Fæstebonden Rasmus Rasmussen i Kværndrup

| | | | | |
Sunds-Gudme herreders Justitsprotokol 1746-55 (LAO)

Hoveriet til EgeskovgårdHoveriet til EgeskovgårdLotte Jansen: Hoveriet til Egeskovgård. Odense 1977, s. 11ff.

Fæstegårdmand Rasmus Rasmussen af Kværndrup havde siden 1724 haft sin fars tidligere gård i fæste. Faren var sammen med 6 andre bønder og deres gårde blevet solgt fra Ravnholt (Herrested sg., Vindinge hrd) til Egeskovgård imellem 1700 og 1710. (Hovedgårdsregistret til Fynbo landsting skøde- og panteprotokoller er i bilaget omtalt for sine mangler, - m.h.t. denne godshandel findes der netop ikke oplysninger om skødet i registret). Under Ravnholt havde disse bønder gjort hoveri (der omtales kun lodsarbejde) ved hovedgården, men efter salget blev de kaldt op til det nye herskab på Egeskovgård og stillet frit overfor valget imellem at forrette hoveri eller betale en pengeafgift i fremtiden; følgelig blev de, som så sig i stand til at udrede pengene, hovningsfri, blandt dem var Rasmus Rasmussens far.

De, som blev hovningspligtige til Egeskovgård, opdagede snart at arbejdet her var en hel del større end på Ravnholt, Rasmus Rasmussens gård ansås for at være en af de bedste i Kværndrup m.h.t. avling og tilliggende. En del af dens pløjeland var ovenikøbet blevet særlig gidt efter at herskabet i 1730erne havde tilladt ham at bortrydde nogle træer og anden bevoksning fra et stykke af grunden. Rasmus Rasmussens fæstebrev lød på de samme vilkår som forhen hans fars; det pålagde ham ikke nogen udtrykkelig hoveripligt, og han havde derfor også været fri i nogle år efter overtagelsen af gården, men omkring 1734 havde herskabet forlangt hovning i stedet for penge. Rasmus Rasmussen demonstrerede ved flere lejligheder sin utilfredshed ved at vise sig "uryggelig" til at forrette sit hoveri, hvorfor ridefogden gentagne gange indberettede hans opførsel.

I foråret 1748, da de andre bønder gjorde sig parate til at tage til hove med plovene, gav Rasmus Rasmussen sig god tid, men bekvemmede sig alligevel langt om længe til at sende sine karle afsted. Da karlene havde pløjet til ca. 1 skp. havresæd i en ny lykke, kom Rasmus Rasmussen ud og beordrede dem hjem med ploven. Ladefogden var øjeblikkelig på pletten og bød Rasmus Rasmussen i herskabets navn at fortsætte pløjningen, idet han tog de nærmeststående bønder til sine vidner, men Rasmus Rasmussen erklærede, at han indtil videre hverken ville pløje i Ny lykke eller andre steder, hvor han ikke havde pløjet før, - Ny lykke havde da ligget i græs de sidste 12 - 14 år. Fra da af udeblev han fra hovningen trods adskillige tilsigelser.

Ved stævnemål til doms af 22/5 1748 tiltalte etatsrådinde Kragh sin bonde, Rasmus Rasmussen af Kværndrup ved Sunds-Gudme herredsting for restancer, for gårdfæld, for ilde "medhandling" af de til gården hørende skovparter samt endelig og ikke mindst for ulydighed under hovarbejdet.

I retten fremførte Rasmus Rasmussen at han "nok gerne ønskede i fald det var muligt at blive befriet for hovning", men ridefogeden fastslog, at det var unyttigt at gøre et sådant forslag "siden det af herskabet aldrig akcepteret". Ganske tydeligt var det mest graverende ved denne sag (i lighed med hvad der konstateres i utallige andre hoverisager), at bonden ved at demonstrere midt i hovmarken og dernæst ved at indlade sig i diskussion med den tililende ladefoged, havde givet de andre bønder et stygt eksempel til efterfølgelse.

På et tidligt tidspunkt under den retslige behandling frafaldt herskabet anklagerne m.h.t. gårdfæld og skovsparternes "ilde medhandling", men fastholdt punkterne: Restancer og hoverinægtelse.

For de sidstnævnte forseelser blev Rasmus Rasmussen ved herredstinget fradømt sin gård samt dømt til at arbejde i jern i nærmeste fæstning et halvt år - på grund af - som det hed i domspræmisserne hans "onde og forføriske eksempel" og hans forsøg på at ophidse de andre bønder imod deres herskab.

Der var i 1748 56 - 57 hovningsbønder til Egeskovgård (tilsammen 48 hele hovninger), i sagen med Rasmus Rasmussen fornemmer man, ligesom i sager af lignende art fra andre godser, en stærk vilje hos herskabet til at forsøge hoveridisciplinen håndhævet, af hvilken hovedgårdsdriften da også var fuldkommen afhængig.

Torsdagen d.30te May 1748. -Christian Leth Herretzfoget, og Peder Bech Herretzskriver, Stochemænd vare, Jens Frandsen i Lilleløytved, Jens Rasmussen i Steenstrup, Hans Pedersen i Slebek, Jørgen Andersen i Egeberg, Sigwart Friderichsen i Lunde, Jørgen Andersen i Egeberg, Knud Jensen i Høerup og Henrik Eriksen i Tinghuuset.

Fuldmegtigen ved Egesckougrd Sr Niels Stehr møtte paa sit Herskab HøyEdle og Velbr Fru Etatz Raadjnde Kraghs Vegne og fremstillede 2de Kaldsmænd Naunlig Johan Gilius? af Qverndrup og Christian Ibsen af Egeskov, som fremlagde Een skriftlig Kaldsedel af 22 May sidstl: Hvor efter de foregav at have Jndkaldet Rasmus Rasmussen i Qverndrup, at efter Kaldsedelens Jndhold som blev læst til Actens følge. Kaldesmændene aflagde deres Eed saaledes lovlig at have kaldet som Kaldsedelen Jndeholder. Dernæst begierede Monsr Stehr udmelt af Retten 2de Mænd som det paastævnte Syn kand forrette efter Kaldsedelen. Den Jndstevnte Rasmus Rasmussen møtte icke; thi blev af Retten udmelt det paa Stevnte Syn at forrette, Rasmus Andersen og Christen Christensen begge af Lunde som efter aften varsel fra Citanten have at møde paa Aastedet og der Syne besigtige og Taxere Rasmus Rasmussens i Qverndrup hans gaards bygning og til samme hans i fæste havende gaard tilligemed Skovsmaale og Skovparter, alt efter dend paaviisning som Citanten for dennem lader giøre; Hvilken forretning de skriftlig have at forfatte og ..? saaledes Jndrette næst paafølgende tingdag i Rettelæge som de dend inden..? den tinge vil bekræfte d: 13 Juni førstkommende; Same udmeldelse haver Citanten at tage beskreven og den for Synsmændene paa Aastedet bekiendt giøre til ..? efterretning. Til same dag og tiid agtede og Sr Stehr at føre Vidner angaaende de øvrige paa Stevnte Poster, og til same tiid begierede Sagen udsat. Som blev ..? og Sagen forfløt til bemte 13 Juni.

Torsdagen dend 13 Juni 1748 - Christian Leth Herretzfoget og Peder Bech Herretzskriver, Stochemænd vare Jens Frandsen i Lilleløytved, Jens Rasmussen i Steenstrup, ..., Rasmus Henriksen i Høje, Hans Pedersen i Slebek, Jørgen Andersen i Egeberg, Sigwart Frideriksen i Lunde, Knud Jensen i Høerup og Henrik Eriksen i Tinghuuset.

Fuldmegtigen ved Egesckou Sr Stehr møtte i Sagen Contra Rasmus Rasmussen af Qverndrup og for Retten fremstillede de 2de i dag 14 dage udmeldte Syns og Vurderingsmænd, men som Monsr Stehr icke fandt fornøden paa hans Herskabs vegne. Det af dennem forrettede Syn at lade afhiemle siden hand agtede at tage Een anden Tour med denne Sag; thi blev det altsaa for denne sinde frafalden. Dernæst fremstillede og Sr Stehr hans øvrige Vidner som hand for denne Gang eragter at føre for at oplyse de paa Stevnte ting, hvilket Monsr Stehr bad Domeren behagelig ville i Eed tage. Rasmus Rasmussen møtte Persohnlig for Rætten gav tilkiende at hand nock gierne ønskede, i fald det var muelig, at blive befried for Hovning, Men som Riddefogden Sr Stehr ærklerede paa Herskabetz vegne her inden Rætten, at det var u=nøttig for hanem at giøre saadan forslag, siden det af Herskabet aldrig blev accepteret, og Rasmus Rasmussen saaledes saae, at hand hafde taget feil og forseet sig der udi, at hand haver beviiset sig u=lydig i at forrette dend Hovning som hanem af Herskabet blev befahlet, forlat Hovmarken og kiørt hiem med sin Ploug, hvor af andre goedsetz bønder vel kunde have aarsag at tage ond Exempel, ja end og selv tilskyndet dennem dertil; Saa Erkiendte hand og at hans naadige Herskab vel hafde føyed .. Sags anlegning i moed ham, hvorfore hand indstendig begierede at det naadige Herskab icke ville handle med ham efter Rætten siden hand dog ingen Kræfter hafde at udstaae nogen Proces med dennem, ey heller nogen tiid atraaer det nu hand .. folk som haver Raadet hanem hans gaun og beste anderledes end for hanem er oplyst, med lige indstendig og underdanig begiering at hans naadige Herskab ville? give ham sin forseelse, lade dend imoed ham Reiste Sag falde og gunstigst for.. hvad hand hiid indtil kand have forseet sig imoed dennem, hvor imoed Rasmus Rasmussen forpligter sig som Een ærlig, fredelig og lydig fæstebonde at vere sit Herskab og detz ordre hørig og lydig, forrette sin Hovning naar hand derom bliver tilsagt og i øvrigt anstille sig saaledes som hans naadige Herskab sig med hanem .. findes fornøyed, i dend fulde forsikring at Herskabet saaledes haver....... med hanem for hans Syge koene og mange u=myndige Børns skyld.

Monsr Stehr paa Rasmus Rasmussens tilførte Erklering Svarede, at hans forhold i .. anden ting var saaledes beskaffen, at Sr Stehr næsten tvivlte paa at Herskabet der efter frafaldt Sagen imoed ham som er anlagt, dog ville Sr Stehr som gierne .. Rasmus Rasmussen conserveret forestille sit Naadige Herskab hvad som Rasmus Rasmussen for hen har Erkleret og der paa indhændte sit Herskabs tanker og Ordre, Hvorledes hand sig med Sagens videre freme eller needlægelse skal forholde, og saaledes loed hand beroe med sine Vidners føring til i dag 14 dage, til hvilken tiid hand .... bad Sagen maatte vorde udsat som blev bevilget.

Torsdagen dend 20de Juni 1748. Christian Leth Herretzfoget og Peder Bech Herretzskriver, Stockemænd vare Jens Frandsen i Lilleløgtved, Jens Rasmussen i Steenstrup, Hans Pedersen i Slebek, Sigwart Frideriksen i Lunde, Jørgen Andersen i Egeberg, Jørgen Rasmussen i Høye, Knud Jensen i Høerup og Henrik Eriksen i Tinghuuset. Fuldmegtigen ved Egeschougaard Sr Stehr møtte og Producerede Eet skriftlig Stevnemaal dateret 13 Juni sidstleden, hvor efter Rasmus Rasmussen i Qverndrup til i dag er Jndstevnet for at anhøre Dom paa dend i hans Goeds ... og Effecter lovlig giorde Arrest under 8 Juni Næstafvigte, om Stevnemaaletz lovlig forkyndelse bad Stehr Kaldsmændene først maatte giøre deres Eedlig .. Kaldsedelen blev altsaa læst til actens følge. Hvor næst fremstoed Johan Gilius? og Hans Pedersen begge af Qverndrup som aflagde deres Eed efter Loven, saaledes lovlig at have kaldet som Kaldsedelen Jndeholder: Dernæst producerede M: Stehr dend udi Stevnemaaled ommelte Arrestforretning under Rættens medels haand hvilken hand begierede læst og paaskreven til Actens følge. Saa vel som under hovedsagen same ved magt kiendt, confirmeret og paadømt.

Torsdagen den 27 Juni 1748 - Christian Leth Herretzfoget og Peder Bech Herretzskriver, Stockemænd vare, Jens Frandsen i Lilleløgtved, Jens Rasmussen i Steenstrup, Hans Pedersen i Slebek, Sigwart Frideriksen i Lunde, Knud Jensen i Høerup, Jørgen Andersen i Egebjerg, Jørgen Rasmussen i Høye og Henrik Eriksen i Tinghuuset.

Fuldmegtigen ved Egeschougaard Sr Stehr møtte udi Sagen Contra Rasmus Rasmussen i Qverndrup og paa sit Herskabs Edle og Welbr Fru Etatz Raadjnde Kraghs vegne udi anledning af Rasmus Rasmussen her inden Rætten tilførte ærklering at hand her efter uden mutvillighed .. sig at giøre og forrette Hoveri af sin i fæste havende gaard som andre ..... tiennere efter tilsigelse og at fortrød sin forseelse at hand var træt? ... med sin Ploug, hvor hand skulled pløyed sin lod og ellers paa andre tiennere? Viist sig wryggelig til at forrette det ham tilsagde hovarbeide, hvilket Sr Stehr har indberettet sit Høye Herskab, som i henseende Herskabet icke søger Rasmus Rasmussens Ruin eller undergang men alleene at bringe ham til ....? lydighed haver gived Stehr saadan ordre, at naar Rasmus Rasmussen tillige inden i dag 14 dage betaler sine Restancer af Skatter og Landgilde, eller udi mindelighed kand obtinere Herskabetz Delætion? paa noget deraf, ifald det icke alt inden besagde Tiid kunde betale, Samt betaler denne Processes Omkostninger, Nemlig de der til udlagde Reede Penge, og noget udi Mulct til de fattige for hans ulydighed efter domerens gotbefindende og sigende, maatte denne Sag imoed frafaldes; hvorom Sr Stehr begierede Rasmus Rasmussens reene og tilforladelige Svar.

Rasmus Rasmussen underkastede sig det Naadige Herskabs villie i alle maader, Refererende sig til sit forige tilførte .. tacke Herskabet aller ydmygst fordi det icke ville søge hans Ruin, da hand som .. Eenfoldig bonde er ophidset til dend udviiste ulydighed af u=nøttige Raadgive.. .. lige anmoedning, at det Naadig Herskab icke paalæger ham nogen u=naade der for lover og saa vit som der er i hans Kræfter og formue til dend foresatte tiid at see sin Restantz afbetalt i dend fulde forsikring, at det Velbr Herskab er saa naadig at have taalmoedighed med hvad som hand icke da kand til Veyebringe formedelst tiidernes slette tilstand og dend u=løcke som hanem saa ofte paa ha... og Creature er tilslagen efterdi hand forpligter sig til aldrig med Mutvillighed at holde noget tilbage ey heller med ødselhed eller skiødesløshed noget at forvende?, men som een ærlig og flittig fæste Bunde at Clarere alting saa vit hans Kræfter formaar. Hvor paa Sagen beroer til dend 11 Juli.

Torsdagen den 11 Juli 1748 - Christian Leth Herretzfoget og Peder Bech Herretzskriver, Stochemænd vare, Jens Frandsen i Lilleløgtved, Jens Rasmussen i Steenstrup, Hans Pedersen i Slebek, Sigwart Friderriksen i Lunde, Jøørgen Rasmussen i Egeberg, Jørgen Rasmussen i Høye, Knud Jensen i Høerup og Henrik Eriksen i Tinghuuset.

Fuldmegtigen ved Egeschou Sr Stehr møtte paa sit Herskab Høy Edle og Wenbr Fru Etatz Raadjnde Kraghs vegne i Sagen Contra Rasmus Rasmussen af Qverndrup, og som Rasmus Rasmussen icke har efterkomed sit her inden Rætten i dag 14 dage giorde løfte og betalt alt eller noget af sin Restantz, Saa saae Sr Stehr nock af hans opførsel at hand med at betale hvad hand bør, er lige saa efterladen og u=villig som hand ere opsetzig og ey vil forrette det hovarbeide hand som fæster af gaarden tilkomer at giøre, Saa producerede Monsr Stehr sit skriftlig beskyldnings Jndlæg under dags dato som hand tienstl: begierede læst til .. følge Acten. Rasmus Rasmussen møtte og begierede Sagens anstand i 14 dage for imidlertiid at see sig forsoenet med sit Herskab. Hvilken anstand? hand da og i saadan henseende af Retten blev bevilget, allerhelst da Sagsøgeren intet der imoed hafde noget at erindre som er til d: 25 Juli.

Torsdagen dend 25de Juli 1748 - Christian Leth Herretzfoget og Peder Bech Herretzskriver, Stockemænd vare Jens Frandsen i Lilleløgtved, Jens Rasmussen i Steenstrup, Hans Pedersen i Slebek, Jørgen Andersen i Egeberg, Sigwart Frideriksen i Lunde, Knud Jensen i Høerup, Jørgen Rasmussen i Høye, og Henrik Eriksen i Tinghuuset.

Rasmus Rasmussen af Qverndrup møtte udi Sagen som hans Herskab moed ham har landet anhengig giøre, og fremlagde Eet skriftlig Jndlæg af dags dato som blev læst til actens følge. Og som Jndtet ingen? dend forlangte opsettelse blev erindred, saa blev begieringen bevilget og Sagen optaget til d: 1 Aug:

Torsdagen dend 1ste Augusti 1748 - Christian Leth Herretzfoget og Peder Bech Herretzskriver,  Stochemænd vare, Jens Frandsen i Lilleløgtved, Jens Rasmussen i Steenstrup, Henrik Eriksen i Tinghuuset, Jørgen Andersen i Egeberg, Sigwart Frideriksen i Lunde, Hans Pedersen i Slebek, Jørgen Rasmussen i Høye, Knud Jensen i Høerup.

Rasmus Rasmussen af Qverndrup møtte udi dend Sag som Herskabet til Egeschou imoed hannem haver ved Fuldmegtig ladet anhengig giort og fremstillede 2de Kaldsmænd Naunlig Rasmus Holm i Sandager og Jørgen Jensen i Qverndrup, som fremlagde Een skriftlig Kaldsedel under Rasmus Rasmussen . haand, Dateret 24 Juli sidstl: Hvilken Kaldsedel de forgav lovlig at have forkyndet efter desen indhold som blev læst til Actens følge. Kaldsmændene aflagde deres Eed efter loven saaledes lovlig at have kaldet som kaldsedelen Jndeholder.

Rasmus Rasmussen begierede der paa Sagens anstand i 4 uger for imidlertiid om mueligt at see Sagen i mindelighed Needlagt. Paa Høy Edle og Welbr Fru Etatz Raadinde Kraghs vegne møtte Fuldmegtigen ved Egeschou Sr Niels Stehr som af Rasmus Rasmussen i dag 8te dage producerede Jndlæg kand? tillæse sig at Rasmus Rasmussens atraae icke er at see dend i moed ham anlagde Sag? med hans Herskab i mindelighed Needlagt, siden hand der udi melder at hand paa Een 4 ugers tiid agter sig Een Reise til Kiøbenhaun, og som hand skriver saadant som Een aarsag til at faa Sagen opsat i 4 uger, Saa maa same Reise i hans tanker skulle have noget med denne Sag at bestille; ..? melder hand og at ville leqvidere med hans Herskab om hvis hand skylder meere hans u=beviislig og u=rigtige for givende i same, da dog Stehr u=bevidst om at Herskabet skylder Rasmus Rasmussen noget, Saa lidet som? dette Jndlæg viiser megen hensigt til Sagens mindelig afgiørelse, Saa lidet ... og det producerede Stevnemaal, der ligesom Jndlæget er opfylt med Een  deel u=beviislig og u=rigtig beskyldninger saa vel i moed hans Herskab Høy Edle og Welbr Fru Etatz Raadinde Kragh, som Stehr, der alt reserverede? lovlig at paa anke, thi haabede Stehr icke at Rasmus Rasmussen blev bevilged den begierte lange opsettelse, der ickun har obsigt? til udflugter og tiidens forlængelse til at betale saa vel de allerede resterende skatter og Landgilde Som de paa løbende skatter, Samt at forrette Hovarbeide af gaarden, Hvor om hand nogle gange er bleven tilsagt imidlertiid Sagen her ved Rætten har staaet i Vendte hand efter sit giorde løfte i Protocollen same skulle have forretted, men Stedse udebleven og hverken efterkomed det Eene eller andet, ligesaa formoede Stehr ey heller at de af Rasmus Rasmussen paa Stevnte poster under denne Sag bør inddrages; thi hvad hand har Stevned for i Hoved Stevnemaalet er icke af ham negted, men ..? tilstaaed for uden og hans fæstebrev hanem dertil forpligter, har han derimoed i andre tilfælde nogen prætentioner til hans Herskab som Stehr er gandske u=vidende om, formeenes hand bør søge samme under Een aparte Sag, at gaarden hand iboer samt hvad hand der af bør Svare og giøre i .. tiid ey skal lide og Herskabet der over miste og tabe deres Rættighed om Bonden skulle, hvor til er udseende, selv løbe i sin Ruin ved denne af ham begyndte vit? udseende Sag, hvilket alt Stehr til Hl: Domerens lov forsvarlig behandling indloed.

Dommeren ligesaa lidet, som hand ville eller kunde nægte bonden Rasmus Rasmussen sagens lovlige opsettelse til hans Sags freme eller som hand selv giver aarsagen at vere:/  mindelig needlægelse, Saa ulovlig holt hand det og at protrahere dend af Herskabet i moed bonden anlagde Sag ved u=nødige og vitløftige opsettelse, herskabet til præjudice i sin tiid, eller helst da dend af Rasmus Rasmussen i dag anhengig giorde Sag i moed  Herskabet og Fuldmegtig, aldeeles ingen raport haver med dend Sag, som Herskabet i moed Bonden haver nalagt, hvis Jndhold bonden selv inden Rætten har tilstaaet og Factum Depræseret??, tilloed der fore bonden Rasmus Rasmussen vel Sagens omstand i 14 dage Nemli: til d: 15 Aug: udi dend Sag hand selv haver paastevned, men ingenlunde udi dend Sag, hvor for hand af Herskabet søges og tiltales, aller helst da Contra parten der imoed protesterer, og saaledes bør da Eenhver Sag for sig selv Separatim? afhandles og paadømes, da ingen der ved sin Ræt betages men alleene orden og skik holdes paa det vedkomende og u=vedkomende ting icke skal blive melleret iblandt hinanden og dend Enne part icke vere pligtig til at udløse (udlæse) dend? dend andens Documenter.

Sr Stehr i anledning af Domerens Ressolution indloed og formoede dend af ham paa hans Herskabs vegne moed Rasmus Rasmussen begyndte og nu udagerte Sag til Doms blev optagen, Rasmus Rasmussens Sag forbeholt hand hans høye Herskabs Ræt i alle tilfælde. Domeren paa det bonden Rasmus Rasmussen icke skulle beklage sig mod Rætten at overiiles, tilspurte hanem, om hand hafde nogen Documenter som hand ville have produceret udi dend af Herskabet i moed hannem anlagde Sag, da same skal vorde imoedtaget. - Rasmus Rasmussen svarede, hand hafde indtet  uden sit fæstebrev, men same hafde hand nu icke ved haanden, ville Rætten give ham Delution til i dag 8 dage som er d: 8 huius forpligter hand sig til same at i Rettelæge og producere. Til hvilken tiid Domeren da og loed det beroe med Sagens optagelse til Doms.

Torsdagen dend 8de Augusti 1748 - Christian Leth Herretzfoget og Peder Bech Herretzskrivet, Stochemænd vare Jens Frandsen i Lilleløgtved, Jens Rasmussen i Steenstrup, Sigwart Frideriksen i Lunde, Hans Pedersen i Slebek, Jørgen Andersen i Egeberg, Jørgen Rasmussen i Høye, Knud Jensen i Høerup og Henrik Eriksen i Tinghuuset.

Udi dend Sag i mellem Monsr Stehr paa hans Herskabs vegne og bonden Rasmus Rasmussen af Qverndrup, møtte paa bemte Rasmus Rasmussens vegne Procurator Sr. Jørgen Kastrup fra Frijsenborg efter forlangende for at observere og Jndtale hans Ræt, og fandt Kastrup da fornøden i anledning meere bemelte? Rasmus Rasmussens hannem givne underretning om Søgsmaaletz beskaffenhed der udinden at føre Vidner og beviisligheder til hans forsvar og formeenlig over beviisning at hand i ingen tilfælde haver overtraad de hanem paa hans iboende gaard meddeelte fæstebreve, ja endog ey heller forseet sig noget? som kunde beføye bemte Monsr Stehr saaledes at søge hannem dømt, i særdeleshed og at hand har vered villig i mindelighed at giøre og præstere hvis hand var pligtig, altsaa endog de seeniste tingdag over hannem af Monsr Stehr giorde og tillagde beskyldninger for meentlig tillige at blive lagt for dagen og erhverves til Rættens oplysning, saaledes at hand u=omgiengelig behøver tiid til at forsvare sig der imoed, og til dend ende begierede Kastrup Sagen udsat i 14 dage, hvilked hand paastoed og haabede Rætten bevilgede. Monsr Stehr paa hans høye Herskabs vegne var møt og for denne gang ville forbigaa? at besvare Monsr Kastrups tilførte paa Rasmus Rasmussens vegne og alleene henholt sig til hvis hand forhen har indgived og paastaaed.

Sr Kastrup formoedede icke at dend begierte opsettelse blev nægtet ..helst Sagen endnu icke haver henhviiled saalænge og det er ind indløbet at det af hanem der udinden udstyrede og afhiemlede Contra varsel er Eragtet af Rætten icke at vere Jndre..et saaledes det kunde antages J saamaade har der ved er betagen dend tiid at hand nu kunde have faaed bragt sine beviisligheder? tilstæde og under Sagen fremlagt; hvorfor hand faa? meget mere? for nødigede dend begierte anstand og forhaabede icke hand i saa fald med Rætten blev overiiled, imidlertiid reserverede Kastrup bemte Rasmus Rasmussens Ræt i alle tilfælde.

Sr Stehr referede sig til sit forige og formeendte Rasmus Rasmussen allereede har haft opsettelser og tiid nock at kunde fremkomed med hvad hand fant for..? til hans Sags tarf, Jndloed altsaa til Rættens behandling. Sr Kastrup fremkome? med hvis hand fornøden eragtede paa Rasmus Rasmussens .. der hoes forestillede at hand altsaa ickuns haver haft Een opsettelse til sit forsvar, naar betragtes det forhen meldende angaaede Contra varseletz afviisning her fra denne Sag, imidlertiid skulle det vere af dend forstaaelse at same er antaget under Sagen for saavit eragtedes, at vere dend vedkomende forstaar det sig selv at vere i Kraft udi 6 uger efter loven, henholt sig derfor til sit forige og protesterede imoed at Sagen forinden ey? vorder til Doms optagen.

Sr Stehr Erindrede at Rasmus Rasmussen i dag 8 dage fick 14 dages Opsettelse i dend Sag efter hans Contra Stevnemaal som fra denne Sag da blev Separeret, er anlagt. Dommeren som læt kand forestillet sig at procurator Kastrup, der nyelig er indkomed i denne Sag paa Bondens Rasmus Rasmussens vegne som forsvar, icke saa just? eller saa tydelig er underrettet om Sagen, dends Conection og fremgang, som hand muelig behøvede, ville først førend hand noget videre i Sagen Deciderte til kiendegive procurator Kastrup at Citantens hoved Stevnemaal er afhiemled her inden Rætten dend 30 May og saaledes nu i dag fulde 10 uger siden detz afhiemling. Hand ville og erindre at Lovens 1 Bogs 4 Capt: 5 Art: ey tillader kald og varses gyldighed længere end i 6 uger, og det i de poster alleene, hvor for kald og varsel er gived; Hand ville og erindre, at det hvor for der er Stevned Concernerer? alleene Bondens Restantz saa vel som og saa hans vegring og ulydighed i at forrette dend af Herskabet tilsagde Hoveri; Det øvrige Stevnemaaletz Jndhold haver Citanten frafaldet og ey imoed Bonden .....?. Saa det er alleene disse 2de Poster som Bonden eller hans antagne forsvar Procurator Kastrup have at contra beviise om de vil og kand, der til er Bonden i dag 8 dage gived opsettelse til i dag for at fremkomme med sit fæstebrev dermed at bevise Endten hand er pligtig eller icke til at giøre Hovning, samt med sin Qvitteringsbog for at beviise om hand er eller icke er dend Søgende Restantz skyldig til Herskabet, og naar Monsr Kastrup vil og kand præstere dette, Saa frelser hand best sin Principal, og der til hafde ingen Contra varsel vered nødig, Men naar hand som Rasmus Rasmussens Stevnemaal af 24 Juli sidstl: udviiser vil drage gaardens Hartkorn og dens aarlige Skatter og Afgifter under qvestion, Saa er det Een Nye Sag Hoved Sagen u=vedkomende; thi om endskiønt Domeren under Processen ville lade alle ting pelemete? ka.se ? til samen; Saa fik hand dog vel ved Domerens Endelig afsigt at skille tingene fra hinanden, Døme paa det som qvestioner - .er efter hoved Stevnemaalet og give Regress for det som Bonden Rasmus Rasmussen maatte formeene sig berettiged til hoes Herskabet, og da var det endnu sildere endnu same efter loven at indtale, Synes nu Procurator Kastrup efter disse omstendigheder at det kand vere Ræt og tilladelige af Een Domere at Protrahere? Sagerne med saa mange og lange frugtesløse og u=nøttige opsettelser, allerhelst naar det ey efter loven kand skee med begge parters Samtykke, Saa ville hand alleene melde aarsagen dertil, hvorfor det kand skee, og for Bonden icke i dag har med bragt sine Beviiser, om hand icke kand finde dem, om de ere saalangt bortførte at hand icke siden sidste tingdag har kundet hendte dem, eller saadane andre gyldige aarsager eller lovlig forfald, da Domeren ingenlunde vil nægte Bonden dend begierte anstand, dog der ved erindrende, at Procurator Kastrup vil betencke, at det er for een Kongens Ræt som Sagen drives, for hvilken Eenhver ald tiid bør have dend Respect, at hvad de love i Protocollen for at faa de begierte opsettelser, det same og til dend belovede tiid efterkomes paa det parterne icke skal føres i u=nødige omkostninger og nogen mands lovlige Ræt eller deel? Spildes ved u=fornødene Proractioner, Til hvilken ende og alt det i Sagen pro et Contra behandlede lydeligen af Protocollen for Procurator Kastrup blev oplæst, og der af betydet, at hans Principal Rasmus Rasmussen for hen er givet 3de opsettelser i Sagen, efter hvilke hand haver forretted slet indtet.

Rasmus Rasmussen paa Procurator Kastrups tilspørsel Erklerede saaledes: Jeg nægter icke at hvad der er skreven i Protocollen er skreven med min Villie, men ieg forstoed det icke; thi ieg giorde det af frygt og Redsel, Erklerede iøvrigt at hand ey haver villed forstaae det anbudne forliig anderledes end efter sit fæstebrev, sigende, at have gived Ni Sneese Dahler for Hovnings Frihed og der for er det hand paastaar same frihed efter hans Fæstebrev.

Sr Kastrup i saa anledning og i henseende til de forhen angivne aarsager indstillede til Domeren hvad endten hand vil bevilge dend begierte opsettelse eller icke. Dommeren paa det Bonden Rasmus Rasmussen icke skulle fatte de tanker at overiiles med ? Rætten tilloed med Citantens Mons Stehrs Samtykke dend begierte 14 dages anstand Neml: til d: 22 Aug:

Torsdagen d 15 Aug: 1748 - Christian Leth Herretzfoget og Peder Bech Herretzskriver, Stochemænd vare, Jens Frandsen i Lilleløgtved, Jens Rasmussen i Steenstrup, Hans Pedersen i Slebek, Sigwart Frideriksen i Lunde, Jørgen Rasmussen i Høye, Knud Jensen i Høerup, Jørgen Andersen i Egeberg og Henrik Eriksen i Tinghuuset.

Fuldmegtigen Ved Egeskov Sr Stehr møtte paa sit Herskab Høy Edle og Velbr Fru Etatz Raadjnde Kraghs vegne og hoes Rasmus Rasmussen, som for Retten var til stæde ville forneme om hand hafde noged at Jndgive i sin Sag som efter hans begiering til i dag er opsat, paa det at Sagen des snarere kunde bkive bragt til Ende og hand saa velsom Stehr Spart u=nøttige Reiser og bekostninger. Rasmus Rasmussen møtte og begierer Sagens anstand til i dag 8 dage, Hvilket Domeren med bege parter Samtcke bevilgede.