Øster Skerninge og Hundstrup sogne - Om kirkerne og deres antiqviteter 1706-07

| | | |
Om kirkerne og deres antiqviteter 1706-07, Topografisk Samling, LAO
Transkribtion af Hans Nørgaard

Øster Skerning og Hundstrop

Øster Skierninge Kircke
Ved Øster Skerninge Kirche finder jeg ey noget, som er værd af antiqvitet at remarqvere. Een af mine formænd hr Eggert Christensen har shrefven ao 1634 at St. Morten her shulde været patron, og kirchen sub papatu haft nafn effter ham, men anden beviis der paa seeis her ingen.

Her er og ej noget, hvor af mand kunde have undrettning om kirchens alder, eller indviielse, hvad tid eller ved hvem dend shal være forrettit. Her findis ingen epitaphia, eller inscriptiones paa liigsteene, uden een, ofver hr. Bagge Jacobsen, biscopens mag: Jacob Madsøns søn som var præst her til sognet og døde ao 1620, og en herredtz fogets Lars Ullemoses, som døde ao 1664.
Eet sted viises endnu her uden for byen, hvor mand vil sige kirchens grundvol først at hafve været anlagt, men bygningen effter den tids superstition, forflyttet til det sted, der dend endnu staar paa, formedelst adskillige tegen, mand seer dog sammesteds hverchen grundvol, eller andre rudera, stædet ligger aaben og udyrchet, kaldis endnu, gamle Kiærgaard, ingen antager sig det til nogen brug, ej heller er synt, nogen der at hafve været begrafven.

Hospital veed mand ej her nogen tid har været.
Pilegrims færd og rejser kand vel hafve været privilegeret til dette, som andre til kircher conserverede stæder, endog breve og beviis der paa er bortkomen.

Altar = taflen her i kirchen seeis paashreven, at Povel Pedersen Raadmand i Svenborg har ladet dend giøre paa kirchens bekostning, ao 1599 som og accorderer med kirchens gamle regenshab for samme aar i hvilchet dends bekostning opføres 34 dlr 10 shll. Denne mand har og ladet predichestolen giøre ao 1594 og sætte præstens hr Søren Jørgensens nafn paa, kostede, effter regenshab, 24 rdr 3 (mark) 14 (skilling)
Messe =hagelen af grøn fløyel, meget gamel, som tilforn har til anden brug, seeis ej noget aarstal eller vaaben paa, men allene 5 bogstafver T:G:I:B:H, betegner Thomas Galscÿtt, Ingeborg Brochenhus, hvilche adelige personer har foræret dend til kirchen, da de boede her i sognet paa en stor bonde gaard, kaldet Holm, som nu er til ryttergodtzet.

Kalch og dish var for min tid ichon af tin, som og findis optegnet i herredtz bogen anno 1576 men blef ved min ankomst ao 1678 gifvet her til kirchen af sølf forgylt, med aarstal og de Kaasers og Banners vaaben paastuchen, og der ved, R:K:J:B er Rudbech Kaas og frue Jytte Banner, der da boede paa Lindshov og forærede det til guds huusis ære.

Høyædle Frederich von Ahlefelt hans kongl majest. obriste ved det fyensche national regiment, gav, af discretion, et par smaa sølf lysestager til denne kirche,d a hand boede paa Lindschov, førend hand fich Norschov i possession, inscription paa dem er: Dr. Ahlefelts Vaaben og 3 bogstaver F:V:A: uden aarstall.

I taarnet henger ichon een kloche: Inscriptionen paa dend har jeg formedelst vanshelig opgang der til, ey kundet læse, jeg finder ellers i et gamel kirche regenshab omstændiglig indført ao 1608 d. 7 marts at dend er omstøbt af Christopher Kaare i Slagelse, veyer fire schippund 6½ lisspund. Dend gamle kloche derimod vejede ichon 4 skippund ringer 2 lisspund, og for hver shippundet omstøbt var accorderet med ham om 10 dr, saa kirchen blef hannem shyldig penge 83 rdr, af hvilchen summa sogne mændene self betalte 23 rdr.

Hundstrup kircke, annex til Øster Skierninge

Fra Hundstrop, som er annex til Øster Skierning, dog det ligger i Sallinge herret er ej heller at referere det som i de foreshrefne og begierede puncter kunde være de gode herrer til fornøyelse, indtet er om kirchens alder, eller indvielse ingen epitaphia, eller inscriptiones af nogen sær estime.

Ved altaret under choret, har i en liden aaben begrafvelse, vært nedlagt nogle adelige liig, Klaus Brysches, og Knud Billes, som har beboet Flintholm en liden herregaard i Hundstrop og begge successive haft til ægte, frue Birte Banner, hendis legeme ligger der endnu i samme begravelse heelt og uforraadent, enddog hun har været død i 115 aar, thi mand har viss undrettning, at biscopen mag: Jacob Madtzen holte liigpredichen over hende ao 1591, men at hendis liig og liig klæder endda laae u=fortærede, blef først seet, da dend svenske feide begynte ao 1658 og fienden i haab til bytte sønderslog liig kisterne.

Denne frue Birte Banner og hendis mænd har i meget beneficeret kirchen: Paa en forgylt kalch af sølf for communicantibus seeis saadan opshrift: tenne kalch lodt Klaus Brysche och fru Berete Banner gyøre, og 1563 haver de dem betent, og ham til Hundrop kirche lent.

Paa de 3 øverste kirche vinduer findis adelige vaaben og nafne. Paa det 1ste i choret er de Bryschers vaaben med inscription Klaus Bryschis ferne, shal være hans fædrene vaaben.
Paa det 2det de Banners vaaben, med inscription: frue Birte Banners ferne.
Paa det 3die de Billers vaaben med inscription: Knud Billes ferne.

Aarstal findis ej hos shreven, men i de gamle kirche regenshaber findis disse vinduer indførte ao 1591 at de til een ihukomelse ere gifne, og kirchen uden bekostning af disse adelige personers liberalitet indsatte tillige med altar tavlen, hvis inscription er denne.
tenne taule hafver erlig og velbyrdig mand Knud Bilde til Lindved met sin kiære hustrue, erlig og velbyrdig frue Beride Banner til Flintholm givet til Hundstrup kirche ao 1590.

Paa de 3 øverste stole i kirchen som hører Flintholm til, ere adelige vaaben og nafve. Paa dend 1ste de Bryskers vaaben med inscription Klaus Brysche 1566, paa dend 2den de Banners vaaben, med inscription: Berride Banner 1566.