Bøndernes forhold i Nyborg amt 1772

| | | | | | |

Odense Adresse-Contors Efterretninger 3.1. 1772 - forsiden til den første udgave af en fynsk avisOdense Adresse-Contors Efterretninger 3.1. 1772 - forsiden til den første udgave af en fynsk avisEfterretning angaaende Nyborg Amt. - Dette amt er den tredie deel af Fyens land, grunden er meget god og frugtbar, skove er der meesten overalt til fornødenhed; fiskeriet i beltet drives vel nogenledes, men kunde forbedres; og var at ønske, nogle formuende vilde paatage sig at befordre samme. Derimod haves ei mangel paa fersk fisk formedelst de mange aaer, bekke og fiske-damme.


Bønderne i disse fire herreder ere i temmelig god stand, omendskiønt de allerfleeste giør hoverie; Bonde-byerne ere store, og fast ligesaa mange huusmænd som gaardmænd i hver bye, saa det vil neppe blive mueligt at vente, at ejendommene kan nogen tid vorde udskiftet,at hver bonde kunde faae sin ejendom for sig selv i 1 a 2 kaabler, som i Jylland, siden saa mange familier af huusmænd vilde derved tabe deres ophold. Udyrket ejendom skal der ikke findes, og landmaalingen er temmelig nøje afpasset, saa det ikke synes, at dette amt kunde forbedres videre, end om bønderne kunde ved præmier formaaes til at forbedre deres frugt-haver, humle-haver og bie-auling, som deres formænd har været meere flittige til at forbedre end de nuværende; kløver og pateter kunde og meget hielpe dem, om det kom meere i brug.

Bønderne ere ellers i dette amt meget stræbsomme og flittige; men om det er tienligt, at give dem formeget deres frihed, viser de nu værende tiders omstændigheder, at det neppe vil udfalde efter ønske. Vist er det, at man ej kan erfare synderlig forskiel paa bøndernes tilstand i dette amt, frem for Odense amt, hvor de fleeste har været rytter-bønder og nu selv-ejere, de sidste vil tiden lære, om de længe kan redde sig, da disse selvejer-bønder har kiøbt sig selv meget dyre, maa betale høje renter, og de tvende sidste aaringer havt maadelig aufling, ja til deels qvæg-sygdom, disse have ingen hielp, som hoverie bøndernes skiebne bliver, som i Kong Christian 5tes og Kong Friderich 4des tid, da de maatte begive sig under herregaardene, og de, som ej laae herregaardene beleilige, bleve øde, hvor af endnu findes en stor deel i Mors, hvis bøndergaarders ejendomme endnu ere øde, og drives imod skatternes betaling af næstliggende beboere.

Dette Nyeborg amt har ellers den lykke, at, omendskiønt fast alle bønder giør hofgierning, ere de dog i god stand, som, efter al formodning, kommer deraf, at meesten alle proprietairerne ere boende selv paa gaardene, og kan stedse have et vaaget øye med bonden, hielpe ham, samt, naar bonden er lad og doven, da holde ham til arbeide; thi det er en betydelig sag for bonden, naar husbonden er fraværende, eller og hosbonden ej forstaaer, at dirigere godset, der dependerer alle ting af fogeden og forpagteren, hvilke ere to betydelige personer for ejeren og bonden;og ofte ej alene befordrer bondens ødeleggelse, men endog den fraværende ejer, over deres forhold, ofte nødes til at sælge; Derimod har man mærket, at naar enten foged eller forpagter selv bliver ejere af et gods, bruger de al forsigtighed og indretninger til bondens velgaaende, og bliver de beste proprietairer; hvoraf erfarenhed lærer, at det er en høj nødvendig sag, at den, der ejer jordegods, bør være selv nærværende, stedse at undersøge enhver bondes opførseel og omstændighed, samt hielpe ham, naar detbehøves, i manglende fald, giør ejeren en slet regning.

Redaktørens efterskrift: Jndsenderen af dette, som ej har tilladt sit navn bekiendtgiort, takkes herved offentlig og ærbødigst.

Trykt i det første nummer af Fyns Stiftstidende 3.1. 1772 (Odense Adresse Contoirs Efterretninger)