Kirkeby kirke ved alfarvej

| | | | | |

Ollerup Kirke m. våbenhus fra sydøstOllerup Kirke m. våbenhus fra sydøstAo 1720 d 9de maji bleff Ollerup kirkis siun  foretaget af 4 vederhæftige sognemænd, Jesper Christensen, Anders Hansen den yngre, begge i Ollerup, samt Morten Nielsen og Jens Hansen Hviid i Staagerup boendis, udj sognepræstens overværelse, der alle med hinanden ei andet kunde skiønne, saasom kirchens patron, hans excellence, høyædler og velbaarne hr: geheime raad og kammerherre Von Gabel til dends reparation og zirat inden og uden har bekostet det nødvendigste, end jo aldting saa her ved stedet maatte være klagis=løst, naar lidet ved en træ=trappe, som degnens opgang falder paa til klochen at ringe, med et par trin bliver bedret, og nogle fiæle, hvorpaa han over træbielcherne skal staae at ringe bliver til sicherhed omlagde og fastgiorde, som med snariste er lovet.

Se Kirkebygård og gods

Se Klokkeengen

Se Hildegards kilde

Se Korsjord



Kirkeby KirkeKirkeby Kirke  Alterparti før 1919 - Kirkeby kirkeAlterparti før 1919 - Kirkeby kirkeKirkebye kirke. http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/605
Samme dag blef Kirkebye kirche sogn er under højædle og velbaarne frue gehiemeraadinde Krags jure patronatus, siunet iligemaade, ved præstens overværelse, af disse 4 dannemænd i Kirkeby sogn, Rasmus Olsen i Raarud, Jens Rasmussen i Kirkebye, Peder Rasmussen ibm, og Peder Ipsen i Dongshøjrup, som saae og fandt tilstanden saaledes: 1) Kirchegaarden angaaendis, at dend de fleeste tider i nogle aar har været slet og slem tilsiune, aarsagis meest deraf, at en aftachet rytter Gert Berentsen med hustrue, som boer i et ennligt huus, kaldis Kirkelade, strax ved kirchen, har paa kiærgaarden jævnlig, ihvorvel dend har været i hegn, indladt deris kiøer, kalve, sviin, faar, giæs, og andet baade søgen= og hellig=dage, ja de endog, omskiøndt ingen avling er til huuset, hvor de har faaet sig sæd tilbevilget, har aabenbare i vaabenhuuset, hvor ingen loft er, icke allene giort slyde, at oplegge u=aftorsken korn paa, saameget der kunde være, til siune for hver mand, men og sammesteds i vaabenhuuset aftorske kornet, at kirchen, naar mand kom der, har været en terskelade og tit sviine=lige ligere, end et Guds huus, samt fornemmet mand meget ugierne, at brændeviis= og øl= sall, udj bemeldte huus forargeligen helligt og søgen continuerer, imod hvilchet aldtsammen præstens ofte giorde formaninger og alvorlige advardelser(??) iche kunde hielpe; men nu, foruden dette, er og fleere aarsager: thi kiærgaardsmuuren er adskillige steder omkring saa forfalden inden og uden, at creature af marken der frilig kand indgaae, og begge kiærgaardslaagerne fattis, hvor hullerne staaer aabne, ejheller maae nogen kircheværger virkel: blive her indsat, der kunde have tilsiun med et og andet som det er forlanget. Paa kiærgaards porten er de 2, nederste jernhengsler borte, hvorover, naar der ere brudefolch, lig skal indføris, og deslige, eendeel hielpere maae være samlede alleene til portens byrde af afløfte, og siden igien ved de øverste hengsler at paahenge. Kirchen (2) vedkommendis, da er taarnet især paa det sønden hiørne mange steder baade uden og inden igiennemrævnet, og stenene deraf her og der brusten og udfalden, saa mand inden kort tid kand merke, om det icke betids af muurmeester bliver bedret, vil store bekostning, derpaa, anvendis, om det iche slet skal ad? grunden. Laasen for kirchedøren, hvorom nogle gange til vedkommende er giort erindring, er af dend beskaffenhed, at dørren dermed iche nogle maaneder har kundet iluchis, til alter klædernis og kirches ornamenters forvaring , som dag og nat er i fare, foruden at umælende creaturers ureenlighed undertiden heel skammelig har overprydet kirchegulvet, saavelsom for alteret, at de nærværende under kirchetiennistens forrætning ved siunet maatte haanis, saasom neden paa vaabenhuus dørren er ogsaa soret hull og brøstfeldighed, hvorigiennem de kunde gaae, om dend end staaer tillucht, hvilchet meenigheden en god tid siden, da frue geheimeraadinden var her i landet, loed hendis velbaarenhed selff fra dem samtlige ved 4? mænd klagelig berette, men forgiæves. Paa kirchen ere 4 vindue=seeder; i de 3 vinduer fattis eendell ruder, noget meer end en snees stycher ungefehr at indsette, men det eene vindue har i nogle aar været og er gandsche ude, hvorunder og tvert oven for falde adskillige stolestader, saa snee, regn, og blæsende kulde derigiennem /: klager de undersiddende:/ meget besverger dem. Muuren inden i kirchen runden omkring seer gammel og grøn ud, som i det ringeste for et siuns skyld behøvede en overklachning. (3) hvad angaaer alter=klæderne: messe=haglen er slet og gammel, dog kand dend bruges, naar en bedre er iche at erlange; alterdugen er nogle huller paa, som siunis af muus at være gnavet og schaaren, men messe=skiorten, som baade er mange huller paa, og meget sey=slidt, især foran og paa ermerne, burde forandris med en ny og bedre.

Ollerup, den 10de maji 1720 V. Bering

Kilde: Fyns biskop. Synsforretninger 1718-1735. LAO

BilagStørrelse
Sogneindberetninger Sunds herred 1631.pdf1.43 MB
Kirkesyn 1718-1729 - Sunds herred.pdf28.89 MB
Kirkeby kirkeregnskab.pdf10.98 MB
Kirkesyn 1679.pdf1.71 MB