Odense i fest

| | | | | |
G.L. Baden: Samlinger til Odense bys historie. LAO

Konge begravelser i Odense - Kong Hans og sønnen kong Christian IIKonge begravelser i Odense - Kong Hans og sønnen kong Christian II Konge begravelser i Roskilde - Kong Christian IIIKonge begravelser i Roskilde - Kong Christian IIIG.L. Baden- Odense byG.L. Baden- Odense by G.L. Baden - Odense by (2)G.L. Baden - Odense by (2)G.L. Baden - Odense by (3)G.L. Baden - Odense by (3)

G.L. Baden - Odense by (4)G.L. Baden - Odense by (4) G.L. Baden - Odense by (5)G.L. Baden - Odense by (5) G.L. Baden - Odense by (06)G.L. Baden - Odense by (06)  G.L. Baden - Odense by (7)G.L. Baden - Odense by (7) G.L. Baden - Odense by (8)G.L. Baden - Odense by (8)

G.L. Baden - Odense by (9)G.L. Baden - Odense by (9) G.L. Baden - Odense by (10)G.L. Baden - Odense by (10) G.L. Baden - Odense by (11)G.L. Baden - Odense by (11) G.L. Baden - Odense by (12)G.L. Baden - Odense by (12)

Da Kong Christian 3de paa Nye Aars Dag 1559 var død i Colding, kom den udvalte Konge Frid. 2den hastig igiennem Fyen over til Colding, og begynte strax at foretage hvad der til sin Høylovlige Hr: Faders Liig=Begængelse udkrævedes. Denne Liig=Begængelse blev berammet at skulde holdes i Odense d: 13de febr: Dette blev ved Bud og Breve som fra Kongen herom bleve affærdigede, tilkiendegivet hos Keyseren, Kongerne af Francherig, Spanien, Engeland, Sverrig, Skotland, Kuhr=Først Augustus af Saxen, Hertugerne af Mechlenborg, Brundsvig, Lyneborg, Gylich, Wyrtenberg, Pomern, Prydesen etc: Og som her ind til Danmark Danmark til den Høysalige Konges Begravelse og den nye Konges Kroning adskillige fremmede Herrer; og Førster vare formodende fik Henrich Rantzou i Holsten Befaling et Antal Rytter og Soldater at antage; Kong Friderich 2den tragtede derhen, at den Salige Herre, hands Hr: Fader kunde med ald tilbørlig Ære faae en herlig og Kongl: Begravelse - Men da den fangne Konge Christian 2den udj sin Bevaring paa Callunborg fornam, at Gud havde bortkaldet fra denne Verden sin Fetter Kong Christian 3die, blev han høylig bedrøvet, saa at han med megen Graad jammerligen beklagede sig over, at han skulle leve og faune denne Salige Herre; Hand udloed sig og med, at han vidste nu self vel, at det ey vilde vare længe med ham selv, og haabede at ald hands Viderværdighed skulle nu snart faae en goed og ønskelig Ende. Man saae ham fra den Tiid af ey mere glad, thi denne Sorg gik ham saa nær til Hiertet, at hand omsider ganske holt ved Sengen, og døde derpaa d: 24de January, da han havde levet 78 Aar, regieret 10 Aar, været Landflygtig i 9 Aar, samt fangen og anholt i 27 Aar. Han blev ogsaa giort og bestilt en Førstelig Begravelse hos sin Hr: Fader, Kong Hans i Graabrødre Kirke i Odense, hvor baade denne Salige Herre med sin Dronning Kirstine, og en Ung Printz Frans ere begravede.

Med Kong Christian 3des Begravelse blev saaledes bestilt: d: 23de febr forsamlede sig i Colding hos den udvalte Konge, Herrerne af Holsten nl: Hertug Adolf, Hertug Hans den Ældre, Hertug Hans den Yngre, Hertug Magnus, samt Danmarks Riges Raad med den fornemste Adel saavel af Riget, som af Førstendommene, og ledsagede det Kongl: Liig over til Odense. Dronningen tillige med Prindsesse Dorothea vare blevne af Sorritz meget svage, saa at de sig ey med paa Reysen kunde begive. Men til Odense var alting Kongelig og ordentlig bestilt. Liget blev efter den Salig Herres egen indstændige Begiering for sin Død; foruden alt for overmaade stoer Pragt med alle hands Mayestæts Forvanters, Venners og disse Rigers Indvaaneres Høyeste Bedrøvelse og Klagemaal indsat i Sct: Knuds Kirke.

Liig Prædiken over hands Majestæt holt Hr: Povel Noviomagus, som gav den Salige Herre, saadan et Vidnesbyrd, som hands berømmelige Levnet og Gierninger udkrævede, trøstede Meenigheden, befalede Siælen i Guds Haand, Ynskende Legemet en Glædelig Opstandelse, og den udvalte Konge Frid: 2den, samt Riget og alle Rigets Indvaanere lykke og Velstand. Nogle Aar derefter nl: 1578 haver Kong Frid: 2den dette Kongl: Liig ladet forflytte og overføre til Roeschilde i Siælland, og det sammesteds i den Kongl: Begravelse, i Hellig 3 Kongers Capell, hvor hands Majestæt selv havde begieret hos Kong Christian 1ste at have sit Leyersted, nedsætte, og same Grav derefter med et kaasteligt Alabaster=Monument, Zirs og pryde.

I den nest efterfølgende Uge blev og den Sl: Konges Christian 2dens Liig ført fra Callunborg til Odense, og same steds paa Førstelig Viis og Maade hos hands Hr: Fader, Kong Hans, begravet. denne Konges Liig blev hæderligen her i Byen indført, og af den udvalte Konge Frid: 2den self imodtaget en halv Miil udenfor Odense; Liget var ellers geleidet hertil af Abbederne i Sorøe og Ringsted Kloster, item af Prioren paa Antverschou og af adskillige andre af Adelen. Det blev i Graabrødre Kirke indført og sat mit paa Kirke=Gulvet, hvor tændte Lyes med Drabantere bleve anstillede omkring det Kongl: Liig til Opvartning, indtil det Kong Christian 3dees Liig=Begængelse i St: Knuds Kirke var bragt til Ende. Og da forføyede sig den udvalte Konge Frid: 2den tillige med alle Rigens Raad og de fornemste af Adelen, som var her forsamlede, her i Gr: Br: Kirke, og efterat de havde sat sig paa begge Sider i Choret, blev den afdøde Kong Christ: 2dens Liig der same Steds af Herremænd opbaaret i Choret, og udj sin Grav hos Kong Hans uden nogen Liig=Prædiken eller videre Ceremonier nedsat.

I Kong Chr: 3des Tiid Ao 1547 havde der paa en Herredag i Colding været handlet om Hertugerne af Holsteen, at de skulle annamme til Lehn af Danmark \om\ Hertugdommet slesvig - Kong Frid: 2den loed derfore Ao 1567 - den langvarige Trette foretage igien, som havde været imellem Kongerne af  Danmark og de Hertuger af Holsteen, og loed forskrive dennem og det Danske Raad og Adel til en Almindelig Herredag i Odense udj Fyen, og der foregav kongen og begiærede, at efterdi Slesvig var et len og len af den Danske Krone, de Holstenske Herrer altsaa skulle kiende saadan Rettighed, og af hands Majestæt, som den rette Lehnsherre efter almindelig Fyrstelig Viis og sædvane tage Lehnet, give ham deres Eed, og bevise ham deres billige og tilbørlige Tieneste.

Men Hertugerne af Holsteen foregave derimod, at, enddog de ikke kunde negte, at de og deres lovlige Forfædre havde io deres Anpart i Slesvig Hertugdom af den Høylovlige Krone i Danmark, og ikke vilde regne sig ved at giøre saadan eed, som de tilforn var kommen overeens med hands salige og høylovlige Hr: Fader Konning Chr: 3de paa den Herredag i Colding Ao 1547 - saa formeente de dog til ingen Besværing, Tynge og anden Tieneste at være forpligtede, men Slesvig at være et frit Førsteligt og Arveligt Lehn, hvortil Spill=Siden saavelsom Sverd=Siden arveligen vare berettigede, fremlagde nogle forrige Kongers Breve, og skøde sig ind til den Danske og Jydske Lov, som bruges udj Hertugdommet og tilstæder saavel Qvindes som Mands = Personer at nyde deres Faderlige Arv. De berettede og derhos, at Kong Waldemar havde i Nyborg Ao 1326 forlehnet deres Slegt og Blodsforvante Grev Gert og alle hands Arvinger fornevnte Hertugdom og Synder=Jylland qvit, fri og uden ald Besværing udj alle Maader, dog sig og Riget allene den Kongelige Høyhed forbeholdet. Desligeste havde ogsaa Kong Christopher Ao 1328 afstaaet Grev Hans af Holsteen og hands Arvinger paa Sverd= og Spill=Siden, Femern med ald sin Herlighed at nyde qvit og angerløst; hvilken Gave og Forskrivelse Kong Waldemar 4de siden  Ao 1340 confirmerede og stadfæstede. Iligemaade havde ogsaa Kong Christopher af Bejern Ao 1440 bevilget og efterladet Grev Adolf same Hertugdom efter den Naade og Maade, som forige Konger og Dronninger havde det tilforn bevilget og samtykt.

Og enddog Grev Adolf, som var sidste Mand af disse Holsteenske Herrer, døde uden Børn og Afkom, saa er dog deres Ret dermed ikke faldet og udslukt, men Kong Christian 1ste, som var fornevnte Hertug Adolfs Søsters Søn, og som blev kaaret og kronet til Konge over Danmark, Norge og Sverrig, haver udj sin Kroning lovet med Kongl: Eed at holde sine Undersaatter i Danmark og Hertugdommerne ved forige og fordum Rigens Lov og Rett, hvilken, som sagt er, tilholder, saavel Møe og Qvinders, som Mands Personer, hver efter sin Leylighed, at arve deres saligeForældre, og at Jndbyggerne havde ikke soret fornevnte Kong Christian, saasom en Konge i Danmark, men som en Hertug udj Fyrstendømmet. Ey heller havde efterfølgende Konger i Danmark havt nogen Tvil, eller, giort modsigelse, at de Herrer af Holsteen io havde været og endnu ere rette og sande Arvinger til fornævnte Hertugdom; og haver Kong Frid: 1ste udj sin Haandfæstning Ao 1523 - lovet og tilsagt dem, at hverken de, deres Adel, eller nogen Jndbyggere skulle besværes, eller være forpligtet udi krig, Orlof, eller andre Andliggendis Sager at giøre nogen Bekostning udover Hertugdommets Grenser, men det at gange paa Kongens og Rigets Pung og Besoldning. Og at de, og deres lovlige Forfædre havde saa været altiid uden ald Tynge og Besværing i alle Maader. Herimod berettede de Danske, at det ikke skal findes i nogen Konges Brev og Forskrivning, at de skal være friegivne og løsladte for ald Kongelig Tyngde; og hvem, som sig vil tilholde nogen synderlig Frihed, udj en andens Jurisdiction, bør derpaa have forhvervet særdeles klart og utydelige Breve, Privilegier og Forvaringer, ellers kunde Lehnsherrerne, naar deraf ingen kiendelse eller Tienneste gavnes eller giordes, med Tiden tilegne sig ald Friheden og den Kongelige Høyhed.

Kong Waldemars Brev, som de beraabte sig paa at skulle medføre, at de det samme Lehn arveligen og veed ald sin Indkomst skulle nyde, kunde ikke saa hentydes, at Kongen eller Riget fra sin Høyhed og tilbørlige Tienneste skulle udelukkes; ey heller, fordi Lehnet dem var arveligen bevilget med sin Jndkomst at nyde, at de derfore slet fri? skulle være og angerløse? for ald Tynge og Besværing, men deraf fuldkommen besluttes, at efterdi de og Deres Efterkommere haver og bruger den Kongelige Naade, at de maae nyde Lehn og Lehns Jndkomster, a burde de igien at være deres Herres hulde og tro Mænd, hielpe og styrke ham og hands Land og Riger, det beste de kand og formaaer. Tilmed svækker hverken Arv eller Indkomst udi saadanne Sager Herrens og Eftermandens Høyhed, ey heller kand Waldemars Brev herudj noget gielde, thi hand var self en Hertug af Holsteen, og haver saadanne Breve udgivet i sine unge Aar, før hand blev 12 Aar gammel, og der hand endda ey var nogen kronet eller Lehnsherre udj Danmark.

Dernest, hvad Kong Christopher den anden belanger, da stoed Riget i hands Tiid udj en uvis Stand, saa at hand omsider maatte rømme Land og Riger. Men hvorledes det nu kunde være om disse og alle de forige, gamle Rigers og Hertugdomers Tilstand, da er det vist og klart, at Keiser Sigismundus haver efter begge Parternes Bevilling, Fuldmagt og Myndighed kient udj  denne Sag, og magtesløs giort alle forige Breve og Tretter og Misforstand, og endelig afsagt for Retten, at de Hertuger af Holsteen bør at afstaae Slesvig Hertugdom, og der derefter uden al Igiensigelse, Hinder og Modstand at sølge Danmarks Krone og Rige. Og var det alle vitterligt, at nu da forbemelte Hertug Adolf, som var den sidste paa Sverd=siden, ved Døden afgik, da haver Kongen af Danmark annammet forskrevne Hertugdom til sig.

Og emendskiønt de Holstenske Herrer /: i Henseende til Deres Byrds og Blods forvantskab med det Kongelige Huus i Danmark:/ en temmelig Tiid denne Herlighed naadigst haver været bevilget og efterladt, saa var dermed nu en langsommelig Tiid henløbet, at man sig maatte befrygte, de de af saadan naadigst Bevilling, Riget til Skade, Herrerne selv og deres Efterkommere fremdeles til største Uleylighed, sig en fuldkommen Rettighed skulle vilde tilegne. Og efterde Hertugdommet altiid har været bevilget og forlehnet de Herrer af Holsteen alleene paa Sverd=Siden, saa kunde derfor ingen Qvindes=Person /: hvilket og er imod ald Lehns=Ret:/ tilholde sig derudi nogen Ret eller Rettighed, ey heller bemelte Hertug Adolfs Søster og hendes Efterkommere nu nærværendes Hertug udj Holsteen, ved hende have nogen Indgang og Rettighed til forbemelte Hertugdom Slesvig, om endskiønt de det en Tiid lang haver haft i Hævd.

Saasom nu denne Sag nogle Uger frem og tilbage imellem Herrerne blev forhandlet, og Kongen hverken vilde eller kunde afstaae sine og sine Rigers Rettighed og de Herrer af Holsteen vilde efter den Danske Lov endelig, saafremt de det, som et Lehn skulle annamme, at Qvindes Personerne saavelsom Mands Personerne efter deres Slegt og Linier skulle deri indsluttes, og ikke efter Keyser=Retten allene paa Sverd=Siden annammes, da lagde Hertug Augustus, Kuhr=Fyrste til Saxen, Hertug Ulrich af Meklenborg og Landgrev Wilhelm af Hessen, deres Gesanter sig derimellem, og med Fliid det derhen bragte, at denne Sag en Tiid lang til videre Betænkning skulle opsettes, som og paa begge Sider blev bevilget og samtykt, hvormed det 2 Aar saaledes henstoed, indtil Aar 1569, da det paa nye igien er bleven foretaget d: 27de Junij 1569, til hvilken Ende en almindelig Herredag til Odense at holdes Mandagen efter St: Hans Dag, og didforskrev Kongen sine Kiære Farbrødre at møde om Sagen Hertugdommet Slesvig og Landet Femern andgaaende at føre til Ende. Jertil blev.... og venligen ombedet Hertug Augustus af Saxen, Hertug Ulrich af Mecklenborg, og Land=Grev Wilhelm af Hessen enten udi egen Person, eller deres Raad og Fuldmyndige til same Tiid og Sted at møde, denne Sag imellem sig og Fyrsterne enten i Mindelighed eller ved Retten at afhielpe. Hans Majestæt Kongen forsendte herhid hands Fuldmægtig Hr: Johan Friis Kantzler, Jørgen Rosenkrantz, Doct: Albert Cnoppert, og Casper Pahlich Licentiat. Paa Hertugernes af Holsteens Vegne fremstillede sig Lauritz von Sien, Benedict von Ahlefelt, Henrich von Krusenburg?, Adam Tradhiger som var Doctor og Kantzler, Joachim Møller Doctor, Valenting Heiden Doctor.

Paa Kuhrførsten af Saxen, Hertugens af Mechlenborgs og Landgrevens af Hessens Vegne mødte Abraham Borch til Polach, Joachim von Thur, Georg von Malsburg og Christopher Walter Doct:, hvilke alle komme til fornevnte Tiid og Sted, og efterat denne Sag blev vitløfttigen paa alle Sider med adskillige Omstændigheder efter forige og fordum Breve og Forordninger, og efter den Keyserlige og Danske Lov paa alle Sider frem og tilbage flitteligen var bleven giennemslagen, blev vel omsider besluttet, at Hertugerne det Fyrstendom Slesvig og Femern, som et Lehn skulle annamme og nyde, og deraf giøre Kongen og Riget all? billig Lehns=Tienneste. Men Hertugerne stode fast derpaa, at udj bemelte Hertugdom efter Danmarks Lov og Brug saavel Qvinde, som Mands Personerne efter Blodet burde være lige deelaftige; dette vilde Kongen ingenlunde bevilge og indgaae, og paa ingen anden Maade skulle dermed forholdes end som det med alle andre Fyrstelige Lehn forholdes.

Og efterdi Hertug Adolf vel formerkede, at naar den gamle Hertug Hans ved Døden afgik, saa vilde ikke Lehnet efter den Forordning allene komme paa Hannem, som hands Hr: Broder og neste Arving, men ogsaa til hands Brødre=Børn, det kongl: Huus i Danmark, og at alle paa Qvinde= og Spil=Siden vilde slet blive forbigaaede og fra same Lehn blive udelukte, hvorudover hand sig høyligen i saa Maade besværede. Dog at alting ikke slet skulle ophæves, blev det til videre Forhandling endnu i 10 Aar opsatt, som paa begge Steder til Betænkning blev bevilget. Endelig da de ti Aar vare forløbne, blev igien foretaget, hvad Irring sig havde begivet imellem Kong Friderich ; Hertug Johan og Adolf om Lehnet og Lehn=Tiennesten, og blev Lehn=Tiennsten, og blev da paa det at Alting maatte komme til en god Ende og Beslutning, denne Sag voldgiven paa Hertug Augustum af Saxen, Hertug Ulrich af Mechlenborg, og Landgreve wilhelm af Hessen, hvorudover et almindeligt Møde igien blev berammet at holdes i Odense i Fyen Vor Frue Dag udj Fasten d: 25de Martj 1579 - og at alle Parterne did skulle forskikke deres Fuldmyndige Bud med Instrux og Fuldmagt, herudi at giøre og lade, som Herrerne vare selv Personligen tilstede. Did hen forordnede Skedsherrerne Hans Lindenou, Hans von Segelitz, Joachim von der Luche, Vitum Winthemium Doctorem, Barnhard Krudel, og Nicolaum Theophilum Doctorem.

Paa Kongens Side af Danmark blev forsent Niels Kaas Kantzler, Peder Gyldenstierne, Rigens Marsk, Jørgen Rosenkrantz, Jacob Ulfelt, og Casper Pahlik Licentiat. De Hertuger af Holsteen afferdigede Benedict von Ahlefelt, som var Lehnsmand paa Fündern, Johan von der Wihk, Henrich von Rosenbrok, Benedict von Ahlefelt, som var Proust til Pretz, Ditmar Rantzou Befalingsmand paa Litzmar, Adam Tratziger Doct: og Cantzler, oachim Møller Doctor, Josias Marcus Doctor etc: Disse have flitteligen igien igiennemseet alle Breve, Contracter, forige Lehns=Breve med ald anden Leylighed. Og om sider bleve nu Herrerne venligen og endeligen forligte d: 10de Jui med saadanne Vilkaar, at fornævnte Hertuger af Holsteen skulle uden videre Opsættelse til nest efterfølgende Fastelavn, solenniter??, efter Fyrstelig Viis og Rigens gamle Sædvane antage og annamme Lehnet af Kongen til Odense i Fyen.

Siden for adskillige Hindringer blev denne Dag efter Herrernes Begiering paa begge Sider opsat til Dom: Cantate d: 3 May, som indfalder 4 Uger efter Paaske, i efterfølgende aar 1580. Og da det nu stundede imod Tiden, at de Holsteenske Herrer skulle efter forberørte Afskeed annamme det Slesviske Lehn af Kongen da blev, som sagt, Dagen og Stedet berammet i Odense i Fyen at skulle andgaae om Woebermyshe?; der haver da Kongen ladet all=tingest? kaasteligt og prægtigt berede, og did forskrevet Raadet og det meste og beste af Adelen her i Riget. Fyrsterne af Slesvig og Holsteen, Hertug Hans' v: Johan den Ældre, Hertug Adolf og Hertug Hans den Yngre haver ogsaa ganske Fyrstelige og stateligen udrustet og .. sig med deres Holsteenske Raad og Adel, sat over til Assens i Fyen, ogderfra til Hest og Vogn udj deres Tog og Orden forreyst til Odense; Udi Marken haver Kongen med Raadet og Adelen mere end 1500 Heste redet dem imod, og selv i egen Høye Person ganske venlig og herlig dem imodtaget, med den mangfoldige og deilige Skare, som var over 3000 Heste, og fremdeles geleidet dem ind i Byen Sændagen Dom: Cantate efter Paaske; Hvilke med Ære og Tienstagtighed bliver indlogerede i deres forordnede Herberger, og siden rundeligen og rigeligen udi alle Maader forsørget.

Men saasom alle Ting til saadan solennitet skulle være i alle Maader vel indrettede, og den offentlige Plads, hvor Lehsn=Annammelsen skulle skee og gaae for sig, ey var ordentlig og Rummelig nok, var det bleven i forveyen foranstaltet, at det store Torv i Odense, der nl: hvor St: Albani Kirkegaard alt tilforn var udlagt til Torv, skulle udvides, og blev til den Ende adskillige Bygninger afbrudte for at forstørre Pladsen, og som stode i Veyen; Disse loed Kongen vurdere, og betale, nedbrød dem for at faae Rum til denne høytidelige Handel og lyder denne Taxations Forretning saaledes:

Borgmestere og Raadmend y Otthennse, Arntt Peitersenn och Gregers Guldsmedt? Kirkeverger thill Sct: Albani Sogen=Kirke och Borgere .. sammenstedts haufue veret forsamblede udj then Gaardt, som Graabrødre Kirke tilhører, liggendis nest op till thette Elende Huus, och emodt Sct: Albani Kirkegaardt, och epterdi Kongl: Majestæt vill have samme Gaardt udlagdt thill then Plads, som Lehns Annammelse skall skee paa, haufve Wy samme Gaardt mett syn Bygning, Huse och Gaardts Leylighedt epther høybemelte Kongl: Majts Befalling forfaritt, hvadt han kunde verre verdt, epther som billig och Rett kunde verre; tha haffue wy samme Gaardt paa Kongl: Majts Naadigste Behag vurderet mett syn Huusse och Gaardts Leylighedt for Thrysindis thiuffue Enkende? gode Daler. Thill Vindesbyrdt trykker wy Borgemestere och Raadmendt Vores Stats=Beltseiling och Arntt Peithersenn och Gregers Guldsmedt Vores Segnetther her neden fore. Actum Otthennse then 4 Dag Maij Ao 1580

Om Mandagen ere Herrerne kommen tilsammen udj St: Hansis Kloster, og der indstillet deres Breve og Cancellie, og vitløftigen og muligen forhandlet, forordnet og afskeedet om alle Aarsager. Om Tiirsdagmorgen betimelig, som var den 2den May, haver Hertugerne med alle deres Raad, Adel og Svenne, esligeste Kongelig Majestæts Statholder Henrich Rantzou, og det andet Kongl: og Holsteenske Raad og Adel, saa mange som Kongen havde did hen forskrevet, ere reden ud af Odense, hen ud paa Marken, og der samlet sig paa den vide og grønne Hede, omsider skilt sig udi tre særdeles Faner, og forordnede, hvem der skulle ride for og bag, hvorefter sit Geled og Orden. Hertugerne rede alle under Blod=fanen, den var blodig rød, og førtes af Emke von Dam.

Den Slesvigske Fane var Guul, og derudi malet 2de blaa Løver, den førte Poul von Ahlefeld. Den Femerske Fane var af blaadt Dammast, og derudi stoed en Gylden Krone, som førtes af Henrich von Ahlefeld. ... alting var bestillet og skikket i sin Orden, 3 og 3 udi Geled med flyvende Faner efter gammel Sedvane, og kom saa ind udj Byen igien, og forholt sig ligehen paa den anstillede Plads, hvor det Kongl: Pallads var bereedt. Der nu Hertugerne og medfølgende Folk vare forhaanden, reed Kongen af sit Logement paa en kostelig graa Tørkis Hest med et rødt fløyelse Dekke, bestukken med Guld, førde et Fløyels Henge=Tøy og Gylden Stie=Bøyler; Dermed fulgte Rigets Raad, og et stort Antal af den Danske Adel. Omkring hands Majestæt gik 100 Drabantere, herligen udstaferede alle udi rødt og gult Fløyel. For hands Majestæt, gik de 2de Rigens Herolder, hvilke ogsaa med kostelige klæder vare udstafferede, og bare bag paa deres Overkaste=Kiortel Danmarks Riges Vaaben, kosteligen og konstrigen virket og stukket med Guld og Perler.

Der de kommer hen paa Pladsen for St: Knuds Kirke, hvor det Kongl: Pallads var opbygt og behængt med rødt Engelsk Klæde, Stolen og Himmelen derover overdragen med Gult, rødt og brunt fløyel og Damast, med mange omhængende gyldne Knapper, da stillede Folket sig til Side, og Kongen stigede af sin Hest, og gik op paa Palladset. Samme Tiid var Hand Majestæt udi en sort Fløyels Klædning udj Løv=verk med Guld overstukken, paa Hovedet baer hand en sort Fløyels Hatt, med en Kongl: Krone. Over fornævnte Krone var Hatten sammenlagt med smaae Gyldne Stifter og Perler.

Derpaa haver H: Maj: efter Kongelig Herlighed, Ære og Høyhed, med all Finhed og Alvorlighed, som det sig saadan en Herre og Potentat eignede? og burde, sat sig ned paa den Kongl: Throne og Lehnstoel, under den opreyste og dyrebar udstaferede Himmel. Hands Majestæts og Rigens Raad blive staaendes der neden for paa begge Sider.

Hertugerne med deres Folk og Faner holte der af ved en Side, og som betænkeligt er; Medens de der holte med den Slesvigske Fane, kom der en svar Blæst og Hvervel=Vind, saa at Fanen blev tilsammensvevet og indviklet, som den kunde have været tilsammensvøbt med Menniskelige Hænder, at man med stoer Møye kunde den igien udrede, men de andre 2de Faner bleve stille udj deres fulde Flugt. Dernest om Morgenen der de rede af Byen, var same Fane uret forvent, og uret slagen paa Stangen, saa at det Slesvigske Vaaben og de 2de Løver vare med Benene vent op, saa man maatte tage dem af, og i Marken fæste den ret an igien; Hvilket mange af de ælste Herrer have optaget et .men og forvide, at disse Herrer og det Slesvigske Huus skulle nogen Fare? og Forandring overhænge, hvilket og saa udj Gierningen kort Tiid efter er tildraget sig, i det den Ældste og fornemste Herre, Hertug Hans v: Johan den Ældre haver svøbt sine og Verslige? Regimenter tilsammen i et Jorde=Lagen? og er ved Døden afgangen.

Der Hertugerne saae, at Kongen satte sig ned paa Lehn Stolen, have de ordentlig udskikket velbyrdig Johan von der Wisch paa Hertug Hanses v: Johans den Ældre, Benedict von Ahlefelt paa Hertug Adolfs, Henrich Rantzou paa Kongl: Majestæts, og Hans Blome paa Hertug Hansis den Yngeres Vegne med Fuldmagt og Myndighed, underdanigen og ydmygeligen at begiære til Lehn det Hertugdom Slesvig af Kongen, og dermed er de udj Herrens Navn opstigede paa Palladset for Kongen, og ere de 3 gange /: efter tilbørlig og vanlig Sædvane:/ hver efter sin Herres Orden falden paa knæe for hands Majestæt, og dermed trinede de frem for Kongen. Og haver Johan von der Wisch holdet Ordet, og vitløftig angivet om ald forige Forhandling, som sig hertil udi langsommelig Tiid havde tildraget, og som nu sidst forgangen Aar var til Enden drevet paa alle Sider?, og eendrægteligen samtykt med mange Herrers og Fyrsters Underhandling det Slesvigske og Femerske Lehn nu at skulde annammes og forlehnes, Vare derfore, som Fuldmægtige af deres Naadige Herrer fremskikkede, paa det ydmygeligste og underdanigste begiærendes, at hands Majestæt vilde same Slesvigske eller Synder=Jyllanske og Fe,erske Lehn efter gammel Viis og Maade med dem Arvelige og Fyrstelige Lehns=Fane og andre medfølgende Ceremonier naadelig investere og forlehne Deres Naadige Herrer, og naar det var hands Majestæts Villie, vilde de udi egen Personer fremstille sig og saadant altsammen videre at efterkomme.

Herpaa blev den med tilbørlig Reverentz givet til Giensvar at de skulle lade Herrerne vide, at de ankomme og indstillede sig for hands Majestæt.

Strax herpaa haver Hertugerne med nogle af de synderligste af Raadet og Adelen under Blod=Fanen, giort sig færdige, som udj en Slagt=Ordning 30 Geleder, og i hvert Geleed 9 Mand, som udgiorde 220 Heste, og ere redne til runden om Paladset og Lehnstolen. Da de komme til Trappen, stode alle Hertugerne og alle Herrerne fra deres Heste, og havde om sig 3 Fenniker med deres 3 Faner, og de 4 forige Fuldmægtige Herrer, og nogle af Deres fornemste Raad om sig. Derpaa gik de endelig op paa Paladset. For dem gik tre Adelse=Personer, som dertil vare forordnede, og bare alle tre Faner for Hertugerne, og gik saa frem for Kongen og Lehnstolen. Der haver Hertugerne taget Stæd under Blod=Fanen, mit imellem de . andre tvende Faner.

Derpaa gik de 4 fornævnte Fuldmægtigede Herrer frem for den Kongl: Throne, og giorde deres Knæefald, og haver Benedict von Ahlefelt holt Ordet til Kongen og Rigens Raad, og efter vitløftig Fortalen ydmygeligen og underdanigen begiæret, at hands Kongl: Majestæt nu naadeligen og gunsteligen vilde bevilge, forlehne, og efter de gamle vanlige og brigelige? Ceremonier og medfølgende Regaliles Høyhed og Rettighed overant? vorde deres naadige Herrer og Fyrster, de Hertuger af Holsteen, sine elskelige kiære Fettere, Svogre, Brødre og Faddere, Desligeste Hands Majestæts egen fuldmægtigede Lehn=drager. Disse Førstelige Ældgamle og arvelige Fane=Lehn Slesvig Hertugdom og Femern, de igien lovede at vilde giøre Hands Majestæt og Rigens Raad deres Eed og løfte, at ald Ære, Villighed og Tieneste, og i alle Maader sig forholde faste og ubrødelige, efter den For..., Bevilling og Forordning, som de paa alle Sider til foreendregteligen havde samtykt, indgangen og forseglet.

Derpaa stoed Kongen op af sin Throne, og gik hen til Hertugerne og Fanen, og giorde Hertugerne, saavelsom Hands Majestæts egen Lehn=Drager Henrich Rantzou Hands Majestæt deres Haand=Fæstning paa saadan Eed og Løfte Æwig? og ubrødelig at holdes.

Derpaa kom den, som baer Blod = Fanen, frem og stoed for Hands Majestæt, hvorpaa Kongen greeb samme Fane i Haanden, desligeste ogsaa Hertugerne, og de 4 Lehn=Dragere holte ogsaa deres Haand paa Stangen. Derpaa haver hands Majestæt anfanget og talt til Dem lydelig med Høy Røst og Stemme saaledes:

Saa forlehner og investerer Jeg Eders Førstelige Naader? alle, og hver serdeles, ogsaa mig self, og min elskelige Kiære Søn, samtlige Hertuger til Slesvig med det Fyrstendømme Slesvig og det Land Femern, med ald Deres Høyhed, Regalier, Herlighed og Rettighed, som det tilhører, udj den Hellige Trefoldigheds Navn. Vi ville os imod Eders Fyrstelige Naader, og alle disse Lehns Blods forvante altiid broderlig og venlig forholde, forventendis os det, same af Eders Fyrstelige Naade altiid igien at befinde.

Derefter overantvordede Hands Majestæt dem een Herold denne Fane, og loed den strax kaste over Paladset ned iblandt Folket; Derefter blev ogsaa den Slesvigske og Femerske Fane iligemaade af begge Herolderne nedkastede, hvilke med stoer Anskrig og Jubel af Folket bleve angrebne og efter gammel Viis og Sædvane udj Støkker revne; og hvo noget deraf bekom, holt det for en besynderlig raritet og Amindelse.

Derefter haver Kongen ved sin Kantzler Niels Kaas paa Palladset offentlig ladet tilskikke og overantvorde Hertugerne, desligest og saa sin egen Lehn=Drager Henrich Rantzou hvert sit eget særdeles Lehns=Brev med kaastelig hengendes Guld=Indsegle, som vare herligen udstaferede, og haver igien af dem annammet hver deres særdeles Reversal. Med det samme træder Henrich Rantzou frem paa Paladset for Herrerne og Folket, giorde paa Kongens Vegne en almindelig Taksigelse til alle.

Strax derpaa fremkom Hans Blomme, og paa Hertugernes Vegne loed Hands Kongl: Majestæt, og Danmarkes Riges Raad for saadan Lehn, og for ald anden Kongelig Gunst og Naade paa det ydmygeligste og underdanigste ligeledes betakke. Herpaa haver Kongen denne Act end ydermere ved Licentiat Casper Pahlik med en vitløftig Oration om ald den ganske Handels Forløw, Anfang, Fremgang, og denne ønskelige og glædelige Ende og Beslutning, med Lyksalig Ønske og Kongelig Erbydelse ladet beslutte.

Herefter toeg Hertugerne deres venlige Afskeed, og med vanlig og tilbørlig Reverence gik ned af Paladset med deres Raad, Riddere og Svenne, til deres Heste igien, og rede saa hen om Paladset og Lehnstolen, derfra i deres forige  Orden, tre i hvert Geleed, med 2de Kiædel=Trommer og 36 Trompetere for sig, hen til deres forordnede Logement.

Der de begyndte at rykke fort, opstoed Kongen, og med Rigens Raad og medfølgende Adel gik ned, og satte sig saa paa sin Graa Tyrkiske Kleppert, og reed saa hen til sit Kongelige Huus igien. Midlertid afreeve Drabanterne, Soldaterne og den gemene Mand det røde omhængendes Klæde, og med Hug og Slag og blodige Hænder deeltes og parterede det imellem sig. Den efterfølgende Dag indloed Kongen Hertugerne, Raadet og ald deres Adel og Tienere til et kosteligt Kongeligt Banqvet, og saaledes med stoer Fryd og Glæde besluttede og fuldente Venligen og vel alle deres Sager og Bestillinger. Og det som var Gud besynderlig for at takke, er, at i denne store og Mangfoldige Samling er alting ganske vel og ynskelig og uden ald Skade og Tillykke afgangen, uden alleneste at Gerhardt Rantzou, en Holsteensk Herremands Poul Rantzous Søn, som om Natten ganske ulykkelig blev af Friderich Brochtorf ihielslagen paa Gaden. Han var en tapper, velskikket, lærd, og velforfaren Cavallier, som havde forsøgt sig vidt omkring, ham blev af Henrich Rantzou bestillet en prægtig og statelig Begravelse i Graabrødre Kirke og haver Kongen tillige med Hertugerne og ald deres Raad og Adel, geleidet hands Ligg til sit Leyersted der.

Da nu alle Ting paa denne Kongelige og Fyrstelige Lehns og Deres Dag saaledes var til Ende, Kongen og Disse Riger ogHertugdømmer til en varig og bestandig Fred og Rolighed, haver Hertugerne strax efter nl: d: 6te Maij taget deres Afskeed, og tilligemed Deres medfølgende Raad, Adel og Folk rykked bort fra Odense paa Weyen til Assens, hiem igien. Kongen tilforordnede dem visse Geleids=Herrer, som allevegne skulle lade dem herligen og rundeligen traktere, og qvit og frie qvittere dem af  Herbergerne, indtil de kommer til Flensborg i deres eget  Land Igien.

1581 ud paa Vinteren blev igien forskrevet og holdet en almindelig Herredag i Odense i Fyen, hvor iblant Rigets Høyviktige Sager blev disse efterskrevne Herrer tagne i Danmarkes Riges Raad Hr: Christopher Friherre von Dohna, Erich Hardenberg, Hach Holgersen Uldstand, Anders Bingh, Henrich Below, Axel Gyldenstierne, Absolon Giøe, Corfitz Wiffert, Jacob Seefelt, Brede Rantzou, Henrich Brahe, Christen Scheel og Albert Friis, hvorefter er fuld, god Roelighed og Enighed stiftet i Riget.

Ao 1584 da Kongen (Frid: 2den) alt tilforn Ao 1580 havde paa den Herredag, som blev holt i Odense, faaet Rigens Raad til at kaare Printz Christian sin Søn til at skulle være og blive Konge til Danmark og Norge, og menige Adel og Ridderskab, som da i Odense tilstæde vare, havde med deres Breve og Segl bevilget og samtykt bemelte Printz udj tilbørlig Tiid at vilde hylde og sværge til Konge, om han sin Hr: Faders Død skulle overleve, da haver Kongen for got anseet i dette Aar at lade Printzen Hylde, Derfor loed Kongen d: 10de Januarj sine Kongl: Breve udgaae til alle Stænder og Jndbyggere her i Riget, at Adelen, Geistlige, Borgere og Bønder skulle hver udj sit Land og Provintz giøre Udskud, forordne og fremskikke nogen særdeles af hver Provintz, og som Hyldingen i Fyen skulle foretages og skee i Odense d: 27de Junij, blev forordnet, at af Adel, Geistlighed, Borger= og Bondestanden skulle nogen særdeles af dette Land sig til benevnte Tiid og Sted indfinde med Fuldmagt og Myndighed at handle, giøre og beslutte paa deres og alle hiemme=siddendes Vegne udj denne unge Herres Kaar og Udvelgelse. Saasom Alting skulle forholdes efter Rigens, gamle og fordum Viis og Sædvane under aaben Himmel, saa loed Kongen her i Odense, (ligesom paa de andre Hyldings=Stæder i de andre Provintzer) alting paa det kosteligste og Kongeligste  berede. Adel, Borger og Bønder udstaferede sig her til denne Høytidelighed paa det beste. Med samme Hylding var det her i Odense vel og ordentlig berammet efter den Ordning, som følger:

Først var der paa den andordnede Plads paa det store Torv henbygt et kaasteligt Pallads; derpaa blev opsat den Kongl: Throne og Sæde, herligen og pregtigen beredt, og det ganske Pallads omhængt med rødt Klæde. Derom samlede sig Almuen, Landsens Jndbyggere, Fruer og Jomfruer med mange andre fine Folk og Matroner, som stode om, hvor der var Huus for Haanden, paa Sahler og Lofter, og saae dem ganske Procession. Om Morgenen blev de forordnede opkaldede og indstædte for Kongen og Rigets Raad. Der holte Kantzleren Niels Kaas en kostelig Oration til alle, om deres naadige Herres og Konges Villie og om hands vise og forsigtige Anslag, nu betimeligen at ramme disse Rigers og Menige Jndbyggeres Gavn og Beste; og paa det at her idelig kunde beholdes god Enighed og Rolighed, og paa det at Riget kunde bekræftes imod fremmede udvortes Herrers Indfald, om hands Majestæt skulle noget menniskeligt tilfalde, da havde Kongen med rigets Raad besluttet, at lade sin elskelige Unge Søn Hertug Christian Keyse og Kaare til en Konge efter sig i Danmark og Norge, og til den Ende havde han forskrevet dennem, som Fuldmyndige Bud, af de fremskikkede her udi at giøre og lade:

Der nu alting var beredt, og Hyldings=Tiden var for Haanden, kom Kongen og den unge Printz ridende hen til Paladsen. For i Veyen gik Hofsinderne, og mange andre unge Junkere; derefter fulte Raadet, og siden Adelen og de gemene Landsaatter. For Palladset stegede Kongen og Printzen af deres Heste; og Kongen toeg den unge Herre, sin elskelige kiære Søn, ved Haanden, og gik saa hen op, og satte sig med denne unge Printz, paa det Kongelige Sæde. Strax traadte saa Kantzleren frem mit paa Paladset, og holte sin Tale til alt Folket om den høyvigtige Bestilling, som paa den Dag var at forhandle; at enhver skulle nu betragte vel, hvad Eed og Løfte han giorde sin udvalte Herre og Konge og den tiltænke for Gud, sin Herre, Kongen, og sit Fædrene Rige ubrødelig at holde.

Da Kantzleren havde endt sin Tale, blev der giort Rum og Plads, og Rigens Raad gik saa frem, falt i Knæe for det Kongelige Sæde. Derpaa forelæste Kantzleren dem Deres Eed og løfte. Imidlertiid sadde alle paa Knæe med aabne Hoveder og oprakte Fingre, og alle svarede, eftersom hand forelæste dem; stode derefter op, giorde deres Reverentz, gik frem til Kongen og Printzen, og gave dem deres Haand, at saadant løfte skulle ævigt og ubrødeligt blive holdet.

Siden fremkalte Secretairen de besynderligste Lehnsmænd, Adel og Landsaatter, som hver efter sit Sæde, Orden og Raa.. kom frem, giorde Eed, og gav Kongen og Printzen iligemaade deres Hænder. Derefter fulgte Geistligheden, Bisp, Provster, Præster, Borgemestere, Raad, Borgere, Herretz=fogder og Menige Bønder og Almue ligeledes. Der nu alting var overstanden, gik Kantzleren frem igien, og efter at have giort sin Reverentz, betakkede dem alle, baade ædle og uædle, for deres Villighed, Lydighed og Tieneste, som de havde beviist deres naadige Herre og Konge, og den naadige Herre og unge Printz; derhos ønskede hand og ..sluttede hand med, at Gud vilde give Deres Herre og udvalte unge Printz et langtvarigt liv, og et lykkeligt Regimente; at saadant deres Kaar og Hylding maatte være og skee Gud almægtigste til Ævig Lov og Ære, det Kongelige Huus til Gavn og Bestyrkelse, og Rigerne, Stænderne og alle Landsens Jndbyggere med deres lovlige Efterkommere til Gavn og Gode.

Derpaa stoed Kongen og Prinsen op, gik med Rigets Raad og Adelen ned af Paladset til deres Heste igien, og bleve saa med stor Ære og Herlighed ledsagede til det Kongelige Huus og Gaard igien. Saasnart Kongen og Prinsen vare nedtræden fra Paladset blev det omhængende Klæde givet den gemene Mand til .., hvor man da saae saadan underlig og kortvillig Spil=Fegtning, hvorledes Klæde og Folk fløj om hinanden, saa som enhver uden at agte om Fare, Hug og Slag søgte sin Fordeel, og entes saaledes denne Høytidelige Action med stoer Anskrig, Bulder, Lyst og Glæde.

Derefter holt Kongen et kosteligt Banqvet og Kongelig Giæste Bud, hvorefter Folket toeg Forlov, og hver reiste hiem til sit.