Vester Skerninge og Ulbølle Sogne

| | | |
Håndskriftssamlingen Kall 377,40 II pag. 349 (Det kgl. Bibliotek)
Fyns og Lollands Stifter -Copier af beskrivelse over kirkerne og herregårdene i Fyns og Lolland af sognepræsterne til generalmajor og hofbygmester de Thura, forfattet 1755.

1, Hovedsognet kaldes nu Vester Skerninge og annexet Ulbølle, men et pergamentsbrev, som muligt nu er i Stiftskisten og tilforn har været i præstegaarden efter afgangne salig magister Vielands skriftlig endnu i præstegården værende beretning, bevidner, at hovedsognet tilforn har været Ulbølle og at præstegaarden, hvor nu Annexgaarden er, hvoraf præsten intet andet nyder end de 3 parter tiende, tilforn havde de al herlighed, men af Rødkilde :/ Gud ved qvo jure:/ frataget bemeldte pergamentsbrev som konfirmation, at Annexpræstegaarden i Vester Skerninge skal være herefter den rette præstegaard til præsten i disse 2 sogne, er givet af salig kong Frederik den Anden. Coldingshus d. 25. september 1573.

2, Vester Skerninge sogn har ej flere byer end den ene, som består af 20 hele gaarde og 12 halve gaarde og 30 huse, saa og en vandmølle.
Ulbølle sogn bestaar af Ulbølle by og Ulbølle Strandhuse, som har begge 30 gaardmænd, 9 halve gaarde og 22 husmænd

3, Sognenes tilstand er maadelig. Vester Skerninge kirke er vistnok bygget i de Papistiske Tider, men af hvem vides ikke- den er i en meget god tilstand - har et taarn, hvorpå ingen spir er.
Ulbølle kirke er og bygget i de katolske tider, som en del træbilleder bag alteret tilkende, men af hvem vides ikke.

4, Uden omkring bygningerne af Vester Skerninge og Ulbølle kirker findes ingen inskriptioner, men paa hvælvingen lige op imod koret i Vester Skerninge kirke staar malet: Frid. III Sophia Amalia 1656. Paa kalken til Vester Skerninge findes denne inskription: "Vester = Skierning Gregorius Canuti Kragius 1645." Han var provst og præst paa stedet i 36 aar.
I Ulbølle kirke er følgende mærkværdigheder.
 


1, Paa en ligsten ved alteret er denne gravskrift:
"Her under hviler ærlige og velbyrdige mand Knud Hvide af Rødkilde med sin kiære hustru frue Kirstine Tymens Datter med to af deres børn Sr. Knud Hvide og Jomfr. Karen Hvide. Gud give dennem en glædelig opstandelse etc. og døde Knud Hvide det aar 1537 og døde frue Kierstine det aar 1562.
Deres portrætter er udhugget i samme sten.

2. Paa  en anden sten i gangen denne gravskrift:
"Her under hviler ærlige og velbyrdige mand Jesper Friis med sin kiære hustrue Ana Hvide. Gud give dem en glædelig opstandelse etc. og deres portræt udhugget i samme sten.

3, Paa en anden sten denne gravskrift:
"Her under ligger begraven ærlige og velbyrdige jomfrue jomfr. Margaretha Friis Datter, som blev kaldet af Gud St. Jørgens Dag. Gud give hende en salig opstandelse Anno 1562.

4, Paa en stor ligsten opsat ved muren ved alteret denne gravskrift:
"Her under ligger begraven dend ærlige og velbyrdige mand Claus Uulfeldt af Rødkilde med sin kiære hustrue frue Margaretha Hvide. Gud give dennem baade en salig opstandelse etc. og  kaldede Gud Sr. Claus Uulfeldt 1566 og Margaretha Hvide 1595."
Paa samme sten staar adskillige vaaben
Stralendrob  Vaaben
Hoggen   Vaaben det aar 1573
Schinchel   Vaaben
Hvide   Vaaben
Bild    Vaaben
Kramdiker   Vaaben
Ulf    Vaaben
Rantzow   Vaaben
Santberg   Vaaben
Gruber   Vaaben
E.B. Pilgaard  Vaaben
Brøqker   Vaaben
Krumdieker   Vaaben
Basser   Vaaben 
 
Paa lysestagerne staar denne inskription: Claus UUlfeldt og Margrethe Hvide med deres vaaben og aarstal 1579.
Paa alterbægeret staar skrevet med fulde bogstaver Margrethe Friis Henrichsdatter og Anna 1575.
Paa den store klokke dette vers
Dum trahor audite, voce vos ad gaudia sancta
past: loci Georgio Canuti Kragis et diacono
Johane Claudii et ædilob: Johanne Petri et
Magno Georgii Baltazar 1652.
Paa et ornament ophængt paa muren staar denne skrift.
"Her ligger begraven ærlige og velbyrdige fru Margrethe Hvide, Sr. Claus Uulfeldts efterleverske, og var Slr. Knud Ottesens datter til Rødkilde, og kallede Gud hende paa Torpegaard d. 17de juny 1595. Gud give hende en glædelig opstandelse etc.
Paa prædikestolen staar Georgius Kragius PL 1650 og de 4. evangelister
Paa et røgelseskar denne skrift. [computeren kan desværre ikke skrive runeskrift!!]
Kirkerne kaldtes nu Vester Skerninge og Ulbølle kirker og vides ej at have haft andre navne.
I Vester Skerninge sogne er ingen herregaard, men i Ulbølle en kaldet Rødkilde, bestaaende af bindingsværk, og det meste jord til gården er  ? - bøndergaardens grund og jordskyld.
Her findes ingen sundhedskilder enten fra de Papistiske tider eller vore.
Af stene som er opgravet af jorden har jeg 3 som giver en ide om stridshammere, agere? gjorde med menneskers hænder - fundet 6 til 7 alen dybt i jorden.
      test: Lauritz Chruchow