Eskilds Kilde ved Syltemae Ådal

| |

Hans NørgaardHans Nørgaard

Af Hans Nørgaard 

Stighovedgård i Øster SkerningeStighovedgård i Øster Skerninge

 Her springer Eskilds kildeHer springer Eskilds kilde Syltemae ÅdalSyltemae ÅdalNår man vandrer af naturstien langs den fredede Syltemae Ådal kommer man tæt forbi Eskilde Kilde. Kilden springer fra den skovklædte skråning "Stiehoveds Have", tilhørende Stighovedgård, matr. nr. 3a, i Øster Skerninge, på den østlige side af åløbet, og er således ikke umiddelbart tilgængelig fra naturstien.

I gammel tid gik der en sti fra Stighovedgård til haven, men denne er nu nedlagt, så stedet i dag er ret vanskeligt tilgængeligt. 

 

"Stiehoveds Have" i Øster Skerninge"Stiehoveds Have" i Øster SkerningeStiehoveds Have omtales allerede i en præsteindberetning fra 1572, som et skovmål hørende til Øster Skerninge Præstegård, men stedet har utvivlsomt også på den tid været et yndet udflugtsmål for egnens beboere.

 

 

 

Eskilds Kilde i Øster Skerninge:  Kilde: "Efterretninger over Øster Skierninge og Hundstrup Sogner" 20/1 1769. Topografisk Samling, LAOEskilds Kilde i Øster Skerninge:  Kilde: "Efterretninger over Øster Skierninge og Hundstrup Sogner" 20/1 1769. Topografisk Samling, LAO

 Åmarksvej i Øster Skerninge 1806Åmarksvej i Øster Skerninge 1806Hosstående præsteindberetning er den eneste gang de skriftlige kilder, lader formode, at vi her har at gøre med en helligkilde. Men det fremgår af  indberetningen, at der på stedet var tydelige spor efter syge og svagelige personer, som havde søgt helbredelse ved kilden i form af gammelt aflagt tøj, samt at kilden besøgtes ved "St Hans Dags Tiider".

Ifølge Dansk kulturhistorisk opslagsværk kendes der i Danmark omkr 600 helligkilder, hvis vand er blevet tillagt helbredende kraft, og henved 50 hellige træer, hultræer som man har brugt at kravle igennem for at slippe af med visse sygdomme. Efter dette genfødselsritual var det mange steder skik at efterlade et stykke tøj på træet (heraf betegnelsen kludetræ).

På sankthansaften var heksene særligt aktive, og folketroen kendte mange afværgende traditioner mod deres onde anslag. Det var således brug at ståle markerne, dvs. anbringe knive, sakse og lign. jern- og stålgenstande i jorden; også døre ståledes for at hindre det onde i at komme ind i husene: Kviste af røn havde samme virkning, bedst hvis der var tale om flyverøn, dvs røn groet frem af frø, der havde haft held til at spire i en mursprække eller som snylter på f.eks. pil. De gode kræfter var dog også særligt virksomme denne aften og nat, specielt lige efter midnat. Nattedug kunne samles og gemmes til bekæmpelse af sygdomme, ligesom helligkildernes vand kunne helbrede mange sygdomme. Det var også alm denne nat at indsamle husløg og sankthansurt, sidstnævnte for at lade den gro under husbjælken og siden tage varsler af dens vækst.

DFS 1993/025. Siegfred Svanes samling vedr. danske helligkilder. 16 ks, 1976-91.
Heri nogle tusinde billeder (negativer og positiver), ordnet topografisk. En mindre del er udtaget til billedarkivet (bnr. 11260-11396).


Transskription af præsteindberetning anno 1769

"I Aamarken er en steendysse, hvoriblandt er et alter, hvor der efter gl. beretning foregives en kiæmpe at være begraven. Strax ved denne steendysse er en liden indhegning paa præstegaardens grund, som kaldes Stiehoveds hauge, i hvilken er en liden kilde, som kaldes Eschilds kilde, hvis vand er af en særdeles klarhed og smag, fremfor andet vand deromkring. Kilden har sit udspring fra en bakke, som gaaer tverdt igjennem haugen, og kan man ved levninger af klude og pjalter erfare, at der ere de, som ved Sct. Hans dages tider betiener sig af vandet".

Eskilds kilde er medtaget i Siegfred Svane: Danske Helligkilder og Lægedomskilder (1984), s. 135.