Claus Rønnow's levned fortalt i Danske Magazin 1747

Claus Rønnow's levned fortalt i Danske Magazin 1747

Kilde: Danske Magazin 1747. bd. 3. s. 321-31 

Efterretninger om Hr. Claus Rønnow Rigets Marsk, som døde 1486 

Rønnow -Slægten efter Anne Eilersdatter Rønnow's (+1609) slægtebogRønnow -Slægten efter Anne Eilersdatter Rønnow's (+1609) slægtebogUdi St. Hanses Kirke i Odense ligger begraven Hr. Claus Rønnow, som til sin Tid haver været en brav Krigs-Helt og berømelig Stats-Mand, og har tient under fire Konger, nemlig Erik af Pomern, Christoffer af Beiern, Christian I og Hans, af hvilke alle han var elsket og agtet. Men under høilovlig i Hukommelse kong Christian den Førstes Regiering er han mest navnkundig, da han, som Ridder og Danmarks Riges Raad og Marsk, er ei alene bleven brugt i mangfoldige Kongelige Gesantskaber og disse Rigers vigtigste Bestillinger, men har endog, skiønt med mere Mod end Lykke, paa adskillige Tog anøfrt den Danske Krigs-Hær i Sverige.

CLaus Rønnows (+1486) gravsten i St. Hans Kirke, OdenseCLaus Rønnows (+1486) gravsten i St. Hans Kirke, OdenseDen Lig-Steen, som hans Søn Hr. Carl Rønnow Biskop i Odense, haver til Ære-Minde ladet legge over hannem i bemeldte Kirke, forestilles i det oven til aftrykte Koberstykke, som Th. Br. Birkerod har ladet aftegne og udstikke, da han havde i Sinde at udgive Odense Byes Jnscriptioner, og er os, tillige med de øvrige til samme Verk hørende Kober-Plader, af Hr. ConferentzRaad Adeler behageligst meddelet. Man seer derpaa Hr. Claus Rønnows og hans Frues Kirstine Gyldenstiernes adelige Vaabener, i Hiørnerne de fire Evangelister, og omkring i Breden denne Grav-Skrift: Anno Domini MCDLXXX sexto obiit srenuus miles Claus Rønov marskalcus regis Dacie sepultus vna cum cxore sua Domina Crisina perdilecta quorum anime in pace. d.e. Aar 1486 døde Strenge Ridder Claus Rønnov, Kongens af Danmark Marskalk, begraven her, tilligeste med sin elskelige Hustru Frue Kirstine, hvis Siæle være i Fred.

(1439 Danske Magazin hæfte 35 I, pag 322, Claus Rønnow)
Aar 1439 vigilia nativitatis b. Joh. Baptistæ, har Claus Rønnow, med de andre Danmarks Riges Raad og Mænd, som til Lybek vare forsamlede, opskrevet Kong Erik af Pomern Mandskab og Tjeneste, og med de andre forseiglet det da udstædede Opsigelse-Brev ( Hvitfelds krønike p. 809)

(1440 Danske Magazin 35. hæfte I, pag. 322 Claus Rønnow
Aar 1440 Løverdagen for Philippi og Jacobi Dag, var Claus Rønnow, endnu som Væbner, med til Kolding, da Kong Christoffer af Beyern forlænede Greve Adolf af Holsten med Hertugdomet Slesvig, og haver med de øvrige Danmarks Riges Prælater, Riddere og Mænd, forseiglet det da udfærdigede Læn-Brev. ( Hvitfelds Krønike pag 826)

(1443 Danske Magazin 35 hæfte I pag. 322 Claus Rønnow.
Aar 1443 i Julen, da Kong Christoffer blev Kronet udi Ribe, og efter Kroningen slog 72. Riddere, synes det, at Claus Rønnow iblandt disse og er slagen til Ridder: Thi udi Høibemeldte Kongens Dom om Tienden, som strax derefter til Ribe blev udgiven, nævnes han Nicolaus Ronnou Miles, og i et gammel skrevet Dansk Exemplar af samme Dom staaer Claus Rønnow Ridder: Men for den Tid er os ikke hidindtil forekommet noget Document, som nævner ham Ridder. (Hvitfelds krønike pag. 831)

(1445 Danske Magazin 35 hæfte I, pag 323 Claus Rønnow
Aar 1445 ved de Tider da Kong Christoffer giftede sig med Dorothea Marggreve-Hanses Dotter af Brandenborg, har Hr. Claus Rønnow været Kongens Skenk (Hvitfelds krønike pag. 838)

(1446 Danske Magazin 35 hæfte I pag. 323 Claus Rønnow
1446 om Fasten var Kong Christoffer til Nyborg, og meldes da i sær, at han havde Hr. Oluf Axelsøn og Hr. Claus Rønnow Riddere med sig. (Hvitfelds krønike pag. 838)

1449 29. april
Rigsarkivets seddelregistratur Svendborg by Rep 7886
dska Selsk.s M? Orig på pergament. Alle tre segl mangler

Brev af Jesse Klo at den Sag og Trætte, som var mellem ham og Swineburghs Borgemester, Raadmænd og ganske Almue, er bleven talt tilrette af mange velb. Mænd saasom Her Claus Rønnow, Her Johan Rantzow, Her Anders Eriksen (Gyldenstjerne?) Riddere og mange flere fribaarne Mænd, thi lover han for sig og for dem der for hans Skyld ere pligtige at gjøre og lade, forne Swineborg Borgemestre (?) Raadmænd og menige Allmue en stede Sone og tro Venskab, og takker dem at de i denne og alle andre Sager have gjort imod ham som Dannemænd. Lasse og Jeppe Nielssønner Bymænd ibd ere hans Medlovere.
Datum Swineburg MCDXLIX Tirsdagen efter S. Marcus Dag.

(1449 Danske Magazin 35 hæfte I pag. 323 Claus Rønnow
Aar 1449 crastino b. Simonis & Judæ, til Kiøbenhavn, efterat Kong Christian den Første var kommen til Regieringen, har Hr. Claus Rønnow med de andre Danmarks Riges Raad udgivet og forseiglet et Leide-Brev for de Svendske Sendebud, som følgende Aar til Valborgs dag skulde komme til det i Halmstad berammede Møde. (Hadorph Den svenske rimkrønike tom. II pag. 163)

/1452 Danske Magazin 35 hæfte I pag 323 Claus rønnow
Aar 1452 om Someren var Hr. Claus Rønnow paa sin Herres Kong Christians Vegne, under Kong Karl Knudsøns Leide, til Vadstena i Sverige, og handle om det, som kunde tiene til Fred for begge Rigerne. ( Hvitfeld pag 855 På dette sted såvelsom i bispekrøniken p. 43 findes den forseelse hos Hvitfeld, at han kalder hr. Claus Rønnow hofmester, hvilket ikke så kan være, thi på samme tid var hr. Otte Nielsøn Rosenkrands rigets hofmester, og efter ham kom hans søn hr. Erik Ottesøn i samme høje embede, så det må være en hukommelsesfejl, at der på begge steder er sat rigets hofmester i stedet for rigets marsk)

(1453 Danske Magazin 35 hæfte I, pag. 323 Claus Rønnow
Aar 1453, Søndag septuagesima, var Hr. Claus Rønnow, Kong Christians Marsk i Danmark, tillige med Hr. Iver Axelsøn, atter til Vadstena, og der forhandlede med Kong Karl om en Stilstand imellem Rigerne til førstkommende Valborg Dag. ( Hadorph p. 179, 181, Hvitfeld p. 857, 858
Samme Aaar 1453 er Hr. Claus Rønnow, med Ærkebispen af Lund og flere, igien forsendt i Gesantskab til Sverige, og var først udi Rodnebro, derefter med Hr. Iver Axelsøn til Stokholm hos Kong Karl selv, og da forhandlede en almindelig Fred og Stilstand imellem rigerne, som skulde vare til Pindsedag et Aar. ( Hadorph rimkrøniken Tom II p. 180. Hvitfeld p. 858)

(1455 Danske Magazin 35 hæfte I p. 324 Claus Rønnow)
Aar 1455 første Uge i Fasten, har Hr. Claus Rønnow Marsk, tillige med Hr. Aage Axelsøn og flere Danske Sendebud, været til Vadstena, og forhandlet en Dagtingning med Kong Karl ( Hadorph pag. 185)
Samme Aar 1455. feria qvinte ante dominicam Reminiscere, til Vadstena, har Hr. Claus Rønnow været iblandt de tolv Danmarks Riges Raad, som lovede med Kong Christian, da han forskrev sig til et Møde at anstille med Kong Karl førstkommende St. Olufs Dag (Hadorph p. 191)

(1456 Danske Magazin 35 hefte I p. 324 Claus Rønnow)
Aar 1456, om Høsten, da Kong Christian havde belagt Borkholm (?)  paa Øland, var Marsken Hr. Claus Rønnow een af de fuldmægtige Herrer, som optingede med Erik Eriksøn Kong Karls Svoger, og bragte Øland og Borkholm under sin Herres Kong Christians Herredom. ( Hvitfeld pag. 865)

(1457 Danske Magazin 35 hæfte I pag. 324 Claus Rønnow)
Aar 1457. Dominica Judica, paa Kiøbenhavns Slot, har Hr. Claus Rønnow Marsk, iblandt mange flere Forlovere, forseiglet Kong Christians Forskrivning til Sveriges Stænder, om at holde dem ved deres Friheder, saa fremt de toge hannem til deres Herre og konge. (Hadorph pag. 197)
Samme Aar 1457. feria qvinta infra octavas corporis Christi, har Marsken Hr. Claus Rønnow, med Hofmesteren Hr. Erik Ottesøn, Hr. Oluf Axelsøn, og Eggert Frille, forseiglet en anden Høibemeldte Konges Forskrivning til de Svenske Stænder, dat. in passagio circa Koningshaffn, da Kongen var paa Reisen ind i Sverige. (Hadorph Rimkrøniken Tom II pag. 198)
Endnu samme Aar 1457, da Kong Christian var ankommen til Stokholm, og der blev gaaet i Rette imod Kong Karl Knudsøn, annamede Marsken Hr. Claus Rønnow, som da nævnes tillige at have været Høvedsmand paa Nyborg og Kamer-Præsident, de Klagemaal til sig, som paa Droning Dorotheæ Vegne bleve indgivne over Kong Karl. (Hvitfeld pag. 876).

1459 6. februar
Rigsarkivets seddelregistratur Claus Rønnow
Udskrift af ældre registrant (Fyn og Smaald 4). Perg

Pergament 1459Pergament 14591459. 6. februar Dorothee
Kr. I's Stadfæstelse paa Claus Rønnows Pant udi Sallinge og Sunds Herreder i Fyn.
Dat. Ribe.

(1459 Danske Magazin 35 hæfte I pag. 324 Claus Rønnow)
Aar 1459, blev Hr. Claus Rønnow, som fuldmægtig Gesant, paa Kong Christians Vegne forskikket til det berammede Møde i Lybek, for at bilegge de Irringer, som vare opkomne imellem Kongen hans Herre og Polen for de Danzigers Opførsels Skyld. (Hvitfeld pag. 883)
Samme Aar 1459, blev Hr. Claus Rønnow Marsk af Kong Christian, tillige med Kongens Broder Grev Gert af Oldenborg, forsendt til den Landdag udi Rensborg, hvor der blev handlet om de Tvistigheder, som efter hertug Adolfs Død af Slesvig havde reist sig med Greverne af Skovenborg, angaaende Holsten og stormarn. ( Hvitfeld pag. 884)

(1460 Danske Magazin 35 hæfte I pag 325 Claus Rønnow)
Aaret .. 1460. Onsdagen efter Domin. Invocavit, til Ribe, har Hr. Claus Rønnow rigets Marsk, med de andre Danmarks Riges Raad og Forlovere, overværet og forseiglet den Forskrivning, som Kong Christian den Første gav de Slesvigske og Holstenske Stænder, da de antoge hannem til Hertug af Slesvig og Greve til Holsten og Stormarn. (Hvitfeld pag. 887)

1462 16. juni
Rigsarkivets seddelregistratur, Svendborg by
Danske Selskabs ? Orig paa perg. Seglene mangler

1462 16. juni
Niels Hay Borgemester i Swineborgh fik paa Sundsherredsting et Tingsvidne af otte Dannemænd (i Eghebierg, Østerskerninge, Swineborg, Sedorp, Kobetwedh og Kleynstorpe) at Tydke Røffuere Byfoged i Swineborgh ifølge en Fuldmagt af Her Clavs Rønnow, som blev læst til Tinge, skjødte Niels Hay paa al Swineborg Bys Vegne to Agre Jord i den Løkke hos Swineborg østen op til Høje bøghe, som kaldes Daniels Løkke, iblandt Ste Juriens Jord, hvilke to Agre laae til de to Gaarde i Sedorp, som Her Clavs Rønnow kjøbte af Her Erik Erikssøn (Løwenbalk) og Fru Mette Lavrensdatter hans Husfrue, og som før laae til Løghetweds Gaard.
Udstedt af Jeppe Drivere Herredsfoged, Hans Povelssøn, Jachim Bjørnssøn (Bjørn), Væbnere, Jeppe Olafssøn Foged paa Ørkel, Christian Olafssøn, Foged paa Huitkeldke, Jesse Jenssøn i Quandorpe, Lasse Jul i Østreskerningi og Jesse Driwere, anno MCDLXII Ste Bothels Aften.

(1462 Danske Magazin 35 hæfte I pag. 325 Claus Rønnow)
I Aaret 1462 finde vi et Brev af Kong Christian at være givet Borgemester og Raad i Odense, angaaende Mønter-Gaarden sammesteds, som de i Kong Eriks Tid havde givet Hr. Claus Rønnow Skøde paa, hvoraf synes at have reiset sig nogen Dispute imellem dem og Kongen (?) Af samme Brev have vi en Copie i Hænde, som lyder: Wii Christiern med Guds Naade, Danmarks, Sveriges, Norges, Wendis og Gottes Konning, Hertug i Slesvig, Greve i Holsten, Stormarn, Oldenborg og Delmenhorst, Giøre vitterligt alle med dette wort obne Breff, at, skeer det saa, at det Skiøde-Brev, som Borgemester og Raad, i vor Forfaders Konning Eriks Tid, gave Hr. Claus Rønnow, liudendes paa Myntergaarden i Ottense, findes mactesløs at bliffue, naar den Sag kommer i Rette for wort Elskelige Raad, oc deris Skyld eller Brøde findes mod os derudi, da haffue wii, for Hr. Claus Rønnow wor Elskelige Marskalks Bøns skyld, naadeligen tilgiffuet dennem oc deris Arffuinger, og for hver Mands Tiltale derom i nogen Maade. In cuius rei testimonium Secretum nostrum præsentibus est appensum. Datum in castro nostro Koldinghe, feria tertia post dominicam Invocavit Anno Domini 1462.

(1463 Danske Magazin 35 hæfte I pag 325 Claus Rønnow)
Aar 1463. Søndagen for S. Lucæ Evangelistæ Dag, til Stokholm, har Hr. Claus Rønnow, med endeel af Sveriges Raad, gaaet i Forløfte til Kong Christian den Første for Hr. Christiern Bendtsøn, Høvedsmand paa Castelholm i Sverige, som Kongen havde fattet nogen Mistanke til. (Lit. orig. membran mf. conf. Hvitfeld p. 899)

(1464 Danske Magazin 35 hæfte I pag. 325 Claus Rønnow)
Aar 1464, da Kong Christian var dragen fra Sverige til Danmark, blev Hr. Claus Rønnow, samt Bispen af Børlum og flere Danske Riddere, som Kongen lod efter sig, beleiret paa Stokholms Slot af Kong Karls Tilhengere, og har Dagen for S. Bartholomei maattet forskrive sig til at oplade Kong Karl Stokholm Slot, dersom deres Herre Kong Christian ikke undsatte dem inden otte Dage efter St. Mikels Dag. (Hadorph rimkrøniken Tom. II p. 226)

(1466 Danske Magazin III pag. 326 Claus Rønnow)
Aar 1466, Fredagen efter Kyndelmisse Dag bivaanede Hr. Claus Rønnow med de andre Kong Christians fuldmægtige Sendebud, det Møde, som holdtes med de Svenske til Jenekøbing om den gamle Sambindelse imellem de tre Nordiske Riger. ( Hadorph rimkrøniken Tom II pag. 243, Hvitfeld pag. 907).
Samme Aar 1466 Fastelavns Søndag, paa Helsingborg Slot, har Hr. Claus Rønnow, Marsk i Danmark, udi Kong Christians og en deel af det Svenske Raads Nærværelse, ladet læse nogle Breve angaaende det Forligelsesmaal imellem Kongen og Ærkebiskopen af Upsal. ( Hadorph I.c. pag. 238)
I dette Aar 1466, S. Andreæ Aften, til Nyborg, haver Kong Christian af besønderlig Naade undt Hr. Claus Rønnow for den lange og tro Tjeneste, han havde beviset Kongen og Riget, at være fri for alt Udbud og Tieneste i hans egen Person, samt for Tynge og Kongelig Tjeneste at giøre af det pant, som han af Kongen og Kronen haver (?). Det hannem da af Kongen givne meget naadige Friheds Brev lyder saaledes: Wii Christiern meth Gutz Nathe Danmarks, Sveriges, Norges, Wendes og Gothes Koning, Hertug i Sleswig Greffue i Holsten, Stormarn, Oldenborg oc Delmenhorst. Føre alle witerlicht, at fore sønderlige goth Wilghe langligh Thieneste, oc store Umaghe, Kost oc Tering, som thenne Breffvisere Hr. Claws Ronnøw, wor Elskelige Marsk i Danmark, i mange Made Oss bewist haffuer, og fore Oss oc Righet giort oc hafft haffuer baathe innen og vden Landz, Tha aff wor sønderlige Gunst oc Nathe wele wii paasee oc betencke forneffnde hans goth Wilghe, langlige Thieneste, stoor Vmaghe, Kost oc Tering, som han Oss oc wort Righe Danmark troligen giort haffuer, oc vnne oc tillade, at han skal oc maa were frii fore alt Vtbudh oc Tieneste vdi hans eghen Persone, oc at han skal wære frii baathe fore Thynge oc Koningelige Thieniste at giøre Oss aff the Pant, som han aff Oss oc Kronen nw vdi Pant haffuer, i alle Made oc effter thi som the Breff, han tilforen aff Oss ther om haffuer, ydermere inneholde oc vtwise, swo lenge han liffuer. Oc naar Gudh thet swo forseet haffuer, at han affgangen er, tha skule hans Arffwinge alle forskreffne Pant oc Pantebreff nydhe, brwghe og beholde fore et friit, brwgeligt Pant, meth al theres Tilliggelse, vthen all Konningelige Thynge i alle Made, effter theres Breffs Vtwiselse, swo lenge the worde them affløsde medh Oss eller wore Arffwinge oc Effterkommere Koninge i Danmark fore swodane Swmme, som teheres Breff ludhe og vtwise. Thi forbywdhe wii alle, hwo thee heltzst ere eller were kwnne, oc serdeles wore Fogede oc Embitzmen, hanom oc hans Arffwinge her omodh eller vdi at hindre eller hindre lade, mødhe, platze, vmaghe, eller i nogre Made uforrette, vnder wor Koningelige Heffud oc ?redhe. Datum in Castro nostro Nyborgensi, in vigilia beati Andree Apostoli, nostro Regali sub Secreto, presentibus inferius appenso, Anno Domini Millesimo quadringentesimo sexagesimo sexto.
Ad relationem Domini Regis per se.

1466 21. november
Rigsarkivets seddelregistratur Klaus Rønnow
(Reg 69, Fasc. 15, 20). Reg. af N. Pedersen 1883-84. perg. (med Kongens Sekret)

Pergament 1466Pergament 14661466 21. november vig Andree
Kr. I gør vitterligt, at Klaus Rønnov, Marsk for sin gode Tjenestes Skyld skal være fri for al personlig Tjeneste og have det Pant, han har af Kronen, frit for Tynge og kgl Tjeneste, efter som det Brev, han før har faaet, udviser.
Ad relationem domini regis per se.
Dat. Nyborg Slot.

1469 28. januar
Rigsarkivets seddelregistratur Klaus Rønnow
Udskrift af ældre registrant (Salling Hrd 4). Notarkopi på perg.

1469 28. januar (oct. Augnetis?)
Kong Kr. I bekender at Hr. Claus Rønnov Hans Marsk, havde af Hans Majest Sallingherred i Fyen i Pant for 3000 Rinske Gylden, og at han for 5 Aar siden, da han var i Stokholm, kom overeens med bemeldte Rønnow, at han skulde afslaae af de 3000 Gylden et Tusinde og beholde Salling Herred i Pant for 2000 Rhinske Gylden. Men som Hoved Brevet, efter Rønnows Beretning var i Sverrig, hvilket han nu ikke kunde bekomme, og derfor har mortificeret det; saa haver Kongen nu paa nye pantsat ham og hans Arvinger bemeldte Salling Herred for 2000 Rhinske Gylden, indtil det bliver ham afløst.


(1471 Danske Magazin III pag. 327 Claus Rønnow)
Aar 1471, da Kong Christian den Første med sin Flode laae for Stokholm, har Hr. Claus Rønnow med flere af Raadet været med, er samme Tid bleven brugt i adskillige frugtesløse Dagtingninger med de Svendske, og haver med forseiglet adskillige Documenter, som da af Kongen bleve udstædede, deels i Hellig Aands Kapel paa Hellig Aands Holmen uden for Stokholm, deels paa Skibet Valentin. (Hadorph rimkrøniken tom II pag pag 262, 265, 269)
Samme Aar 1471, da der intet med det gode kunde udrettes hos Hr. Steen Sture og hans Anhang, og Kong Christian blev nødet til at vove det bekiendte Slag med sine Fiender paa Brunkebierget, havde Rigets Marsk Hr. Claus Rønnow, som under Kongens egen høie Person anførde de Danske Tropper, den Ulykke at blive fangen (Hvitfeld pag. 933) Hvor og hvorlænge han holdt dette sit Fangenskab, er os ikke egentligen bekiendt, dog menes, at han Aaret derefter er igien kommen paa fri Fod og hiem til sit Fæderneland. ( Bircherodii Not. ad Inscriptiones Othiniens MSS.)

(1473 Danske Magazin III p. 328 Claus Rønnow)
Aar 1473 haver Hr. Claus Rønnow Marsk, tillige med Biskop Knud af Viborg, og Hr. Otte Nielsøn Hofmester, som alle tre tiente i Kong Christoffers Hof, da han 1445 giftede sig med Dorothea af Brandenborg, givet Kong Christian den Første det skriftlige Vidnesbyrd, at Droningens Hr. Fader Marggreve Hans af Brandenborg havde udlovet 30000 Gylden til Medgift med hende, men at de aldrig vare blevne betalede. (Hvitfeld pag 838)

1473 17. august
Repertoriet 3300. Perg. med 3 segl. Laurens Axelssøn Thotts arkiv. senere til Bent Billes eller hans søn Anders Billes arkiv. RA. privatarkiv, Laurens Axelssøn Thott.I LDipl.
Jeg Claus Rwnnogh R. i Hwitkielde, Kong Cristierns Marsk i Danmark, er skyldig ærlig og velbyrdig Md. Hr. Laurens Axelss R. 500 renskie Gylden gode af Guld, som Hr. Eggerth Fritle, hvis Sjæl Gud naade, antwordede mig paa hans Vegne; hvilke Hr. Laurens havde "lenth" Niels Bradhe til Stii Axelss. Disse 500 renskie Gylden tilbinder jeg mig at give Hr. Laurens Axelss paa Martens Dag næstkommende om et Aar i kalmeren. Medb. af ærlige og velbyrdige Mænd Hr. Eric Otzssn og Hr. Johan Oxe RR. Datum Kalmarnie octava Laurencii.

( 1477 Danske Magazin III p. 328 Claus Rønnow)
Aar 1477 Torsdagen næst for S. Laurentii, til Kiøbenhavn, haver Hr. Claus Rønnow Marsk, med de øvrige Danmarks Riges Raad, udgivet og forseiglet et Bevis, som en halv protestation, om Kong Christians fredsome Sindelag imod de Svenske, og hvorledes Hans maiestet atid havde tilbudet det beste med dennem. (Hvitfeld pag. 955)

(1478 Danske magazin III p. 328 Claus Rønnow)
Aar 1478 ved Bartholomei Dags Tider blev Hr. Claus Rønnow Marsk tillige med Ærkebiskop Jens Brostrop af und, udnævnet med et stateligt Følge af Riddere, Svenne, Skibe og Folk, at gaae til Vernov (Warnemunde), for der at tage imod Frøken Christina ChurFørste Ernstes Dotter af Sachsen, som Aaret tilforn var tilsagt Hertug Hans, Kong Christians ældste Søn, og ledsage hende over Vandet ind i Danmark. (I den Vise, som er giort om dette Giftermaal, og findes iblandt vore Danske Kæmpeviser p. 292 meldes at Hr. Claus Rønnow var med Hr. Erik Ottesøn og Hr. Verner Parsberg i Saxen at begiere denne Prinsesse, og at de førde hende strax hiem med sig til Danmark, hvilket er urigtigt: Men Hr. Claus Rønnow var 1478 med at føre hende ind i Danmark, da Hr. Erik Ottesøn og flere havde Aaret tilforn været i Sachsen at slutte Giftermaalet. Ellers nævnes han i samme Vise Hr. Claus Rønnow paa Oringborg, hvoraf sluttes, at han maaskee paa de Tider haver været Læsnmand paa Vordingborg).
Efterat den Kongelige Brud havde hvilet tvende Nætter til Rostok, og var gaaen om Bord til de Danske Sendebud, seglede de med god Vind og Veir til Danmark, landede ved Stubekøbing, og førde hende derfra til Lands til Kiøbenhavn. (Joh Petersens Holsteinische Chron. 1599 pag. 129. Hvitfeld p. 956)

(1481 Danske Magazin III p. 328 Claus Rønnow)
Aar 1481 efter Kong Christian den Førstes Død og Kong Hanses Tiltrædelse til Regieringen, nævnes Hr. Claus Rønnow iblandt Danmarks Riges Raad, som da levede. ( Hvitfeld p 962)

(1483 Danske Magazin III p. 328 Claus Rønnow)
Aar 1483 i januario var Hr. Claus Rønnow tilstæde i Halmstad med de Danske og Norske fuldmægtige Sendebud, som da hyldede Kong Hans, og haver med de andre forseiglet høibemeldte Konges haandfæstning, som sammesteds er udgiven profesto purificationis Mariæ Virginis (Hvitfeld p. 965)
Endnu samme Aar 1483 blev Hr. Claus Rønnow, tillige med sin Søn Hr. Carl Rønnow biskop i Odense, Hr. Erik Ottesøn Hofmester, Hr. Erik Krumedige, og Hr. Eskil Gøie, Riddere, forsendt til Kalmar, med Fuldmagt paa Kong Hanses vegne, til det Møde, som af de Svenske var berammet, hvor da paa vor Frue Nativitatis Aften blev oprettet den bekiendte ny Kalmar Recess eller Foreningens Fornyelse imellem de tre Nordiske Riger, att blive under een Herre og Konge. (Hadorph l.c. pag 318 Hvitfeld p. 976) Dette vigtige Gesantskab haver uden Tvivl været een af de sidste offentlige Forretninger, som Hr. Claus Rønnows Tieneste er bleven brugt udi, thi efter den Tid have vi hidindtil intet fundet om hannem i Historien.

1486 22. januar
Repertoriet 5828.  Orig. Fåborg bys arkiv. Afskr. fra 18. årh. Resens Atlas (Uldall fol. 186) IV 461. Afskr. fra 18. årh. Kall fol. 57. Afskr. af Vedel Simonsen uden kilde, men utvivlsomt efter ovenstående: Nationalmuseet, Vedel Simonsens saml. Pk XLI et læg VIII.
..skriver i margenen ud herfor Rønows.
Anders Swerkessen Præst og Kapellan i Degnes, Niels Lauritzen, Jens Bulger Raadmænd i Faaborgh, Per Skyttæ Borger og Bymand sstds. Sønd. før Povels Dag convers paa Degnes Kirkegaard paa Sognestævne "bedder" beskeden Md. Tørkeld Jenssen Borgemester i Faaborgh om et Sognevidne om, hvorledes Mosegaardh i Degnes kom under Hr. Claus Tønoros Værn og forsvar, efterdi at Gaarden henhører (!) Vor Frue Alters "wærie" sstds, har altid tilforn haft Mossegaardh i Forsvar, og Gæsteriet paa Vor Frues Vegne, siden han ar "bekreffuit" Vor Frue Alter til. Hvilket Sognevidne Tørkeld Jenssen fik og fremledte 8 Dannemænd: Niels Brandh, Oluff Konratssen, Swen Jenssen, Per Matsen, Jeppe Kaar, Per Ridderssen, Morten Kaar og Jeppe Povelssen i Degnes; hvilke vidnede, at det er dem vitterligt, at Bodild Nad, som Niels Nad ægte Husfru var, gik en Tid til Mattz Anderssøn i Nakkebøghe og vilde, at han skulde have forsvaret dem; da "trøste" han sig ikke det at gøre imod "borgemester" og Raad og Vor Frue Alters "wærie"; der Botild det fornam, gik hun til Hwidkilde en føje Tid "ther offer", at Hr. Claus Rønow havde begyndt at bygge der, og tog Husbondehold af Hr. Claus og af hans Embedsmænd, og siden den Tid har Hr. Claus og hans Fogeder og Tjenere altid gæstet i Mossegaardh og sat i og af, hvem dem har lystet, og aldrig de har hørt eller kan mindes andet, end "borgemester" og Raad og Vor Frue "alter wærie" i Faaborgh har altid haft Mossegardh i FOrsvar og sat i og af, hvem som dem lystede, og gæstet, hvem som deri har boet, føend den Tid, der "hans" Claus og Embedsmænd (!) og Tjenere har "weldh" dem til at gæste i den Gaard og haft ham siden i Forsvar med Vold imod deres "paaakning". Vore Indsegl er hængte for dette Brev. Datum etc.

Statut for St. Jørgensgaard af 1486.
Efter Manuskript i Karen Brahes Bibliothek (ved biskop Engelstoft)
Vi Karll med Guds Naade Biscop i Odensse, Gregorius Marsuin, Vor kieris Naadige Herris ombudsmand paa Nyborg, Hanns Andersen, Borgmester i Suenborg, Niels Mogensen, Hendrich Jensen, Peder Ebssen, Røyter Persen, Olluf Andersen, Madz .... och Maarten Verchmester, Raadmænd och Bymænd i samme sted, giørre Vitterlig, att Effter Vor Kierre Naadige Herris befalling, var vi forsamlet i Suenborg Raadstue dend fredag Nest Efter St. Ambrosii dag Aar Effter guds byrd McdLxxx Sexte om Nogen god och gudelig shiichning at shiche och sætte Mellem dennem som tillshichis och tillshichet Er, af fornte Vor Kierre Naadige Herre att verre forsuar till St. Jørgensgaard, guodtz och thiennere, som liger udenfor suenborg, Och de Brødre och sødshinde, som der indgiffuen Er och her Effter shiellig Jndgiffuendis Vorder, da Vi paa fornte Vor Kierre Naadige Herris fuldbyrd och Samtyche, Om Hans Naade saaledes (vil), haffue vi saa sat och shickit, først om Avlsgaarden, Mand kalder Brydegaarden til fornte St. Jørgens, att dend som fornte gaard besider och bruge shall, Hand shall aarlig giffue Sex Ørtte Byg till alle sødshindis Behoff och dertill Tiende, baade Kierchen och Præsten som aff Arrild haffuer veret Seduane; Thi att fornte gaard haffuer arild (altid?) giffuet Sex Ørtte Byg till alle Sødshindis Behoff, uden nu det stund Jees Persen haffuer hafft fornte gaard, doch hafde hr Claus Rønou, der paa hans Vegne, Med alle Sødshinde Villie och tilladelse och giorde dennem derforre aarlige fyllist och synderlige Villie, som de selffuer kundgiorde och tillstode for os fremdelis att det Landgilde Och Reentte, som alle var denne (Vordene?) och Thiennere giffue aarlige, der lige til fornte St. Jørgens, i Korn, Smør, penge, lamb, gies, høns och oldengielde hvad det heldst er, dett shall alt sammen shifftis tillige Mellem alle Sødshinde och Siuge och VIII karske Sødshinde, som shulle vordene och arbeide om all derris bierring. Item shall derris Præst aarlig haffue 5 MK. Penge for 3 Messer, hand shall sige for dennem i kierchen huer uge, vill hand och haffue En Sødshinde Deel Med dennem, da shall hand dend haffue for att hand er derris Sognepræst och shall giørre dennem Derris Sacra: och shall hand da giørre dennem Jntroit som Jt andet Sødshinde, der Jndgiffuis, som Præsten tilforn giortt haffuer. Jtem Er det Saa, att Nogen af de 8te Karshe, som shulle gange och færdes effter Guds Almisse paa alle derris Vegne, ere gifft och haffuer hustru och døer ....s Hustru, da shal hand Aldrig siden giffte sig Och ei heller i andre Maader leffue i noget u=qvemmelig leffuet, men leffue Reenliffuet, som Klostermend bør at leffue, iche shulle de siuge giffte dennem, om Nogen af derris fællig døe bliffuer, vden Nogen vil Dynis at leffue vdi Egteshab med dend Siuge. Jtem dend derris Ridesvend shall værre, dend shulle alle Sødshinde sielffuer Reise, och shall hand haffue tuende Sødshinde Lod, och derfor shall hand giffue Tienerne Mad och Øll och laane dennem huus, Naar de yde derris landgilde, och shiffte derris Reenntte och proviant Jmellem dennem, som først er Rørt. Jttem det giesteri, som Tiennerne shulle holde, der (det) shall (Den) nyde, som tillshichet er af vor Naadige Herre at verre derris forsuar, dog shall hand dennem ey forgieste, Meden huer Tienner, som det formaar och haffuer goed gaard, der effter shall holde hannem Tho Heste Thuende Tider om Aaret och de der Minder formaar, shulle holde hannem Tho Heste En tiid om Aaret och shulle dog Closters Bud holde Huus med Øll (d.e. holde med Huus, Øll) och Hestefoer, naar de farre effter guds Almisse. Jttem de Tiennere, som giffue frihedspenge, shulle inttet Arbeid giørre, och huilche iche giffue frihedspenge, de shulle gjørre den derris forsuar (er) et dagsarbeide i Rughøsten och To Dagsarbeide i Byghøsten och hielpe hannem med Vogn, naar han færdis till Thinge eller Andensteds i Closters Huerff och Ærinde. Shall och ingen udsættis af derris gaarde af de Mændene (Vordene?) och Thiennerne som liger till fornte St. Jørgensgaard vden Welling (redelig?) Shiell och med Lougen, och naar Saadant skee shal, da shal det skee med Ridesuendens och Kierche Vergens fuldbyrd och Samtyche, och shall der da nogen Minde giffues førre af nogen bollig eller gaard, som bliffuer sted bort, da shall hun verre Mulig, huilchen Minde eller Gaffue hand shall nyde, som er tilshichet af fornte Vore Kiere Naadige herre att værre derris forsuar. Jttem shulle de och haffue 3 laase for huer Kierche Bloch och for de giemmer, som de haffuer derris brefue och som liger (Privilegier?) vdi, och shulle derris breffue ey andensteds førris eller verre uden i Kierchen, och till de 3 laase shall den derris forsuar er, haffue een nøyll till En laas och Præsten En Nøyell till En laas och Ridesuenden med Kierche Vergen En Nøyell till den 3die laas, och shall ingen af disse fornte haffue magt at formene Ridesuenden och Kierche Vergen at gange i blochen, naar behoff giørris. Jttem shall till Kierchens Bygning och ornamenta, der offuer (sic) som kommer i baade blochene, Siellegaffue, tafflepenge och det pund Korn, som Findis till Kiercken af Brydegaarden, och hvis der till iche Behoff giørris, det shall shiftis och deraf shulle Ridesuenden och Kierche Vergen giørre Kierchens Proust aarlig Regenshab. Ittem shulle de och selffue for (forsee?) dennem med Heste och Vogn til at lade hendte Guds Almisse med Som dennem giffuis aff gott folch och shulle sielffuer besørge dennem forring till fornte Heste. Jttem er nogen, som plagede er af saadan udydiske Siuge, at de ey kunde værre blandt Karshe Menniske i de Herrett och de Eegen, som de lade samle guds Almisse, da shulle de dennem indkreffue och shulle de indkomme uden nogen gaffue och (er) der (det) i deris Magt och formue, da shulle de giørre dennem Jntroit som tilforn haffuer veret seduane. Jttem shal der och icke verre Karshe Sødshinde Jnttet uden 8te Karshe, som skulle gange effter de Siugis Begiering (Bjergning) och guds Almisse och de shulle haffue lige Deel och provent med de siuge som først er Rørt, och naar Sødshinde entten Siug eller Karsh afdøer, da shall all derris hoffuitlod bliffue ved Closteret och derris gods till alle Sødshinde behoff och ey affuis ud af Closteret. Er det saa att nogen Sødshinde sig forbryder, da shall hans brøde bliffue ved Sødshinde i Closteret, till alle derris behoff, forbryder och nogen Liffuet, da shall hand rettis till Sundtz Herridtz Ting och hans guodtz eller Brøde, som effter lougen er forbrøtt, shall bliffue till alle Sødshinde behoff. Jttem shall dend derris forsuar er paa vor kierre Naadige Herris Vegne ey forhugge eller forhugge lade eller forderffue Closters shoue och ey lade hugge i dennem vden Ridesuendens och Kierche Vergis Samtyche. Jtem shulle alle Sødshinde och huer serdelis baade Siuge och Karshe, huer dag effter att de kaldis Clostermend, læsse femten pater no: och Ave Maria betimelig dags for otte Sangs tienner (tiennest?) och ellers op paa Dagen for middag femten pater no: och Ave Maria for andre Tider och om Aftensangstienner (tiennest?) femten pat. no. och Ave Maria och bede till Gud for dem, dett sted først funderit och dennem dertill haffue patronerit, for alle dennem, der giørre dennem till gode, for Gudz (sic) och for alle Christen Sielle. Effter att alle disse fornte article varre opkast, læsst og aabenbare kundgiort for Errick Christenssen, som till shichet er af Vorris kierre Naadige Herre att værre forsuar till fornte St. Jørgensgaard och guodz, och for Michel Pouelssen, Reimert Madtzen och fleerre Sødshind, som varre fuldmegtig giorde af alle Sødshind paa derris Vegne, da fuldbyrdet och samtøgte de paa alle Sider fornte shichelsse och Artickle i alle Maade och nøgis dermed paa alle sider. Till ydermeere befeestning at dennem nøyedis paa baade sider i alle Maader som forshreffuet staar, da henge vi vorre Zignetter neden for dette breff. Datum anno et loco supradictis.


1486 lod biskop Rønnow sin fader, marsk Klaus Rønnow med stort følgeskab begrave i St. Hans kirke i Odense og lod lægge en gravsten over ham

(1486 Danske Magazin III p. 329 Claus Rønnow)
Aar 1486 da han (Claus Rønnow) efter ... indførte sin Grav-Skrifts Lydelse, er ved Døden afgangen, og i St. Hanses Kirke udi Odense begraven. Dette bekræfter ei alene Hvitfeld i disse ord ( Hvitfeld Bispekrønike p. 43) Aar 1486 døde hans (Biskop Carl Rønnows) Fader, Claus Rønnow, som hand hederligen lod begrave udi St. Hans Kirke, men endogsaa Cornelius Hamfort (Scr. Episc. Otton. udi Dan. Biblioth. Tom IX p. 447), naar han saa skriver: (Den latinske tekst udelades)Dansk oversættelse: Tre Aar derefter (efter 1483) mistede Biskop Carl sin Fader Claus, som var Marsk og Høvedsmand til Nyborg, en meget rig og anseelig Mand, og som havde meget at sige i Rigets Raad. Sønnen lod hans Lig, med et stort Følgeskab af Adel og næsten hele Odense Stad, begrave i St. Hans den Døberes Kirke, og satte hannem der et Monument.