Islændingen og bogtrykkeren Aosmann Isfron om Jellinghøjene 1797 -

| | | | |
Monumentum JellingenseMonumentum JellingenseInformations tavle om Jelling højene - islændingen Isfron har en anden version i 1797Informations tavle om Jelling højene - islændingen Isfron har en anden version i 1797Jelling højene med kirkenJelling kirkeJelling kirkeMonumentum Jellingense . Med tydelig forklaring over dens egentlige jndhold, afcoperet, udmaalt, og i dansk oversatt i aaret 1797, ved Jsfron. (NKS 801 kvart)

Norrønsk lovtale til de zimbrer.

Zimbrerne maae tilstaae; at de havde udvalte striids=mænd i den blomstrende alders tiid; som gave dem under kongen, og fældtherren; og forsamlede sig stoer rigdom i almindelighed; som og erhvervede dem udødelig berømmelse i særdeeleshed; deres største attroe var krigs=øvelsen  tii de vovede dem alletiider i spyds=stagen uforfærdet; at feyheed var dem spott; og døden en ære.

I deres krigstoegum til lands, maatte mand see; mange sønder=slagne hielme, heelforslitte brynier; igiennem stukne menneske buge; svendene farvede i heltebloed; og valplatzen viiste (vidnede om) idrættens færdighed.-

Her tales ikke Zimbrernes udtoge som de øvede paa egen haand.

Jelling byJelling byAt Jellinge byes smukke situation herlige beliggenhed og udsigt, ja mig synes alle de yndigheder naturen haver kronet den med frem for andre danske proviinser er opmærksom, jngen under at nogle af vore danske konger udi hedenskabets tid, have resideret paa saa yndig en ort: hvor om mindesmærker ere noksom bekiente; og øjensynlige til denne dag; byens viidt udstrakte marker ere flade; og jevne; over alt plantede med kiæmpe=høye; naar mand staar paa Tyras Høy, kand en circlumferencie beskues omliggende egne, paa 1 á 2de miile nær; mand kand og tælle meer end 30ve kiæmpe høye, men de ere kuns af maadelig dog forskiællig størrelse; Jeg talte en gang med en bedaget bonde; og spurgte ham om de vare sammensanket ved steenkastning ved at rense og renovere marken; men hand svarede ney; a, skal sey jer far lild, det ere kiæmpe høye; a, og vi andre bønner har ofte plovet ved dem, og fundet molede kouser, med brendte been udj (skrevet i jysk  dialekt); besynderligt nok at saadanne leerpotter kand behaalde sin coulleur og glantz; efter saa mange aar hundrede i jorden; saa jeg troer at der har været pottemagere den gang meget kunstigere end nu om stunder eller og at incrediencerum? have været bedre end nu;

Jeg spurgte end viidere om det var tilladt at grave ind i disse høye, svaret blev ney; a, troer it far lild, uden kongens tilladelse, det har ingen tort giørt i nu; ney der er ingen som tør grave i disse høye, ti bønderne tillade det ikke; - (Skrevet i jysk dialekt)

For at nærme mig hensigten, med min paa det nøyeste i agttagne relation, som er anlangende kong Gorm den Gamles høy, og dronning Danneboeds = med samt de 2de steene ved kirke dørren, vel ved jeg at her om maae nock være til forn relateret at jeg ej burde giøre nogen indpas til moedsættelse; Dog enten det gaar i banker eller huulveye, saa fordrister jeg mig til /: efter skiønsomhen:/ min oprigtige meening at tilkiændegive;

Ved en leylighed er jeg ariveret til denne bønder bye Jellinge som ligger 1½ miil nordvest fra Weile; og med største opmærksomhed, betragtede disse siældenheder og allderdoms levninger som ikke findes lige til i de nordiske riger og lande;

Jeg tog først i betragtning den store steen som er 3 kantet, hvis høyde er 4 al: og tykkelse 10 al: har 4 linjer ruunebogstaver paa den osten siide; hver bogstav 1½ qvarter lange; jeg kiænte nogle som vare nogenleedes tydelige men ikke kunde komme til mit forønskede maal, - hvor fore jeg giorde mig umage med instrumenter at reense alle runerne som med moeser vare opfyldte, og disse moeser vare mestendels saa haarde som kempesteenen i sig selv; siiden tog jeg sort olje farve og mahlede dem med ikke for min egen skyld; men for ny(s)giærige reysendes personer, at ruunebogstaverne falde tydelig for øyne, hvem der kand læse og forstaae dem;

Jeg troer ikke at min udtydning stemmer overens med den i Hoffmans Fundatz 5te tome; da den mangels= post den tiid ufeelbarlig maae foraarsages af ruunernes utydelige anseelse

(Ny side)

Kong Harald Blåtand i Roskilde domkirkeKong Harald Blåtand i Roskilde domkirkeRunerne ere gothiske saavel som talemoeden den tiid, ukunstlet, budd?, og afbrevieret?, disse runer ere de gemeenste næst aulm=ruunerne kaldes egentl: paa mit eget sprog islandsk; bønder ruuner; jtem berg runerne; jeg anker paa den latinske oversættelse i Hoffmans Fundatz 5te Tome hvor der stoer /: at Harald regiærede over hele Dannemark og Norge, og omvænte deres indbyggere til den christelige troe:/ dette er en tilsættning af oversætteren, og henhører til kirkehistorjen, da steenenes inscription aldeeles ikke mælde derom, men een og alleene dette kortelig i dansk; /: kong Harald befalede høyenes dannelse i vidden, og opkaste i høyden; til sin fader Gorm, og til sin moder Tyra, eller som der stoer paa den lille steen /: Tyra kone:/ kong Gorm den Gamle var henved 100de aar og døde anno 940. At Harald, ej alleene var christnet den tiid, men endog at have christnet sin moeder i hans faders levende liv troer jeg ganske vist.

Men den tiid hand loed steenene udhugge og opreyse havde hans vist ikke omvænt danske og norske indbyggere til den christlige troe, men er skeedt seenere neml: i hans 40ve aars levetiid efter faderens død, da hand selv blev myrdet anno 980. Det er altsaa tydeligt nock at oversætteren til forn, har giort for lang tale af kort emne; som ingenlunde maae passere. De 2de smaae karacterer neden under paa vaabensiiden hvor der staar /: alle nordboer:/ /: og dine christne:/ ikke som nogle mene at være Harald tilegnet; men rettes hans fader som paa sin gammel alder blev saa gott som tvungen til at give frii christen religions =øvelse i begge rigerne, men døde dog selv som hedning som før er mældt, 940. Harald døde 980, og er begraven i en høy nær ved Haraldskiær; hvilken høy jeg inu ikke har set; at kong Gorm bar linorm i sit skiold er tydelig at see paa vaabensiiden som vænder i moed norden.

Den mindre steen stoer ved siiden af den stoere hvis høyde er 2 al: og tykkelse 4 al:. Dens inscription an anmærket neden under aftegningen i hvad Gorms Høy anlanger, da har jeg udmaalt den hvis høyde er 41 al: og tykkelse ved horizonten 320 al:. Tyra Dannebods Høyes høyde er 56 al: og tykkelse ved horizonten, 300 al: i øverste spitze er en brønd, hvis aabning er en diameter (...) 50 al: og fra øverste kandt skraaes næd til vandet er 8te al: Vandet i sig selv som nu forefindes er 3 al: dybt, der er en indgang fra nordere siide i jevnhed med vandets overflade, hvor mand i fordum kunde komme til denne hellige kiilde, men fortelles at een bonde toede (vaskede) sin skabede hest der udi, hvor ved hesten blev reenset, og brønden miste sit syn og siiden ikke meer kaltes hellig kilde men kom i forragt ind til denne dag; Tilforn har den stoet paa den jevne jord og ved dronningens død maa høyen være opkastet runt om kilden med aabning mit op igiennem til spitzen og maae have havt henved 60 al: dybhed.

Hvad den mindre steens inscription anbelanger; da haver bønderne fra ældgamle tiider troed den skulle give oplysning om en nedgraven skatt i en der nærliggende tofte og hvor mange 1000de bønder ere ikke reyst til de dødes rige, som levede, og døde i den troe.

Dem som nu leve; har jeg betaget ald tanke om skatten, skiøndt de fortryder haardt der paa, saaleedes kiænder jeg for rett og pligt, at bringe folk fra vildfarende tanker paa den rette vey.

Bønderne fortelle at mange præster have studeret der paa at læse disse runer, men ingen har som de siger kunde /:løse:/ uagtet nogle gamle præster have lagt dem paa ryggen for der ved at bringe den rette forkaring?? for dagen og har heller ikke hiulpet.

Jeg har sagt til bønderne at eftersom alt haab og formoedning er nu død og magtesløs om den nedgravne skatt; bliver best at de samler nu en skatt sammen og nædgraver den paa sikkert stæd, med ordentlige danske bogstaver, og at samme skatt, kunde komme deres eftermænd til gavn og nytte i paakommende mangels = post; men der i ere de ikke eenige inu og uden tvivl vil koste lang betænkning.