritet i de senere Aar med Leveringer i nævnte Henseende. I afvigte Aar har han saaledes leveret baade til Højby, Lyndelse og Søby Mejerier, og for nogle Aar siden leverede han et større Dampværk til Søby Mølle". Og i hvert fald Kirkeby Andelsmejeri fulgte rådet og lod "Rasmussen & Comp i Odense levere og opstille alt Maskineri i Mejeriet".

 

 

Baroniet Lehn - skovauktion 1887Baroniet Lehn - skovauktion 1887Hvidkilde skovauktion 1887

 Kirkeby SavværkKirkeby SavværkSkovbruget blev i disse år også industrialiseret. I 1884 havde tømrer Lars Knudsen rejst en savmølle ved sin ejendom på Egebjerg Bakker, der opsavede trækævler fra Hvidkildes og Skjoldemoses skove, men i 1896 påførtes han en håbløs konkurrence med etableringen af Kirkeby Savværk. Orkanen i 1894 havde påført skovejerne et katastrofalt skovfald i nåletræsbevoksningerne, og det blev i realiteten startskuddet til en dansk savværksindustri. Kirkeby Savværk blev en realitet fordi anlæggelsen af Svendborg-Nyborgbanen tvang savskærer Niels Larsen til at opgive sit savværk i Svendborg, og skovrideren ved Hvidkildes skovdistrikt var ikke sen til at få baronen på Hvidkilde til at overlade en grund, hvor Niels Larsen kunne genetablere sit savværk.
Situationen på "Lydda" udviklede sig da også så katestrofalt for Mads Henriksen, at han med en kæmpegæld til jernstøber Carl Axelsen i Svendborg i 1893 var nødt til at afhænde sit værksted til en af sine svende, der måske bedre forstod at omstille sig til en ny tids krav?. En bevaret dagbog fra 1896 for en af de ansatte ved Lydda dokumenterer i det mindste, at firmaet nu påtog sig reparation og vedligeholdelsesopgaver ved de mange lokomobiler og damptærskeværker, der efterhånden var anskaffet til f.eks. Broholm gods, eller ejet som andelstærskeværker af egnens bønder.
I Kirkeby by etableredes i 1900 en ny smedeforretning og også her bekræftes den antagelse, at "en ny tids smede" var rustet til en ny tids krav. Om sin tidligere læreplads beretter smeden "... vi lavede en mængde Landbrugsredskaber, Plove, Harver, Saamaskiner og Tærskeværker, foruden alm. Hestebeslag og andet Smedearbejde, Pumper og denne tids Rørarbejde, vi smedede hver en Møtrik stor eller lille ......................... desuden rep. vi Damptærskeværker og Lokomobiler. Vognarbejde var der saa godt som intet".
Endnu en smed fra Dybbøl bosatte sig i disse år i Kirkeby sogn. Han skal især have været beskæftiget med reparationer af lokomobiler på Egeskov og Hvidkilde godser.
En bevaret regnskabsbog fra "Lydda" 1899-1901 bekræfter, at man vedblivende producerede mindre komplicerede maskiner til landbruget. En opgørelse over salget af nye maskiner 1899-1901 ser således ud 
 

Kagebrækker 1 stk. 
Hesteomgange 18 
Gruttekværne 
1 hestes tærskemaskiner  22 
1 hestes Halmrystere  
Håndtærskemaskiner 13 
Hakkelsesmaskiner 10 
Frostfrie Pumper  
Kædepumper 
Halmryster med sold  
Rundsave 
Høstriver 
Kakkelovn 
Hestespil med drev  
Kastemaskine  
  
Og ud fra samme regnskabsbog kan vi udlede følgende om kundekredsens sammensætning   
Teglværker 7 stk. 
Savværker 
Mejerier 
Gårdmænd  20 
Håndværkere 12 
Andre 10 
  
  

Det er interessant at 21 af kunderne havde bopæl på ÆRØ!! Det skyldtes at Lydda hertil havde et betydeligt salg af tærskemaskiner, hesteomgange og hakkelsesmaskiner

Omsætningen for 1899 ifølge samme regnskabsbog ser således ud:

5 teglværker  2269 kr. 65 øre  
Savværker 536 - 07 --  
20 gårdmænd  2050 - 93 - 
Håndværkere  331 - 32 --  
I alt  6697 kr 29 øre  

Der var i denne periode andre producenter af mindre tærskemaskiner i lokalområdet. I Vester Skerninge havde maskinfabrikant Jens Nielsens bror Michael Nielsen også etableret eget maskinværksted. Ved Landmandsforsamlingen i Odense 1900 udstillede han således flere modeller af "Tærskemaskine med Kuglelejer" af eget fabrikat. På udstillingen udstillede han også bredsåmaskiner, en halmrive og kaste- og rensemaskiner.
 

Smedesvend Peder Nielsen kom til Kapersmedien i Lunde sogn 1905, hvor han blev kendt med en datter af Mads Henriksen. Parret blev viet i 1910 i Stenstrup kirke og Peder Nielsen etablerede egen forretning - Maskin & Radrensefabriken "Fyen" på Assensvej i Stenstrup. Ifølge sønnen Kaj Nielsen ophørte fabrikationen af radrensere midt i 1920erne, da Her drev Peder Nielsen sin virksomhed 1910-20'erneHer drev Peder Nielsen sin virksomhed 1910-20'erneSalgsopgørelseSalgsopgørelseregningshovedregningshovedHjul fra Stenstrup radrenserHjul fra Stenstrup radrenserdobbeltradrenserne kom frem, og selve ejendommen afhændedes i 1928 til en søn af smeden i Brænderup,
Radrenserfabrikationen var formentlig påbegyndt af Peder Nielsens svigerfar i løbet af 1890erne. Af et båndinterview med gårdejer Laurits Markvardsen, Lunde fremgår, at Mads Henriksen efter sit salg af "Lydda i Dongshøjrup i 1893 i det små begyndte at fremstille radrensere i den periode han sad til leje i Ellehave, Lunde sogn. Fabrikationen er så formentlig flyttet med til Kapersmedien og i 1909 fulgt med til Stenstrup, da Mads Henriksen købte det hus, hvor Maskin & og Radrenserfabriken "Fyen" året efter fik til huse.
Om selve produktionen af radrenserne har Kaj Nielsen oplyst, at det alm. fladjern leveredes af Middelfart Jern- og Stålforretning og Hans Knudsen, Svendborg at hjulene blev støbt enten på Maskinfabriken Svendborg eller hos Lange & Co, Svendborg, at træhåndtagene blev fremstillet hos karetmageren i Hundtofte (Rasmussen?) at bolte, sælskruer? m.v. købtes hos Vinkel & Rasmussen, Korsgade, Svendborg. Plovskærene kom ligeledes fra Vinkel & Rasmussen.

Et kvartalsregnskab (1914) over udgåede radrensere dokumenterer at Peder Nielsen afsatte til private, til maskinforhandlere i nær og fjern, på Fyn, Sjælland og Ølholm ved Vejle. Foruden fremstilling af radrensere havde han som Lydda meget forskelligt reparationsarbejde på bl.a. på teglværkerne nærved.

 

I 1910 etableredes der jævnstrømsværker i Stenstrup og Vester Skerninge. Kommunekasserer og snedkermester Karl Frederik Jensen, Stationsvej i Stenstrup forklarer. " ... jeg savnede snart maskinkraften ..... vi fik så bygget et el-værk ved juletid 1910 og vi fik strøm på ledningerne, og jeg fik anskaffet de nødvendige maskiner, og nu kom der fart i foretagendet. .... Elektriciteten blev de første 3-4 år ikke ført så langt ud som til Hundtofte, hvor snedkerfirmaet P. Olsen Sibast var bleven startet, men savnede maskinerne, så jeg måtte lave alt maskinarbejdet dertil også, det var udelukkende møbelarbejde ..."
 

Ulbølle kværn fundet på Højgård i Hundstrup sogn 1989Ulbølle kværn fundet på Højgård i Hundstrup sogn 1989Ulbølle kværn på Højgård i Sterreby, Hundstrup sogn. (1989)
Ulbølle Maskin- og Møllebyggeri startede i 1910 af Hans Pedersen som en direkte konsekvens af, at der blev oprettet et el-værk i Vester Skerninge. Hans Pedersen købte hørspinder Andrea Pedersens lille ejendom på Fåborgvej, der var opført i 1830erne. Her begyndte Hans Pedersen under små forhold sin virksomhed som møllebygger. Virksomheden voksede og et nyt værksted tilbyggedes i 1915. 1916 byggedes et stort moderne maskinværksted; 1924 ombyggedes det gamle stuehus, og samtidigt indkøbtes en naboejendom. Foruden møllebygning optoges fabrikation af landbrugsredskaber. Hans Pedersen der havde fået sin uddannelse som møllebygger hos Mads Pedersen i Vester Åby fik dog aldrig held med sine møller. Derimod slog hans kværne godt an fra begyndelsen. Ud af regnskaberne kan vi se at han tog gamle hesteomgange i bytte, hvoraf endel videresolgtes til mindre ejendomme.
På Egebjerg lokalhistoriske Arkiv opbevares hans regnskabsbøger fra 1910.


 
 
 
 

 
BilagStørrelse
John_Sinclair_Engelske_Agerdyrkningsredskaber_1820.pdf9.17 MB
John_Sinclair_Engelske_Agerdyrkningsredskaber_1820_2.pdf9.22 MB

Besøg hos Egebjerg smeden

Lokalhistorisk Forening for Egebjerg har besøgt smeden i Egebjerg - se Henning Hammelsvangs fotos her

Besøg på Damas

Egebjerg lokalhistoriske Forening har besøgt DAMAS - se Henning Hammelsvangs fotos

Spændende filmklip

http://www.danskkulturarv.dk/find/fra-dr/

Her findes sognefilmen fra Kirkeby sogn, optaget 1951 af brugsuddeler E. Vig & Søn. Heri findes flere optagelser fra sognets forskellige virksomheder og håndværkere.