Jysk Kvægavl

| | | | | | | |
Jysk Kvægavl KB kall 388

StudespandStudespand Indtil Trediveårskrigen 1618-1648 var det overvejende købmænd med borgerskab i danske byer, der forestod kvæghandelen, og de betydelligste var hjemmehørende på øerne (København og Odense), i de østjyske byer, samt i Ribe og Ålborg. Men de store krige i 1600-årene ramte hårdt. Den andel af kvæghandelen, som danske købmænd havde haft, sank i 1670erne til 1/5 og sidst i århundredet til 1/10 af den samlede eksport. Tyske studehandlere, der i begyndelsen af 1500-årene havde haft en andel af kvæghandelen på godt 1/10, havde efter Trediveårskrigen heller ikke mere kapital til at deltage med i kvæghandelen. Nederlandske studehandlere foretog derfor nu selv opkøb af kvæg i Danmark, og i 1700 ejede de over 2/3 af eksportkvæget, som førtes ud af landet i store flokke. Toldregnskaber fra Toftlund viser, at 2/3 af kvæget på den tid kom fra Vestjylland. I det østlige Danmark var studeopdræt stort set ophørt efter krigene. Ind i 1700-årene ændrede kvæghandelen karakter, idet slsesvigske og holstenske bondekøbmænd overtog en væsentlig del, til fortrydelse for jyske bønder, som lovgivningen hindrede i noget lignende. I 1708 var disse bondekøbmænds samlede andel af kvæghandelen på højde med nederlændernes, men de enkelte studedrifter var langt mindre, i regelen på 20-50 dyr. Bondekøbmændene kom hovedsageligt fra landsbyerne syd for Kongeåen, fra det nordlige og østlige Nordslesvig, samt fra Nordfrisland, Stapelholm og Ditmarsken. Opkøbene i Nørrejylland fandt ofte sted på markeder, i Sønderjylland var Kliplev marked siden senmiddelalderen det betydeligste. Kvægpesten midt i 1700-årene gav et alvorligt afbræk i kvæghandelen, men først i slutningen blev dens betydning mindre. Reformtiden gav nørrejyske bønder mulighed for at tage del i kvæghandelen, og efter at der var lagt broer over de vestlige egnes åløb sigtede en stor del af kvæghandelen mod kvægmarkederne i Husum. I slutningen af 1800-årene gjorde jernbanebyggeriet ende på de store drivninger ad oksevejene, idet kvæget solgtes ved nærmestliggende jernbanestation. Også efter landbrugets omlægning havde kvæghandelen betydning. Eksporten gik især til Tyskland og England. (Kilde: Kulturhistorisk Opslagsværk)

Af 3 Aarsager skal følgende Afhandling allene have Jylland til formaal a/ fordi Spørsmaalet, hvilket er en Lov for mig, i sær taler om denne Provinz b/ i Danmark findes ingen Landskaber som med Jylland kan lignes i Materien om Hornqvæg og c/ fordi ieg har den beste Kundskab om samme. Vel kan ikke undgaaes at tale lidet om anden danske Provinzer, men alt sligt er ei grundet saa meget paa nøyagtige locale Efterretninger som meget mere paa ufeilbarlige Slutninger at en Deel Aars Erfaring i Jylland samt Slesvig Holsten thi disse rende Provinzer ligner hinanden meest saa vel i beliggenhed som Produkter og Leilighed til Handel.

De virkelige fordeele og Mangler som nu findes ved Jysk Hornqvægs Avl og Eokonomie har deels deres Grund i den forige og nærværende handel; deels rører same og hid fra fæedriftens besynderlige Tilstand. Enhver fabriks mindre eller større flor er følger fra Afsætningen. Hvad enten denne Afsatz skeer til inden eller udenlandske brug? kan være kiøbmendt eller fabrikanten ligegyldig saa  længe han ei tænker og handler som Patriot. Men saa snart spørges om fordeel eller Mangel i  det hele bliver samme ufeilbarlige følger af Varenes Udførsel til fremmede. Saa og ei anderledes forholder det sig just med Avlingen og Handel af den vigtigste Artikel i Danmark so er det Jydske Hornqvæg. De faa Personer hvilke ved Handelen med fortrinlig stor Gevinst nu i disse Tiider beskæftiger sig er det maaske for største Parten ligegyldig enten deres Vare sælges til inden eller udenlandske Kiøbmænd; men  hverken for Statens Fordeel i det hele, de lærde Proprietærer som for staaer andre Videnskaber og ingen Qvæg=Handel eller Mængden af Jydske Landmænd hvilke opføder dette Hornqvæg og ei har nogen Deel i Handelen er det ligegyldig til hvem deres Vare sælges. Hafde for Exempel de Venetianiske Porugiske eller hollandske Stater selv forbrugt  en merkelig deel af Indianiske Spilerier saa kunde derover tabet for disse 3de Lande være bleven forøget i samme Grad som ved denne velsmagende Produkts Udførsel til fremmede deres Gulddynger er bleven større. Det Jydske Hornqvæg er en Vahre af langt mere Nytte og Betydenhed end som siunes Indianisk Spilerier uagtet dets Udførsel til fremmede for nærværende tid er mindre.

Af disse samt flere Aarsager skal her først tales om Udførsel, følgelig uden og indenlandske Handel, thi denne rettere sig ei saa meget efter Qvæg=Avlen og Eokonomien som disse med en Deel Jydske fæedrifter er mestendels følgen af Maaden paa hvilken Handelen er dreven forhen og nu drives.

I Capitel

Om den forige og nærværende Handel med Jydsk Hornqvæg samt Kiøbere og Sælgere. Fra utænkelige Tiider er bestandig hvert Aar bleven udført fra Jylland 3de Slags Hornqvæg a/ Staldstude b/ føede stude og c/ et lidet Antal af de beste Køer.

x § I om hollandske Staldstudekiøbere. For nogle Aarhundrede vare trende Slags Kiøbmænd som hvert Aar deels i Decembr, Januar, Febr. men og til deels først i Marts Maaned indfandt sig i Jylland for der at kiøbe Staldstude; De betydeligste af disse Staldstudekiøbere var bekiendt under det almindelige Navn af Hollænderne skiønt en deel af samme kun boede tæt paa hin Side Elven (Elben?). Deres Handel med Staldgaardenes Eiere eller Forpagtere i Jylland var af 2de Aarsager meget vigtig for Staten i det hele.

a/ Hollænderne kiøbte helst alle langbeenede høye og smalle Stude som nu kaldes uægte følgelig bliver vraget.
for at give en Idee hvor stor omtrent Skade at den standsede Udførsel til Holland kan være, antages ei uden Grund at Antallet paa de Jydske Staldstude som forhen aarlig udgik til Ho(e?)lland  har været 17-18000 Stykker. Imellem denne Samling fandtes i det mindste 14000 Stykker af det Slags som de nuværende Kiøbmænd kalder Vrags eller Skud Stude hvilke Hollænderne gierne kiøbte som passende til deres Græsgange.
Saadanne Skudstude koster nu siden Hollænderne blev borte kun den halve deel af forige Priiser. Set at en ægte Staldstud nu sælges for 40? saa? betales ei mer end som 19 á 20 r for den u=ægte. Kiøber man nu andre Steder i Jylland en god Stud for 30 r saa synes de nuværende Kiøbmænd at betale Skudstude dyr nok med 14 á 15r og saa videre i samme forhold efter enhver Egns Priis og Studenes meget forskiellige Godhed.
Med fuldkommen Grund kan siges at paa enhver Vrags stud nu tabes 15r udgiør for 14000 stykker 210000 r aarlig i denne henseende.

b/ de Hollandske Kiøbmænd lod Staldstudene drive ud af Jylland den 8 eller 9de Marts hvorimod samme nu først mod Slutningen af April gaaer bort til Slesvig Holsteen og til Kiøbenhavn sidst i Maii eller først i Junii Maaned.
Denne forandring medfører ligeledes et betydelig aarlig tab i sær naar man veed hvor stor Mangel der findes paa Rug og Byg i Jylland. Nu holdes de fleste Jydske Staldstude inde og mæskes med Korn i 24, 25, 26, 27 ja nogle i 28 Uger og undertiden lengere. I denne lange Tid æde og fortærer enhver Staldstud den mindre mod den Større beregnet, foruden havre som ei føres? i Afslag, 3de tønder Rug og 3de tønder Byg.
De Staldstude som man udførte til Holland blev sielden staldet med Korn længere endsom 17 eller 18 Uger. Den 3die Part af tiden saa vel som Kornet blev derved sparet.

Tiden føres ei til Regning men for hver? til Slesvig Holsten udgaaende Staldstud bør ansettes 1 Tønde Rug og 1 Tønde Byg mer endsom til den Hollandske Udførsel
Hvor stor denne aarlige Skade kan aftes i henseende til de mange fattige Mennesker baade gamle og unge som nu sulter og tigger i Jylland fordi same mangler baade Rug og Byg vil ieg overlade til høyere Eftertanke- Vel er det ikke afgiort at alle trængende bekom det Korn som Staldstudene nu bruger mer endsom forhen; men saa meget er dog vist at Priserne forhøyes nu mere ved den langvarig Korn staldning endsom da samme brugtes i kortere tid og med mindre Korn.
Altsaa faaes her allene Værdien af dette Korn som tabt for Staten til Regning efter de Priiser som for nærværende Tid desværre er brugelig nomb?
1 Tønde Rug 5r er for 18000 Tønder = 90000 rd
1 Tønde Byg 3 r 3 mk  18000 Tønder = 63000 rd
tilsammen                                             153000 rd
den første Post var                               210000 rd
følgelig beløber sig det aarlige tab til 363000 rd

som Standsningen af Staldstudenes Udførsel til Holland foraarsager ? Jylland

I fald nu alle disse omtalte 18000 Stykker Staldstude for nærværende tid blev fortæret i  Danmark saa burde endnu beregnes hele Kiøbe skillingen som tabt for Staten naar erimod hverken folkemængdens eller fabrikernes forøgelse kunde kome i Betragtning. Men da kun en Deel af disse Staldstude nu slagtes i Kiøbenhavn saa vil ieg ikke en Gang føre noget til Regning des angaaende; thi man vil ? min Erindring bemerke forskiellen som derved findes naar Pengene nu føres fra Kiøbenhavn til Jylland, hvorimod den hollandske Handel bragte fremed Guld og Sølv i Landet.
Hvor længe denne fordeelagtige Hollandske Handel har opført, samt Aarsagen hertil og om det er mueligt at føre same paa ny i Gang?

I forige Aarhundrede ja for 2,3,4 og flere hundrede Aar siden blev den hollandske Staldstudehandel dreven fra Jylland paa tvende meget ulige Maader.

a/ den største og beste deel af same drev man over Land og
b/ den mindste samt ringeste deel sattes i Smakker med hvilken man seilede fra Ringkiøbing eller Nymands=Gab, Hierting, Riibe, Høyer over til Holland

Begge Slags handel og Transporter blev i god Drift til omtrent 1745 eller 46, da Qvægsvagheden først ytrede sig i Slesvig Holsteen og Jylland. Formedelst den befrygtende Udbredelse af bemelte Qvægsyge kunde ei tillades længere at drive med Fæe allermindst igiennem fremede Lande; (Overfarten til Vands har aldrig været betydelig, og fortiener ei her at kome i Betragtning). Denne? for Danmark saa skadelige Syge er første samt eeneste Aarsag som standsede Udførselen til Holland.

Virkningen vedbliver endnu skiønt Aarsagen neml: ommelte Qvægsvaghed i de sidste 40 re Aar ofte har ophørt? ei allene i Jylland og Slesvig Holsteen men og i alle de fremede Lande hvor igiennem de Jydske Staldstude kunde tage Veien til Holland.
I begyndelsen faldt det baade vanskelig og bekostelig for mange Indvaanere i Holland og tilgrænsende Egne at bekome det fornødne Oxekiød. Tid efter anden har de til Handelen saa meget oplagte hollændere funden Udveie at forskaffe sig, deels fra andre Lande, men meest med en merkelig forbedring ved deres egen Qvæg Avl, det behørem? Slagtefæe, hvor for nu meget sielden tillades at føre Staldstude over Vand didhen fra Jylland. Naar hollænderne et Aar imellem tillader denne Overførsel til Vands saa betiener de Jydske Staldgaards Eiere eller Forpagtere sig dog ikke gierne af denne Friehed, med mindre de ei paa anden Maade kan selge deres Staldstude, thi Overførselen til Vands er bestandig forbunden med stor Hazard og ofte med Tab.

Den hele hollandske Staldstudehandel kan derfor i Henseende til Jylland og Danmark ansees som en samen? Guldmine der ei nogen Sinde eller ved noget Middel kan aabnes. Det hollandske Guld og Sølv som i forige Tider her blev indført maae nu og for bestandig betragtes som en tilstoppet Aae der har taget et nyt Løb. Ingen som kiender hollænderne vil sligt forekome som noget besynderlig, da man veed hvorvidt same har dreven deres huusholdningskunst i mange henseender men i sær med at formindske Antallet paa indkomende Vare lige som de søger at forøge de Udgaaende.

§2

Det andet Slags Kiøbmænd som i mange Aarhundrede har udført en deel Staldstude fra Jylland er nogle faa af de bemidlede Slesvig Holsteenske Mærsk Bønder som eier, beboer, eller leier fra andre, en deel af det fede Marskland beliggende ud ved fleere og Vester Søen? fra Altonan til Tønder og Høyer i det Slesvigske.
For 40re Aar siden da hollænderne blev borte fra Jylland profiterede disse før omtalte Slesvig Holsteenske Marksbønder anseelig ved den Jydske Staldstudehandel som bekom et meget skadelig Stød da hollændernes Handel pludselig paa en Gang hørte op, hvorover Priisen faldt saa merkelig at man fra anno 1746 til omtrent 1765 eller 66 kunde kiøbe en Jydsk Staldstud for  halvparten af dens sande Værdi. De Slesvig holsteenske Marskbønder blev i en tid af 20re Aar allene Kiøbere til de Jydske Staldstude, hvilke samme hvert Efteraar drives til Hamborg, kun de ringeste og mindste deel føres til Lybek; følgelig var det heller ingen Skade for disse tvende byer at hollænderne ei mer kom til Jylland.

I disse 20re Aar blev Jylland ei saa stærk  hiemsøgt med den fordervelige Qvægsyge som Slesvig Holsteen. Det Tab hvilket de Jydske Staldgaardenes Eiere og forpagtere med flere tog ved hollændernes Udeblivelse blev altsaa med Slesvig Holsteens Skade nogenledes formindsket, thi hver Gang at Qvæget var henfalden? i hine tvende Provinzer maatte alle de bemte (bemeldte?) og andre som kunde samle nogle hundrede Ligeledes nødes til at søge Jylland hvor de indkiøbte det manglende Fæe og herved blev Udførselen til Slesvig Holsteen meget forøget.

Saa længe hollænderne hentede Staldstude fra Jylland var disse Slesvig Holsteenske Marskbønder kun den mindste Partie af Staldstudekiøbere; men siden den Tid er disse langt de betydeligste. Nu udfører? same ligesaa mange om ei flere Staldstude allene som forhen baade de og hollænderne samlet.
Thi deels bruges alt mer og mer afhues fede Marskland til Studegræsning og mindre under Ploven; deels er og i de sidste 40 til 60re Aar ved indtagen ny Stykker fra Vester=Søen omtalte Marsk Landstrekning merklig bleven forøget, følgelig kan nu paa same græses et større Antal Stude end som for 40re Aar siden.

§3

Det 3die Slags Jydsk Staldstudekiøbere er nogle Kiøbenhavnske Slagtere som i de sidste 20re Aar tid efter anden har sendt alt flere og flere af deres Svenne herhid for at opsøge saa fede Stude som kan findes hvilke de overfører til Kiøbenhavns Slagterie enten fra Aarhuus til Callundborg eller ? igiennem Fyhn følgelig over begge Belterne.

Disse Kiøbenhavnske Slagtere synes nogenledes at indtage hollændernes Plads; men saa fordeelagtig som disses Handel var ligesaa skadelig er denne paa Kiøbenhavn. Formedelst ved? denne sidste holdes vel Staldstudne i høyere Priis, dog herved profiterer ingenlunde det alminde saalænge Kornstaldningen vedbliver. Siden denne Udførsel til Kiøbenhavn er bleven forøget findes nogle af de Slesvig Holsteenske Marskbønder, saa indskrænker deres Staldstudehandel fordi Priisen bliver saa høy at de ofte taber Penge i Hamborg og Lybek. Vedbliver denne Handel paa Kiøbenhavn endnu i nogle Aar saa kan med Grund befrygtes at de Hamborger og Lybeker finder Udveie ligesom Hollænderne og forskaffer sig en Deel af det behrømte? Slagtefæe af fra andre Lande.

Maaske der endnu ei kommer flere endsom aarlig 6 á 7000 Stykker Jydske Staldstude til Kiøbenhavns Slagterie. Antager man som efter al formodning kan være rimelig et af disse tal saa veed enhver hvor meget tolden er som ved slig indenlandske Handel tabes. Men toldens tab er det mindste hvorfor ieg ei en Gang vil føre same i Regning thi denne Handel foraarsager langt større Skade for Staten og det paa tvende Maader som er værd at bemærke

a/ den forvolde at nogle hundrede Tønder Rug og Byg maa forødes?
I hele Jylland fines ei over 8, 9 eller 10 Hovedgaarde hvor Græsningen er saa kraftig at samme nogenledes kan fede en Stud, følgelig maa næsten alle Jydske Staldstude, som overføres til det Kiøbenhavnske Slagterie fedes med Rug, Byg og Haure.
Først i October settes same sædvanlig paa Stald og udskreved Korn til sidst i Maii følgelig 4, 5 eller 6 Uger længere endsom der gaaer til Slesvig Holsteen, thi ligesaa meget som Græset i disse tvende Provinzer hvert foraar komer sildigere endsom i Holland, omtrent lige saa meget voxer det endnu sildigere i Jylland hvor ei findes fornøden Græs til en fed Stud for ved begyndelsen af Junii Maaned.
I det allermindste kan altsaa regnes at enhver Jydsk Staldstud som slagtes i Kiøbenhavn ... og fortærer 1½ á 2de Tønder Korn men endsom .. naar den same Staldstud blev udført til Slesvig Holsteen. Jeg vil sette det mindste og regne for hver Stud 6 skiepper Rug og 6 Skiepper Byg bliver til 6000 Stude?
4500 Tønder Rug á 5re er ................22500 rd
og 4500 Tønder Byg á 3rd 3 mk er ..17750 rd
er aarlig et Tab af ........................... 40250 rd thi alt dette Korn og meget mere kiøbes igien undertiden fra fremmede Lande.

b/ de Jydske Staldstude bliver alt for kostbare i Kiøbenhavn - denne betydelige Skade som slig fordervelige Jydske Staldstudehandel paa  Kiøbenhavn medfører rammer vel meestendeels hver Capitalister der kiøber og betaler Kiødet, men er dog alletiders rigtig nok for at komme i Betragtning.
Jeg hverken formoder eller vil paastaae at de beste Sellandske Græsgange kan lignes med den Deel Marskland i Slesvig Holsteen hvor paa de svære Jydske Staldstude græsses fede. Vel findes i tvende Provindser en stor deel Marskland som ei en Gang er saa got hverken til Græs eller Korn som det beste i Sælland; men paa dette ringeste Slesvig Holsteenske Marskland af anden? Klasse fedes heller ingen Staldstud.
Dette maatte sættes som afgiort forud til Grund for  .. Beregning paa det forskiellen ved Oxekiødets Priis i Kiøbenhavn kan indsees nu da Staldstudene føres fra Jylland imod som naar same kunde kiøbes i Sælland.

Paa det omtalte beste Slesvig Holsteenske Marskland af første Klasse kan den sværeste Jydske Staldstud fedes saaledes som skee bør fra Maii til October Maaned for 10 rd

Ville man tage de beste Hovedgaards Marker i Sælland til saadan Studegræsning saa bør dog ei regnes høyere endsom 8rd á Stk udgiør for 6000 Stykker aarlig 48000 rd.
Saaledes som disse Stude nu staldes i Jylland (uden at regne det Haure same fortærer) med Rug og Byg fedes ingen Stud efter nærværende Kornpriser med mindre endsom  24 rd bekostning er 144000 rd.

Desuagtet er de Stude som slagtes i Kiøbenhavn kun halv fede, imod dem at regne der først jages? paa Marsken i Slesvig Holsteen og siden føres til Hamborg eller Lybek.

I Aarhuus underholdes bestandig 4,5 eller 6 Kiøbenhavnske Slagtersvenne som reiser om i Jylland for at indkiøbe Staldstude og oversende same til Kiøbenhavn. En deel af disse Bekostninger maae her føres til Regning thi to eller 3 Slagtersvenne kunde med langt mindre Bekostning indkiøbe disse Stude i Sælland. Enhver Slagtersven har nu i Jylland een eller to Ridehester følgelig bør i et og alt derfor ansættes 600 rd

Hvad enten Transporten skeer fra Aarhuus til Callundborg eller igiennem Fyhn saa bør sligt, uden at føre overordentlig uhældige Tilfælde saa som forhindring ved Iisgang, Modvind etc: i Anslag, beregnes á Stk til 2 rd er  12000 rd = 156600 rd - herfra 48000 rd - rester 108600 rd

 

Altsaa maae Kiøbenhavns Indvaanere aarlig vedligeholde den i saa mange henseende fordervelige Jydske Staldstudehandel med mere endsom 1 Tønde Gulds Tilskud.

 

Saavidt var da her at tale om de forige og nærværende Jydske Staldstudekiøbere.

 

De Hollandske var meget nyttige  i mange Henseende hvoraf de 2de vigtigste §1 er taget under betragtning. Med Udførselen til Holland var baade Kornstaldning og Staldgaardenes Privilegier passende; men denne Virkning af Hollændernes Handel er nu bleven ligesaa unyttig og skadelig siden handelen selv er ophørt som same forhen kan have været nødvendig og gavnlig.

 

De Slesvig Holsteenske Kiøbmænds handel med Jydske Staldstude har bestandig været god og er endnu saare betydelig  og vigtig  saavidt same udføre denne Vare til fremmede følgelig indbringer Penge i Landet. Men hverken Kornstaldning eller Staldgaardenes Privilegier er passende nyttig eller nødvendig til denne Handels Vedligeholdelse.

 

De Kiøbenhavnske Kiøbmænd foraarsager Jylland saavel som hele Staten allerede betydelig Skade uagtet deres Handel med Staldstude er endnu efter Anseende i sit voxende Alder. Hverken Hollænderne eller Slesvig Holsterne har nogen sinde solgt en Stud til Slagterie saaledes som den kommer fra Jylland. Thi de har Gresgange paa hvilke Studen først forædles og giøres tienlig til sin Bestemmelse. De Kiøbenhavnske derimod slagter Jydske Staldstude som, uagtet de har ædt og fortæret meget Korn, kun er halv fede.

 

Man maa betragte deres handel i Jylland for hvilken Synsvinkel man vil saa er og bliver same skadelig i en høy Grad. 

 

I mangel af den forlorne hollandske handel kan den Slesvig Holsteenske, som tager imod betydelige forbedringer, bringes til mueligste fuldkomenhed og blive lige saa god som hin; men den Kiøbenhavnske kan paa ingen Slags Maade eller ved noget Middel forbedres jo mere same tiltager jo større Skade foraarsages dermed. Enhver Jydsk Staldstud som slagtes i Kiøbenhavn anser ieg for langt større Tab endsom en Borgemester i Amsterdam - den skatte - Tobak hvilke Byens Indvaanere selv forbruger, i Steden for at udføres til fremmede Lande.

 

§4 Om Staldstude Sælgere

 

Her vil ieg ei undersøge om flere Stude staldes i Jylland endsom paa de Gaarde hvilke dertil findes privilegerede. Mange Slags Privilegier bliver ofte misbrugt enten paa een eller anden Maade med mindre eller større Skade undertiden for Vedkommende eller privat Personer, men ei sielden for hele Staten. Sigtede denne Afhandling til at forbedre eller afskaffe Misbrugen ved de Jydske Staldgaardenes Privilegier; eller var? det muelig at afskaffe den allerskadeligste Misbrug og derefter med Nytte eller i det mindste uden Skade at vedblive same; Saa burde? ieg viise, om ei alle dog den betydeligeste Misbrug som disse Privilegier er underkasted siden Udførselen til Holland har ophørt. I saa fald kunde siges med Grund for Exempel en Jydsk Bondekarl er ved Studehandel, Landprang, Toldsvig etc bleven forpagter eller Eier af en priviligeret Staldgaard og staller selv aarlig 100 Stykker Stude. Sin Broder Mads har en stor Bondegaard til Eie eller i fæste og staller aarlig 40 Stude. Et Søskendebarn af dem er enten Præst eller har en stor Præstegaard i forpagtning, han stalder 50 Stude. Denne Proprietær angiver til Stald 190 Stude, følgelig gaaer de fra Bonde og  Præstegaarden under sin Convert etc etc.

 

Men ieg maae for at undgaae al Misforstaaelse her i forveien sige: at ieg aldeles ei vil fare det mindste med slige demonstrationer, som kunde faae disse Privilegiers forbedring til Øjemed, at bestille. Thi hverken ved Qvæg Avlen fæedriften, Eokonomien eller handel med Jydske Stude kan ventes mindste nyttige Indretning langt mindre mueligste fuldkomen saalænge disse høystskadelige og endnu mere misbrugte Privilegier samt Kornstaldning ei bliver lige saa fuldkomen casseret, og ophævet som de Jydske Staldstudenes Udførsel over Land til Holland er bleven standset.

 

Dersom ieg her gav disse fordervelige Privilegier mindste Medhold og vilde foregive at same kunde efter Misbrugens Afskaffelse staa ved Magt med Nytte for Staten, saa var hverken ieg eller mit Skrift værd nogensine at kome for en Patriotets Øjne, men maatte med andre Hyklere skame mig hvert Gang ieg erindrede at have været nedrig nok til saadan handling.

 

Ei alle Jydske Staldgaardenes Eiere holder og sælger Stude, thi en liden deel af dem som ei selv har lært og forstaaer denne Handel, men derimod har nogenledes god Græsning, holder med mere fordeel Køer. Hvorfor man ei tager meget feil ved at sige: de fleste Jydske Staldgaardenes Eiere eller deres forpagtere er de Personer som deels med stor Gevinst, men deels med merklig Tab sælger deres Staldstude til omtalte nuværende tvende Slags Kiøbmænd.

 

Man finder i Jylland et betydelig Antal af Staldgaardenes Eiere som tager stor Skade ved Staldgaardenes Privilegier. Om alle de som tager en Staldgaard i forpagtning til Stude kan derimod vist formodes at same er udlærte Stude Kiendere, følgelig kan have fordeel ved denne Handel.

 

Men saaledes forholder det sig ikke med alle Staldgaards Eiere, thi meget faa af dem som har lært andre Videnskaber forstaaer Stude Handelen og alle de som er ukyndig i handelen taber aarlig; men ei hvert Aar lige meget. Tabets forskiel rører hid derfra at slige i Studehandelen ukyndige Proprietærer ei hvert Aar sælger deres Staldstude. Har for Exempel saadan Jydsk Proprietær som lidet eller intet forstaaer af handelen 100 Staldstude hvilke hver Vinter æder og fortærer 300 Tønder Rug og omtrent lige saa meget Byg foruden Haure, kan han mange Aar ved at sælge sine hundrede Staldstude tabe 6,7,8,9 ja 1000rd naar han regner Kornets Værdie efter hvert Aars Priis, Under 500 rds tab slipper han vist ikke nogensinde. Men denne betydelige Skade bliver 2 ja 3de Gange større naar, som ofte, han enten beholder den halve deel eller alle sine Staldstude et eller to Aar længere. Thi alt det Rug og Byg som disse Staldstude har forbrugt er spilt til Unytte af Aarsag fordi faae eller ingen Jydske Hovedgaarde har saa kraftig græs som til Kiødets Conservation paa en Staldstud udkræves. Sidst i Maii Maaned jages f. Exempel disse her omtalte 100 Staldstude paa den beste Græsning som findes ved Hovedgaarden. Om nogle Uger komer maaske en eller anden af de Kiøbenhavnske Slagter Svenne fra Aarhuus; men som denne seer at Studne allerede er bleven ringere siden de er komen paa Græs og hver af samme har tabt nogle (pund) Kiød finder han dem ei tienlig at oversende til Kiøbenhavns Slagterie med mindre de kunde kiøbes for halv Værdi. I October er alt det Kiød borte som af Rug og Byg i forrige Vinter var samlet. Med disse 100 Stude begyndes altsaa ny eller anden Aars Staldning følgelig .. samme nu have af overstaldet før og bliver dog i sig selv lidet eller intet bedre i næstkommende April eller Maii Maaned endsom de var i  forige Aar. Endelig bliver denne Herre saa lykkelig at han sælger sine Staldstude som i tvende Vinterer har fortæret 600 Tønder Rug og 600 Tønder Byg. Faaer han nu Kiøbeskillingen med Renter, som sielden skeer, saa taber han foruden Værdien af en Somers Græsning samt Vogter og Røgterløn, alt det Korn hvilke sin hundrede Stude i tvende Vinterer har ædt og fortæret er for 600 Tønder Rug á 5rd hver Tønde 3000 rd - og 600 Tønder Byg á 3 rd 3 mk 2100 rd tilsamen 5100 rd

 

heraf sees at alle Jydske Proprietærer som paa egen Regning stalder Stude uden at have lært Handelen tog aldeles ingen Skade men tvertimod kunde aarlig profitere naar ny? Kornstaldning eller Privilegier var til.

 

Uagtet dette store Tab som Staldstudene medfører findes dog denne dag mange Jydske Proprietærer som vedbliver Kornstaldning og hvis Skiæbne ei er bedre endsom denne her findes beskreven. Man kiender ei et lidet Antal som efterat de i 10, 12 eller flere Aaringer har staldet og solgt Stude paa forestaaende Maade, er bleven nød til at sælge baade Gaard og Gods, thi lige saa uhældig som disse Herrer er ved at sælge lige saa mislig? er det for dem at indkiøbe fede Stude. For Exempel en i Studehandelen ukyndig Proprietær reiser selv ud for at indkiøbe fødestude og kommer til en Præst eller Bonde som har en Samling af 40 Stk. Fra den ringeste, eller som det kaldes Bagende, ere 22 Stk uægte saa meget kan han see. Af de ægte er den allerbeste 20rd værd og den ringeste bør ei koste mer endsom 12rd dette kan han ligeledes paaskiønne; men for at bedøme Værdien af de øvrige 16 Stykker dertil hører en udlært Studekiender, thi her kan spørges: om den Næstbeste er 19rd eller 19rd 3á 4 mk den 3die 18rd den 4de 17rd eller 17rd 2 mk den 5te 16rd eller 16rd 1 mk værd og saa videre, hvilket overstiger Mandens Indsigt og udgiør dog stor forskiel naar disse Stude siden bruges? til Stald.

Alle disse med mange flere Vanskeligheder er fælgerne af Kornstaldning siden Udførselen til Holland har ophørt.

 

Her kunde synes at en høyst fornøden Underretning for alle Jydske Proprietærer hvis Uerfarenhed i Studehandelen har deres Ruin til visse følge var meget nyttig. en af adskillige Aarsager maa sligt forbigaaes thi a/ formenes at det ei direkte angaaer Spørgsmaalet, b/ vilde saadan udførlig beskrivelse medføre stor Vidtløftighed, c/ kunde dog ingen som ei fra deres Ungdom har haft Leilighed at kiende den beste Stud fra en Ringere og denne fra den allerringeste af saadanne teoretiske Sætninger blive en ret udlært Studehandeler og d/ om een eller anden af Stand virkelig lærte Studehandelen saa vilde sligt dog ei nytte det mindste saa længe ingen af samme Stand kommer fra Slesvig Holsteen eller Kiøbenhavn til Jylland at kiøbe Stude; og dette skeer aldrig saa længe Verden staaer fordi Proprietærerne i Slesvig Holsteen med langt større fordeel  holder Køer; hvis Exempel nogle følger i Jylland hvor Græsningen er beqvem til Hollænderie uagtet her ei kan haves saa store Indkomster af Køerne i Almindelighed som ved de fleste Slesvig Holsteenske Hovedgaarde. Men om endog en Koe kun giver aarlig 5rd saa seer enhver at sligt dog er langt bedre for mange af de Jydske Proprietærer endsom at tabe alle deres Midler ved en Studehandel hvilken de hverken har lært eller nogen sinde kan lære tilstrækkelig. Er een eller anden af disse i Studehandelen ukyndige Jydske Proprietærer saa uhældig at eie een eller flere af de Slags Hovedgaarde som hverken nu er eller i fremtiden kan blive passende med Hollænderie; eller og til egen Opfedning saa bliver deres aarlige Tab langt mindre naar de allene holder Fødestude og ei befatter sig med Kornstaldning, thi uagtet de maae tabe paa Studene saa bliver dog Kornet i Behold; hvorimod Tabet paa Staldstudene tager Kornets forliis med sig.

 

§5

 

Hvori den heele fordeel bestaaer som Staldstudehandelen nu medfører. Det forestaaende indeholder nogle virkelig betydelig Mangler som nu ved den Jydske Staldstudehandel findes, hvor om meddeeles mere Lys i følgende Capitler omEokonomien, fæedriften samt Qvægavlen. Men som enhver handel har den Natur at nogle taber og andre vinder saa finder denne Regel og Sted her, skønt fordeelen langt fra ei kan balancere Skaden.

 

a/ privat Gevinst

Saavel Stald som føde stude handelen medfører frem for anden Slags betydelig Kiøbmandskab dette besynderlige at same egentlig kun er en Bondehandel men derhos meget vanskelig ja fast umuelig at lære for alle de Personer som i deres første Ungdom har haft Leilighed at modtage daglig Information i denne ellers simple Videnskab. Maaske nogle tænker her at finde en aabenbar Modsigelse.

 

En eenfoldig Bondes Handel, skulle være ting af lære for en lærd Mand? Intet er vissere. Imellem de mange Sag? ja hundrede rette Studekiendere som findes i Jylland er ingen større eller mere udlært endsom nogle faa af samme som hverken kan læse eller skrive. Der findes ei allene forpagtere men .. Eiere af Staldgaarde som ei kan skrive deres eget Navn og desuagtet er de udlærte[ste] Studehandlere. Hvorimod de Proprietærer som i deres unge Aar har lært adskillige Sprog, studerede eller reiste i fremmede Lande etc sielden eller aldrig kan lære Studehandelen uagtet denne Uvidenhed alt for ofte er eeneste Aarsag til deres ..? Ruin.

 

Man kiender den Menneskelige Forstands snævre Grendser hvorover næsten alle de som ligger sig efter adskillige Videnskaber sielden eller aldrig kan bringe det vidt i nogen. Hvorimod de største Konstnere ei gaaer uden for deres Fag. Denne Setnings Rigtighed beviser ogsaa den Jydske Studehandel. Baade mig og anden har en 30 eller 40re Aars Erfarenhed lært at de Bondesønner som fra deres 13 eller 14de Aar beflitter sig meest paa at kiende en Stud bringer det langt videre i denne Videnskab endsom andre.

 

Dette er Aarsagen hvorfor saa meget faa imellem Landsbye Præsterne kan handle med Stude, de fleste af dem er til deres store Skade nødsaget aldeles at lade Studehandelen hvile og blot med Opfødning sig befatte. Er alle Præster som kan handle med Stude, stalder same; de fleste handler kun med føde stude, som ei hører herhid; Een imellem hundrede kan baade handle og tillige stalde Stude og denne Eene hører i deres Tal som trækker privat Gevinst ved Staldstudehandel hvorom her tale.

 

Mere betydelig er Proprietærernes Antal der aarlig trækker stor fordeel af Staldstudehandelen. Thi ligesom Antallet af de Proprietærer der stalde stude uden at have lært Handelen aarlig aftager i same forhold forøges  hines? Mængde. Aarlig ja undertiden maanedlig seer man at her en Greve? hist en Geheime eller Conferenz Raad, Kammerherre etc nu atter en General, Oberst, Major etc virkelig er tvungen til at sælge deres Jydske Staldgaarde nogle efter 10, 12, 14, 16, 18 eller i det højeste 20re Aars Besiddelse. Imellem 10 eller 20 som saaledes gaaer Krebsegang er sielden en eeneste anden Aarsag endsom denne: Herren har i nogle Aar staldet Stude, men ei forstaaet Handelen. Naar saadan Staldgaard da skal sælges enten under haanden eller ved offentlig auction, indfinder sig gierne alle Slags Kiøbere. Set at Gaard og Gods er 30000 rd værd, og imellem Kiøberne virkelig findes Een eller flere som eier alle, 2/3 eller den halve deel af disse Penge og gierne vil anligge same i et Jordgods,  saa tør han dog ei vove at give denne Summa uagtet same ingenlunde er for stor men meget vel passende med Gaard og Godsets Værdi. Denne frygt rører? blot hid derfra: At Liebhabeen ei forstaaer Staldstudehandelen af denne Aarsag indseer han ikke med Vished hvorledes det er muelig aarlig at bekomme Renterne af sin anlagde Capital. Nogle Jydske Staldgaarde kan ved intet Middel endog med svære bekostninger giøres tienlig til Hollænderie.

 

Men saadane vil ieg her gaae forbi og antage at denne Gaard som nu er fald med et, to eller 3000rd bekostning virkelige kan faae en fuldkommen hollænderimæssig Indretning saaledes at samme om 3,4,5 eller 6 Aar kan indbringe 14 á 1500 rd i aarlig frie Penge. Alt dette overveier den fornuftige den Indsigtsfulde ja g.? velstuderede Liebhaber. Efter nøyeste beregning tager han endelig den beslutning at kiøbe Gaarden naar samme kan bekommes for 26 á 27000 rd men intet mer, thi meget vel betænkt fradrager han i kiøbesummen de nødvendige bekostninger til ny Indretning foruden en liden E..? for Tabet i de første Aaringer medens denne forandring skeer.

 

Som Liebhabere til same Gaard indfinder sig adskillige Personer hvilke intet andet synderlig har lært endsom Staldstudehandelen, men denne i Jylland frem for nogen anden betydelige  Videnskab forstaaer disse fra Grunden. De agter ei nogensinde at giøre Bekostning paa Mark eller Engenes forbedring, neppe kiender samme en Spade som bruges til skadelige Vands Afledning, hoved- og bi - Grøfter etc: . til Studegræsning er Marken og Engene gode nok. Paa høebiergnings forøgelse seer disse folk lidet eller intet thi Staldstudene skal have Korn. Ingen af disse plager sig med hues beregninger paa extra Udgifter til ny Indretning, alt bliver ved det Gamle. Her kan staldes 100 til 120 Stude - dette er Hovedsagen - deres beregning er let giort hvortil de hverken behøver Pen eller Kridt. En Studekiender frygter ei for at beholde sine Staldstude til et andet Aar. Sin Satz bliver denne: 50 Par Staldstude i Parret i det mindste aarlig 30rd er 1500 rd.

 

Sligt er saa vist for ham som to Gange to er fem. De øvrige smaae Indkomster saasom i fald Staldstudene levner nogle Snese tønder Korn, Ulden af et hundrede etc fører en Studekiender ei en Gang til Regning.

 

Med nogle Aars fødestudehandel etc, hvor om paa sit skal tales, har en af disse sidste Liebhabere forhvervet 4  en anden 3 og den 3die kun 2000 rd. Desuagtet er alle 3de lige begierlig efter denne Staldgaard til 30000 rd, thi de ved med Vished hvorfra Renterne skal kome, de finder Credit hos deres Ligemænd og kan stille Caution.

 

Gaarde opraabes for 26000rd, Eer sker? strax Overbud og den først omtalte Liebhaber byder med til 27000rd men ei længere. Han samt flere hører med forundring at Studekiendere driver Gaarden op til 31000rd for hvilken Summa den tilslages Een af samme. Sælgeren er meget vel fornøyet med at faae et Tusinde Rigsdaler mere for sin Gaard end han fornuftigviis kunde vente, thi man erindrer sig at sin Uvidenhed i Studehandelen er den eeneste Aarsag som tvinger ham til at sælge Gaard og Gods. Kiøberen er vel tilfreds med sin Handel skiønt han ei har flere Penge endsom Gaardens besætning udkræver. Næsten hvert Aar sælger han sine Stude tvende eller flere Gange og derved tiener saameget at han efter 20re Aars forløb har sin hele Gield betalt. Saaledes handler man aarlig med Jydske Staldgaarde og sligt kalder ieg kun (..nd Staldgaardenes?)  ..privat Gevinst fordi ei kan indsee at saadanne forandringer er tienlig i det hele. Tvertimod er det mere skadelig for Staten endsom man skulde troe at slige Patrioter som den først beskrevne Liebhaber udelukkes fra Staldgaardenes besiddelse.

 

Enhver Mand som anvender nogle tusinde Rigsdaler til Arbeidsfolkene for at giøre sin Hovedgaard Hollænderiemæssig bør i mange henseender kaldes en sand Patriot. Hans Øjemed er tillige at forbedre sin Kornavl og dette Korn vil han sælge til trængende, hvorimod alle Studekiendere fedet deres Staldstude med Rug og Byg hvoraf lidet eller intet sælges.

 

Til Lykke for Staten er Præstegaardene ei fald for Penge thi ellers vilde samme ligesom de fleste Jydske Staldgaarde tid efter anden falde i de faa Præstemænds hænder som forstaaer at handle med Staldstude.

 

Det 3die Slags Studekiendere som aarlig  have deres privat Gevinst ved Staldstudehandelen ere de Eiere eller Fæstere af store Bøndergaarde som ei allene har de dertil behørige Penge men og tillige en Paarørende eller Ven imellem Staldgaardens Eier eller [forpagtere?] under hvis foder seddel Studene kan komme ud af Landet. Antallet af disse Bønder er ei stor thi de fleste af dette Slags handler kun med fødestude hvorom her ei tales. Den Bonde som i nogle Aar saaledes har handlet med Staldstude kiøber gierne en Staldgaard og bliver Proprietær, dette er Aarsagen hvorfor slige Bønders Antal ei nogensinde kan blive merkelig stor men den hielper til at forøge saadanne Proprietærer Antal som ere de beste Studekiendere. Studehandelen hielper dem at udgaae af Bonde- og indtræde i Proprietær Standen.

 

Foruden disse 3de Slags Staldstudehandlere

 

1, nogle faa imellem de Herer Landsbypræster hvis Antal ei synderlig forøges

 

2, en deel Proprietærer hvis Antal Aarlig tiltager og

 

3, nogle faa Eiere eller brugere af de beste Bøndergaarde

 

findes aldeles ingen i Jylland som har privat fordeel ved Kornstaldning og Staldgaardenes Privilegier; men derimod mange Tusinde der taber mindre eller mere i forhold til enhvers deeltagelse i den aarlige Skade af hvilken hine allene nyder Gevinsten.

 

b, Statens fordeel af Staldstudehandelen.

 

Denne bestaaer blot deri at med Staldstudene meget sielden jeg tør sige aldrig skeer nogen direkte toldsvig saaledes som med fødestudene.

 

En fødestud af 7,8,9, 10, 12, 14, 16, 18 eller 20re Rigsdalers Værdie koster ligesaa meget i Told som en Staldstud til 30 eller 40 rd og just denne Omgang disse følger af Kornstaldning og Staldgaardenes Privilegier at en Staldstud giører med Korn saa kostbar og til den Ende bliver saa længe i Jylland for den oasserer Toldstædet kalder ieg i visse Henseende indirekte Toldsvig, thi just af denne Aarsag staldes man Stude i tvende Vinterer med Korn paa det og følgelig Toldens Afgift ei udgiøre saa mange Pro Cent af Kiøbeskillingen.

 

Aarsagen hvorfor med Staldstudene ingen direkte Toldsvig skeer maa ei søges i det moralske, thi her findes intet forskiel imellem de Personer som handler med begge Slags. Den samme Slesvig Holsteenske Marsk Bonde eller den samme Jydske Proprietær som i April Maaned betaler Tolden i Riibe eller Colding af 100 Staldstude, driver ofte Konge-Aaen i Juni, Juli, Aug, Septbr. eller først i October med ligesaa mange eller flere Fødestude ude at betale det mindste til hans Majestæts Kasse.

 

Den første og tillige vigtigste Aarsag hvorfra Kiøbmanden med Staldstudene nødes til at følge Landeveiene er deres Tyngde. Mange Jydske Staldstude er lige saa tunge til fods naar de drives ud af Staldhuuset i April Maaned som de siden bliver i October naar de jages ud af de Slesvig Holsteenske Marsk Fenner til Hamborg eller Lybek. Jo langsommer og sagte de kan komme af Sted jo bedre conserveres Kiødet, ja Stude selv. En meget fed hest maae hverken rides eller kiøres stærk, just saaledes er det og med en Stud. Den længst fra Hamborg beliggende S..? paa hvilken Jydske Staldstude kan græses er ved Tønder og Høyer. Herfra  regner man 24 Tydske Miile til Hamborg eller Lybek og paa denne Vei bruges ved Studenes drift i October Maaned en Tid af 8te dage? Fra Tønder eller Høyer til Staldgaardene i Egnen ved Holstebro eller Lemvig er ligeledes 24 Tydske Miile og i April Maaned bruger Staldstudene hertil ogsaa 8te dage; thi Kiøbmændene veed af lang Erfaring at en fed Stud uden Skade ei kan drives længere daglig endsom omtrent 3de Tydske Miile. Ingen maae her? af drage den Slutning at de Jydske Staldstude ..? blive lige saa fede ved Korn som af det Slesvig Holsteenske Græs fordi same er ligesaa tunge. Nei det er langt fra at man slagtere saa fede Jydske Staldstude i Kiøbenhavn som i Hamborg eller Lybek. Den samme Stud som i April Maaned holder 400 Pd Vægt i Jylland er næsten dobbelt saa tung naar den kommer i October Maaned til Hamborg, desuagtet er den Ubeqvem fed i Henseende til driften den samme og sligt rører ei saa meget hid fra Mængden af Kiødet hvilket Studen bærer som meget mere [af] fra sames beskaffenhed og indvortes hede, frosten maae være i den haardeste Vinter saa stærk som same nogensinde i Jylland har været, saa er dog alletider merklig varmt i et huus hvor 30,40, 50 eller flere Stude staldes i sær med Rug og Byg og denne indvortes hede hvor samme fører Staldstude med sig til Slesvig Holsteen paa Græset formindske Kiødets formerelse samt Tælles Samling følger da alti? forhold til enhver Slags Køer