Skomager Georg Rasmus Sparvath, Lunde

| | | | |

Dannevirke rømmes 1864Dannevirke rømmes 1864Stenstrup- Lunde sogneforstander skab 7.3. 1864Stenstrup- Lunde sogneforstander skab 7.3. 1864Stenstrup- Lunde sogneforstander skab 7.3. 1864Stenstrup- Lunde sogneforstander skab 7.3. 1864Sønderborg d 30.3. 1864

Deres høiærværdighed vil ikke tage mig ilde op, at jeg, skjøndt jeg er dem ubekjendt, privat henvender mig til Dem for at henlede Deres opmærksomhed paa en mand i sognet, der i dette øieblik kæmper fædrelands sag. Hans navn er Sparvath. Det vil være Deres høiærværdighed bekjendt, at han er skomager og eier et lille sted med omtr 20 skp land i Steenstrup by.



Naar han er hjemme kan han erhverve hvad der behøves til hans eget og familiens udkomme, men paa grund af sin tjeneste ved hæren er det ham umuligt at bestride udgifterne ved jordens drift og renterne af de i eiendommen staaende 700 rdl private penge. Tiltrods herfor paalægges der ham yderligere byrder. Det er sagt ham, at han ikke kunde slippe for fattigskatten, og at han desuden maatte yde bidrag til tjenesteheste. - Han har gjennem andre henvendt sig til enkelte af sogneforstanderskabets medlemmer, af hvilke et har svaret ham, at han kunde laane. Selv har han ligesaalidt som jeg kunnet see andet i dette svar end en simpel afviisning under en nogenlunde human form. Han har heller ikke misforstaaet meningen; thi et andet medlem, hvis navn, Jens Larsen, fortjener at kjendes, har svaret ham reent ud, at han kunde sælge.

Det er ligesaa sørgeligt som forbausende, at der under det almindelige udtryk af fædrelands sind og deeltagelse for dem, der kæmpe, skal høres ord fra et udvalg af mænd, der lyde paa en saa høi grad af hjerteløshed og uvillie til at bære noget offer. Man sætte sig i den ulykkelige mands sted, der har taalt kulde, hunger, udmattelse. Alt med taalmodighed og alt kun af pligt - vor armee byder ikke den menige mand udsigt til lykke og storhed. Man lægge hertil den livsfare, hvori han hver dag befinder sig, og som nødvendigvis maa have sin betydning og indflydelse paa den, der har familie - og nu spørge man sig, er der nogen, som til disse legemlige pinsler og disse bekymringer vilde kunne udholde at bære, at der fra hans hjemstavn, fra den arme, han forsvarer, siges ham: sælg fra din kone og dine børn, som maaske imorgen ere faderløse, sælg fra dem huus og alt, hvad de eie for at yde bidrag med os, at vi ikke skulle lide for stort et skaar i vort timelige velvære!!

Hvis han ifølge loven ikke kan fritages for at bidrage til de kongelige og communale skatter, saalænge han er soldat, saa gives der en udvei, hvor ved loven kan skee fyldest og den paagjældende reddes fra undergang. Denne udvei er ikke vanskelig at finde; den har været anviist lige fra krigens begyndelse og benyttes den dag idag overalt i landet. De frivillige gaver af penge og penges værd, der daglig i mængde sendes soldaterne og deres efterladte i hjemmet, vidne tilstrækkeligt derom.

Jeg skal ikke henvise til en midlertidig lov, der udkom i de sidste dag af forrige aar; jeg vil overlade til den paagjældende selv at søge og benytte den retslige støtte, han maatte kunne finde. Kun den deeltagelse og velgjørenhed, man overalt træffer paa i landet, har det været min hensigt ogsaa at vække til gunst for ham. Derfor har jeg valgt at henvende mig til Deres høiærværdighed og bede dem fremkalde medlidenhed med hans familie. Det er i tillid til, at Deres høiærværdighed deler min opfattelse af de kjendsgjerninger, der foreligge, at jeg har tilladt mig at meddele Dem disse; og i det haab, at De vil vil billige min deeltagelse for Sparvath's sag tillader jeg mig endnu engang varmt at anbefale den.

Deres ærbødige Emil Fischer - lieutenant ved 16de rg.

Høiærværdige hr. provst Rasmussen!

Georg Rasmus SparvathGeorg Rasmus SparvathLunde kirkebog 1854-1891Lunde kirkebog 1854-1891Skomager Georg Rasmus Sparvath, var født den 24. februar 1833, og hjemmehørende i Lunde by og sogn.
Han deltog i krigen 1864. Han tjente 16. regiment, 5. compagni. Han havde nr 70.
Sparvath var tjenstegørende fra den 10. december 1863 til 18. april 1864
Han blev ikke såret i krigen 1864. En tid opholdt han sig på lazaretet i Sønderborg.
Han blev taget til fange på Dybbøl den 18. april.

 

Stenstrup kirkebog 1864 - døde på feltlazarettet på Skjoldemose godsStenstrup kirkebog 1864 - døde på feltlazarettet på Skjoldemose gods

BilagStørrelse
Sager om invalideforsørgelse - de slesvigske krige.pdf10.25 MB
Stenstrup sogn - de slesvigske krige - ægtkørsler.pdf9.91 MB