Næsbyhoved Slot

Odense 1717Odense 1717 Odense 1717 - Næsbyhoved slotsbankeOdense 1717 - Næsbyhoved slotsbanke Næsbyhoved - Notat i redaktionen af Trap DK 1-4 udg.Næsbyhoved - Notat i redaktionen af Trap DK 1-4 udg.Odense 1660Odense 1660Om Næsbyehoved Slot ved Odense [Fyns Stiftstidende 3.11. 1775]

Næsbyehoved har efter de Tiders Maade været en god Fæstning og altsaa noget mere end et Lyst-Slot, som Atlas Dan: i Supplem. p. 545 kalder det. Naar og af hvem det er bygt finder man ikke, men at det har snart en 400 Aar og maaskee derover, er troeligt; thi da intet andet Slot nævnes i eller ved Odense, var Næsbyehoved uden Tvivl det Kongelige Slot, hvorpaa Kong Svend Grathe, der kom paa Thronen 1147 og blev slagen 1157, samlede engang sit Krigs-Folk og tog dem i Troeskabs-Eed, da hna beredte sig til Forsvar imod sine 2de Rivaler Knud og Valdemar, hvorom Saxo melder Lib. 14.

 

Blyplade i kong Valdemar I's grav i RingstedBlyplade i kong Valdemar I's grav i RingstedI Stephanii Prolegom. til hans Noter i Historiam Saxonis Gramm er indført Kong Valdemar 1stes Privilegium givet St. Knuds Kirke og Kloster i Odense, dat. Hiulebye 1180. I dette Privilegium forbindes St. Knuds Brødre at holde 10 Ryttere i Beredskab til Kongens Tieneste, naar Samme opholdte sig paa sin Gaard eller Slot i Odense, hvilket blandt andet skulle være som et Vederlag for de dem forundte Frieheder og Naades Beviisninger, paa det Klosteret i Fremtiden kunde med des større Sikkerhed beholde samme Frieheder. Ved dette bemeldte Slot kan nok ei heller forstaaes andet end Næsbyehoved, hvorpaa Kong Valdemar 1ste da ogsaa pleiede at opholde sig.

Aar 1349 og 1350 var Hermannus de Jura Høvedsmand paa Næsbyehoved.

Aar 1402 var Bero eller Biørn Olufssen Ridder, Høvedsmand.

Længe var Næsbyehoved de Danske Dronningers Livgeding. Kong Eriks af Pomern Dronning Philippa havde det og nogle andre Lehne i Fyen, .... Aar 1420 oplod hun det til Kongen, hvorimod al Kronens Gods i Siælland blev givet hende til Livgeding, Hvitfeld p. 679, men det varede ikke længe, inden Dronningerne fik deres Næsbyehoved igien.

Kong Hans, dronning Christine med sønnen FrantzKong Hans, dronning Christine med sønnen FrantzKong Hans, som meget elskede Odense, opholdte sig undertiden i lang Tid paa dette Slot. Hans Dronning Kirstine, som i 3 Aar havde været fangen i Sverrig af Steen Sture, og siden kom igien til Danmark, havde Odense endnu kiærere, helst da hendes Herre, Kongen, var bleven begraven der udi Graabrødre Kirke.

Aar 1500 var Claus Daae Lænsmand i Odense eller paa Næsbyehoved.

Efter Kong Hanses Død i Aaret 1513 forlod hans Dronning Kirstine Hoffet og opholdt sig paa hendes Livgeding Næsbyehoved, indtil St. Claræ Kloster i Odense blev færdig, hvilket hun da lod bygge, ligesom hun og tilforn havde stiftet St. Claræ Kloster i Kiøbenhavn til Taknemmelighed for hendes Befrielse af det Svenske Fængsel.

Odense Bispegård stod færdig i 1508 - i dag Odense Adelige JomfruklosterOdense Bispegård stod færdig i 1508 - i dag Odense Adelige JomfruklosterAar 1514 blev bemeldte Dronnings Hovmester Otto Porsfeld, som tillige var Lænsmand paa Næsbyehoved ihielslagen [NB: Siden er det dokumenteret at Otto Porsfeld blev ombragt i 1504] Dette Mord fortælles saaledes: Dronningen boede ikke langt fra Bispe-Gaarden (nu Frøken = Klosteret) saa at St. Knuds Kloster var ikkun imellem dem. Men Dronningen og Bispen Jens Andersen Beldenak levede i bestandig Ueenighed, og da de begge holdte en talrig Hof = Stat, som deres Betientere, naar de bleve samlede i Vertshuusene, ofte i Ord = Krig, ja ogsaa i Slagsmaal. Dette gik saa vidt, at Otto Porsfeld endelig blev dræbt af Biskopens Tienere, hvilket nogle foregive at være skeet i Odense, men andre sige paa det Biskopelige Slot Ørkel ikke langt fra Svendborg. Dronningen klagede derover for sin Søn Kong Christ. 2, og forlangede Satisfaction. Bispen undskyldte sig dermed, at han ikke altid kunde være ansvarlig for sine Folks Forbrydelser; men der meentes, at dette Mord var skeet efter Bispens udtrykkelige Befalning, og Beldenak (Bellenak) maatte i Fængsel, endskiøndt Kongen brugte allene denne Sag som en Neben = Beskyldning, efterdi man havde meget mere imod ham. Man seer heraf, at Dronningen opholdt sig ikke længe paa Næsbyehoved, men flyttede snart ind i Odense formodentlig i St. Claræ Kloster, hvor hun dog ikke maa have været som en anden ordinair Nonne; thi Svaningius siger in vita Christ. 2. Illustrissima D. Christina relicta vidua Johannis Regis, Mater vero Christierni, in adversa oppidi (Othoniæ) parte, suæ dignitati convenietites ædificaverat ædes.

Den fynske katolske biskop Jens Andersen BeldenakDen fynske katolske biskop Jens Andersen Beldenak Dronning ChristineDronning ChristineDronning Kirstine døde Aar 1521 i St. Claræ Kloster og blev begraven i en Franciskaner Munke = Kappe, hvilket hun for sin Død havde befalet, Hvitfeld p. 1099. Men nu siger Atlas D. i Supplem: p. 545, at de Catholske Bisper boede siden paa Næsbyehoved, hvilket blev ruineret i Grevens Feide. Man skulle altsaa tænke, at dette Slot har tilhørt Bisperne fra Dronning Kirstines Død indtil Reformationen, men det er urigtigt. Man finder meget mere det, som beviiser at Næsbyehoved bestandig har været Kronens Slot; thi 1529 døde Eiler Bryske, som var Kongens Lænsmand derpaa, 1531 var Niels Jepsen Lænsmand, 1536 Claus Daae, en anden end den, som nævnes tilforn 1500, og Anders Emmichsen ogsaa en Adelsmand 1537 og 1540. Maaskee Biskop Jens Andersen Beldenaks (Bellenaks) Vice = Biskop Vincentius boede paa Næsbyehoved; thi han kom ved Dronningens Recommendation til at forrette Biskops Embedet, men maatte efter hendes Død og Beldenaks Tilbagekomst igien forlade samme. Odense Gaard nævnes og iblandt de Catholske Bispers Gods, som ved Reformationen faldt til Kronen, men derved forstaaes Bispe = Residentzen (nu Frøken = Klosteret) og ikke Næsbyehoved. Om dog sligt har givet Anledning til den Meening, at Bisperne eiede Næsbyehoved efter Dronning Kirstines Død, kan ikke siges.

Mærkeligt er det, at da K. Christ. 2. engang besøgte sin Moder Dronning Kirstine, tog han ikke ind paa Slottet, men til Borgemester Michel Pedersen, dog maaskee det skedte, fordi han ville være sin Moder nærmere.

At Næsbyehoved efter Atl. D. Beretning blev ruineret i Grevens Feide, synes at være gandske sandfærdigt. Hvitfeld melder allene p. 1418, at Svendborgerne i bemeldte Feide = Tid plyndrede Odense Bispegaard; thi de begave sig ind udi St. Albani Kirke strax hos, og i andre huuse omkring Bispegaarden; imidlertid fik de nogle oversatte paa en Baad over Graven, som førte Ild og Tiære i Porten, der ikke var Hvelved, og dermed opbrændte Porten, og saaledes bleve de Gaarden mægtige. Men at det ikke er gaaet bedre med Næsbyehoved, viiser Er. Lætus, naar han taler om Kong Chr. 3dies Reise til Odense, efter at Slaget var vundet ved Assens.

----- summo cum mane moveri
Agmina tota loco atqve Ottoniam adire jubebat
Et celeres proferre gradus. Cum venit, inanem
Repperit, ac versam furiosis civibus arcem:

Odense SlotOdense Slot Odense Slot og Sct Hans Kirke i OdenseOdense Slot og Sct Hans Kirke i OdenseEndskiøndt Næsbyehoved Slot aldrig mere reiste sig til sin forrige Anseelse, nævnes det dog endnu noget efter denne Tid, men da St. Hans Kloster i Odense ved Reformationen blev seculariseret og forvandlet til en Kongelig Forlæning, forsvandt efterhaanden Næsbyehoved, og St. Hans Kloster kaldtes siden Konge = Gaarden, Odense = Gaard og nu det Kongelige Palais bygt 1720.

Atl. Dan. siger, at Næsbyehoved har staaet ved en Søe af samme Navn paa en Banke kaldet Slots = Banken, hvilken var begroet med Krat, som nu værende Eiere Kiøbmand Østrup har ladet oprydde, og mange Muur= og Kampe = Steene opgrave, saa at det nu til Korn = Land er indrettet og hører til St. Hans Sogn. Jam seges, ubi Troja suit. Ellers sees af denne Beskrivelse, at Slottet har faaet sit Navn af dets Situation, hvorom den endnu bedre kan dømme, som kiender Stedet. Mange Slotte har givet Byer Navne og deres Opkomst, men her synes, at Byen Næsbye har været, før Slottet blev bygt som Hoved for Næsbye.

Prof. Vadskier i hans Poetiske Skue = Plads, hvori han forestiller de Kongelige Danske Residence Slotte, siger os dog ikkun lidet om dette Slot:

Vort gamle Odensøe, som Afgud Odins Minde,
Som Keiser Otto faaer at lade denne Bye,
Lod Enke = Dronningen Christine fordum finde
Paa sit forældet Slot bestandig Læe og Lye.
Den Fierde Friderich, hvis gyldne Nota Bene
Af vor Hukommelse bør aldrig slettes ud,
Som vidste Dyd og Flid og Mildhed at foreene,
Kom her i nærmere Foreening med sit Gud.
Da engle= Garden fik den Himmel given Ordre
(Til hver en Undersaats og begge Rigers Sorg)
Hans Himmelværde Siæl fra dette Muld at fordre,
Og convojere til den glade Himmel = Borg.

Det synes, som Vadskjær har holdt Næsbyehoved for det samme Slot, paa hvilket Kong Friderich 4de døde, som man veed, er urigtigt.

At Næsbyehoved Slot har været tæmmelig vel befæstet og med dobbelte Graver forsynet, hvortil sees endnu kiendelige Spor, og at den inderste Grav maa have været meget dyb, kan vides deraf, at den er endnu saare dyb, uagtet dens Ælde, og de mange Løv og Blade af Skoven, som Aar fra Aar der er samlet. Det kunde vist nok lønne Arbeidet, om man ville oprydde disse gamle Grave, hvilken Oprydning ville være den bedste Giødning paa Næsbye sandede Mark, og siden sprænge Slots = Banken med Krud ned i Gravene, som ville skaffe Eieren, foruden en formodentlig Mængde Steen, meereend dobbelt Pløieland, da Gravene nu ere til ingen Nytte. - Prospecten af Næsbyehoved Slot sees i Resinii Atlas, det har været en deilig gammeldags Bygning og havt 3 Taarne. Paa Landeveien eller den saa kaldet Jordbroe, som gaaer neden forbi Slottet, er endnu en Broe, som kaldes Dronningens Broe, og igiennem den saa kaldet Tolderlund Skov gaaer en meget dyb Vei eller Grøft, der formodentlig har været de fiendtlige Løbegrave mod Slottet. I Skovene og Markene rundt omkring dette Slot ere endnu mange Jordhøie. Mueligt, der endnu i Høienes Alder, da de Store Folk bleve begravne i Høie, har staaet et Slot. - Reliqvo & campos, ubi Troja fuit