Reformer og opsætsige bønder - en slags status af justitsråd Jens Lange, ejer af Rødkilde, Flintholm og Løjtved, i 1785

| | | | | | | | | |

Rødkilde godsRødkilde gods Den gamle stævneplads ved Ulbølle kirkeDen gamle stævneplads ved Ulbølle kirkeForklaring om de Forandringer som fra den første Forordning om Fælledskabets Ophævelse af dato 29de December 1758, og indtil Aarets udgang 1782 her foretagne ved Rødkilde, Flintholm og Leutved Hoved=Gaarde og dertil hørende Bønder=Gods, dels med at have ophævet Fælledskabet, og ellers ved anden Nyttig Indretning til Gaarder og Godsers Forbedring.

1/ Rødkilde Hoved=Gaard tilhører Justitz=Raad Jens Lange - frie Hoved=Gaards Taxt - Ager og Eng 42 tdr 3 skpr 2 fr 2 alb: I landmaalings tiiden tilhørte den een liiden Skovhegning paa 4 skpr Skovskyld, men er tagen fra Gaarden, og hendlagt et andet Sted. Contribuable Hartkorn Ager og Eng 20 tdr 6 skpr 2 fr 2 alb: Skov 0 tdr 0 skpr 1 fr 1 alb - har ligget fra uhuskelig Tiid under Rødkilde, og  2 tdr af dette, er i Etatz=Raad Børge Trolles tiid af Øde Hartkorn hendlagt under Hoved=Gaarden.

a/ Om forbemeldte Hartkorn bruges alt under Hoved=Gaarden ved, eller uden Hoveri? eller derpaa er indrettet Bønder=Gaarde, og hvor meget Jord Eenhver af dem er tillagt, eller om Huuse omkring Gaardens Marker ere indrettede, og tillagt Jord af Hov=Marken, og Hvormange [kvadrat] Alen?

Svar. Forbemeldte Rødkilde Hartkorn baade Frie og Contribuable i alt 63 tdr 2 skpr 2 fr 2 alb: bruges under Rødkilde Hoved=Gaard ved Hoverie, og paa samme ej bygt nogen Bonde=Gaard! 2de Huuse . Et ved hver ende af Lande =Veyen der løber igiennem Hoved=Gaardens Grunde, ere byggede paa Hoved=Gaardens grund, og tillagt en fuldkommen Hauge til Frugt og andet brug, for at beopagte Leedenes Lukning for Rejsende.

Ulbølle byUlbølle byb/ Om Marken ligger i Fællig med tilgrendsende Bønder jorder eller derfra ere Separerede, og da hvor mange Kaabler de ere inddelte i ?

Svar: Den part af Rødkilde grunde, som laae i Bonde=Marken, ere nu alle 1777re ganske Separerede fra samme, og samtlige Rødkilde Grunde inddelt i 5 Hoved=Lykker, men i 10 Kaabler, for beqvæm mulighed af skifte Græs, og at indtage til Høeslet!

c/ Om indhægningen er af Steen=Giærder, eller Gryfter, og om paa de sdiste ere plantede levende Giærder?

Svar: Før min Eie=tiid vvar der sadt 4600 alen Steen=giærder, siden jeg fik Gaarden at Eie, har ieg ladet sætte 12950 alen Steengiærde og Plantet levende Torn Hæcker ved siden af Steen=giærderne paa 10460 alens Lengde, som staar i fuld vext, at de hver 5te Aar bliver Stivet til at bruges til andre Giærders Luckning. Ligeledes haver ieg ladet opsætte ved Ulbølle Bye 3888 alen Steen giærde, som ieg selv har betalt Steensætterne at sætte, og har desuden over i 20re Aar ladet mit Korn udtærske af Pund=Tærskere, og betalt dem af min egen Lomme, for at bruge Bønderne igien i stæden til Mark arbeide, saavel for dem selv, som for mig; holdte desuden endel Folck, som ieg ellers ikke havde haft nødig, og leiede Dagleiere desuden. - Desuden har ieg her ved Gaarden plandtet levende Torn og Hæssel Hæcker paa 2414 alen Gryvter, og derforuden Plandtet omkring ved Giærder, og andre beqvæmme Steder 8150 Piile, som ligeleedes staar i fuld Vext, hvoraf ieg haver Forraadd, at med dele mine Bønder ieg udbygger saa mange Piile de behøver til Plantning!

d/ Hvad Forbedring ved Vandets afleedning, enten ved Aaens oprensning, eller Moesers udgravning der skeedt?

Svar: For 48 Aar siden, som Ejer andtog ieg denne Gaard, og  strax begiøndte paa Moesers og siid fugtig Jords Udgravning til Pløyeland og besaaelse /: der da faldt alle Folck latterlig :/ og vedblev dermed indtil ieg fick ald Jorden i hver Indhægning under Ploven, ja! endog fif mine Ulbølle Bønder, som deseneste jeg da Eiede, deres Grunde af Moeser og siid Bund for det meeste, ved Gryvter bragt under Ploven, der alt var skeedt lenge føren Forordningen af 1758 udkom. Var den første der efter kongelig Befaling til alle Amtmænd, om hvad der var til Landets forbædring, skrev om dette med meere, for almindelig at blive bekiendt, der skeedte, /: saa vidt ieg Erindrer:/ 1745. Der gav andleedning til den efter nogle Aars forløb paa fulgte Land=Commission, og blev givet Commissionen til at undersøge.  Hvilken Commission var den, der udvirkede benævnte Forordning af 1758, og , da ieg erfarede dette, tillige og, at mange hafde faaet Øyenene aabne, fordristede jeg mig til, at gaa videre i Land=bruget, og forfattede et lidet Skrift 1759, under Titul, Tanker om Landvæsenets bedste Indretning, og deraf flydende Nytte, grundede paa Erfarenhed, Hvilket jeg da ikke agtede at lade gaa i Trycken, men sendte det til adskillige in Manuscript, i blandt hvilke Hans Excellence hr Greve af Berenstorff var den eene, og som der efter var den første, der lagde Haand paa Udbygninger, og som ieg siden efter blev overtalt at lade gaae i Trycken, som og skedte 1765, Hvilcke Tanker, ieg herved underdanigst giver mig den friehed at lade følge til Efterhyre

e/ Om paa Gaarden Grund er Skov, og hvad beskaffenhed, og om noget Jordstycke, samt hvor stoer i kvadrat alen til ung Skov opvext er indtaget med hvilke Træe sorter, og om samme er i fremvext?

Jerntvedgård i UlbølleJerntvedgård i UlbølleSvar: Her ved Rødkilde er ingen Over=Skov, da det falder ud til Sletten, og Ager Jorden goed. For 48 aar siden, da ieg kom har til Gaarden var gierdsel Skoven gandske ruineret, og hafde intet at giærde med, og , da ieg forfandt langs med en Aae i udsiden af mine Grunde, Een dyb Dahl, som giver Læe, og var beqvæm til at opelske baade Gierdsel og anden Overskov udi, den loed ieg strax afhægne fra Græs=Marken for at holde den i freed for Kreature, der Ruinerer Skoven, naar den fra Spæd af skal opgroe og derved opelsket adskillige Eege, men meest Edske og Gierdsel Skov. Hvilcke Edske, da Indhægningen ligger strax neden for en fremmet Bye, efter Haanden, naar de ere opvoxne til Nytte=Træe, bliver bortstiollen, saa ieg derover icke kand opfreede det til Opvext af Træer, men maae afhucke det efter=haanden, for at kand faa noget tilligemed Tyvene. Jeg har nu ingen Land=maaler der kand opmaale det, men samme Indhægning er at ansee af 20 td Rug=lands størrelse.

f/ Om Humle Auvl er andlagt, af hvad sort Humle, og hvor stoer Jordsmon dertil, samt om Hør eller Hampe Sæd bruges, eller andre Planter til Handel?

Svar: Her ved Rødkilde haver nu ikkuns anlæg af Humle, noget af Engelsk og noget Brunsviger paa 4 skpr lands størrelse, hvor paa fuldkommen kand groe og Avles saa meget som behøves til mine Huusholdninger! Hør saade ieg vel de 2de første Aar her ved Gaarden. Den tiid var det i brug, at saae den meget tiilig inden Varmen kom, der gav korte Straae, jeg ansaa, at fordelen ved Hør Aulen, bestoed i, at auvle lange Hør Straae, der gav baade lang, og meere Hør. Saade derfor ikke Hørren føren Varmen kom i jorden, som var, i den bedste byg sæde tiid; Auvlede og lang og god Høre. - Men, da ieg giorde Reigning hvad Arbeide det  medtog, og erfarede, naar jeg skulde leje Folk dertil, at den Høre ieg fick, kom mig gandske dyrere end ieg kunde kiøbe goed Høre for, og mine Folck hafde ingen leedig tiid til at giøre dette Arbeide, mens alletiider hafde Arbeide, der rigelig betalte sig. Saa har ieg ikke Saaed Hørr siden, men kiøbt af Kiøbmanden, hvorved hand faaer fortiennesten men auvlet Korn i det stæd! Anlangende andre Planter til Handel, da haver ieg her ej plantet andet end 1180 Frugt Træer af gode sorter, da herfra og til Stranden icke er over 1/4 Veye, hvor Frugten kand udskiibes, Hvilcke Trær nu staar i en kiøn opvext, der aarligen tiltager. Disse Frugt=Trær ere plandtede paa en Moradsig Grund af Kilder og Spir Jord, der laae forhend til gandske ringe Nytte af nogle faae Læss Høe, hvor Kreaturet da ofte sadte sig og undertiiden Krepeerte. Denne  Moradsige Grund haver ieg indhægnet, saa indtet Kreatur der nu kand indkomme, og ladet det ved lange og dybe gryfter i lige Linnie af Lengde 7415 alen udgrave til Vandets aftræck, saa der nu kand Auvles en Mængde Høe. Frugt=Træderne ere plantede paa same Grund i lige Linnie, saa vidt fraskildt hinanden, at der i blandt Træerne kand Auvles overflødig Høe, og, naar Frugt=Træerne bærer til kand der aarlig Auvles 4 á 500 tdr Æbler og der over; og meere ventes, da Træerne endnu ere unge ved deres fremvext.

Ved benævnte Gryvter ere tillige planted Vie=hæcker af lengde 7255 alen, og nu staar tyck sammengroet, der giver Læe for Frugten, og kand af samme Hæcker aarlig haves de fornødne baand til Foustagier, og giærde Skov foruden, hvormed det Jordsmon Gryfterne borttager ikke er spildt, men giver overflødig Nytte og Vexter af sig!

g/ Om Tægel=Verk eller andet Fabrique=Væsenet vedkommende er anlagt og drives?

Ulbølle vandmølleUlbølle vandmølleSvar: Her ved Rødkilde er intet Tægel=Verk, da Stædet icke er beqvæm dertil; Men i dets Stæd er bygget Een Grubbe=Mølle, hvor haves 4re Qværne der stædse kand maale ved Kilde=Væll, da ieg haver siunket alle Kilderne fra 5 til 3 á 2 alen, ligesom Høyden gav mig leilighed til, hvorved Kilde=Vandet er formeeret over Hundrede gange meere, end det før var. Haver tillige arbeidet Jorden bort, Hvor Vand=Hiulet gaar, at ieg nu haver 2de Vandhiul, det eene paa 11re og det andet paa 10½ alen i Diameter med overfalds=Vand, da Hiulets Høyde giver Vandet en stærk Kraft, og ved lange Gryvter, indleedet fra Moeser og andre Stæder en Mengde Vand tillige, saa ieg nu icke mangler men haver overflødig Vand. - Foruden denne Grubbe=Mølle haver ieg tæt derved anlagt et Stivelse eller Amdams(?)=Fabrique, da Møllen haves til at maale Hveeden paa, og Grubbe=Qværnen til at maale og sigte Puder, og Lejligheden gaves at ieg indleedede det Reene Kilde=Vand, der er Reen for jord=Materie til at løbe i Karrene af sig selv, hvorudi Stivelsen arbeides som giør, at Stivelsen bliver des Reenere, og bedre uden mindste Jord=Particule.

Under Godset - hvorpaa i alt boer 37re Bønder og 55re Huuse - Saasom i Ulbølle Bye, hvor ieg nu, paa et lidet Stæd nær, af Hartkorn 1 tdr 1 skpr, Baroniet Brahetrolleborg tilhørende, er Een Lods=Eier - 26 Bønder af Ager og Engs Hartkorn 174 tdr 2 skpr 1 fr 1 alb: - Skov 0 tdr 0 skpr 1 fr 1 alb: 3de Bønder, der ere udflytted 28 tdr 4 skpr - 11 Huuse 3 tdr 1 skpr 1 fr. 1½ alb: - Skov 0 tdr 2 skpr - 28 Huuse, der alle haver Kaal og Frugt=Hauger, og ej har kundet faae Tillæg uden ieg nu udbygger Byen

1/ Om de Byer hvorudi fleere Lods Eiere ere Forklares

a/ Hvorvidt endnu er i Fællig med angrænsende Byer, og ikke ved Hægn Separeret, samt Aarsager hvorfor saadant ej er skeedt?

Svar: Ulbølle Byes grund haver ieg 1744re /: der er lenge føren Forordningen af 1758 udkom:/ med megen u=mage, faaet ved Hægn fra skildt 4re andre Byers grund, saa Byen nu ingen Fælledskab haver med andre Byer!

b/ Ifald Byens Marker ere Separerede, om Fælledskabet i Byen selv, da er ophævet, eller hvad deri har været til hinder?

Svar: Hvis ieg hafde ejet Byen Eenge, saa hafde Byens samtlige Gaarde forlengst været udbygget, Eenhver Gaardes grund samlet paa et Stæd, og Bygningen midt i samme; Men, ieg har haft 4re Lodseiere, hvoraf ieg haver forlengst faaet de 2des andel kiøbt, den 3die Lodseier, har ieg omsider faaet Mageskiftet 1779, og haver nu ickuns et lidet Stæd paa 9 skpr Hartkorn Baroniet Brahetrolleborg tilhørende, som ieg icke paatvivler jo faar Magelagt, der forrige Aar hafde skeet, hvis ieg da hafde kundet faae Land Inspecteuren til at maale og Taxere Grunden, Hvorover jeg i det haab, at have faaet Ham /: som dog feilede:/ lod forrige Aar tilhucke 10 Gaarde, som ieg næstafvigte Aar agtede at ville oprejse, der af overanførte Aarsag standsede, Da ieg i dette Aar icke paatvivler Mageskiftes fuldendelse, saa agter ieg nu, saasnart Frosten ophører, at begiønde paa Opreisningen, og disse 10 Gaarders færdiggiørelse inden Høst. Ligeleedes agter ieg nestkommende Aar, at udbygge 10 á 11re Gaarde i deres grund, og vedbliver udbygningen fremdeles indtil ieg har udbygget heele Byen.

Da ieg nestafvigte Aar ikke kom til at udbygge Gaardene, og den liden Jagt ieg hafde til at hente mig Tymmner med, var for liiden til at føre den Mængde ieg agter at bruge, Saa haver ieg i sidste Sommer, for at Tiiden ikke leedig skulde hendgaar, bygget mig et større Farthøy, tilligemed andet meere ieg har giort, for at ryde Hindringer af Veyen.

Ulbølle Byes Fælledskab er altsaa icke ophævet, men alleeneste i Aaret 1775 da en Vaade=ild afbrendte mig 3de Gaarde i Byen, haver ieg strax samme Aar paa Byens lengst fraliggende jord, udbygget 2de Gaarde, og i Aaret 1776 een Gaard, hvilcke 3de Gaarde icke strax kunde faae deres jord afdeelt, formedelst fremmede LodsEjere, saavelsom og for mine øvrige Bønder, siden Byen icke var uddeelt, men maatte henstaae til 1777re, da ieg ved Land=Indspecteuren med sine Udmeldte Mænd, fick de 2de fremmede LodsEjeres grunde Magelagde paa de Stæder, hvor disse 3 Gaarde /: Enhver sit for sig:/ fick deres grunde, hvilket siden ved Land=Maaler bleve fraskildte Byens øvrige Grund, saaledes afdeelt, at Eenhver af disse 3de Gaarde staar bygget beqvæm midt i dens grund. Bygningen er skeedt paa min egen Reigning uden mindste Bekostning for Brugeren. - Samme tiid opbygde ieg 10 Huuse, hvilke 10 Huuse tilligemed Et Huus, foruden, tillagte ieg grund indhægnet ved hvers Huus af Hartkorn 3 tdr 1 skpr 1 fr 1 ab og Skov 2 skpr. - Enhver af de udbygte Gaarde haver Hartkorn 9 tdr 4 skpr - Forklaring om Bygnings Hielpen af den Kongelige Cassa, følger siden ved de øvrige udbyggede Gaarde.

Kommissionssag 1771-1775Kommissionssag 1771-1775 Jens LangeJens LangeWester Schierning Bye, hvor der var adskillige LodsEiere, blev sidst i aaret 1781 Udskiftet i  LodsEierviis, og fraskildt hinanden, der hafde Rødkilde 8te Bønder af Hartkorn 54 tdr og 13 Huuse, der fick disse Gaarders Tofter af Hartkorn 1 tdr 3 skpr 3 fr - 3de Huuse der hver haver Frugt og Kaal=Hauge

Da Fælledskabet her i Byen i slutningen af aaret 1781 blev ophævet, som paastod i 3½ aar, giorde ieg strax i slutningen af Ophævelsen, mine 8te Gaarde liige i Hartkorn, hver paa 6 tdr 6 skpr, Eenhver Gaards grund paa et Stæd samlet indhægnet, og næstpaafølgende Aar 1782 opbyggede jeg Eenhver af disse 8te Gaarde med murede Vegge, og Tægelsteens Gulv i den Eene Stue, og sadte dem midt i Eenhvers Grund paa min egen Reigning uden mindste Bekostning for Bondens saaledes: At de med Familie til Høsten 1782 uddrog af de gamle forfaldne Gaarder ind i de nye. - Hvad Tofte Jorden, der laae ved Byen, og Bygge=Stæderne angaar, da haver jeg paa hver Bygge=Stæd indrettet et Huus, og tillagt samme den ved Bygge=Stædet værende Toft og Frugt=Hauge, saa at eenhver af dem kand holde 1 á 2 Kiør, hvormed der bliver 8te Huuse fleere end der forhend var. Den øvrige Tofte=Jord, som ikke laae ved bygge=Stæderne, haver ieg deelt imellem 5 af de gamle Huuse, saa at hver af dem nu kand græsse og føede 1 Ko. - De øvrige 3de gamle Huuse var der ingen Lejlighed at faae tillagt grund, dog haver de een god Frugt og Kaal=Hauge. - Ved Wester Schierninge vare 3de Overdreve, som bleve brugte til Græsning og Giersel Skov, som tillige under et blev deelt med den øvrige Grund. Til Overskovs opfreedning var der ingen Cituation til, da, det ieg til min Part fick, laae i nærheden af Stranden, der giver kulde og haard Vind fra sig, og hindrer Planternes Vext, jevn goed tillige, foruden en god Ager=jord, saa der paa det Stæd var ingen beqvæm lejlighed til Indhægning, og over=Skov opfreedning, der kunde blive til nogen Nytte.

Familien Lange - FlintholmFamilien Lange - FlintholmFlintholm Hoved=Gaard tilhører JustitzRaad Jens Lange - Hoved=Gaardens Taxt af Ager og Eng 11 tdr 6 skpr 2 fr 22/3 alb: - Skov 4 tdr 3 skpr 1 fr 2 alb: - hvorunder intet Contribuable Hartkorn bruges

a/ Om forbemeldte Hartkorn bruges alt under Hoved=Gaarden ved, eller uden Hoverie? eller derpaa ere indrettede Bønder=Gaarde, og hvor meget jord Eenhver af dem er tillagt, eller om Huuse omkring Gaardens Marker ere indrettede, og tillagt Jord af Hov=Marken, og Hvor mange kvadrat alen?

Svar: Forbemeldte Hoved=Gaards Hartkorn, hvorunder intet Bonde=Jord befindes, bruges alt under Hoved=Gaardens Mark indrettet.

b/ Om Marken ligger i Fællig med tilgrendsende Bønder=Jorder, eller derfra ere Separerede, og da, hvor mange Kaabler de ere inddelte i ?

Svar: Gaardens Marker ere alle indhægnede til Gaarden, og ingen Fælledskab haver med Bonden! - Hoved=Gaardens jorder ere inddelte i 5 Hoved=Kaabler!

c/ Om Indhægningen er af Steengiærder. Eller Gryvter og om paa de sidste ere Plantede levende Giærder?

Svar: Indhægningen er overalt  med Steen=giærder, jeg haver ladet sætte, da der ingen  Mangel er af Steen, derfor icke heller Plantet levende Skov=ved Giærderne som icke behøves!

d/ Hvad forbædring ved Vandets afleedning, enten ved Aaens oprensning eller Moesers udgravning der skedt?

Højgård i SterrebyHøjgård i Sterreby Svar: I aaret 1777re da ieg kiøbte Gaarden, Begiøndte ieg neste Aar derpaa, ved leiede Folck, at udgrave Moeser, hvoraf der fandtes en god deel, og efter=haanden fick dem under Ploven; Ligeledes fick ieg en stor Mængde Steen opbrudt og afrenset Jorden, der borttog samme, og bragte (eller brugte?) i Steen=Giærder; Saa Gaardens Auvling i min Eie=tiid har forbedret sig over 3 til 4 gange meere end den forhend var, u=agtet, at der ved Gaardens Salg blev fra reserveret 2de Lycker!

e/ Om paa Gaardens Grund er Skov, og hvad Beskaffenhed, og om noget Jord=stycke samt hvor stoere i kvadrat alen til ung=Skovs opvext er indtaget, med hvilcke Træe=sorter, og om samme er i fremvext?

Svar: Ved Gaarden falder stoer og skiøn Skov, af goed Vext, hvor ieg tillige ved at freede den for Kreaturer; har opelsket paa beleilige Stæder, hvor der var Rum imellem Skoven(?), Een Mængde af unge Træer, der nu er kommen saa høyt i Vyret (vejret), at Qvæget ikke kand naae toppen, og giøre dem skade; Saa ieg paa anden Maade ved Indhægning ikke haver behøvet at opelske Skov. Skoven bestaar af Eeg og Bøg, der staar i god grøde og fremvext!

f/ Om Humle Auvl er andlagt, af hvad sort Humle og hvor stor Jords=Mon dertil, samt om Hør eller Hampe Sæd bruges eller andre Planter til Handel?

Svar: Humle Auvl haver ieg paa dette Sted icke anlagt, da Stædet, dertil falder u=beqvæm, og endnu icke dannet dertil, da hvad humle der bruges faaes her fra Gaarden. Med Hør og Hampe Sæd har det samme Beskaffenhed som ved Rødkilde. Planter til Handel haves icke heller, da jorden ikke er beqvæm dertil.

g/ Om Tægel=Værk eller andet Fabrique=Væsenet vedkommende er anlagt og drives?

Svar: Tægel=Værk eller anden Fabrique er ikke anlagt, da Stædet der, ikke skicker sig dertil!

Bønder=Godset! hvorpaa i alt boer 12 Bønder og 27 Huusmænd og bestaar alleene af Hunstrup Bye 12 Bønder 72 tdr 3 skpr; Skov 4 tdr 2 skpr 2 fr 1 alb:; 16 Huuse 3 tdr 4 skpr 3 fr 2 alb:; 9 Huuse som hver haver en liden Toft, hvorpaa hver Huus=Mand kand holde 1 Koe. 2de Huuse som hver haver een Kaal=Hauge.

2/ Om de Byer hvorudi ingen anden Lods=Eier er, maae forklares.

a/ Om er Separeret fra neste Byer, og om Byernes Bændernes Jorder endnu ligge i Fællig, eller ere udskiftede, paa hvad Maade da? Om nogen Bonde har faaet sit Jord for sig selv, og om hands Bygning er udflyttet med eller uden hielp af den Kongelige Cassa?

Svar: Byen ejer ieg eene! har sine Jorder indhægnet eene for sig selv. De ere alle udskiftede fra hinanden saaleedes: At Eenhver Gaard har sin Jord samlet paa et Stæd, og Eenhver Gaard bygget omtrent i midten af sin Grund paa min Bekostning, da enhver af dem har udflyttet af sin gamle forfaldne Gaard i den Nye, der var vel bygget, og indrettet med Muurede Tægelsteens Vegge, og Tægelsteens gulv i begge Stuuerne, og det, uden mindste Bekostning for Dem!

b/ Hvad Hartkorn hver Gaard har faaet?

Svar: Hver af disse 12 Gaarde i Hunstrup nemlig 9 i de 3de Marker, og 3de paa Overdrevet, som kaldes Hunstrup Skov, haver faaet af Ager og Engs Hartkorn 6 tdr 1 fr, og Skov=Skyld 2 skpr 3 fr 1 7/12 alb:

c/ Om Skov er til Byen, af hvad Beskaffenhed, og om til Ung=Skov noget er indtaget, og hvor meget?

Skov i HundstrupSkov i HundstrupSvar: Til bemeldte Hunstrup Bye, er kiøn Skov af Store og Smaa Eege og Bøge, der staar i god opvext. At indtage Jord Til Skovs plantning og opelskning paa Hunstrup Overdrev, hvor Skoven forlengst er borte, og ingenstæds mindste Ung=Planter at finde, er icke giørlig til nogen Fordeel; Men derimod har jeg adskillige Gange, og paa adskillige Stæder, hvor Skoven er sænked, begiøndt med at sætte Steen=Giærder om slige Skov=Stæder, til at indhægne dem, at intet Kreatur kand indkomme og ruinere de unge Planter, hvor ieg da efter=haanden, som ieg har, og faar dem indhægnet med Steen, og Lucket med Laas for, lader alle aabne Plætter imellem Skoven/: der gives Læe for de Unge Planter:/ beplante med Agen og Baag saaledes, at ieg kand faae Jordsmonnet tæt sammengroet med Skov, thi naar Jordsmonnet bliver tæt sammengroet, de unge Planter opvexer og staar for tycke, saa efter=haanden som de opvoxer i størrelse og behøver meere Rum, saa udhuckes de, som staar hinanden i Vejen, alt efter fornødenhed som de opgroer, hvorved i proportion af liige Jordsmon Produceres den meeste Skov, der tillige bliver Rank og smuk i sin Vext. - Naar aabne Plætter eller Strimler bliver tilluckte med Skov, at Vinden ikke haver hin fart, saa bæer(?) det eene Træe for det andet, og desbædre faar sin fremvext, og bestandig vedligeholdes; thi, naar et eller andet Træe huckes efter fornødenhed, og giver mindste Luft, og intet Kreatur indkommer, der skader Planter, saa indfinder Planterne sig af sig selv, den stædse vedligeholder Skoven, da jordsmonnet icke er hendlagt til andet brug end alleene til Skoven; - Saa ieg efter mine ringe tanker anseer, at hvor Skov paa Bonde=Jord skal holdes ved=Liige icke at undergaae kand det icke skee paa anden Maade, end den her er meldt, da Skoven opfreeder sig selv. Tjo haver Bonden adgang i Skoven hand icke Eier, til at hucke Giærdsel hvor findes, gaaer mangen en Ung Plante bort til Stavre og Gierdsel; tillige at lade sine Kreature indgaae til at pille Græs hvor noget er og om der icke er andet, saa dog Unge Skud naar Skoven udbryder, saa formeenes Unge Planter der ved at fremkomme da Bonden ikke taber noget derved; men desmeere kand vente at profitere, naar det vedvarer, at ingen Planter fremkommer, og dog maae huckes til fornødenhed af de stoere der ere opvoxen, saa hendsvinder Skoven til sidst og bliver til intet!

d/ Hvad Hartkorn eller Jord Huusene ere tillagte, om de alle haver faaet, eller ikkuns nogle, og hvad andstalt til græsning for de øvrige ere føyet?

Svar: Anlangende Huuse, da haver ieg paa hver Gaards=Plads i bemeldte Hunstrup indrettet et liidet Boels Stæd, og det med Een Beboere, samt tillagt Det Frugt=Haugen og Toften, som og indtaget liidet Jord her og der af Marken ved at giøre Giærde Linien imellem Markens og Tofterne liige, og Hvorpaa bemelte Beboere holder 3de Kiør i Foeder og Græs, og derforuden auvler sit Brødkorn. Bæster holder hand icke, der vilde opæde ham Fordeelen, da hand for billig Betaling kand faae Gaardmændene til at Pløye for sig hvormed een Mand ligefuldt med Haandværk, eller andet, kand tiene Brødet. - Ligeleedes haver ieg ved Byens Vangeleede bygget Huuse paa samme Maade, der udgiør de 16 Huuse. - De øvrige Nie Huuse er tillagte hver een liiden Tofte, hvorpaa Beboerne ved Menage hver kand holde Een Koe, Alt ligesom leiligheden, hvor Huusene laae, vilde tillade det. 2de Huuse blev der, som ingen Leilighed var til at forbædre, og af disse, har hver een liiden Kaalhauge!

Overdrevet - der bestaar af Hunstrup Skov - Byen alleene tilhørende.

"Sibirien""Sibirien"a/ Om endnu er u=deelt, og hvad dertil er Aarsag, eller om er deelt, hvilcke Byer paa Godset deri har faaet Lod?

Svar: Byen, der bestaar af disse 12 heele Gaarde, har forhend føren deelingen ickuns brugt det til fællæds Græs, fordie det var Een Steen=haab, som Bonden ikke formaaede at oprense for at bruge til Pløye=Land. Dette Overdrev er gaaet under deeling, hvorpaa er bygget 2de Gaarde, og den 3die Gaard er allerede hucket, og til nestkommende Efter=Aar agtes at opreise da de øvrige Nie Gaarders grunde bestaar af Byens Marker, og andre indhægninger. - Da ieg nu agtede at vilde have dette Overdrev til at gaae under Deeling for at denne Uhyre? af Steen kunde blive opryddet og Jorden Rendset og giort til Pløyeland, der var opfyldt med Steen paa Steen, foruden det var overgroet med Giæel, der er et slags Lyng, for at komme til Nytte, Hvilcket ingen Bonde kunde paatage sig; Saa nødsagedes jeg til at andtage det selv, for at sætte det i brug. - Jeg begiøndte 1781, da ieg hafde 2de Gaarde, der bleve leedige for Beboere; For da, at komme til at begiønde derpaa, gav ieg de øvrige Gaarde i Byen disse 2de leedige Gaarders grunde i Markerne, hvormed de profiterede, da det gav dem langt anderleedes Nytte, end denne ringe Steenede Jord, de icke kunde bruge. - Jeg antog mig strax Skatterne af disse 2de Gaarde, byggede dem sidst i Aaret 1780, for at ieg kunde have bygning til mine Folck, naar For-Aaret kom, at Jorden skulde antages til brug, Giorde Hovningen, som ieg stændig giør, efter Omgang med Bonden, og brugte Dagleiere tillige, foruden mange Tienneste Folck jeg holder for at bryde Steen op, og fører til Giærder, som ieg begiøndte med at sætte. - Gryftede Moeser ud, som ieg i disse Aar stændig haver vedblevet, og fremdeeles vedbliver at fortsætte, indtil at Jorden kommer i stand, at Een Bonde kand antage dem. - Den 3die Gaard antog ieg i Efter=Aaret 1783, til at lægge Rug=sæden, da Eenhver af Gaardene sig hafde udbygget i Byens Marker, antog deres grunde til samme Tiid. - Til disse 3de Gaarde, indhægner ieg hver Gaards Lycker med Steen=Giærder, hvor ieg fuldkommen faar 6000 Favne Steen giærder at sætte, og enda foruden vil blive en Mengde Steen til overs, der kan siden komme Byens Giærder, og Skov=Hægninger, jeg agter at fuldføre til hielp. - I denne Vinter, som har faldet meget beqvæm med Slæde føere i lang tiid, haver jeg faaet tilført Steen til 4500 Alen og derover Giærde; og paatvivler ikke /: ved Guds Biestand at skal faa grunden Rendset og sadt i god Stand, at Beboere kand være tient med Dem; som fornøyer mig, jeg kan see Jorden bragt til sin fulde Nytte, lad end være, at de med Bygning og Alt, vil kasste mig snart meere, end ieg kunde kiøbe dem for. - Hvad angaar nu disse 22 Gaarde der alt ere udbyggede, nemlig 3de paa Ulbølle grunde, 8te i Vester Schierninge, 9 i Hunstrup Marker, og 2de her paa dette Overdrev, derfore er mig udbetalt til Bygnings hielp af Kongens Cassa 1490 rdr, der beløber sig 67rd 4 mark for hver Gaard.

LøjtvedLøjtvedLeutved Hoved=Gaard tilhører Justitz=Raad Jens Lange - Hoved=Gaardens Taxt af Ager og Eng 36 tdr 4 skpr 2 fr 2 alb: Skov 4 tdr 1 skpr 1 fr 1 alb: Contribualble Hartkorn Ager og Eng 12 tdr 4 skpr 2 fr 2 alb: Skov 1 tdr 2 fr 2 alb: Som i mange Aar har lagt under Gaarden

a/ Om forbemeldte Hartkorn bruges alt uner Hoved=Gaarden ved, eller uden Hoverie? eller derpaa ere indrettede Bønder=Gaarde og hvormeget Jord Eenhver af dem er tillagt, eller, om Huuse omkring Gaardens Marker ere indrettede og tillagt Jord af Hov=Marken, og hvor mange kvadrat=alen?

Svar: Forbemelte Leutueds Hartkorn baade frie og contribuerende bruges alt under Hoved=Gaarden ved Hoverie, og ingen Bonde=Gaard deraf indrettet. - Ved Leutueds Hoved=Gaard har ieg bygget Et Skiøtte=Huus ved Leedet, som haver Een Frugt og Kaal =Hauge. - Leutued hvis Hoved=Gaards frie Taxt ligger paa 2de Stæder omtrænt ½ Miile imellem Hinanden; Saa haver ieg for at lette Bondens Arbeide ved at kiøre den lange Vey, med afgrøde af Korn og Høe, og Giødning, strax 1775 og 1776, da ieg fick Gaarden at Eie, bygget paa den fraliggende Hoved=Gaards grund Een fuldkomen Lade=Gaards bygning, og ved samme Gaard i Aaret 1778 opbygget 9 Huuse, og 5 forhend værende der giør 14,  i alt, Hvoraf 2 kand holde hver 1 Koe, og de andre 12 tillagt Jord til Frugt og Kaal=Hauge, der haver deres Næring ved et af mig opbygt Tægel=Værk, der videre paa sit Stæd skal blive anmeldet.

b/ Om Marken ligger i Fællig med tilgrændsende Bønder=Jorder, eller derfra ere Separerede og da hvor mange Kaabler den ere inddelte i ?

Svar: Leutueds grund tilsammen paa begge Stæder, ere indhægnde for sig selv uden fælledskab med nogen, og hver af Gaardene inddelte i 5 Marker.

c/ Om Indhægningen er af Steen=Giærder,  eller Gryvter og om paa de sidste ere plantede levende Giærder?

Stenstrup byStenstrup bySvar: Siden 1775 jeg fick Gaarden at Eie, haver ieg ladet sætte ved Leutueds Hoved=Grunde af dobbelte Steen=Giærder 6936 alen, og af enkelte Steengiærder 5892 alen af fuldkommen Hæyde. Paa halv=giærderne ere sadte 1500 alen levende Torn=Hæcker, som staar kiøndt til opvext. - N?? ere i aarene 1783 og 1784 over 6000 Alen gryvter beplantede med Torn, og staaer ligeleedes i god Vext. Fremdeles plantet 1196 Piile, som er vedbleven at groe!.

d/ Hvad Forbedring ved Vandets afleedning enten ved Aaers oprensning, eller Moesers udgravning, der er skedt?

Svar: Alle Moeser og siid Jord ved begge  Leutueds Gaarde haver ieg ladet udgrave, og ved en svære Mængde gryvter bragt disse Moeser, og siid fugtig Land under Ploven. 2de Aaer som løb igiennem Gaardens grunde, har ieg ligeleedes ladet udgrave ved stoere og dybe gryvter, og det paa Steened og haard bund; Hvilcke Aaers Rensning, foruden det gavn det giorde inden for i Hoved=Lyckerne haver tillige gavnet 8te omliggende Byer, der hafde stoere og Vidtløftige Enge som derved ere blevne tørre. -- Bragte tillige Stenstrup Bye til at gryfte 13095 alen stoere Vandgryvter, til at udtørre deres Enge, og hvorfor Landhuusholdnings Sældskabet har givet Dem  Premie. Ligeleedes har ieg ved andre Byer, hvor Leutueds Gods falder, bragt dem til at giøre følgende: Rødme Bye haver sadt 3048 alen heel Steen Giærde, og tillige udgrave 80 tdr Land Moese bund, der stoed under Vand, og nu er forvandlet til Reen tør og skiøn Eng. Lunde, Høye og Boeberg Mænd, ligeleedes gravet Vandgryfter af 8070 alens Lengde.

e/ Om paa Gaardens Grund er Skov, og hvad Beskaffenhed, og om noget Jord=stycke samt hvor stoere i kvadrat=alen til ung Skovs opvext er indtaget, med hvilcke Træer sorter, og om samme er i fremvext?

Svar: Ved Leutued er kiøn Skov af stoere og smaae Eege og Bøge og nogle Edske Træer i en god Vext; den største Indhægning af Skov, Skov=Lycken kaldet, er indhægnet og sadt i freed, saaleedes, at der stædse indtet Kreatur indkommer; hvor der tillige paa alle Aabne Steder imellem Skoven er Plantet af Ageren og Baag som nu er kiønt opspiiret af Jorden1

f/ Om Humle Auvl er andlagt, af hvad sort Humle, og hvor stoer Jordsmon dertil, samt om Hør eller Hampe Sæd bruges, eller andre Planter til Handel?

Svar: Ved Leutueds er Plantet af Engelsk og Brunsviger Humle, saa meget, at der fuldkommen kand auvles til fornøden brug.

g/ Om Tægel=Værk, eller andet Fabrique=Væsenet vedkommende er anlagt og drives?

LangeskovLangeskov Landskabet ved LangeskovLandskabet ved LangeskovSvar: Ved den nye udbygget Gaard ved Leutued, er Et Tægel=Værk, som var gandske forfalden og u=Komplet, da ieg kiøbte Gaarden, hvicket ieg siiden efter, haver maattet lade nedrive og gandske ombygge; Staar nu i fuld drift. Hvor Leeret tages, haver ieg ved dybe Gryvter ladet Vandet udgrave saaledes: at de nu gaar i dybden at grave Leeret, hvor den bedste Materie falder; Saa at ved Leutueds Tægel=Værk falder de stærkeste og bedste Steen i heele Landet, hvilcke brendes ved Tørv. Haver forresten bygget 9 Huuse tæt ved Tægel=Værket, foruden de, der forhend var, som falder Dem til Beqvæmhed, da Beboerne af disse arbeider ved Værket og der haver deres Fortienneste. Videre af Fabrique er der icke Andlagt.

Bønder=Godset - hvorpaa i alt boer 40 Bønder og 21 Huus=Mænd - Saasom Steenstrup Sogn og Bye - I Steenstrup haver Leutued 14 Bønder af Hartkorn Ager og Eng 67 tdr 5 skpr 1 fr 2 alb: 6 Huuse, der hver haver een Frugt og Kaal=Hauge - I samme Bye er foruden følgende LodsEiere Præste=Gaarden, og 1 Bonde Præsten tilhører med 5 Huuse; Egeschou; Nachebølle; Erich West; Niels Hviid; Dægneboeliget. - I Rødme Bye haver Leutued 4 Bænder 20 tdr 2 skpr - 2de Huuse med Kaal og Frugt=Hauge. Derudi følgende LodsEjere, Egeschov = 1 Bondegaard, Peder Høye 1 Bondegaard og 1 Huus; Hans Larsen 1Bondegaard; Hans Pedersens Encke 1 Huus; I Hundtofte haver Leutued 6 Bønder 32 tdr 1 skpr 2 fr 1 4/7 alb: 3 Huuse. LodsEiere: Boltinggaard 10 Gaarde og 9 Huuse; Egeschov 1 Gaard, 

1/ Om de Byer hvorudi fleere LodsEjere er forklares.

a/ hvorvidt endnu ere i Fællig med andgrænsende Byer, og icke ved Hægn separerede, samt Aarsagen, hvorfor saadant ej er skeedt?

Svar: Hver af disse 3de Byer ere Separerede fra paa grendsende Byer, alleene, at Een Bye, kand have nogle stycker Jord einde(?) hos den anden.

b/ Ifald Byens Marker ere Separerede om Fælledskabet i Byen selv da er ophævet, eller hvad deri har været til hinder?

Svar: Fælledskabet indvændig i hver af disse Byer er icke ophævet. Jeg for min Part, har hidtil icke kundet begiønde paa nogen af disse 3de Byer, da ieg har overflødig andet at bestille, baade med Hoved=Gaardes bygning og Bonde Udbygninger; Men, ieg agter at andgribe det, saasnart andet, der forestaar og er begiøndt, er Rydet af Veyen!

Opmåling af Lunde sogn efter forlangende af de forskellige lodsejere i sognet i 1780erneOpmåling af Lunde sogn efter forlangende af de forskellige lodsejere i sognet i 1780erneLunde Sogn bestaar af 3de Byer nemlig; Lunde, Høye og Boberg Bye, samt Selv Eier Gaarden Langkiild og Et liidet Stæd Wademoese=Huus kaldet, hvilcke alle Eenhver for sig, ligger bygget gandske fraskildt hinanden af en temmelig distenie imellem Eenhver, og dog haver i alle deele Fælledskab ligesaa fuldt, som de boede i Een Bye. I disse Byer Eier Leutued 16 Gaarde 110 tdr 1 skpr 1 alb: Skov 9 tdr. 5 skpr, 1 fr 5/18 alb: 10 Huuse. LodsEierne 1 Kammer=Herre Scheel paa Mullerup = 3 Gaarde; Geheime=Raad Holst 2de Gaarde og 2 Huuse; Egeschov 2 Gaarde og Huuse 4re; Kammerherre Lehn 1 Gaard og 1 Huus; Erich West 1 Gaard 3 Huuse; Niels Larsen 1 Gaard; Jens Mortensen 1 Gaard 1 Huus; Hans Landkilde 1 Gaard; Peder Smed 1 Huus; : Høeg 1 Huus; Dægnen Wildsøe 1 Huus:

a/ Hvorvidt endnu er i Fælledskab med angrændsende Byer, og icke ved hægn ere Separeret, samt Aarsagen hvorfor saadant ej er Skeedt?

Svar: Dette stoere Fælledskab er fraskildt andre Byer.

b/ Ifald Byens Marker ere Separerede, om Fælledskabet i Byen selv er ophævet, eller hvad deri har været til hinder?

Svar: Fælledskabet i disse 3 Byers Grunde /: der stræcker sig over 3 fierding Vey i lengde fra Eenhvers Boepæll:/ staar nu for Haanden at skal ophæves, da Landmaaleren haver nu i 2de Aar arbeidet paa Opmaalingen, som hand nu sidste Efter=Aar fick fuldendt, og har lovet Cartet færdig i denne Vinter, inden for=Aaret kommer, at der kand begiøndes paa Taxation og Uddeling.

... At ieg ikke strax, da ieg som meldt kiøbte Flintholm og Hunstrup Bye, der var fraskildt andre Byer, og Eiet den Eene, udbyggede Byen, var af følgende Aarsag - Byens Grunde vare besadte med en svære Mængde Steen, foruden Moese og Kradt, saa der ikke fast blev brugt den 3die Part af Jorden, hvorover Bonden af sin Auvling ikke kunde føede sig uden at maatte kiøbe Korn til Føede og Sæd. De vare tillige fra gamle tiider af, som Skov=Bønder, vandt til at tage deres Udgifter meest af Skoven, foruden hvad de af græsningen, Melk og Smør kunde samle sig, saa at de med Nød(?) maatte samle Deres Udgifter, da De tillige fra Fædre af, ikke vare vandte til, at være gode Ager=Dyrkere, men vel, at benytte dem af Skoven til dens Ruin; thi, lad være, at de hafde den svære mengde Steen, de kunde have Rydet af deres Jord, og derved faaet samme i Brug, og hafde tillige mangfoldige Riis=Giærder paa denne vidtløftige Grund, som de med Besværlighed aarlig maatte vedligeholde, og manglede Gierdsel, fandtes der dog ikke mindste Steen=giærde sadt paa deres Grunde, i saa mange Hundrede Aar Byen hafde været til. Jeg ansaae derfor, at ieg ikke kunde begiønde paa Udbygning  inden ieg først fick af=Rydet Eendeel af Steenene til at sætte i Steen=giærde, Rundt om Byens Vangs=Giærde, for at Arbeidet icke skulde blive for svært naar Byen skulde udskiftes, og udbygges, og Eenhver fraskilles sit, og derfore Resolverte til /: da disse 12 Gaarde, foruden Hovningen de giorde betalte hver 14 mark i Hovnings=Penge, i forrige Eieres tiid, u=agtet de da hafde 2de Hoved=Løcker meere at dyrcke, som blev reserveret da Gaard og Gods blev mig solgt:/ for det første, at give dem disse 14 mark efter. - Dernest loed jeg Kornet Selv ved Tærskere udtærske for at bruge Bønderne i stæden for Tærskning, til at opbræcke Steen af deres Mark, for at kiøre dem, hver til deres anpart Vongs=Giærde, hvilcke Steen=giærder, jeg ved Steen=Sættere, som ieg af min egen Cassa betalte, lod sætte for dem. - Men, i det same, da jeg hafde begiøndt med dette, fick misundelige og Ondetænkende Mennesker af Jalousie fordi jeg var arbeidsom, ved Snæedighed(?) og brugende Haandlangere opbragt mine Bønder i Ulbølle, som ieg med saa megen Møye og Bekostning hafde fra Armod af bragt i god Stand, deels tilbragt dem Concept til hvad de skulde skrive, og deels til=Raadede dem, at de skulde giøre sig som Rasende, for at give desstørre Opsigt. Ja! Deres Rasenhed var saaleedes, at ieg kunde forestille mig det verdste Onde, og derover trax opraab til, at lade Hoved=Gaard og Bønder=Gods Asseurere i den almindelige Brand=Cassa, som da blev Eenhver bekiendt. De der ikke keendte mig og vidste hvad Godt ieg hafde giort disse Opsetzige Bønder, søgte de at biebringe den Tancke, at ieg omgickes dem u=tilbørlig, og giorde dem U=rett, /: under den indbildning:/ at naar de giorde det saa kunde de bringe det dertil, at de bleve skiænckede deres Gaarde. Deres rasenhed gick endvidere: at de gryvter, som ieg til deres grrundes forbædring hafde ladet kaste igiennem deres Moeser og siide Jorder og hvorom de den tiid, med meere klagede, ndrev de, og næsten opfyldte dem, saa de bleve jevne med den anden grund, alt for at Ruinere mig, da de dog for bemelte Gryvter, som ieg igien lod oprense, da de vare blevne roelige, derefter fick anseelige Præmie. - Efter at den eene Klage fra dem efter den anden blev af mig beviist at være u=rigtig, fick de den eene Trudsel paa den anden fra Land=Collegium, at holde dem stille og roelige, ja! u=agtet, at tilsidst Kongelig Befaling blev dem tilstillet om at være roelige, saa hialp det dog ikke, siden deres adhærenter(?) indbildte dem, at det, i fald de nu faldt fra, vilde gaae dem ilde, men vedblev de kuns at klage, fick de tilsidst deres Gaarde. - Saaledes vedvarede deres rasenhed, indtil de endelig fick det til Process, deels om Hoveriet, og deels for de i deres klage mod mig anbragte beskyldning, hvilcken Process blev udstragt saalangt den kunde, at u=roelighederne derved vedvarede i Syv fulde Aar, da jeg endelig tilsidst fick Dom paa disse  Uroelige og opsetzige Bønder, deels til Tugt=Huus Straf, og deels til Slaveriet, og Genneral i hendseende til Hoveriet dømt fra deres fæste. - Hvad Skade ieg i denne Række af Aar har liidt, deels paa min Auvling, og deels ved det jeg maatte standse med den af mig begiøndte Forbædrings Plan paa mine Eiendomme, lader sig lettere tænke end skrive, thi, skulde de Pløye opvæltede de saadanne Fuhrer, at Sæden icke voxte, eller gav Halv=Grøde. Skulde de høste, lad de mit Korn staae i Raad og Regn paa Marken, foruden at de høstede det ilde, med meget meere, som ieg her vil forbiegaae.

I denne Tiid kunde ieg ikke røre mig ved Hunstrup, da disse u=roelige Bønder bestræbede sig, at faae bemelte Hunstrup i Leedetoig med sig, og hafde ieg da beordret dem at bryde Steen, maatte ieg vidst have ventet, at de som fremmet for Forbædringer, hafde opsadt sig mod mig ligesom hiine. Saaledes vare Hænderne i disse 7 paa 8tende Aar bundne paa mig, inden de bleve roelige, og ald lejlighed til at giøre Forbædringer mig betagen, da jeg derimod hafde nock at bestille med alle de mig af mine Misundere paaførte Chicaner, og maatte stædse være paa Vagt, for at beskiærme og forsvare mig, mod disses u=forskyldte efterstræbende Overfald. -

Da 5 Aar af den u=roelige tiid var lagt tilbage, kom det saavidt med Hunstrup, at ieg icke frygtede for de lode sig forføre, begiøndte saa at ordinere Steenbrud, som meldt, at føre til deres Vongs=Giærder, og med Moesers Udgravning, og, da Flinthols Lade=Gaards bygning var meget forfalden og ringe, saa af fornødenhed opbygget jeg den gandske af myt til en Complet og Rummelig Ladegaards bygning; Ja! da ieg i For=Aaret 1775 fick Leutued at Eie, hvor de meeste af Hoved=Gaardens grunde vare fraskildte de ved Leutued liggende grunde, hvor Bonde=Marken løb imellem, da, for at lette Bondens Arbeide, der hafde ½ Miil at kiøre med afgrøden til Leutued, og igien at kiøre fra Leutued derud med Giødning, saa resolverte ieg strax samme Aar at andfange med at opbygge en fuldkommen Lade=Gaards bygning til 200de Fæes Høveder, og een Rummelig Tærske=Lade. I forhold af Fæes Høvederne, samt Et Hollænderie Huus, og Tægel=Værket, som laae i Een af samme Nye Gaards Marker, der var gandske ringe, og vilde needfalde, og U=Komplet i Bygning, lod ieg det needtage og gandske Komplet opbygge, som og 9 nye Huuse til Arbeiderne ved Værket at boe udi, loed ieg tæt ved Værket beqvæm for dem opbygge. Ved Leutued lod ieg tillige opbygge Een nye Tærskee=Lade, og det stoere Borge=Gaards Huus, der var gandske befrygtelig at needfalde og i alt ilde founderet(?) i bygning, maatte ieg fra grunden af gandske og over alt Ombygge. Ja og et nye Skiøtte=Huus, og tillige Angreb Moesers og Aaers udgravning, og Steen=Giærders sætning som er meldet om, der skeedte i den tiid, inden jeg kunde komme til, at udbygge Hunstrup Bye. - I samme værende tiid siden Uroelighederne har ieg tillige her paa Rødkilde opbygget 3de betydelige Bygninger, og een Nye Mølle tæt ved den gamle Mølle, jeg først bygget, foruden de 22de Gaarde jeg har meldet at være udbygget, som og Huuse, og nu har liggende færdig hucken 11re Gaarder, som ieg agter i dette Aar at opreise. - Nest afvigte Aar bygget Een  Borge=Gaards Lengde paa Leutued af 13 Fag, og nu har mine Tømmer=Mænd begiøndt at hucke Een dito af samme Længde, foruden 5 Fags formeerelse til enden af den midterste Længde. -

Alt til at Rydder Arbeidet af Veyen, at det siiden ikke skal være mig til hinder i Gaardes Udbygning,  da Virksomhed og Fliid i Nøttige og gode tings fremme og forbædringer, alle tiider har været, og bliver mit Formaal. - Jeg veed til fulde, og indseer hvad Fordeel der er ved Gaarders Udbygning i adskillige deele, og at jeg icke kand giøre min Bonde bedre, end at udbygge hands Gaard i een god Indretning. Jeg veed tillige, at det er Majestetens og Regiæringens Allernaadigste Villie tillige, Saa annimeeres jeg derved, med destørre Lyst og Fliid at see det hos mig fuldbragt. - Rødkilde d. 11te Martz 1785 . - J.Lange

BilagStørrelse
Indberetning_Rentekammeret_1785_Rødkilde_Flintholm_Løjtved_2485.12. Indberetninger om landvæsenet_1774-1789.pdf8.54 MB
Tidstavle.pdf31.74 kB

Kvægpesten 1745

Rentekammeret 1775 - sag

Supplik af 21. september 1775. (Protokol 6X nr. 806).
Lars Rasmussen, ostindiefarer af Ulbølle Strandhuse i Nyborg Amt, er ved en dom i 1774 fra Salling herredsting blevet idømt 50 rigsdaler og at have sin båd forbrudt, for at have villet transportere en tyv ved navn Niels Hansen fra Ulbølle til Als. Han beder om, at dommen må blive upåtalt, da han ikke vidste, at Niels Hansen var tyv, denne sagde at have pas, hvilket supplikanten formedelst blindhed ikke kunne se og endelig i betragtning af hans høje alderdom. Hvis ikke beder han om oprejsning på dommen samt beneficium paupertatis og fri prokurator. indkommet med brev fra prinsen påtegnet til at forestilles med det påtegnede.

Svar på supplikken: delvist el. betinget medhold

Resume af sagens behandling:
Til amtmandens erklæring. Indkommet 17.10.: supplikanten har ikke iagttaget tilstrækkelig forsigtighed med hensyn til at kontrollere passet. Han bør have oprejsning og beneficium paupertatis, skønt det næppe vil hjælpe ham. Han har ej heller ved forkyndelsen deklareret appel, hvorfor det dog formenes, at ansøgningen ikke kan akkorderes. Kancelliet 25.10.: bevilges begge dele og cum clausula til hans forsvar.

Fra supplikantregisteret:
Rasmussen, Lars, fhv. ostindiefarer, Ulbølle Strandhuse, Nyborg Amt, Fyns stiftamt, Danmark

Fra stedregisteret:
Ulbølle Strandhuse, Nyborg Amt, Fyns stiftamt, Danmark

Kilde: Supplikker CD -Supplik af 29. januar 1705. (Protokol R nr. 1). RA

Kilde:

Rentekammeret 2485.12. Indberetninger om landvæsenet, fællesskabet ophævelse 1774-1789. Rigsarkivet.