Holme kloster - Rantzausholm og nu Brahetrolleborg

| | | | | | |

Abbed med stav og bog - Holme KlosterAbbed med stav og bog - Holme Kloster Abbed med stav trædende på drage - Holme Kloster 1527Abbed med stav trædende på drage - Holme Kloster 1527 BrahetrolleborgBrahetrolleborgBeskrivelse efter Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Brahetrolleborg sogn, s.747fff. 

Cistercienserabbediet Holme kloster (*1175 Insula Dei, 1281 Holm, *1286 Holmæ) var et datterkloster af det fra Citeau 1144 stiftede Herrisvad kloster i Skåne. Traditionen (Colbaz- og Rydårbøgerne) sætter året for grundlæggelsen til 1172; 1175 eksisterede det i alt fald; thi da bekræftede dets abbed hr. Thomas et kgl gavebrev. Efter en senere tradition skal klosteret oprindelig have ligget ved et fiskerigt kær (piscina Suenonis), men flyttedes derfra 1247. Efter en anden senere tradition afbrændtes klosteret 1243. Det bar på latin navnet Insula Dei (Guds ø); dets middelalderhistorie kan i det hele taget kun sparsomt belyses, idet klosterarkivet er gået helt tabt. Muligvis står kongen bag dets grundlæggelse. 1263 nævnes abbed M. af Holme kloster sammen med andre cistercienserabbeder i Rom. 1291 betænktes det i et testamente. Der kendes kun få navne på abbeder i Holme kloster: 1286 Oluf, 1418-20 Ingemar, 1447 Jakob, 1453 Mads, 1475 Peder, 1489-1500 Tue, der sikrede klosterets besiddelser ved et låsebrev, og Thomas Lavrendsen, vistnok klosterets sidste abbed, 1527. Klosteret havde et betydeligt jordtilliggende (især rigt på skove) under sig i et eget birk, nævnt 1498. 1513 fik Peder Brockenhuus borgeleje i klosteret, 1531 stadfæstedes dette, så længe han var hofsinde.

Ved reformationen kom Holme kloster under kronen og pantsattes allr. 1538 til Clement von der Wisch (+o. 1546) og hans arvinger, der dog skulle sørge for munkenes underhold, men være fri for borgeleje. 1539 pantsattes det til Christoffer Johansen Lindenov til Fovslet (+1585), og klosteret synes nu forladt af munkene. 1541 afhændedes det til rigsråden Jakob Hardenberg til Hvedholm, der døde allr. næste år, hvorefter Holme kloster tilfaldt enken Sophie Pedersdatter Lykke (+o 1570, der mod skødets bestemmelser ikke holdt godset ved lige og bl.a. nedrev huse i klosteret og nedbrød gårde. 1551 fratog kronen hende Holme kloster mod udbetaling af de 42.000 mk. lybsk, hendes husbonde havde givet for gård og gods. Næste år dømtes hun til at erstatte den i hendes og hendes mands tid skete forringelse; bl.a. var mange af klosterets prydelser og billeder bortkommet.

Derefter fik rentemesteren Eskild Oxe til Løgismose (+1563) Holme kloster som len og havde det - 1552-54 sammen med Sallinge herred - indtil 1558, da han måtte afstå det til fordel for dronning Dorothea; i hendes tid var Frands Brockenhuus (+1569)Frands Brockenhuus (+1569)rigsråden Frands Brockenhuus til Brangstrup foged på Holme kloster. 1566 fik statholderen i Holsten Henrik Rantzau (+ 1598)Henrik Rantzau (+ 1598)Henrik Rantzau (+1598) tilladelse til at indløse lenet med henblik på senere køb; endelig skødedes 1568 Holme kloster, der derefter skulle kaldes Rantzausholm, med tilliggende bøndergods for 55.000 rdl til Henrik Rantzau, hans hustru Christina v. Halle (+1603) og deres arvinger, således at godset skulle gå udelt i arv til én person af ægteparrets efterkommere på sværdsiden og først efter dennes uddøen til spindesiden.

 

 

 

 

Rantzausholm 1590Rantzausholm 1590Efter Henrik  Rantzaus død 1598 tilfaldt Rantzausholm hans søn, rigsråden, senere statholder på Københavns slot Breide Rantzau (+1618), derefter hans søn senere generalkrigskommissær Cai Rantzau (f. 1591 på Rantzausholm), der døde allerede 1623, og så hans halvbroder rigsråden, statholder på Københavns slot, sen. rigshofmester Frantz Rantzau (druknet 1632), der 1631 efter ansøgning fik fri dispositionsret over godset, men ikke nåede at benytte den, hvorfor Rantzausholm tilfaldt hans broderdatter fru Sophie Rantzau, gift med hr. Laurids Ulfeldt til Egeskov (+1659).

 

 

 

Da hun døde barnløs 1635, kom godset til moderen fru Anne Lykke, kendt for sit letfærdige forhold til den udvalgte prins Christian (V), men fra 1629 gift med rigsråden Knud Ulfeldt til Hellerup (+1646). Da hun døde 1641, arvedes Rantzausholm af broderen Frands Lykke (+1655), der ejede i alt 12 herregårde; han overlod senest 1646 gården til sin sønCai Lykke +1699Cai Lykke +1699 Kaj Lykke (+1699), hvis ridefoged var Peder Børting, som efter sin afsked angav sin herre, der samme år ved højesteret dømtes fra ære, liv og gods.

Alt hans gods inddroges derefter af kronen, som 1664 for 19.301 rdl. skødede Rantzausholm og Brændegård med birkeret - i alt 227 tdr. hartk. - til den bekendte Christoffer GabelChristoffer GabelChristoffer Gabel (+1673); allr. 1667 kom alt dette gods ved et nyt mageskifte igen under kronen, som næste år skødede Rantzausholm og Brændegård mv. (252 tdr. hartk., der 1670 i nyt mageskiftebrev nedsattes til 120 tdr. hartk.) til fru Birgitte Trolle til Krumstrup, enke efter Manderup Brahe til Torbenfeld (+1666), siden en af Griffenfeldts veninder ("agerhønerne"); hun blev 1672 optaget i friherrelig stand og Rantzausholm oprettet til baroniet Brahetrolleborg m. succession for hendes evt. livsarvinger og for hendes broder Corfits Trolle til Sandholt og Steensgård og dennes ægte descendenter.

 

 

Hovedgården Rantzausholm fik nu navnet Brahetrolleborg. Efter den nævnte broders død 1684 fik hun samme år ret til at vælge, hvilken af hans to sønner der skulle succedere. Ved hendes død 1687 på Brahetrolleborg overtog da den ældste af dem, den humane Fr. Trolle baroniet; han lod bl.a. oprette skoler på godset og endnu bestående skolelegater, men døde allerede 1700 på Brahetrolleborg uden livsarvingerr. Hans enke Anna Cathrine Walkendorff (+1719) fik Brændegård som enkesæde, mens baroniet tilfaldt hans yngre, åndssvage broder Niels Trolle (friherrepatent 1701), der døde 1722 på Brahetrolleborg, hvorefter lenet faldt tilbage til kronen.

Conrad greve Reventlow (+ 1708)Conrad greve Reventlow (+ 1708)Da dette længe havde været forudset, havde storkansleren Conrad greve Reventlow allr. 1700 af kongen fået ekspektancebrev på baroniet, og dette stadfæstedes efter hans død 1708 for hans ældste søn Chr. Ditlev greve Reventlow, der 1722 indsattes i besiddelsen af baroniet. Den nye besidder, der efter faderen havde arvet grevskabet Reventlow (i Sønderjylland) og siden oprettede grevskabet Christiansborg (Kristianssæde) på Lolland, overtog et udpint og forfaldent baroni, der skulle være arveligt i mandslinien og bestod af Brahetrolleborgs hovedgårdstakst hartk. ager og eng 99 1/4 skov 22 1/4 tdr, mølleskyld 3 tdr. og tiender 77 5/8 tdr., (m. kirke- og skolegods) hartk. ager og eng 489 3/4 tdr., skov 45 1/2 tdr., mølleskyld 2 tdr. og tiender 184 3/4 tdr., ialt efter 1688-matriklen 951 tdr. hartk. Han og hans ægtefælle, den energiske, men forhadte Benedicte Margr. Brockdorff (+1739), enke efter den rige Jørgen Skeel til Gl. Estrup m.v. (+1695), arbejdede for godsets opkomst, bl.a. ved tilkøb af bøndergods. Deres søn senere gehejmekonferentsråd, stiftsbefalingsmand Conrad Detlev greve Reventlow, gift med Vilhelmine Augusta prinsesse af Slesvig-Holsten-Nordborg-Pløen (+1749), boede 1732-39 på Brahetrolleborg, hvor han anlagde en stor have og overtog efter faderens død 1738 baroniet sammen med grevskabet Reventlow og stamhusene Frisenvold og Krenkerup; i hans tid virkede Frederik Bagger (+1791), senere ejer af Julskov, dygtigt som hushovmester, birkedommer og godsadministrator. Ved lensgrevens død 1750 arvedes baroniet sammen med grevskabet Reventlow og de ovennævnte stamhuse af den eneste overlevende søn Chr. Ditlev greve Reventlow (+1759), der kun efterlod sig en datter Juliane Frederikke Christiane Reventlow (+1793) (senere gift med preussisk statskansler Carl August fyrst Hardenberg (+1822); hun arvede de to stamhuse, Baroniet og grevskabet Reventlow kom derimod til besidderen af grevskabet Kristianssæde, assessor i Højesteret, senere gehejmekonferentsråd Chr. Detlev greve Reventlow, der tilbragte sine sidste år før sin død 1775 på Brahetrolleborg.

Johan Ludvig ReventlowJohan Ludvig ReventlowHans 3. og yngste søn, senere kollegiedeputeret Johan Ludvig greve Reventlow, der 1778 ægtede Sybille Schubart, arvede baroniet; han var opfyldt af tidens følelsesfulde humanisme og ivrig for folkeoplysning (1783 reglement for skolerne på Brahetrolleborg); han lod 1777 bønderne brænde træhest, gavestok olgn., indførte 1788 arvefæstet for 88 (af godsets 110) gårde og for 97 huse med jord og afskaffede samtidigt hoveriet. Hovedgårdsdriften ved udenlandske forpagtere bragte ham, der i nogen grad manglede økonomiske sans, store tab, hvorfor hugsten i skovene forceredes. Efter hans død 1801 tiltrådtes baroniet af sønnen Detlev Chr. Ernst greve Reventlow, i hvis tid forstmanden Johann Carl Vincentz Oppermann (+1861) som baroniets skovrider udvidede og forbedrede skovene.

1815 besøgte Frederik VI Brahetrolleborg. 1820 nedsattes en så kaldt arrangementskommission til ordning af baroniets finanser. Da grevens ægteskab med Charlotte Dorothea Josephine Christiana komtesse Schimmelmann (+1852 på Brahetrolleborg) var barnløst, tilfaldt baroniet ved hans død 1854 på Brahetrolleborg hans farbroders sønnesøn kammerherre, senere gehejmekonferentsråd Ferdinand Carl Otto greve Reventlow (+1875), der 1851 havde arvet grevskaberne Reventlow og Kristianssæde; i hans tid omlagdes haven. Hans søn senere hofjægermester og kammerherre Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard greve Reventlow overtog 1875 fra faderen de to grevskaber og baroniet, som han besad til dets overgang til selveje 1924. Det bestod da af godserne Brahetrolleborg, Sølyst, Egneborg, Høbbet og Brændegård, i alt ca 347 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord 161 tdr., indtaget til skov ca 178 tdr., bøndergods ca 8 tdr., i bankaktier 9400 kr., i fideikommiskapitaler ca 898.000 kr. Skovarealet udgjorde ca 3000 tdr. land. Ved overgangen til fri ejendom betaltes i afgift til staten i henhold til lensloven 1.400.000 kr., til successorerne hensattes 1.678.747 kr. Samtidig afgaves der jord til rådighed for staten fra Egneborg og Høbbet. Brahetrolleborg gods ejedes derefter af den hidtidige besidder som fri ejendom indtil hans død 1929, derefter af enken Lucie Marie grevinde Reventlow, . komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow. Godsarkiv på LAO.

BrahetrolleborgBrahetrolleborgBrahetrolleborgBrahetrolleborgBrahetrolleborg set fra sydøstBrahetrolleborg set fra sydøstBrahetrolleborg - fra vestBrahetrolleborg - fra vestBrahetrolleborg ca 1914Brahetrolleborg ca 1914BrahetrolleborgBrahetrolleborgHovedbygningen består af tre sammenbyggede nu pudsede fløje, hvortil kirken slutter sig som en fjerde fløj, den nordre;

 

 

 

 

 

Brahetrolleborg - østfløj m. tårn og sydfløjBrahetrolleborg - østfløj m. tårn og sydfløjklostergården (fratergården) har dog været åben mod nordvest, men muligvis lukket af en mur. I gården findes en kopi af Brahetrolleborg - kopi af klosterbrøndBrahetrolleborg - kopi af klosterbrøndden gl. klosterbrønd, rejst efter en model i Clunymuseet af arkt. V. Dahl. De bevarede tre klosterfløje var bygget i to stokværk af store røde mursten og går tilbage til 1400t. I østfløjens midtparti findes endnu i det nederste stokværk hvælvede pillesale, og muligvis har alle fløjens rum haft hvælvinger; her har bl.a. klosterets kapitelsal været. I den vestlige fløj er den sydlige del af nederste stokværk dækket med to rækker spidsbuede krydshvælvinger, i alt otte fag; pillesalen sydligst i fløjen, der blev rest. 1920 var klosterets refectorium (spisesal). De hvælvede kældre med den opr. brønd viser, at vestfløjen har været klosterets økonomifløj; sydfløjen, der er den ældste, har i den vestlige del krydshvælvede kældre, rest. 1919 under Nationalmuseets tilsyn. Over den nordlige dør på vestfløjens østside lod Henrik Rantzau indmure en endnu bevaret tavle med en latinsk indskrift, der i oversættelse lyder: "Rantzauernes og Halle'rnes våbener. Henrik Rantzau, Johans søn, Breides sønnesøn, Cais sønnesønnesøn, købte under den otteårige svenske krig for sig og sine arvinger, slægt og efterkommere denne gård med omliggende byer af Frederik II, konge af Danmark og rigets herrer og lod den kalde Rantzausholm år 1568 i hans 43. år.". 1585 ombyggede Breide Rantzau den søndre fløj; over døren til midterindgangen er en endnu bevaret tavle med inskriften: "Breida Rantzow - Sophia Rosenkrans 1585", under navnene begge familievåbener. Kai Rantzau lod 1620 et tredie stokværk sætte på østfløjen, der fik indkørselsport og to ottekantede tårne, det ene på det sydøstlige hjørne, det andet midt på vestsiden inde i gården; senere forsynedes de med kuppelformede spir; et senere nedrevet firkantet trappetårn stod i hjørnet mellem sydfløjen og vestfløjen.

1768 blev hovedbygningen underkastet en hovedrestaurering, og over porten opsattes følgende indskrift: " Anno 1768 da inden og uden her paa bygningerne en hoved reparation blev bekostet"; under indskriften Reventlowernes og Holsteinernes våben. 1870 opførtes langs indersiden af østfløjen en arkade med en overdækket gang og et trappetårn i gårdens sydøstlige hjørne (arkt. Wienberg), og samtidig blev bygningerne genstand for en yderst hårdhændet restaurering. På Brahetrolleborg findes en del familie- og fyrsteportrætter, og i "Dronningens stue" findes møbler, der har tilhørt dronning Anna Sophie.

Gravene mellem borggården og ladegården er delvis bevaret mod nord og øst. Klosterets ladegård lå øst for klosteret; Brahetrolleborg LadegårdBrahetrolleborg Ladegårdden nuværende ladegård opførtes 1655 af Kaj Lykke. Brahetrolleborg Ladegård - gavlen på kostaldenBrahetrolleborg Ladegård - gavlen på kostaldenPå kostaldens vestlige gavl ses endnu hans våben med lykkehjulet og årstal 1655; den nedbrændte delvis 1900, men da var renæssancegavlene og porttårnet for længst nedrevne. Efter branden genrejstes ladegården af arkt. V. Dahl med benyttelse af gl. tegninger. Over ladegårdens indkørselsport er indsat en sandstenstavle med følgende indskrift:

"Den tredie Friderich for landet monne raade,

Kai Lycke bygged mig, fuld-god i alle maade 1655

Der jeg ved himmels ild en qwæld blev ramt med vaade,

jeg rejstes op afny, hors, qwæg og sæd til baade.

C.E. Reventlow 1901".

Et prospekt af Brahetrolleborg fra 1590 viser, at der øst for gården var en lang smal have, hegnet af stakitværk. Den nuværende have og park blev anlagt efter 1831 i engelsk stil af gartner J.C. Eltzholtz, og senere blev lystskoven omdannet til en park, og mølledammen, der bugter sig gennem haven, blev reguleret og oprenset; parken er kendt for sine smukke plæner, broer og mange sjældne og fritstående træer. Ved haven ud mod landevejen blev 14. september 1888 afsløret en Mindestøtte for Johan Ludvig ReventlowMindestøtte for Johan Ludvig Reventlowobelisk med portrætmedaillon af Johan Ludvig greve Reventlow på 100 årsdagen for udstedelsen af arvefæsteskøder til 15 af godsets bønder.