Fynske købstæder 1747

| | | | | | | | | | | | |
Landarkivar G.L. Wads manuskripter. Topografisk Samling. LAO
G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747  Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Friderich den Femte etc   Od. Amts Arch. 98 24/607

Vor synderlig Gunst tilforn! Som Vi af høy Kongelig Naade og u-afladelig Omhue for Vore kiære og troe Undersaatters Velgaaende allernaadigst ville være betænkt paa alle muelige og tienlige Midler, hvorved deres og Landets Beste og Fremtarv kand befordres, saa er til den Ende hermed Vores allernaadigste Villie og Befaling, at Du, for saavit Fyns Stifts Kiøbstæder angaar, efter foregaaende fra hver Stæds Magistrat indhæntet Oplysning allerunderdanigst haver at foreslaae, hvad Du eragter at kunde tiene til det almindelige Beste og Indbyggernes Velfert at befordre. Men angaaende de Dig betroede Amter haver Du med tvende af de der boende kyndigste og forstandigste Landmænd (hvilke Du selv udmelder og efter denne Vores allernaadigste Befaling tilsiger) herom at sammentræde, da I samtlig med hinanden nøye og grundig overvejer alt, hvad J udi en eller anden Maade maatte eragte tienlig og fornøden til Landets og Undersaatternes almindeligt Beste og Velferts Befordring allerunderdanigst at foreslaae. Hvorefter Du angaaende Kiøbstæderne og bemeldte 2de Landmænd med Dig angaaende Amterne Eders allerunderdanigste Betænkning og Forslage herover , postviis forfattet til Vores Rente-Cammer saasnart mueligt er og i det seeniste inden dette Aars Udgang haver at indsende at samme Os derfra allerunderdanigst kand vorde refereret. Dermed skeer Vor Villie, befalendes Dig Gud. Skrevet paa Vort Slot Jægersborg den 18de Sept. 1747.   

Under Vores Kongel Haand og Seigl - Friderich R /Othotte mfl.

Assens Od. Amtsarch 262 20/678

Ifølge Herr Justice Raad von Bergen i Odense paa Deris højgrevelige Excellences Veigne til mig ergangne Befaling under 23de Septbr sidstafvigt angaaende min Betænkning at indsende over hvis ieg i een eller anden Maade maatte eragte tienlig og fornøden til det allmindelige Beste og især Byens og Indbygernes Velfærd at befordre, har ieg iblandt andet funden mig pligtig udi efterfølgende Poster, som efter mine ringe Tancker særdelis sigter til Indbyggernes Velfærd, underdanigst at forrestille.

1/ Føres af dette Steds Indvaanere idelige Besværinger og Klagemaal over saa vel Land- som Forprang, der meget u-tilladelig her i Egnen skal gaa i Svang, omendskiønt nu derimod saadan Land- eller Forprang er vel Kongl. allernaadigste Anordninger og især den Kongl. Forordning af 25de Augusti 1741, af hvilcket alt mand skulle slutte sig forbuden Land- eller Forprang let var at hemme, saa doeg er det af de førde Klagemaall derover nocksom at erfare, at sliig forbuden Handel endnu bedrives og at derimod med Eftertryck icke kand ageres. Siufnes efter mine ringe Tancker iblandt andet at være som een særdeelis hinderlig Aarsag at allerhøistbemelte Forordning udtryckelig forbyder, at ingen Sag om Land- og Forprang maa begyndes af Inqvisition, men at dend paatalende skal være tiltenckt at have saa gyldig Beviis ved Haanden, naar hand Nogen agter for Land- og Forprang at tiltale som hand agter at være tilstreckelig til hands Paatale at gotgiøre, med viidere, og efter saadane Omstændigheder er det efter min ringe Skiønsomhed icke væl muelig Nogen for Land- eller Forprang at sigte, tiltale og overbeviise endskiønt det ellers væl under Sagens Drift kunde blive oplyst og beviist at dend paaanckede Land. eller Forprang var forøvet.

Derimod for 2det formeener ieg underdanigst som særdeelis nyttig for Byen, at Torve Dage her paa Stædet blev anordnet og Landmanden alvorligen under vilkaarlig Straff tilholdet at, hvad Vare hand maatte have at sælge eller fornøden at kiøbe, dermed og om ifølge Loven alleene at søge Axel Torvene og Kiøbstæderne og ej med nogen Omløbere Noget at handle enten i Kiøb eller Sal.

3die. Som ey allene Baagøes Beboere skal have een 20 Stycker store og seiglfærdige Baade, hvoraf hver skal kunde føre ved 20 til 24 Tønder, mens endog her langs omkring Søe Custerne skal findes mangfoldige saadanne Baade, ved hvilket megen ulovlig Land- og Forprang skal fortsættes, saa formeener ieg fornøden at være, at derimod blev føiet fornøden Anstalt og vedbørlig paaagtet, at dend Ulovlighed (som efter Formeening i Synderlighed befordrer dette Steds Ruin) kunde blive forrebygt og all Misbrug af saadanne Baade hemmet.

For det 4de. Er det vel Deris højgrevelige excellence i naadig Erindring, hvad Klagemaal der nu paa nogle Aar er førdt, og endnu føres af dette Steds Handvercker over dend formeente Fornermelse ved det, de efter Kongl. allernaadigste Anordning i deres Lauges Affaires skal henhøre under Odenssee Lauge. Og som ieg ingenlunde seer Laugenes og Handverckernes Opkomst eller Tarv derved befordret, mens de efter mine underdanige ringe Tancker derved meere bebyrdes og i deris Velfærd hindres, i det allermindste er det soeleklart, at det maa være Laugene her til stoer Byrde og Bekostning i paakommende Tilfælde udi Laugs Forretningerne at søge Odenssee Lauge som saa langt fraliggende, naar de doeg vel liigesom forhæn uden saadan Vidtløftighed her paa Stædet kunde afgiøre, hvis som i Laugene og Handvercket betreffende maatte forefælde. Thi formeener ieg underdanigst at dend Post (til særdeelis Nytte for dette Steds Lauge) blev forandret og Handverckerne, som hær forhen fra ældgammel Tiid har øvet og excerceret Laug og Laugs Rettighed, ethvert Laug efter sine Laugs Articlle, ved saadan Frihed fremdeelis blev conserveret. I det øvrige ved denne Post finder ieg endnu høist fornøden at forrestille til Publici Nytte, at de Handvercker, som imod Kongl. Majest. allernaadigste Anordninger har needsadt og endnu daglig paa Handværck paa Landet nedsætte sig, derfra blev bortviist og ei tilladt imod Anordning med Handverck sig der at ernære.

5te. Siden ingen Mølle for Indvaanerne paa Byens Friehed haves og de 2de Møller heruden for Byen, som hidindtil tildeels har maalet for Indvaanerne, men begge doeg som Byen uvedkommende undertiden i Mangel af Vand icke kand besørge Indvaanernes  Korn maalet, de meeste Tiider og saaledes med Bøndernes Korn at maale er occuperet, hvis Maaling de og som oftest først forretager, som dem de finder sig meere pligtig at maale for end for Indvaanerne, endskiøndt Indvaanernes Korn har været paa Møllen førend Bondens, hvilcket alt ofte foraarsager her stoer Trang og Besværlighed, som ofte er kommet saa vidt, at de fattige Folck icke for Pænge har kundet bekomme Brøed hoes Bagerne, saa formeener ieg for Indvaanerne meget fornøden og nyttig at være, det paa Byens Frihed een Veiermølle blev opbygt, som saa vidt mueligt kunde bestride Indvaanernes Maalning og dend anførdte Mangel afhielpe, hvorom at faa Tilladelse til ieg og for nogen Tiid siden paa Byens Veigne har giort allerunderdanigst Ansøgning til Hans Kongl Majestet hvorpaa ieg endnu een allernaadigst Resolution underdanigst er forvæntende.

6te. Det er ved dend kongl allernaadigste approberede Brandordning for Fyens Stift ved forbuden, at intet Straatag i Byen af nye maa oplegges eller det gamle repareres, ingen gamle Fielegavle repareres eller af nye opsættes; men som det er bekiendt, at de fleeste her paa Stædet er fattige Indvaanere, som meesten Deel og fornemmelig nærer sig ved Avlings Brug, og det liigeleedes af Erfarenhed er bekiendt, at Korn og Foder bedre conserveres under Straatag end som under Steentag, foruden at mælde om det de fleeste Baghuuse icke er af den beskaffenhed, at Steentag derpaa kand oplægges, uden de befrygtelig maatte gandske under saadan Byrde nedfalde, og her er gandske faa af de Kræfter fra Grund af saaledes at kunde forandre deres Huuse, at Steentag derpaa kunde oplægges, ligesom det og er umuligt, at deslige gamle Huuse kand bære nogen opmuret Gavl i Steden for de gamle og tildeels brøstfældige Fielegavle, som doeg ellers, om det var tilladt, med een ringe Bekostening til goed Nytte kunde vedliigeholdes, saa formeener ieg underdanigst, at det for dette Stæds som meestendeels forarmede Borgerskab kunde være til stoer Soulagement, om det allernaadigst blev tilladt, at eenhver maatte fundere og reparere sine deslige Huuse, som hand best kunde afstedkomme, som og nest Guds Biestand kunde væl være uden nogen Slags Farlighed, naar for det øfrige efter Brandforordningen med Ild og Lyes blev forvarlig amgaaet.

7de. Omendskiøndt Borgerskabet ifølge det Kongl. allernaadigste Reglemente for Cavalleriets Indqvarteering i Kiøbstæderne i Danmarck af 23de Junii 1740 med stor Bekostning skal vedliigeholde Stalde til Rytter Hestene med viidere dertil hørende Reqvisiter, saa tilegner Rytteren sig doeg som een Rettighed Giødningen; men som nu saadan Giødning i Særdeelished i disse Tiide, da desto være de fleeste Indvaanere af dend grasserende Fæesygge har miistet deres Creature, er saa høj fornøden for Indvaanerne, som her paa Stædet er meestendeels Avlsmænd, saa formeener ieg underdanigst som een høj fornøden og nyttig Sag at være, at dend Anordning blev føjed, at de eller dend Borger, som holder Stald med viidere for Rytter Hæstene, og af samme Heste maatte nyde Giødningen uden nogen Slags Betaling derfor til Rytteren eller andere.

8te. Hvad Byrde denne Bye er paalagt veed aarlig at udreede een Skat under Navn af Skatt til Herr Cancellie- Raad og Docter Mussæus i Odenssee som Land Phusicus i Fyens Stift, er Deris højgrevelige Excellence ventelig naadigst bekiendt; men som ieg icke veed, at denne gode Mand giør Byen mindste Gode eller Tieniste derforre, saa siufnes billig og nyttig, at Byen efterdags for denne Byrde blev forskaanet og befriet. Og som endeligen for det.

9de. Ved den latinske Skoeles  Reducering her paa Stedet mangt et fattig barn (hvorom ofte kunde haves goed Forhaabning ved boglig Kunster at kunde giøre sig væl habil og beqvem til Hans Kongl. Majestets og Fædernelandets Tienniste) er bleven een stoer Leilighed betagen i Studeringer at kunde giøre nogen Femgang, allerheldst at des være gandske faa, ja moxen ingen af Indvaanerne her paa Stedet er af de Kræfter at kand paa andre Stæder fremholde deris Børen til Studeringer, saa efter mine uforgribelige ringe Tancker var det vel til Publice store Nytte, at den latiniske Skoele her igien blev oprettet og dends forhenhavende Revenuer igien dertil henlagt, eeller og i det mindste, at dend hær paa Stædet værende Christendoms Skoele med saa dygtig og habil een Skoeleholder stedse skulle være forsiufnet, at hand efter Forlangende kunde og burde vel og grundig informere udi Latin og videre til Studeringer henhørende Videnskaber, imod at ham efter Fortieniste, Troeskab og Flittighed derudi derfor nogen aparte Betaling for sin Umage blev tilstaaet.

Hvilcke samtlige foranførte Poster som noget, der efter mine underdanige ringe Tancker alleene sigter til det allmindelige Beste og Indbygernes Velfærds Befordring, udi dybeste Underdanighed til Deres højgrevelige Excellences naadige Befordring underdanigst fremsendes H, Ulldall Assens den 22de Novbr. 1747
 

Bogense

Bogense Od. Amtsarch. 277 4/705

Kongl. Mayts Byefoged, welædle Martinus Holst!

Da os ey allene forhen er bleven bekiendtgjort den til ham ergangne højrespective Skrivelse fra Hans højgrevelige Excellence, højwelbaarne Hr. Geheime Conference-Raad og Stiftbefallingsmand Hr. Greve af Rantzau under 23 Septbr sidst har fornummet Deris Kongl. Mayts. allernaadigste og milde Intention for denne fattige og saa godt som ganske undertrygte Kiøbstæds Indvaaneres Hielp og Opkomst, saa tager vi paa egne og øfrige Medborgeres Vegne os dend Frihed herved i Anledning for høybemelte Hans Excellencis Skrivelse, som os til Erklæring har været betroed, allerærbødigst at forrestille ham som voris gunstige Øfrighed denne fattige Kiøbstld Bogense dends jammerlige og elendige Tilstand, der disvere nochsom er høybemelte Hans Excellence som Hr. Byfogeden bekiendt.

Aarsagerne til dends Ruine samt Middelet, hvorved dend igien kunde hielpes paa Foede efter voris ringe Skiønsomhed bliver herefter af os ydmygst anført, som vi og ærbædigst beder Hr. Byefogeden som voris Forsvar og Byes Øfrighed vilde uefterladelig ved for høybemelte Hans høygrevelig Excellences høyformaaende Recommendation hos voris naadigste og milde Konge underdanigst ell. forrestillet.

1/ Negotiens Floor er fornemmelig Kiøbstædernes Ophold og Velstand, men samme er saa godt som meest herved denne fattige Bye undergaaed og Byen kun allene har Nafn af Kiøbstæd, hvortil Aarsagen fornemmelig er denne: nemblig at da Handelen paa Holsteen, Lybech og fleere Stæder allernaadigst blev forbuden at drives, har de gandske faae Negotierende herved Steden ikke verret af de Kræfter, at de Vahrene fra første Haand har kundet lade sig tilbringe, mens i underdanigst Følge af Deris Mayts allernaadigste Forordning taget dem baade i Kiøbenhafn og andre tilladelige Steder, hvor de ikke har kundet haft det Indkiøb, at de deraf ved Forhandlingen kunde have Brødet og Omkostningerne bestrides, da dend største Deel, ja fast alle saadane Vahre over alt her i Landet, ja fast i hver Bye allermeest ved denne Kant af Landet af omløbende Prangere faldholdes og sælges for langt ringere Priis, end de paa tilladelige Stæder af de Handlende kand indkiøbes, følgelig at samme Vahre fra utilladelige Stæder indkiøbes og paa ulovlige Stæder inpracticeris, som giver største Aarsage til Kiøbstædernes Undergang og ruine, i det Landmanden driver dend Handel, som Kiøbstedmanden skulle have sin næring af, foruden det at Deris Mayts Told og anden Rettighed, som deraf burde erlegges, skammelig og gandske forsviges og Deris  Mayts Interesse utroelig fornermes. Dernest undertrykkes ogsaa denne fattige Bye i sin Næring af dend Handel, som drives i een Landsbye Stiige kaldet, som ligger ved Odense Fior, hvor endeel Skippere boer, som ey allene tildeels af Bonden indkiøbe Ladninger af Landets Producter til deris Fartøyers Fragt at besørge, men endog igien forsiuner Bonden med alt sit behøvende foruden det, som til Andre selges, hvilcke begge Deele Bonden og Enhver i Kiøbstæderne burde selge og søge.

Dend Landprangs Afskaffelse er allerunderdanigst giort Ansøgning om her fra Stædet 1741 at maatte skee ved Inqvisition og Overgivelse til Landfiscallens Paatale, men derpaa resoveret med Henviselse til Lands Lov og Rett, hvilcket, især for denne fattige Kiøbstæds Indvaanere er og bliver utaaleligt at giøre; vil derforre herved allerunderdanigst bede at maa blive Hans Mayt. forrestillet, det de Hr. Proprietairer og andre Self. Eyere, ja Alle og Enhver uden Forskiel, som eyer eller beboer noeget Sted, stort eller lidet, paa Landet, allernaadigst maatte blive anbefalet Enhver for sig paa deris Goods og eyede Steder at see alle Prangere udrøddede og alldeelis afskaffede, ja alle andre Omløbere opbragte og derefter saavel Prangerne som dend hvis Gods de sig opholder paa, begge Straf at udstaae for Deris Mayts Interessis Besvigelse og Kiøbstedmandens Nærings Betagelse, foruden at det og allernaadigst maatte tillades Kiøbstæds Indvaanerne ved deris Kiøbstæds Øfrighed eller Hans Mayts Toldbetientere paa mistenckelige Steder i Landet under Kiøbsteddernis liggende District at giøre Inqvisition, hvorefter var Haab om at faa Landprang afskaffet og hemmet. Dend utilladelige Handling i Stiige sees ikke paa enden Maade at kunde forrekommes, end at Skipperne der blive allernaadigst anbefallede entten til Odense eller andre Kiøbstæder at indfløtte og der sig at nedsette, og til ydermeere Hans Mayts høye Intressis Formeerelse et Toldsted i Fiorden blef beskikket.

2. Hvad eendeel af Almuen i Kiøbstæderne kunde og burde nære sig af, er Bryggen og Brendeviins-Brenden, hvilcket meest er svunden fra denne fattige Bye, siden ikke alleniste i hver een Landsbye her omkring med Bryggen og Brendeviins-Brenden sterck fortsættis, mens fast i hver Gaard og mangt eet Huus kand forrefindes de dertil behøvende Redskaber, hvor over Næringen i dend Tilfælde for denne fattige Bye er gandske afskaaren, foruden det at Deris Mayts høye Intresse i Consumptions Vercket afgaar og forvolder paa Kornvahrene en høy Priis ved slig unøttig, overflødig Brendevins-Brenden. Landet er ogsaa opfyldt med alleslags Haandverchsfolch, som burde at vere i Kiøbstæderne, hvorved de fattige Haandverchsfolch i denne Bye lider stoor Afbreck i deris Næring.

Wel har Deris Kongl. Mayt ved allernaadigste og høypriiselige Forordning under 30de April 1734 og yngere ditto allernaadigst sigtet til det af os anførte overdaadige Kroeholds Afskaffelse paa Landet, som til mange af Kiøbstædernes Indvaaneres Ruine continuerer. Mens hvad hielper denne Hans Mayts høye Naade i mod Kiøbstædernes fattige Undersaater, som dog i paakommende Tynge maa svare og liide, der ufeilbar vorder ødelagt, om derpaa ey, som underdanig ventes, vorder raadet boed, thi af Borgerskabet at foretage Inqvisition formeenis at verre stridig imod allernaadigst Forordning af 25 Augustii 1741 og altsaa ey viides nogen Middel til dets Hemmelse, uden, som i nestforrige Post underdanigst forrestillet er maatte ved allernaadigst Forordning vorde de høye Herrer Proprietairies anbefallet samt alle og eenhver, som noget Stæd paa Landet eyer, ved deris Fuldmægtiger eller egen Opsiun at holde Enhver deris Gods og tilhørende Stæder for slig uloulig Brendevins Brenden og Krohold renset og befriet, eftersom de Enhver best ved, hvad deris Bonde og Tiennere forretager og nærer sig af, og dernest Indvaanerne i Følge de høye Kongl Forordninger, som derom udgangne ere, tilladt at foretage Inqqvisition, samt Enhver af de Hr. Proprietairier og andre Vedkommende, som Deris Magt allernaadigst vilde determinere, hvo skal vere, pligtig findes alle Haandvercksfolck, undtagen de, som Loven og Forordninger tillades, at afskaffe og til Kiøbstderne at indfløtte.

3/ Denne fattige Kiøbsteds Indvanere, som har haft sin meste Ophold i disse besverlige Tiider af Aufling, som her til Byen er eendel af, haver og ved dend almindelige Landeplage af Qvægsygen blefne satt i en ydermeere armelig Tilstand ved det deris meste Qvæg er bortdød, ia dend iblant, som har haft imod een snees Høveder, mestet dem alle og saa fremdeelis, saa gandske lidet af Indvaanernes Qvæg er tilbage blevet, hvorover Jorderne i deris forrige Priis iche allene ere gandske nedsatte, saa at de fast ey kand blive baartleyede eller selges, ja fast ey derpaa kand faaes Penge til Laans. Ligesaa slet er det og med Bygningerne; thi her findes adskillige Huuse og Gaarde, som ofte har været til Auction og ey veret at selge, men øde blefne henstaaende. Ja for de, som paa een thoe á 3 Aars Tiid ere saalte, har mand neppe faaed dend fierde Skilling af deris Verdi, alt formedelst forrestaaende Nærings Borttagelse og Qvægsygens Paakomme.

Til Lindring og Opkomst for Indbyggerne udi denne deris armelige Tilstand, Huuse, Gaarde og Jorder at komme nogenlunde til sit Verd og forrige Priis samt at vorde beboede og dyrckede, item for store er liidte Skade af Qvægsygdommen, hvorfor Landmanden til Erstatning er vederfaret stoer Kongl Naade, vil vi underdanigst bede, det Eders Kongl. Mayt allernaadigst vilde forunde og benaade denne een af Eders fattigste og ringe Kiøbsteder Frihed for Consumption udi nogle Aars Tiid, da Byen upaatviflelig med Indvaanerne, der Noget eyede, kunde vorde beboed og derved Bygninger og Jorder komme i deris forrige Priis og Verdi, ja ventelig Stadens Indvaanere saaledes tiltage, at Hans Kongl. Mayt. Aar efter andet snart kunde komme til Opreisning for denne underdanigste begierte Moderation og Frihed.

4. Har det allernaadigst behaget Hans Kongl. Mayt at indqvartere i denne fattige Bye eet Compagnie Cavallerie i dend allernaadigste Intention, at derved skulle komme Penge iblant Byens Indvaanere; men da denne By ey alleniste er dend mindste Kiøbstæd her i Landet, men endog dend armeligste i Hans Mayts Riiger, thi af 110 Stæder, som ere dend heele Byes Bygninger, Barraqver og elendige Leyeboder iberegnet, er dend fierde Part Udenbyes tilhørende eller til Udenbyes pandtsadt, og naar mand vil eftersee Enhvers Tilstand, skal mand befinde, at af 120 Borgere, som er det gandske Borgerskab, endskiøndt Mange ere Dagleyere og Inderster, er dend største Deel saa forarmede, at de neppe har det tørre Brød, ja Mange ere gandske bettelferdige, ja eendeel maa lade deris Børn bede om Brødet, og findes ikke over 15ten Mænd, som er i Stand til at svare Kongl. Skatter og Byens onera. Hvad besverlighed vi arme Borgere leed og hvad Depance vi maatte giøre for at anskaffe Stalderum og Qvarter for voris Indqvartering, er Her Byefoget vel bekiendt; Mange har jo maat giøre deris Stue og deris Huuse til Gaden beliggende, hvoraf de forhen fich  Noget til Leye, til Stalderum, og Mange har jo Maat kiøbe Huuse med stoor Besverlighed og giøre dem til Baraqver. At vi ikke skal tale om dend Bekostning, som er paagaaed til Staldenes Istandsættelse og Vedligeholdelse, item Senge som Mange maatte leye, Lius, Ildebrand og andet til at anskaffe og vedligeholde. Saa veed og Hr. Byefoged, hvor suurt og besverligt det falder os arme Borgere at vi maa holde og betale til Høe- og Halm_ Magasiner, Hakkelseskiere-Huus, Munderingskammer og Raadstue, siden Raadhuuset her i Byen endog er medtaget til Høemagazins Brug, formedelst denne arme Bye ikke er af Kræfter at kand tilvegebringe legen af saa mange Stæder til dels Brug, hvortil een stoor Deel af dend allernaadigst tillagde Hielpe Summa medgaard, foruden det vi self maa betahle. Ædle Hr. Byefoget ved og vel, at her i Byen er ikke nogen Mand saa forrekommen, at hand som Margvetenter kan holde, hvad som Rytterne kand behøve, og om Nogen vilde paatage sig det, hvad Fordeel vilde hand derved søge; de, som derpaa har begyndt , ere blefne ruinerede, thi Rytterne gaa ud paa Landet, hvor de kand faae godt Øl og Brendevin i Overflødighed, saa kiøber de og der deris Proviant, og gandske faa Skillinger bliver her i Byen, saa at denne fattige Bye har aldeelis ingen Fordeel, men een utaallelig Byrde i dend os allernaadigst paalagde Inqvartering; Mange ere jo blevne forarmede derved, og de, som har endnu lidet tilbeste, vil det vel gaa ligeledes med; thi de maa jo nu holde dis fleere Portioner, endskiøndt deris Kræfter ere svage og tage mærkelig af. Summa Summarum: denne Bye er og blive ruineret uden sær Høy-Kongelige Naade.

Beder derfor ædle Hr. Byefoget, at han vilde andrage voris Nød og Anliggende og begiere dend Høy_Kongelige Naade, at vi for Inqvartering maatte aldeelis forskaanes, som vel er det sidste, men ikke det ringeste af voris Andragende i forbemeldte Poster, som vi veed at anmelde til denne usle Byes Opkomst, underdanigst haabende Deris Mayts Naade og Milhed herudi til denne fattige Byes Soulagement.

Bogense den 16 November 1747  (14 Underskrifter)

Den mig fra Deris høye Exelence under 23. Septbr, sidst bekiendtgiortte høy Kongel. Naade angaaende Kiøbstedernis Indvaaneris Opkomst og Forbedring har ieg strax derefter bekientgiort for Borgerskabet og dernest paa Forlangende meddeelt Byens eligerede Mend og fleere af Borgerskabet høybemelte stil mig ergangne Ordre for at fremførre deris Betenckende til viidere af mig derefter giørende underdanig Forrestilling, det og deels af Borgerskabet, hvilchett nermere udviisses af deris mig overleverte skriftlig fremførrende Betenckninger har forlangt, at ieg ville besørge overleveert til Deris høygrævelig Exelence til viidere Forrestilling hos Hans Kongl Mayt., altsaa følger samme herved in originale, og som nu ingen Ting er vissere end, at denne er een af Hans Mayts ringeste Kiøbsteder og af Indvaanere allerarmeste, hvortil har verret Aarsag, eet at dend Aar efter andet store Overhaande tagene Land- og Forprang i Synderlighed paa denne Eigen saavelsom Bryggen, Brenden og Kroehold paa Landet, som Overflødighed gaar i Svang, hvorved denne fattige Kiøbsteds Indvaanere blivere betaget deris Levebrød og Hans Kongl. Mayt i sine høge Told- og Consumptionsintrader lider stoer Afgang. Desligeste er disse fattige Indvaanere i ydermeere armelig Tilstand geraaden ved det de fast har miist ald dend velsignede Mængde af Qvæg, som de havde af den graseerende Syge, hvorforre de icke som Landmanden er vederfaret dend endnu forventende høye Kongl. Mildhed og Naade, og altsaa vides ingen bedre Udveye til dette Steds Indvaaneres Istandkommelse og ringe Levebrøds Erholdelse end for 1te, at dend ofte nefnte paa Land- og Forprang sampt Brendeviinsbrenden og Kroehold tvert imod saa mange Kongl. allernaadigste Befallinger, som er til denne Byens stoere Ruin, kunde ved nogen Midel aldeehlis vorde afskaffet, hvorefter Negotien og anden borgerlig Nærring igien kunde tiltage for disse fattige Indvaanere, og dernest Deris Kongl Mayts høye Intrader saavel i Tolden som ved Consumptionsvercket merckelig tiltage.

For det 2det, om Hans Kongl. Mayt. af medfølde høy Kongl Mildhed og Naade og Naade ville forunde denne som før melt ringe Kiøbsteds fattige Indvaanere nogle Forpagtningsaaringers Frihed for Consumption, som just eragtes for de største Hovedposter til Byens og Indvaanernis Istandkommelse, idet at Folck fra andre Stæder, som havde Midel, derved kunde faae Lyst til at nedsette sig her og Stedens Indvaanere upaatvifleligt i dend Tiid saaleedis tiltagge, at Hans Kongl. Mayts inden faae Aars Forløb derefter kunde komme til Erstatning for den eftergifne Consumption sampt Jorder og Biugninger, der fuldkommen, som af Borgerskabet er melt, er faldet under sit verd, hvilcke begge Deele erre meestendeelen pantsatte, at kunde komme i sin forrige Priis og det herverrende gammele og i mange Aar brøstfældige Raadhuus saa af Borgerskabet vorde repareret.

3de. Kunde det og for de fattige Indvaanere blive een stoer Lindring og Hielp, om de for Inqvarterings Holdelse aldeeles kunde vorde befriede. Efter anførte Omstændigheder anleediges ieg ved underdanig og allerydmygst Bøn og Ansøgning til Deris  Høygrævelige Naade at beede, det De af høgstpriiselig Goedhed forberørte denne Kiøbsteds forarmede Indvaaneres armelig iverrende Tilstand som forrestillet og virchelig i sig selv er, hos Deris Kongl. Mayt. til det allerbeste at recomandere. Maatte det behage Gud at bruge Deris høge Exelence som eet høgt Reedskab til denne, som melt, moxsen gandske undertrygte Byes Fremtaro at ophielpe, er ieg forsickret, at alle Velgierningers Belønnere skal Deris stoere Omhue og høye Assistense rigeligen velsigne. Jeg kand i Guds Sandhed forsickre, at Byens Armod og nødtørftig Trang er virckelig i sig selv større, end ieg dend enten har forredraget eller med min Pen har kundet forrestille, saa at saadan giorte Ansøgning og Forrestilling ikke haver allerringeste Henseende enten til min eller Andre her i Byen deris particulies Interesse, mens alleene til det algemeene Beste. Thi skal mand efter deris (som Byens eigentlig Tilstand nogenlunde er bekiendt) Skiønsomhed ...........liter raisonere, maa Byen inden faae Aars Forløb blive Hans Mayt. saa gott som unyttig, dersom dendiche vorder til Rette hiulpen. Deris høggrævelige Naade ville derfor baade for Guds og saa mange fattige, beknyttede Siællis Skyld lade sig Byens Velferd til Alles Beste og mueligste Forsorg naadgunstigst verre anbefallet, hvorved De kand ventte sig een riig Naadeløn af Gud og eet evigt Tacknemmeligheds Minde af Mange. Forblivende etc. etc. M Holst  Bogense dend 18. Novembr. 1747

Faaborg

Faaborg Od. Amtsarch. 244 29/698

Efter Deres høygrefuelige Excellences naadigste Ordre af 23. Sept. om at gifue allerunderdanigste Efterretning, hvad der kunde eragtes at være best tienlig til det almindelige Beste og Indbyggernes Velfærdtz Befordring her ved Stædet, saa følger underdanigst mine eefoldige Tancker derom, efter at ieg samme høye Ordre ej alleene underdanigst har ladet publicere paa Raadstuen, men endog indhendt een Deel af de beste Borgeres Gotfindende, som og underdanigst følger, hvilcke ieg underdanigst vil bede maa vorde recommenderet, at Undersaaterne kunde allernaadigst blifue hiulpne udi Ansøgningen. Og lever ieg efter underdanigste Pligt Livetz Tiid med dybeste Submission etc etc.

Faaborg d. 29 Novembr. 1747 J. Jacobsen

Efter høy Kongl. allernaadigste Befahlning og Deres høygrefuelige Excellences Hr. Geheime Conference Raad og Skift Befahlingsmand Hr. Christian Rantzaus naadigste Ordre af 23 September. Sidst følger min allerunderdanigste Betenchning over det almindelige Beste og Indbyggernes Velfærdtz Befordring her ved Stæden.

1/ Dend skadelige Land- og Forprang som blifuer overalt  forøvet ved Søekandterne paa Landet, er Borgerskabetz Ødelæggelse, som best kand erfahres af Toldbøgerne og de derover holdende Auctioner, hvor samme uloflig ere ind- og udførdte og hvorefter Toldbetienterne har frataget de Practicerende (som ere undløbne) fra Baade Gods, Heste, Qvæg, Salt, Tobach og Brendeviine med meere

2/ Wel hafuer Indvohnerne her forhen holt een Skiærbaad, men fall dem for kostbar, hvorfore de samme maatte ophæfue, imidlertiid fandt de store Nøtte ved Handelen, saa lenge det varede, men kunde ej stoppe Omkostningerne.

3/ De Negotierende forregifuer, at slig Ind- og Udpracticering ej paa anden Maade efter deres Tancher kunde hemmes, uden det allernaadigst maatte behage Hans Mayst., at der maatte være een fri Handel over alt i Kiøbstæderne og skee saadan Moderation udi Tolden, at Fremmede ej kunde hafue nogen Fordeel ved deres uloflige Omgang med Ind. og Udpracticering, hvoraf Hans Kongl Mayst. aldrig faar een Skilling enten udi Told eller Consumption, som  virchelig kunde værge Kiøbstædernes Opkomst og Hans Kongl. Maysts store Fordeel udi Intraderne.

4. Faaborg Bye hafuer forhen haft gode Privilegier, iblandt andre skal være et  gammel Bref, som vel maa findes udi Archivet at Faaborgs Borgere skulde hafue fri Græsning, Ildebrand og Giersel paa Diernesse, Hornøe og Svaninge Marcker saa og Skoumaale, dateret Nyekiøbing 1313. Samme Friheder ere og allernaadigst confirmerede, men hvorledes disse Herligheder fra Byen ere bortkomne eller andre Jorder hafues ingen Underretning om, Vel hafuer Indbyggerne ofte giort allerunderdanigste Ansøgning om at faa dend gamle Matricul paa Jorderne, men ichun tilsendt dem dend nye og ej dend gamle, hvorudi vel findes Underretning om alt. Samme Jorder dyrches og bruges nu af Svaninge og Diernesse Byers Indbyggere, hvilcken gamle Matricul de endnu allerunderdanigst beder at maatte faa, som kunde være Byen til stor Hielp.

5/ Handværcherne beklager sig, at de mange, som boer paa Landet, betager dem deres Næring, foruden at deres forrige Laugs Rættighed er dem betaget, hvilchet har sat dem udi mange Udgifter ved Reisers Befordring til Odense, med Ind- og Udskrifningspenge, som de allerunderdanigst haaber igien at nyde

6/ De trende store Ildebrande, her har vaaren 1672, 1715 og 1728, borttog heele Byens Gaarder og Huuse saa nær som trende, hvilcke Brande har ruineret de fleeste af Indvohnerne, som dog har stæbet siiden af ald Magt at faa Stæderne igien opbygte; detz uden villig allerunderdanigst udi Krigs og andre Tider svaret til alt paakommende, hvorfore de alleene udbeder dem høy Kongl. Naade og Proctection.

Hvilchet er alt, hvad ieg allerunderdanigst kand erindre at være til denne Byes Opkomst. Faaborg dend 29 November 1749 J. Jacobsen

[Borgmester Jacobsen sender en Copie af Stiftbefalingsmandens Skr. af 23. Sept. 1747 med følgende Paategning:]

Som denne høy Kongl. allernaadigste Befahling til Deres høygrefl. Excellence Hr. Geheime Conference Raad og Stiftbefahlingsmand Hr. Christian Rantzau sigter til Negotiens Forfremmelse og Publici beste. vilde de her boende Negotierende sammetræde og gifue mig herpaa deres Betechning, paa hvad Maade alting kunde til deres Taxt allerunderdanigst forrestilles til allernaadigste Behielpnings Forventelse. Faaborg dend 3 October 1747 J. Jacobsen

Vores allerunderdanigste Betenchning efter baade det Indsigt, vi derudi haver, saavelsom det Eenhver for sig af os daglig kand erfahre til Kiøbstædernis Opkombst og Handlingens ... men videre anføris herved, nemlig

1/ Eragte vii allerunderdanigst, at baade Derres mMayts Toldintrader saavelsom Kiøbstædernis Handel og Næring meget kiendelig, ia mueligt inden en føje Tid ville voxse og tiltage, om det allernaadigst maatte behage Deris Kongelig Mayt. at befahle og tillade en frii Handel med alle Slags, som Landetz Indbygers maatte behøve, og derhos tillige allernaadigst enten at moderere Tolden eller for en hvis taalelig aarlig vedvarende Summa at lade ans ætte enhver Kiøbsted saaledis at Vahenis Priis for Landmanden derved kunde blive saa billige, at de deraf maatte opmuntris til paa saa lovlig og sicker en Maade heller at handle med Indbiugerne udi Landets egne Handelssteder, end at betiende sig at nogen anden periculens Maade udi baade Kiøb og Sall. Thi ligesom Handelens Frihed og dend sær billige Toldafgift hos vore paagrendsende Naboer er dend eeniste Aarsag til, at de baade kand bruge en langt støre Handel, end de hos sig selv og i de iboende Provincier kand afsette, saa og, at de for en saare billig Priis fremfor vii kand faldholde, og selge deris Vahre. Item at dend utilladelige Handel drives og brugis her i Deris Mayts Lande. Ligeledis eragte vii allerunderdanigst, at det ville blive det kraftigste og som det eeniste Middel til baade slig skadelige Handels Ophævelse, saavelsom den retskafne Handels og Kiøbstædernes Opkombst, om Deris Kongelig Magt, allernaadigst ville tillade dend herommelte Frihed og Forandring.

2/ Dend aldmindelige Handel her udi denne fattige Bye med Feedevahe (naar Landet som sædvanlig med Qveg har været velsigned) haver voris Forfædre, ia endog vii, som endnu lever, til paa nogle Aars Tiid dog nogenlunde indhentet det daglige og nødtørftige Brød ved, men siden de allernaadigste paabudne tree Ugers Liggedage til samme Vahrers Forhandling i Kiøbenhavn og dend indfaldende aldmindelige Landeplage med Qvegetz Død (ved hvilket sidste Vahrene her i Landet er stiget til een usædvanlig og bestandig høj Priis) haver eenhver, som dend Handling bruger, meest bestandig haft stor Forliis og utaalelig Tab. Og som vi uforgribelig tillegges de korte Liggedage Aarsager til saadant Tab, da mand imidlertid icke nær kand udhykre Lasten, men maa enten iblant det meeste deraf igien hjemføre eller lade det opsette; Andre, som for at faae Penge til deris Creditz Conservation skal være tvungen om endog til deris største Skade at selge Resten til formuende, enten de saakaldede Speckhygckere eller Andre, som samme igien til dend fattige Aldmue og andre Fattige udi Kiøbenhavn, ligesom de selv vil og for got eragtes, udhykrer. Saa ønsked vii os allerunderdanigst derudi saadan Forandring, at bemelte Liggedage, i Steden for trej, maatte forlengis til sex Uger, nemlig Søgne= eller Arbeidsdage at reigne.

3/ Da vii til baade en Hauvns nødvendige Indretning, saavelsom vore Fahrtøjers Ladning og Laasning behøve en stor Forlengelse og Udvidning paa og til Skibbroen, siden her ingen anden Leilighed findis, ved hvilken Leilighed findis, ved hvilken mand saa højnødvendig og aldeelis udkræveligen post kand blive hiulpet og hertil samme saa store  som sær nøttige Bekostning iblant og hos os selv ingen Evne findis, saa bede vil iligemaade allerunderdanigst at Deris Kongel: Mayt. allernaadigst til slig Istandbringelse paa en Tiid af tiil Aar ville forunde os Frihed for Lastepenge at betale, med allernaadigst hosføjet Befahling, at samme til Tolderen som sædvanlig imiddlertid dog skulle betales, men ved hver Aars Udgang udi de allernaadigst bevilgede Friiheds Aaringer til denne vor Skibbroes Oldermand imod Qvittering igien udleveris, hvorved vii dog allerunderdanigst haaber at faae indsamlet saa god en Hielp, at vii selv Tid efter anden det, som til Indretningens fuldkomne Istandbrugelse endda maatte mangle ved de os for.. allernaadigst bevilgede Broepenge kunde faae fuldført.

Disse trei Poster (indsendes) hermed velædle og velviise Hr Borgemester Jacobsen med allertienst ærbødigst Begiering, at samme, ligesom det af selv herved er forfalled, til Stiftetz høye Øvrighed maatte fremsendis med derhos følgende Deris Velviisheds formaaende Recommendation, Vii forbl. etc   7 Underskrifter   Faaborg d. 27 Novembr. 1747

Middelfart

Middelfart Od. Amtsarch. 253 12/703

Hvad som kand føres udi Forslag til Indvaanernes Opkomst haver ieg nøye med dennem overlagt og med dennem overlagt og meenes at være følgende:

1/ Kiøbmændene angaaende. Da meenes, at om der maatte allernaadigst tillades fri Handel paa alle Slags Vahre og derhos en taalelig Told, saa meenes, at de derved kunde komme istand. Der nest at Land- og Forprang blev afskaffet, som aldrig efter mine underdanigste Tanker er at hindre, uden Proprietarierne blev foruden at have siddende og omløbende Bissekræmmere og Nogen, som hafde Kroehold uden Tilladelse paa deres eller nogen Jordegodseieres tilhørende Huuse eller Stæder, under samme Stæder at forbyde tillige med deris Jagt, frihed og ius vacandi, naar de advares eller kunde overbeviises sligt at have været vidende. Dersom det ivercksettes, da skulle mand finde en merkelig Forbedring i Hans Mayts Toldintrader.

2/ Farveren haver forfattet noget Skriftlig, som herved underdanigst indsendes; hans Foregivende bestaar derudi, at Omløbende slæber Tøy til hans Naboer, som fornermet ham, hvilket er desverre saa, men bekostelig at endre, og burde dem forbydes.

3/ Vognmændene. De har skreven deris Meening, som herhos følger, hvorved de meener at ville have 8 skilling meere i Fragt for Mülen og lettes i Friægterne med at afløses paa dend halve Vei, siden Veien især de 2de Miile her nest ved, er saa meget onde og 6 store Miile til Odense, at de idelig afgaar og ruineres; det er nær ved, at de 7, som endnu staar, bliver kun fem; thi Oldermanden haver ingen Heste eller Vogn, og de ruineres over det de faar saa lidet i saa ond og lang Vei. Det er vist nok, at ieg icke nu veed, hvor ieg skal faa fremmede Envoyer eller store Folck meere befordret, thi det er dend gang, at her skal med en Ambassadeur og Slige 14 à 16 Par Heste og Vogne paa een Gang, undertiden er Nogle deraf borte, saa ieg maa tage meget af de Fremmede, som de truer med, som alleeneste er at raade Bod paa, om de fik meere Fragt, saa bliver de fleere og bedre, men ellers mindre. Naar nu saadan en Ambassadeur er borte og Vognmændene kommer iche tilabe før 2 Dage er forbi, saa gaar min Fortred først ret an,  naar Flere noget derefter kræver Befordring, mens Vognmændene er i Odense.

4/ Indvaanerne i Almindelighed 1) fornemmelig beder om, at de iche saa hart bebyrdes som i sidste Marche til Kiøbenhafn med Regimenterne, som alle kom her giennem, og det maaskee formedelst Færgestædet, men et heelt Regiment hvergang til Hviile blev indlagt i Byen, saa det var dend Vertshuusmand, der hafde 3 Officerer og 43 Mand alleene, fordi det kuns er en, liden Bye, der iche paa een gang kand uden Ruin her imodtages, men kand bedre ligge Tynde paa Landet. 2) Dernest er Friægter den temmelig mange og saa lang og ond Vei 6 Miile, og Bogense Kiøbsted, deris Naboe, er fri, som kunne komme dem til Hielp med halv Fragt. 3) Stranden har taget endeel og tager meere af Bye, om de iche faar et Steengierde, som vil koste endeel, det de iche kand bekoste, ellers Byen i Lengden maa blive ruineret. 4) Haandverkerne kand iche hielpes, uden de maa blive fri for Odense Laug og her have selv Laug. 5) At dennem for Betaling maatte forundes Brendeveed, gl. udgaaen Eege og Bøge af Stendrup Skov i Holsteen, en liden Miil til Vands herfra, fordi her er hverken Tørv eller Brende at faa til Kiøbs, uden meget langt borte og nu snart iche noget at erholde. 6) Consumptions Frihed paa 10 Aar meener de at kunde hielpe dem i Stand og til at faa Steengierde for Landeveien og Stranden, som og er vist nok behøves efter det Siun og Tingsvidne, ieg forrige Aar har taget derover, men derom tør ieg iche giøre Forslag. 7) Endelig beder alle Aufls- og Vognmænd, som samtlig giør selv og bekoster Friægterne alleene, at siden denne liden fattige Bye er saa ordinaire en Passage, at de for Friægter, som giøres med dend Kongl. Svitte og Andre efter Ordre, maatte paa Halvveien afløses, fordi det er ond Vei og 6 Miile til Odense, der er dem en haardere Byrde, end de, formedelst de ere faa Folck i Byen og de meeste overmaade fattige, det kand udstaa, og nyde halv Fragt til Hielp af Bogense, Forblivende med profonde Respect og .....  Naadige Herres underdanigste  Tiener Th. Beck Middelfart d. 30 Nov. 1747

Nyborg

Nyborg Od. Amtsarch. 221 2/663

Saasnart os tilhændekom Deris høygrevelige Excellences naadigste Skrivelse af 23 Septr sidstleden til Indhold: at vi nøge og grundig skulle overveie alt, hvad vi udi een eller anden Maade maatte eragte tienlig og fornøden til det almindelig Beste, og især Byens og Indbyggernes Velfærds Befordring at foreslaae, hvorover vi voris Betænkning og Forslag skulle indsende til allerunderdanigste Følge et derom til Deris høygrevelige Excellence ergangen allernaadigst Rescript af 18 ejusdem, saa have vi og straxen paa Raadstuen for samtlig opvaret Borgerskab og Indbyggere vedbørlig bekiendtgiort samme og derefter udnevnt nogle af de vittigste og ældste Borgere, som i Almindelighed herom skulle give og deris Betænkende; item saa have vi og især udnevnet nogen af Kiøbmands Standen, nogen af Søefart Standen og de samtlig Oldermænd for Handtværckerne, Eenhver om sin Stand at giøre Forslaug, men som alt sligt nu først er indkommen, saa er det og nu, at vi derefter kand forfatte og insinuere følgende voris underdanigste ringe Tancker og Forslaug, saasom

1/ Angaaende Handel og Kiøbenmandskab, Saa anseelig, som denne Bye har været fra gammel Tiider udi sin Handel og Vandel og været een Stabelstad for dend heele Province efter derom allernaadigst meddeelte Privilegier, saa aldeles er samme næsten gaaet til  grunde og ikke nogen kiendelig  Bædring har været at bringe i Stand, siden Fienden Anno 1658 og 1659 saa totaliter ruinerede Indbyggerne, hvortil og kommer dette, at Byen som een Fæstning indskrænker Indbyggerne, der ikkun haver liden Platz til fornøden Boelig og Guarnisonens Qvarteerer, men meget mindre til nogen rætskaffen Handel og Vandel, foruden det, at Byen ligger i een Udkant af Landet og er heel besværlig at komme til i saa maade, enten til Lands eller Vands. Naar nu herudinden til Byens Opkomst og Indbyggernes Tarv skulle skee nogen Forandring, saa viide vi efter vores uforgribelige Tancker intet bedre Middel end følgende underdanigste Forslag, 1) at dend gamle Vey og Indfart her til Byen, Svendborg Vey og Port kaldet fra Piils Huus og intil Byen, igien allernaadigst blev ristitueret, efterdi Passagen, som i det Stæd omtrent Ao 1674 blev anlagt, da dend anden blev afskaffet, er saa aldeeles vanskelig, at Landmanden desformedelst har afskye at komme her til Byen og heller kiører andensteds hen og lader Indbyggerne selv ofte hente deres Vahre hos Bonden. Thi bemelte Vej er af dend Situation, at dend ingenlunde med nock saa stoer Bekostning kand settes i Stand, og dertil saa har og et Kildeveld af Ladegaards Bancken (hvorover Veien falder) aabnet sig for nogle Aar siden, som foraarsager, baade at Heste og Vogne der kand blive siddendes og ellers at bemelte Bancke Tid efter anden udskylles og setter sig nedenfor, hvor dend allereede har giort een ubodelig Skade til Hinder udi Fæstningens og Byens eeneste færske Vands Tilløb fra Ladegaards Søen; dertil saa er og denne Vej bleven meere vanskelig og forlænget formedelst Fæstnings Værckernis Udviidelse i dette Aar, saa at denne Byes Indbyggere saavel som og Landmanden med største Aarsag ønsker, at Hs. Mayt. ville allernaadigst bevilge dend gamle saakaldede Svendborg Vej og Fahrt, hvilcken vi underdanigst formeener uden stoer Bekostning var at tilveiebringe, efterdi dend det lengste Stycke endnu ligger i goed Stand med Stenebroe og alleene er afskaaren med de nye Forvercker, hvor den har gaaet til Broen over Fæstnings Graven lige ind til Slottet, der dend Svendborg Broe i forrige Tider har været, og om dend icke igien paa samme Stæd allernaadigst maatte ristitueres, ere vi af de allerunderdanigste Tancker, at det kunde skee ved dend imellem det ferske og salte Vand værende Cam (?) og derfra neden om Fosse (?) Breden, ligesom det paa nogen Tid har været bevilget, da Vindel Broen har været under Reparation, eller og at der fra Dyrehaugen blev giort en nye Demning over til Strand Porten, som skal have været paa Tapetet, da denne Svendborg Vey blev aflagt. Hvad Veg eller Jordsmon Raschenberg Eiere hertil maatte udlægge, det kunde meere end dobbelt igien gotgiøres med dend nu brugelige Vey, naar dend blev aflagt, dertil saa kunde, og dend Broe bespares igien, som nu bruges over Ladegaards Søen og Amtet vedligeholder. Saavit vi have hørt, saa skulle de fleeste Proprietairer og Bønder, som nødvendig maa betiene sig af denne Vej, hvoriblant og de, som hidføre Skatte Korn fra Faaborg Side, være villige att contribuere til saadan Bekostning i Proportion af deris Hartkorn. I det øvrige indstille vi underdanigst, om ellers de, som ville betiene sig af dend Vei, noget skulle erlegge ved Ind- eller Udkiørselen.

2det) Ligesaa vanskelig er det og i visse Maader at komme til Vands her til  Byen; thi Havnen er ikke alleene opfylt med Tang og Mudder, men endog af dend nye anlagde Bastion, saa at dend almindelige Skibbroe nu er lidet eller intet meere brugelig; vel er her trende Skibbroer, hvoraf den første, nemlig Slibshavn Broe, som tilhører og vedligeholdes af Hans Kongelig Mayt, selv og alleene bruges til paakommende Troupe Transport, men ellers ikke er til nogen Nytte for Byen i Handel og Traffiquen, og de andre tvende, nemlig dend saakaldede Holmens Broe, der bruges til Færgeløbs Fahrten, og Byens almindelige Broe, der bruges til Couffardie Fahrtøyerne, hvilcke tvende sidste saavel til de Reisendes destostørre Commodite som og til Byens visse Floer og Velfærd, kunde være under et, hvorhen der i visse maader har været sigtet med de den 6te May 1729 allernaadigst bevilgede Canal Penges Oppebørsel som et Fond til at bygge een Mudder Mølle og tvende Pramme for, med hvilcke Havnen skulde opmudres og oprenses.

Bemelte Mudder Mølle og 2de Pramme er vel tilveiebragt, endskiændt derpaa endnu henger nogen gield, og dermed er ligeledes i nogle Aar skeet Opmudring, men da dend nye Bastion ved Strand Porten i samme Tid blev anlagt paa et meget muderigt Sted og det ikke vel forud var forsynet med Pæle og Bulværck, saa gick Mudder og een fast ubeskrivelig Mængde af anden Bastionens Opfyldning udi Havnen og tilstoppede Havnen og omkring Broen saa aldeeles, at der neppe nu kand ligge Baade, hvor forhen har ligget Fahrtøyer, hvorover tilforne er klaget og een Ingenieur har giort og indsent een Forretning.

Imidlertid har det været og endnu er plat umueligt at kunde opmale sligt igien, ligesom og det er befrygtelig, at, om disse fra Bastionen udsætte Grunde skulle borttages, det heele Værck da maatte udskylles og gaae ud i Havnen igien, ligesom og det er befrygtelig, at om disse fra Bastionen udsatte Grunde skulle borttages, det heele Værck da maatte udskylles og gaae ud i Havnen. - Som det nu paa dend eene Side er uden ald Modsigelse vist, at her Intet meere er at udrette med nogen Mudder Mølle, især og, da dends aarlig forpagtede Indkomst ikkun beløber sig til 121 Rxdaler, da dend tilforne og førend Qvæget her af Landet uddøede, hafde dobbelt saa meget, og denne nu havende aarlige Indkomst fast er lidet meere end til høyst behøvende Reparation for alle trende Machiner, der de ligger fortøyet i Havnen, og dernæst til Belønning for dend, som haver Opsigten, som saaleedes er til ingen Nøtte for Byen og Havnen, saa er det og paa dend anden Side een høy fornøden Sag, at Byens almindelige Færge Broe blev udbygget  "3Ove Favne" (?) til det rette Dyb; thi verved kunde ikke alleene Byens samtlige Fahrtøyer ligge fortøyet, i dend Stæd de nu haver mistet deres Vinter Havn ved dend Skade, som den nye Bastion haver foraarsaget; men da kunde endog alle Couffardie Fahrtøyerne beqvemmelig der losse og lade ved Siderne og Enden eller Broehovedet være for Færgeløbs Fahrtøyerne alleene, hvorfra de (efter een ringe Observation i Broens Indretning) kunde gaae til Seigl med hvad Vind det var, og saaleedes behøvedes da ikke meere end denne eene Broe, men Holmens Broe kunde afskaffes til Byens disbedre Floer og Næring og de Reisendes disstørre Commodite, og ligeledes kunde og afskaffes Slibshavns Broe til Menage for Hans Mayts Casse, da og samme Broe nu ellers skal behøve een temmelig Reparation og Dybet derfor er opfyldt. Naar Deris høygrevelige Excellence ved sin høyformaaende Recommandation ville udvircke Hans Kongelig Magestæts allernaadigste Approbation paa dette vores allerunderdanigste Forslag og tillige see samme faciliteret med nogen Udviisning af Eege Pæle og Tømmer udi Hans Mayts Skove, samt at Mudder Møllen og begge vedhørige Pramme ved Auction maatte bortselges og at de derfoe indkomne Penge maatte legges til et Fond, saa og at de den 6te May 1729 allernaadigste bevilgede Canal Penges Oppebørsel dertil og maatte henlægges, saa forhaabe vi at fornefnte Broe inden faae Aar kunde tilvejebringes og kunde entepreneres til den ringsbydende ved een offentlig   Licitation.

3/ Til Traffiquen og de Søefahrendes høyst fornødne Underretning og Sikkerhed var det ellers meget vigtig, at det Fyhr, som holdes paa Knudshoved til de danske Post Jagters Afbetienning om Post Dagene, de ande Dage og Nætter i  Mørckt Veier maatte brende, hvorved Transporten over Beltet altid var desto sickre og Couffardie Fahrer, som passere Beltet og her i Slibshavn maa sette for at clarere Strømme Tolden, saavelsom og andre kunde søge og finde een sicker Havn i Storm og Uveir, hvortil Eenhver gierne contribuerede med Fyhr Penge, i Synderlighed naar een fornuftig, agtsom og boesat Mand her af Staden blev beskikket til Fyhrets Beopagtning, hvorom for nogen Tid siden til Generallandets Havne Commission er indsent et Forslag og hvortil vi os referere.

2) Anlangende Indqvarteringen. Da er her i denne liden Bye et stort Klagemaal over dend de Fattige i saa Maade mestpaaliggende Byrde; thi de fornemste af Indbyggerne, som beboe de anseeligste og beqvemmeligste Gaarder, ere mesten alle frie for denne Byrde, og derimod paaligger dend fornemmeligen de Fattige, som formedelse deres egne knappe Logementer giøres Byrden desto utaaleligere, idet de formedelst deres Indqvarteering ofte hindres udi deres Handtverckers Brug og Næring, og saaleedes ere nu de 3de Compagnier, som ligger her i Guarnisonen, meget besværligere, end om her laae 4 eller 5 Compagnier, fordi det eene Guarnisons Compagnie neppe har tie Mand, som joe alle have Qvinder og Børn, hvorom vi og forestille dette vores underdanigste Forslag, at om Hans Kongelig Mayt ikke skulle falde paa de allernaadigste Tancker at befale Eenhver uden Forskiel skulle bære Indqvarteerings Byrden med de Fattige og lidet formuende Borgere, at Hands Mayt, da allernaadigst ville lade opbygge Baraquer for Guarnisonen eller i det mindste for det eene Guarnisons Compagnie, eller og at sidst bemelte Compagnie maatte blive forfløtt her fra til Fridericia eller andet saadant Sted, hvor der er meere Rum eller Baraquer til Quarteerer, da Indbyggerne gierne i det Stæd med allerunderdanigst Tacksigelse imodtoeg 2de gevorene Compagnier, som kunde være dennem til een stoer Lettelse.

3) Angaaende Handtværckerne - Da haver mand iblant dennem fornummen een stoer Svekkelse udi deres Næring og Handtverckers Fortsettelse, siden det allernaadigste Rescript udkom, at de icke maatte have andet Laug end med Odense. Thi de kand ingen Drenge faae at lære hos sig uden med stoer Vanskelighed, og det falder dennem besværligt nock at faae Svenne til at arbeide hos sig, forekastende dennem med Foragt, at de have ingen Laug, og derfor ikke vil tiene dennem, saa at Mesternes Arbeide maa hviile og got Folck søger andetsteds hen dermed; hvorimod vi ikke vide andet end dette vores underdanigste Forslag,  at Hans Kongl. Mayt allernaadigst ville meddeele dennem Laugs Privilegier efter deris saa ofte til Oeconomie- og Commerce- Collegio indgivne allerunderdanigste Ansøgninger og vores lige underdanigst hosføyede Erklæringer.

4) Anlangende Vognmændene - Saa maa vi og underdanigst forestille, at de fleeste her i Byen plat er ruinerede og ikke lengere forsvarlig kand udholde Kiørselen til de Reisendes Befordring; thi det hender ofte, at 4 à 6 Uger gaar forbie imellem een Vognmand giør een Reise, deels naar Fahrten tilspærres med Iis i Beltet, deels og kommer det deraf, at Faae eller Ingen af de Militaire betiener sig af dennem, siden det er tilladt ved allernaadigst Rescript af 12 Juny 1744, at naar de reiser udi Hans Mayts eller Regimentets Affaire, de da maa betiene sig af anden Leilighed, og dog alligevel skal een Vognmand underholde Heste og Vogn med dend liden Fragt, som om Vinteren ikkun er 8 Marck og om Sommeren 6 Mq for fiire Miile til Odense og altsaa har Vognmanden med sin Familie Intet at leve af, men een efter anden afgaar i stoer Armoed og Ingen vil begive sig i Lauget igien, uden hvem mand med liggende Bøn kand formaae dertil, og over hvilcke mand ikke kand have dend Myndighed, som Forrodningen tillader, naar Klagemaal af dend Reisende indløber. Herom foraarsages vi at giøre dette underdanigste Forslag, at dennem efter den høye Nødvendighed maatte tillægges noget meere for Kiørselen, saasom at nyde den Fragt herom Vinteren, som allernaadigst er fastsat om Sommeren for de Corsører Vognmænd, nemlig à Miilen 2 Mq 12 Skl., og om Sommeren at nyde dend her fastsatte Vinter Taxt efterdi de dog ikkun have dend eene Side at kiøre til, som er considereret for de Corsører Vognmænd i lige Tilfælde, da dog disse her i Byen har dend Besværlighed der foruden, at de ofte maa søge Herberge uden for Byen, naar de ikke kand komme til deres eget Hiem formedelst Fæstningens Portenes Tillukkelse. Hvilcket alt vi til Deris Høygrevelige Excellences naadige Forsorg og Recommandation underdanigst indstiller og med ald skyldig Soubmission stedse forbliver etc - J. Lerche. A Jantzen. D. Hornemann Nyborg d. 3die February 1748

 

Rudkøbing

 

Rudkjøring Od. Amtsarch. 285 21/707

Paa det denne Byes Nødtørft og Beste des udførligere kunde vorde forrestilled i Anleedning Hans Kongl. Maits allernaadigste Befaling under 18 Septbr. nest forrige Aar og Deris høygrevelige Excellences derefter til mig ergangne naadige Ordre af 23de samme Maaned, har ieg til den Ende indhented Borgerskabeds egen Betenckning og Eragtende herudinden saaleedis som medfølgende Documenter under deris Hænder og Zeigl underdanigst formelder.

Jeg formeener underdanigst, at de derved have andraget alle Ting saa yderlig, at ieg for min Part icke har viidere at erindre, men alleene vil have samme underdanigst indstillet til Deris høygrevelige Excellences naadige Gotfindende. Forblivende etc Christian Møller Rudkiøbing dend 5te Febbruari 1748

Kongl. Majts Byefoget, veledle Hr. Christian Møller.

Da os underskrefne fra ham til Tinge d. 4. Octobr. 1747 er blefven tilstillet eet Bref og Ordre af Dato Odense d. 23 Sept. 1747 fra Deris høygrefl. Excell. Hr. Stifts Befalingsmand Rantzau efter Kongl. Ordre Erklæring Byens Ruin og Underslæb at tilkiendegive for Hans Majt. da er voris Betænckende og Udsigende herom som følger.

Ao 1729 d. 18 Januar i salig og høyloflige Kong Friderich dend fierdis Tiid har dette Borgerskab indgiven een Klage for Deris Majt. med Paaskrift af salig Hr. Amtmand Rosenkrandts, som følger her copieret No 1 til Eftersiun. Dernæst er indløbet fra Stiftamtmand Sehestedt een Befaling af Dato Odense d. 10 Febr. 1740 iligemaade efter Kongl. Ordre at wors Øfrighed Byefogden skulde indgive, hvad der kunde være til denne Byes Opkomst saa og dends Aftagelse. Hvorpaa eendel Borgere efter Byefogdens Ordre har derover giordt deris Betænkende, som her hos følger videmeret Copie af Dato d. 22. Fenr. 1740, No 2. De 2de vedhæftede videmerede Copier af Borgerskabet tilforn indløbet refererer vi og og til, som vi har største Aarsag til, siden Byen endnu dagligdags aftager og Handelen svæchis ved samme Underslæb, som paaberaabt er og findes Oplysning i Documenterne om, og er voris Andragende og Betænckning ligesaa, samme er endnu denne fattige Byes Fornærmelse, saa og hvad der kunde være till dessens Hæmmelse og dens Opkomst. Og som i samme Documenter ei er indgiven noget om Haandverkerne, da følger herom voris Betænchning. Hvad sig Haandverkerne anbelanger, da er derom udgaaet Kongl. Rescripter i sal. Kong Christian dend siettis Tiid, at de Haandverksmænd paa Landet boende skulde afskaffis og ei meere sig efter dend Dag at nedsette, men aarlig nedsetter sig i Mængde, som kan beviises, af Skrædere, Skomagere og Snidkere. Dette indstilles da til voris gunstige og welwiise Øfrigheds behagelige Eftertæncksomhed, som vi vil ydmygst bede, hand paa beste Maader recommanderer til Wedkommendis Eftersiun og dette fattige, ringe Byes Opkomst derved kunde  fremmis. Wi forbliver etc. 16 Underskrifter Rudkiøbing d. 9de Octobr. Ao 1747

No.1.

Stormægtigste, allernaadigste Arfve Konge og Herre.
Som wi underskrefne fattige Borgere og Indvaanere her udi Rudkiæbing ere høiligen foraarsaget udi allerdybeste underdanighed at beklage os for Eders Kongl. Majt., hvorledis voris Handel og Næring i dise besværlige Tiider os gandske bliver betaget ved det, at fremmede og Udenrigs Kiøbmænd fra Ørrøe og Andre med dennem Interesserende afhandler Proprietarierne, Forpagterne og Andre her paa Landet deris Korn og Feede Wahre, som  de ved Byen og de tvende for Indvaanerne bevilgede Ladestæder Lachelæs og Ristinge udskiber, hvorved formodentlig icke  alleene stor Landprang og Toldsvig gaar i Svang, ved dennem understyttis og fremmis, og formedelst Landet overalt er omflodt gives og dertil god Lejlighed Landprang at øve. De samme haver i dette Aar tilforhandlet sig een stor Deel Korn herpaa Landet og derved iche alleene med deris Fartøjer betaget og den Fragt, vi ellers kunde med vores egne Fartøier fortiennet, men og om Noget paa Kornet kunde vindes, foruden at de haver anden Handel fra os, som gandske er fra Byen, saa vi ingen  Udveje veed (uden alleene maa see voris yderste Ruin) til det daglige Brød at fortienne og desuden at udrede de allernaadigst paabudne Skatter.

Saa i Anledning af den højkongl. Naade, som Eders Majt. beteer sine fattige og fortrængte Undersaatter til Taxt og Beste, bønfalder vi udi allerdybeste Underdanighed til Eders Kongl. Majt., at vi til sligt at forekomme allernaadigst maatte forundis, at Fremmede fra Ærrøe og andre Stæder iche maatte tilladis at kiøbe Korn og andre Wahre af Landmanden, men alleene af os at tilkiøbe sig Korn og wiidere af Landets Wahre, og hvis de da i saa Maader af os kiøber, det da self i deres egne Fartøier at indskibe og udføre her ved Byen, og paa det Landmanden iche skulle blive fornærmet og sig over os at besværge, at de iche saa meget af os som af Fremmede kunde bekomme, forsichrer vi allerunderdanigst at betale dennem deris Wahre, ligesom Priisen andre Stæder er efter dessen Bonitæt, og  finder de sig da icke fornøjet, er det dennem i Følge Told Ordinancen tilladt self at udføre dem; altsaa for herved ingen Underslæb skal begaais og Landmændene iche under det Skin for ej at selge dem Kornet, vil de dog fragte deris Fahrtøier og self udføre dem til Kiøbstæderne her i Riget, det da maatte skee ved Byens eigne Fahrtøier for een billig og sædvaanlig Fragt, som er iche alleene til Hans Kongl. Majts. Interesse, mens endog denne slette og ringe Byes Opkomst og Handels Fortsettelse. I Forventning af Eders Kongl. Majts. allernaadigste  Bønhøring paa denne voris underdanigste Ansøgning og saafrembt vi fattige Undersaatter Een eller Anden i disse slette Tiider icke skal geraade i største Armod og gandske vorde ruinerede med Hustruer og smaae Børn, saa fortrøster vi os udi allerdybeste Underdanighed om Deris Kongl. Majts allernaadigste Bønhøring her udi, som ellers med allerstørste Underdanighed til Døden forbliver etc. Rudkiøbing d. 18 Jan, 1729- 6 Underskrifter

Christian Rosenkrantzs varme Anbefaling, Odense 22. Jan. 1729

No 2

Kongl Majts Byefoged, Sr. Christopher Friderich Friderichsen

Efter Hans tilsendte til os af Dato 17. Febr. 1740 sambt og derudi indlagt Deris Excellence Hr. Geheime Raad og Stift Befalingsmand under 10 Febr., hvad Fornærmelse Byen tilføies formedelst Landprang, da er voris Betænckende saaledis at foreslaa efter Begiering, det vi og ydmygst beder, Hand paa beste Maader recommanderer.

1ste Post.

Da haver denne fattige Bye formedelst det store Landprang, her begaas, gandske liden Handel og Næring med nogle grove Wahre, som den meest nødbetrængte Bonde til sit højnødvendige Brug kand behøve, hvilchet hand nødis til at tage her i  Byen og det fordi hand ej af Ærøeboer og Landprangere kand blive creditered, da dog de Fleeste, som saadan Vahre til Bonden udborger, nyder til sidst liden og mange aldeelis ingen Betaling derfor, thi ved saadan een fattig Bondes Afgang fra Gaarden enten det skeer ved Døds eller andre Tilfælde, saa tilholder Herskaberne sig alle hvad de sig maatte efterlade, hvorved Borgerne svæchis i deris Handel og Næring, og hvad Bonden igien kand selge til Kiøbstædens Indvaanere, hvilcket (naar Ærøeboer og Andre det icke ved Prangerne afhenter) er dette det eeneste, som her ved Stæden falder til Næring, hvilket er ickun ringe og meget slett.

2de

Dend højst skadeligste, utaalleligste og bederfveligste store Landprang, som her paa Landet i mange Aar haver været øfvet og fornemmelig Aar efter andet  jo meere og meere tager Ofverhaand og daglig øfvis, hvilket nærmere af een Deel denne Byens Indvaanere allerunderd..  forfattede Memorial til Kongl Majts sal. Hr. Fader, højloflig Ihukommelse Kong Friderich den fierde, under 18. Jan 1729 med Hans Excell., nu salig Hr. Geheime Raad Rosenkrandtzis højanseelig Paaskrift, hvoraf her ved rigtig videmered Copie insinueris, allernaadigst er at fornemme.

3de

Kiøber Æreboer og andre Fremmede dend største Deel af Korn og Fæde Wahre, som herpaa Landet auflis, og upaatvilendis igien fournerer Landmanden med alle Slags Wahre til fornøden Brug, foruden deraf Hans Majt Told og Consumptions Rettighed at svare og erlegge, som allerbest kand sees af de mange Confiscationer, Tiid efter anden skeed er, og naar Een er bleven antroffen, er ventelig Mange passeret fri, og omendskiøndt disse Ærøeboere og Fremmede vel har iblandt fortaldet eendeel af Korn og fæde Wahre, de sig her paa Landet har tilforhandlet, saa dog, naar de derimod, som melt, forsiuner Landmanden med hvis Wahre, hand til fornøden Brug behøver, uden Hans Majts Rettighed deraf at erlegge, saa er det alt saa lettelig at skiønne, det disse Fremmede aller Tiider med støre Fordeel end denne Byes Kiøbmænd, som maa fortolde, hvis Vahre de ind og udfører, kand overbyde og give højere Pris for hvad Wahre her paa Landet til Kiøbs er at bekomme, og i saa Maade bliver denne Byes Handlende aldeelis undertrycket og fornærmet

4de

1709 var her til Byen 34 temmelig stoere Fartøier, det største paa 2500 Tønder og de mindste paa 250 Tdr., foruden mange smaa baade; mens nu formedelst dend dtore Landprangs Skyld ere de bortsolte. De faa, her er tilbage, er 4re Galliotter, dend største paa 1000 Tdr. og mindste paa 300 Tdr., og 5 Jagter, dend største paa 3 og de mindste paa 100 Tdr., hvilke haver lidet at bestille for det forøfvede Landprang Skyld, det vi maa see paa, naar Ærøeboerne skiber her.

Hvorledis nu denne fattige og i mange Maader fortrængte Byes Indvaanere imod foranførte Fornærmelser, Skade og Afbræck nogenlunde kunde understøttes og til Brød og Næring forhielpes, for det første:

1. At de hidindtil bevilgede Skibestæder ved Rising og Lacheløs saavelsom andre Stæder  her under Landet efterdags maatte ophøre og ingen Lossen eller Laden eller Fartøiers Anleggelse at maatte skee af Fremmede, mens alleene for Rudkiøbings Byens Borgere og Indvaanere med deris Fartøier at losse og lade paa de bevilgede Stæder ved Risting og Lacheløs og de Fremmede her ved Rudkiøbing; thi derved kunde eendeel Landprang hemmis ved dend Frihed, de der haver haft tilforn, især Æreboernes, at hvis de indtager om Dagen, kand lættelig om Natten til Æreøe med Baade henføris uden deraf at svare hvis de bør, allerheldst der imellem fornefnte Risting og Ærøis Land ichun er een kort Passagie af ungefær een half Miil eller trej Fierdingsweis til Wands, foruden det og falder vedkommende Tolder og Toldbetienter umuelig, imedens Skibningen continuerer, ved slig Skibestæder stedse at være nærværende saadant at beobagte, formedelst deris Embedes Forretninger her ved Toldstædet, og skulde mand formode Ingen sig med Billighed kunde besværge, i Henseende Hans Majts. Interesse derved fremmis og Byen i sin Næring understøttis.

2. De her om Landet befindende Baade og smaa Jagter, der lader sig bruge een Deel til Overførsel med Disertører og een Deel med Brænde, Flesk og Smør, kand ventelig sees i deris Consumtions Bøger; men Toldsvig og Landprang er dog desuden begangen, hvorover ydmygst bedes, at bemelte Baade maatte afskaffis, og hvad Bagenkopperne er angaaende, saa fører de med deres Baade og Jagter Korn og andre Vahre til Holstein og fremmede Stæder.

3de. Saa eragtes det og til Byens Handlendes Skade, at Bonden her paa Landet fremfor udi Fyen og Sædland særdeelis er tilladt self at lade sine Wahre, hvor hand lyster i Riget, og icke som andre Stæder sine Wahre til Kiøbstæden er pligtig at selge, uden hand self vil, i hvilcken Henseende Priisen her for den Kiøbende af Landmanden ofte sættes saa høi, at der Lidet eller Intet derpaa kand fortienes; thi formeenes, at naar Bonden her nød dend samme Ræt som andre Bønder i Fyn og Sædland, nemlig hvis Wahre hand haver at sege, bør hand til Kiøbstæden at føre, og der for høieste Priis, hand kand arlange, at selge og forhandle, og naar Bonden da saaledes her med samme Rett som andre Bønder her i Riget blef plejet, kunde hand da icke med Billighed finde sig aarsaged at klage, om hand den forommmelte Frihed med sine eigne Wahre self at lade udføre blef ham formeent.

4de. Betreffende Proprietarierne, hvilede omendskiønt de overalt er tilladt deris eigne Wahre at lade udskibe og forhandle till hvem de ville i Riget, saa kunde det dog efter Formeening for ganske billig eragtes, at om de icke vilde selge Borgerne deris Wahre, at dog Byens Skierom kunde nyde Fragten for at føre dem for sædvanlig Fragt, naar Ruddkiøbings Fahrtøier var tilstæde, paa det at udenrigs Skiberom iche skulde gaa wæck med Fragten, for det kand beviislig giøris, at alleeneste toe Mænd af Ærøeskiøbing haver her paa Landet kiøbt 8te Herregaardes Kornwahre og feede Wahre i afvigte Aar, paa det at slige Fragter kunde efter Billighed ved Byen forblive.

5te. Ellers for at forklare dend rette Aarsag, hvoraf denne saa ofteommelte Landprang har sin Oprindelse og dets Anledning, da er de tvende Stæder paa Ærøe, nafnl. Ærøeskiøbing og Marstald. Marstald betreffende, da har dette Stæd i fordum Tiid for ungefehr 40 Aar været liden og een Fiskeleje at ansee, mens formedelst dend store Frihed, de haver haft med dend liden Tolds Erleggelse af alle Slags Wahre, som de haver handled med, nu er i dend Stand, at over 25 Galliotter, Jagter og Batter, foruden mange store beseilte Baade der til Stædet befindes. Denne deris Opkomst mener vi har været de 4re Species Forbud her i Dannemark og i Stæden svarer kuns een liden Told, mens ingen Consumtion og derimod indfører mange Slags Wahre, hvilcke de umueligt hos dem self paa det lidet Land kand afsette, mens indpracticerer det meeste her paa Landet og andre Stæder i Riget, som ofte er befunden, i hvilchen Henseende de og iche forsømmer sig at opkiøbe mange Wahre af Landmanden her paa Landet, og omendskiøndt de Noget deraf iblandt fortolder, som da for dem er taallelig, i Henseende de bliver anseet som indenrigs, er det dog iche at paativle, de io meget upracticerer, da Ingen hos dennem dermed haver nogen Opsigt og de umueligt herfra Byen alletiider kand blive oppasset og observeret, og saaledis bliver Landprang og Toldsvig fra dette Sted meget øfvet.

Ærøeskiøbing angaaende, da har det sig med denne Byes Frihed ligesom forbemelte Marstald, at de i Stæden for Tolden svarer til deris Herskab, Hertzogen til Glychsborg, ichun een liden Sum Penge og ingen Consumtion; men i Henseende til Negotien, da langt overgaar denne Bye meerbemelte Marstald, saa at Tilførselen til dette Ærøekiøbing af alle Slags Wahre er overmaade stoer, da der aarlig (ind)bringes heelle store Skibsladninger af smaat engelsk Salt, een Mængde af Lyneborger Salt, Tobach, Wiin, fransk Brendeviin, Specerier og gaudske estabilerede Klæde og Kramboeder af Ulden og Linnet fra Stæder i Tidskland og paa Lybekernis Regning holdis med wiidere, og da Ærøes Land ichuns er lidet omtrent 2 Miile langt og een Miil breedt saa er det lætt at skiønne, at saadanne Qvantiteter Wahre icke nær paa saa lidet Land kand afsættis, men ligeleedis, som for ermelt fra Marstald, saa og fra dette Stæd saavel herpaa Landet som andre Stæder i Riget dend største Deel indpracticeris, hvilcke med de i saa mange Aar forefaldende Confisqvationer klarlig tildeels er at befahre, saavelsom og deraf fornummet, at samme Stæds Indbyggere ligeleedis har udpracticeret mange Wahre herfra landet, da ventelig dend mindste Deel er blefven attraperet.

Bemelte Lands Beskaffenhed da er forklaret dets Lengde og Breede, og er ellers samme Land beliggende imellem Fyen og Langeland og altsaa beqvemmelig for dets bemelte Stænders Indbyggere Toldsvig og Landprang at øve og begaa, da ichuns er een kort Seilads til hvilcken Side de og vende sig, og aller beqvemmeligst og nærmest for dem er Langeland, som paa alle Siider med Stranden er omgiven, og altsaa kand anlegge med deris Baade, hvor de lyster.

Wi har da ydmygst forestillet Aarsagen og Oprindelsen til dend os tilføjede store og skadelige Landprang saavelsom Hans Majts høje Interesses Fornærmelse; hvad fornøden Præcautioner der imod kand være at tage og derpaa at raade Bod, viide vi icke bedre og ydmygst foreslaae, end dette, at Hans Majt. woris allernaadigste Arfve Herre og Konge Christian dend siette wilde see sig tilforhandlet dend Deel af Ærøesland, som Hertzogen af Glychsborg er tilhørende, paa det at der kunde komme Tolder og Consumtions Forvalter paa disse tvende Stæder der ligesom udi de andre Kiøbstæder i Dannemark at oppebærge, som med Tiiden skulde sees at dette og andre smaa omliggende Stæder skulde forbedris og tiltage, og er saa dette det beste Middel, nemlig at Ærøeskiøbing bliver Kongens, saa bliver Landprang og Toldsvig forekommed og hemmed. Saaledis har vi da efter woris eenfoldig Begreb forestillet denne Sags Beskaffenhed  forbliver stedse edle Hr. Byefogets beredvilligste Tiennere 7 Underskrifter Rudkøbing d. 22 Febr. Ao 1740


Svendborg



Svendborg, Od. Amtsarch. 232 8/668

Efterat Deris Kongl Maytz allernaadigste Villie fra Deres høygrevelig Excellence udi Skrivelse af 23de Sept.. h.a. under højædle og velbaarne Hr. Justitz Raad von Bergens Haand var ankommen, hvorefter Magistraten skulle nøye og grundig overveje alt, hvad for Byen i een eller anden Maade maatte eragtis tienlig og fornøden til det almindelig Beste og især Indbygernis Velfærds Befordring at foreslaae, er vel allerhøystbemelte Hans Maytz Villie og Deris høygrevelig Excellencis Befahling  bekiendtgjort for Indvaanerne her i Svendborg, for at ydermeere kunde demonstrere Magistraten det anbefahlede, ligesom og eendeel deraf skriftlig haver given deris Tancher, Andre mundtlig forestilled deres Nødtørft, saavelsom samtlig beklaged sig over de Ting, der forvolde Byen og Borgerskabetsz Decadence og Velfærtz Aftagelse. Mens som dog Inted derom endnu af Magistraten er bleven forfatted eller indsendt, i hvor høj og magtpaaligende Ting det er, saa have vi deels som Byens Taxere Borgere og deels som de, der best finde, hvor Skoen trycker, foretaged os efter formeenendtlig allerunderdanigst Pligt og Skyldighed at udsamle det betydeligste af dend Erfarenhed, vi have, sambt nøye overvejed Byens Gafn og Skade og derfor herved underdanigst indstiller, hvad vi til Deris Kongl. Maytz. allernaadigste Villies Efterlevelse allerunderdanigst  vide at foreslaae.

For først er vel de her inqvarterede 2de Compagnier Cavallerie een temmelig stoe Byrde for Byen, især Handverchsstanden og fattige Folch, saasom den koster Byen over 8 til 900 Rdr. aarlig; men som det først er klart for Eenhver, at dend millitarische icke kand undværis for Rigetz Beste, det ogsaa dernæst er forstaaelig vitterlig, at det saaledis er Deris Kongl. Maytz allernaadigste Villie, saa er det og langt mindre Nogen fortrydelig efter allerunderdanigst Pligt og Skyldighed at contribuere til begge Deeles Vedligeholdelse og Efterkommende af yderste Kræfter og følgelig derfore heller icke andet herved kand have at erindre, end om det icke endten kunde blive maged saaledis, at Cavalleriet kunde lige paa Landet, som i fremfarne Tiider haver væred brugelig, da Kiøbstederne baade blev lettet, Landet ogsaa kunde have nogen Nøtte af Mandskabet til Arbeide i visse Tider og Maader med videre, eller og om denne Bye icke allernaadigst maatte blive tillagt nogen Hielp af de andre Kiøbsteder, som ingen Inqvartering haver og holder i Provintierre, saasom af Rudtkiøbing paa Langeland og andre deslige Steder, hvorved da dend eene Kiøbsted kunde hielpe at bære Byrden med den anden efter eethvert Steds Proportion, Størelse og Beskaffenhed, og altsaa efter voris ringe Tancker have meere Jefned.

Dernest er det fornemmeste, der kunde meest contribuere til Byens Opkomst og forekomme dends videre Ruin og Aftagelse ligeledis i voris Tancher dette: om de højkongl. allernaadigste Benaadinger og Anstalter til denne og andre Steders Conservation, Floer og Fremvext i Privilegier, Loven, Forordninger og Rescripter alleeniste troeligen bleve  efterlevede og mindre Indpas skeede derimod, som der nu, som hidindtil, stedse forefalder adskillige Besværinger herover, hvorunder vi og ved denne Lejlighed udnerdanigst maa forestille, hvad Byens Indbygere, Eenhver i sin Handling. Profession og Næring, regner for at være deris Velfærd allermeest præjudicererlig og altsaa Byen til Deterioration i alle Ting, hvilched fornemelig bestaar i følgende. Kiøbmændenis Raison og Besværinger over Handelens Aftagelse og deris Svæckelse derover gaar ud paa følgende 2de Poster i Særdeelished.

1. Hvad Handlingen med Landetz Producter, sær Korn og fæde Vahre angaar, saa kand denne som fleere Kiøbsteder iche andet end lide, og især uformuende Kiøbmænd icke andet end forarmis saa lenge saavel Landmanden som visse Kiøbmænd dristig og uden Undseelse bruger Landprang; thi naar Proprietarier og andre paa Landet opkiøber ei alleeniste det meeste af deris Goedsers Korn for at udprange eller udføre igien, mens endog tør lade tillyse og tislsige, at hvo der har sligt at selge skal komme til dem, saa tør Bunden deels icke kiøbe andensteds dermed end til sit Herskab eller sin Hosbond, deels kiører heller een kort end een længere Vei til Kiøbsteden, saa forstaar det sig selv, at dend mindste Deel kommer til Kiøbsteden og at Kiøbstedmanden da paa anden Haand maa kiøbe det af Landmanden og altsaa des dyrere. Ligesaa, saa lenge visse Kiøbmænd og Prangere kand reise Landet om og opkiøbe eller tilprange sig, hvad Bonden eller Andre har at selge, saa lenge kommer der fast Inted til Kiøbsteden uden det, der er soldt eller tinged forud, og saa skal Handverchsfolch, Seiglingsfolch, Kroefolch og Andre kiøbe deris Korn og Andet af Kiøbmanden igien da derimod, om sligt Prangerie og Landeprang icke var, Bonden kom til Torvs dermed, da dend eene lige saa vel kunde faa det fra første Haand som den anden, og heraf kand da icke andet end som flyde den Uorden og Fordervelse, at i dend Sted nogle Faae paa Landet og i Kiøbstæderne profiteret ulovlig, saa tvinges, trychis og forarmis de fleeste Indbyggere i Kiøbstederne saaledes, at det er fast umelig og uvendtelig, at saadane Byer som Svendborg kand komme paa Foede eller Publici Velfærd deri holde Ballancen, mindre tage til, saa lenge saadanne Hovedposter har Magt til at stride der imod. Dette have ogsaa de højsahlige Konger, højlovlige af Ihukommelse, seet forud og erfahred, og derfor haver ogsaa højlovlig  Ihukommelse Kong Christopher Ao 1447, Kong Hans Ao 1460, Kong Christian den 2den 1521 under Confiscation og anden haard Straf forbudet Taasinge og andre Øer at selge deris Kornvahre etz andensteds end i Svenborg og at giøre Forprang med deslige til Svenborg Byes Præjudice. Ligeleedis er det udi voris Danske Lovs 3 Bogs 13 Capt. 24 og 25 Articul udtryckelig forbudet Proprietarier at handle med deris Goedses Producter saaledes, at det skeer Kiøbstederne i deris Handel og Næring til Hinder, og ligesaa for Bønderne at selge deris Vahre til omløbende Forprangere, sambt befahled dem at føre deris Vare til Kiøbstederne og dem paa offentlig Axeltorve og Marckeder falholde. Ja som Loven strax heri blev violeret og Landmanden satte deris Lydighed her til Side, saa har og højlovlig Ihukommelse Kong Christian den 5te i Forordning af 13 Decbr. 1692 igientagen og forklared Lovens 3 Bogs 13 Capt 24 Art., saaledis at ingen Proprietarius maatte opkiøbe Korn paa Landet for igien at selge under Vahrenis Forbrydelse, men alleniste tilladt sin egen Gaards og Goedses Aufling (saaviit ham blef levered uden Kiøb) og ej videre at bortforhandle. Men hvorledis slige Benaadinger for Kiøbstederne og Love for Landmanden regarderis og lydis af Landmanden, det er dend aarlige, ja daglige Erfarenhed nochsom Vidne om. Naar nu Lidet eller Intet kommer til Torvs i Kiøbstederne og fast Ingen uden for Prangerne kand faa Noged til Kiøbs af Bonden, saa skal Borgerne enten kiøbe det igien af Kiøbmanden eller forsømme deris Næring ved at løbe om paa Landet efter deris Nødtørft. Dersom derimod Loven blev adlyd og Kiøbstederne nød deris Privilegier got ad, saa var Mangis Næring lættere, Manges Ruin forekommed og Kiøbstæderne selv i bedre Floer og Velstand.

2. Hvad Handelen med Kramvahre og fremede Producter angaar, saa er dend icke af nogen Betydenhed, ej heller kand være; thi saa lenge saavel Øeboerne som Herremænd og Landmænd kand tiltage sig dend Frihed at have selv Oplag deraf, ej alleene for dem selv, men og for Andre, saa lenge Ærøeboerne og Andre langs Søesiderne tør saa dristig indsnige og forsyne Landmanden med fornødne Wahre, saa lenge svæckis og saa lenge liger Kiøbstedernis Handling med slige Vahre; thi som Landmanden lættere kand have og kiøbe det, hvor Kongens Told forsviges, end hoes Kiøbmanden, der maa tolde og endda leve deraf, saa bliver der af Salt, Humle, Jern og mange andre Vahre icke meged hented eller soldt i Kiøbstæderne. I begge Deele, med Alt hvad dertil henhører og deraf flyder, fejler det hvercken for Privilegier eller Love, men det feiler paa troe og lydige Undersaatter, og som Landetz Cituation og Naboelaug med Ærøe og andre fremmede Steder kand saavel give utroe Undersaatter som Fremmede Anledning til at fordriste sig i ovenmelte Maader, saa har Kiøbstederne stedse billige Besværinger over det, at Handlingen fordervis, foruden det at Kongens Interesse svigis, Kongens Villie overtrædes, Kongens Undersaatter udi Kiøbstederne udarmes eller og kand ingen Velstand komme til.

Haandverckerne angaaende, saa er det dem, som ugelig er andraged, til stoer Hindring udi deris Velfert, at Bonden iche sine Vahre til Torvs og at de derfor enten til deris Skade skal kiøbe deris Fornødenhed igien af Kiøbmændene eller Prangere, som opkiøber paa Landet for at selge i Kiøbstederne, eller og til deris Werchsteds Forsømmelse skal løbe om paa Landet med og betinge sig sligt. Dernæst kunde Kiøbstedernes Haandvercher være i langt bedre Floer, i dend Sted de fleste nu har neppe det tørre Brød, dersom der iche taaltis og forsvartis saa mange ulovlige Haandverchsfolch paa Landet, uagted Loven og de høykongl. Forordninger forbyder det; thi derover haver Haandvercherne i Kiøbstederne fast aldrig noged eller meged lidet Arbeide paa Landet eller fra Landet, sær Herregaardene, og som slige ulovlig Haandvercher paa Landet kand lere lettere, og de i Kiøbstæderne, som maa svare Consumption og anden borgerlig Tynge, deris Huusholding falder tungere, saa bliver der ej alleene alt fleere Haandvercker paa landet, mens de i Kiøbstæderne er færidge iblant til at flytte ud paa Landet med. Og synes de iblant at vil paatale dend Indpas, dennem heri skeer, saa skal de holde Process og frygte for een Commiissionssag, som Proprietarier for een ringe Ting kand være færdig til at true med. Ligeledis understaar vi os og at foredrage, at det synes at være Haandverckerne her i Byen til stoer Byrde og Besværing, at de har inted Laug hoes dem selv, men skal være i Laug med Odense Haandvercker. Thi 1. er desto vanskeligere for dem at faa Læredrenge, saasom fattige Børn kand icke komme i Lære, fordi Bekostningerne gaar høyere paa, end om der hafdes Laug i Byen. 2. Giver det baade Mestere og deres Folch stoer Sinchelse og Penges Spilde, naar de saa mange Miile og for hver Gang de behøver Laugssamling eller har noged med Lauged at giøre, skal nødis til at reise til Odense og opholde sig der paa deris Pung. 3. Bliver ej alleene Meged for saadanne Bekostningers Skyld efterladt og upaatalt, men Mesterne her kand endog hvercken jage efter Bønhaser eller beslutte noged Vist, som efter Omstendighederne strax burde edtagis eller afgiøris. 4. Klager Haandverckerne her, at hvad Fattiges Penge her bliver aflagt kommer Lauget i Odense til Fordeel, da de ellers burde og kunde komme de Fattige iblant dem selv til Hielp, om de hafde Laug sammen. Dersom det derfore maatte allernaadigst behage Deris Kongl. Maytz. at bevilge Byens Haandvercker, saa mange som kunde udgiøre Laug, at have Laug hoes dem selv, kunde det altsaa være dem til Lættelse og Fordeel i adskillige Maader, og denne Kongl. Naade haaber de at kunde faae, dersom Deris højgrevelig Excellence ville tillige med dem foredrage Deris Kongl. Maytz. hvorledis de af gamle Tiider har haft Laug selv. Exempel Gratie: Skrederne, der efter Kongl. Anordning fich Laug og Laugs Artickler 1627, som og siden ved Forordninger og Articul 1681 og 1682 er bleven forbedrede. Udi øffrigt beklager ogsaa Skoemagere, Handskemagere, Felberedere og hvo, som bruger Huuder og Skind, at dennem stoer Forprang og Fornermelse skeer af det, at Æreboer og Andre deels udpracticerer Huuder og Skind af Landet, deels indbringer adskilligt udenlands forfærdiged Arbeid, ligesom det og videre er at befrygte, at dersom saadan ulovlig Udpracticeren af Huuder og Skind skal tage videre Overhaand, vil slige Haandvercker derved endnu efter disse Tiiders Vanskelighed komme til at lide endnu langt meere derunder.  Belangende dem, som selger Øl og Brendeviin, saa kand Faae af dem være ved Magt, saa lenge de mange Kroer og Brendeviinsbrendere paa Landet tvertimod de Kongl. Forordninger taales og routineris(?); thi som vi neppe feilede, at vi foregav, at der føris meere Brendeviin fra Landet ind i Svendborg end fra Svendborg ud paa Landet, ja maaske meere, end der brendes i Svenborg, saa nødes ogsaa slige Nøæringer i Henseende til forhen ommelte Kornforprang paa Landet at kiøbe deris Malt des dyrere af Kiøbmanden, og alt saa falder deris Velfærd meere end dend reiser sig. Endelig formeener Visse, at, dersom det var dem allernaadigst tillat at holde Viin og fransk Brendeviin i deris Huuse for at betiene de med dem handlende dermed, kunde ej alleene deris Handel blive faciliteret, men Publicum i Byen og paa Landet bedre blive forsynet i saa Maade, end naar Ingen maa falholde slige Vare uden Een, hvilcked vi derfore ogsaa hermed haver maatted foredrage og indstille. Og som da disse ere de fornemmeste Aarsager til Byens Decadence, saa blev det ogsaa det fornemiste til Byens Opkomst, Floer og Tiltagelse, om slige malversationer bleve meere hæmmede og Byen sat i støre Frihed for saadan Tvang og Fornermelse; men hvorledis det kand skee fuldkommelig, ere vii for ufuldkomne til at foreslaae, siden endog de allerpriiseligste højkongl. Anordninger hidtil icke har kundet naae dend derved allernaadigst ventede Effect og Nytte. Imidlertiid understaar vii og dog at foredrage nogle Ting, som udi vore ringe Tancker kunde giøre Noget, nemlig: 1. Som een Hovedpost og dend, vii eragte meest og fornemmelig at cujunere og tvinge Byen og Indbyggerne fra at holde og hæve over sine Privilegier: om Deris Kongl. Maytz. allernaadigst ville formeene Commissoriers Givelse til udenbyes boende imod alle Byens Indbyggere, Borgere og Betiendte, geistlige og verslige, saavelsom og  om Indbygerne allernaadigst maatte formeenis udenbyes Commissarier; men Eenhver at forblive ved sit Forum og rette Verneting med deris Trætter, inden sine Skrancker, under hvad Prætext det være maatte, saasom vii ellers meene, det aldrig nogen Indbygere fordrister sig at foretage Noged, mindre Andre at assistere til Byens Tarv, for iche at indvickles i vitløftige Commissionssager og blive udmatted saaledis derved, at dend Eene siden efter icke kand og dend Anden iche tør ydermeere i nogen Maade yttre sig at tale om nogen Ræt eller hæve og holde over Byens kiøbstedelige Privilegier og Friheder.

2. Om Byen selv allernaadigst maatte confirmeris Inspectionen over sine Privilegiers Holdelse og Overtrædelse saaledis, at naar Noged blef bragt udi Erfahring, som var Byens Privilegier, Kongens Lov, Forordninger og Rescripter imod til Byens Præjudice, Byefogden da maatte være tilladt og burde være forpligted til at følge med paa Inqvisition tilligemed fornøden Assistence for at opbringe de Skyldige, enten det var paa Landet eller Vandet eller i Byen Svenborg, som højlovlig Ihukommelse Kong Christopher forhen forundt og tilladt haver.

3. Om der af Byens beste og yngste Borgere saavel af Haandverchs som anden Stand maatte oprettes eet Societet under Nafn af Assistent - eller Directions Compagnie, afdeeled i 3de Classer, hvoraf de 2de til Vands og det 3die til Lands, naar fornøden giordes, skulle saa ofte Fogden i saa Maade skulle inqvirere følgis med til at beskierme og understøtte hans Forretning, og hvortil behøvedis een Chalouppes Anskaffelse af 12  Aarer stoer og Sidegevehr til Mandskabet efter een Orden, og som der baade hertil saavel som til de udcommanderende Personners Betalning og Fortæring, foruden een Kiendelse af hvis de opbragte, udfordris Udgifter, saa fich Byen dertil giøre Forskud og dernæst indrette een Casse, hvori, alle Slags Confiscations Intrader og Mulcter skulle indløbe, som falt udenfor Byen af Søevæsened, Handling, Vandlosning, Landprang, Brendeviinsbrenden, ulovlig Haandverchsarbeide og Bønhaseri med videre; men hvad Indpas dend eene Handtering og Næring skeede af dend anden indenbyes eller hvad andel af Laug og Laugsrettighed kunde dependere, deri fich da hver Sort at have sin Ret og Deel for sig selv beholden. Og var det da i saa Maader fornøden, at der over denne Casse og dessen Indtegter og Udgifter blef beskiched visse Directeurer, som kunde være 1. Byefogden, 2. een Kiøbmand, 3die. 2de Haandvercksmestere af Oldermændene alternatum aarlig, og 4de. 2 Brendeviinsbrendere, som kunde holde Bog derover og besørge Rigtighed derfor. Men som det ville blive dette Societet for vitløftigt og kostbart, om de for hver Inqvisition skulle holde land Process med Vedkommende, saa kunde dette endnu icke komme i nogen Skich til Byens Nytte uden Deris Kongl. Maytz. allernaadigst ville fastsette: 4de. At alle de Kiendelser og Rætzhandlinger, som i saa Maader behøvedes, skulle skee ved de ordinaire Rætter; thi som dette endog ville blive saadane Landmænd og Andre imod, som muelig kunde faa Lyst til at selv giøre og ligesaa at forsvare for Andre saadan Uræt, saa maatte Kiøbstederne vendte, at de for hver een Inqvisition fich efter 1ste Post een kostbar Comission paa Halsen, som icke kunde endes førend ved Høyesteræt, og derfor heller af Frygt for støre Ruin derved maatte til og see paa deris Fornermelse, da derimod om Deris Kongl. Maytz. ville beskierme Byen for Chicaner, Trudseler og Tvang i saa Maader og det maatte blive ved de ordinaire Retter, som før melt, saa var det ej alleene kortere og lættere Process for Byen, men Byens Misundere og Forurettere fich da endog hvercken dend Lyst eller dend Magt til at illudere Byens Privilegier eller giøre Borgerskabet og Andre kede og matte af at holde derover, som de ellers kunde faae, om de kunde faae hver een Paaancke kasted under een vitløftig og kostbare Commission efter den 1ste Hovedpost, hvilcked Erfarenhed saavel paa Landet som i Kiøbstederne haver lært at være Mange til Ruin og Velfærtz Spilde, sambt Andre til Skræch og Forbluffelse.

5te. Om alle Sager, som forefalt og reiste sig af Byens almindelig kiøbstedlig Rættighed, saasom Confiscationer af Søe- og Landvæsened, Landprangende, Brendeviinsbrenden eller andre Practiqver, maatte og skulle tracteris og udgiøris som Giæsterætzsag efter Loven og Forordningerne inden 3de Soelemercker, saafremt mueligt var, eller i det mindste udageris og paadømmis inden 8te Dage, saa vel som og, om ingen Procuratoris maatte være tilladt at faae i Rette eller læge nogen af Parterne Ord i Munden for Giæsteretten, men Eenhver, enten det var Saggiver eller Sagvolder, være pligtig selv sin Sag paa korteste Maade at forestille og lade det være noch, at hand andrager Saggen og Anledningen dertil, beviiser det, hand enten søger eller beskylder een anden for, eller hvorudi hand urettelig søgis og beskyldis sambt derpaa giøre sin Paastand, efterdi Alting i denne Ræt de simplici et plano burde forrettis ligesom skeer i andre Byens Sager, saasom for Exempel ved Brandtretten(?) efter Kongl. allernaadigst Anordning af 22de Febr. 1737, paa det ingen Anledning skulle givis til Chicaner , og dersom Nogen af Parterne ville paaancke saadan Giæsteretzdom, som conserverer  ´Confiscationerne med hvis deraf dependerer, om hand da maatte være pligtig til inden 6 Ugers Forløb Sagen for Cammer Collegio til nermere Paakiendelse at indstefne eller efter dend Tiid ej have Magt Sagen videre at paatale.

6te. Om alle saavel Hovedmænd som Vidner maatte og skulle være pligtige did at møde paa Svenborg Raadhuus, Hovedmændene at fremføre deris Tilstaaelse om Forseelsen eller hvad de maatte have til Undskylding, og Vidnerne at vidne deris Sandhed efter Aften Varsel, under deris Faldsmaal.

7de. Om aller Mulcter og Donfixationer, smaa eller stoere, som kunde flyde fra Søen eller Landet,  hvad enten de maatte reise sig af Handel  eller Haandvercker, maatte og skulle indløbe under Societetetz Casse, saavit Deris Maytz icke deraf efter Loven og Forordninger tilkom, siden det er een Ting, som føder Nøtte af sig til fælis(?) for rige og fattige Indbygere.

8de. Om under forbemelte Giæsterætt maatte behandlis og ligeledis strax udgiøris alle de Ting, som forefalt imellem Indbyggerne indbyrdis, saavit af denne Justitie dependerede, saasom 1. hvad Forseelse der kunde begaaes enten af Borgerne, Officerrerne eller de Udcommanderende, naar nogen Forretning holdtes; 2. om nogen Ulydighed fandtes; 3. om Nogen greb videre om sig, end hand burde og Ræt var; 4. om Nogen forsømmede Tiiden eller sin Post. 5te Om Nogen colluderede eller underfundig udspionerede det forehavende Desein. 6. Om Nogen lastede med Ord eller kastede Foragt med utiidige Miiner og Gebærder paa eller til Kongens Villie, Byens Nødtørft eller dette Verch; 7. gav Nogen af sine Medborgere, Indbyggere eller Interessenter andet end sit rette Navn, saasom Spion eller anden Tusent, nærgaaende eller unyttig Descours og Tale. 8. ej ville honorere alle Ting med allerunderdanigst tilbørlig Ærbødighed. 9. iche var hurtig, naar Tiid var, uden Ladhed eller giorde sig svag, naar hand dog var frisk; 10. gik andensteds hen end efter Ordre; 11 aabenbarede for Nogen det, som ellers skulle forties, eller og betegnede med Ord eller Fagter for Andre end dem, hand burde, hvad hand hafde at forrette; 12. raisonerede for Nogen om Forretningerne saasom; hafde dend eller dend, A elelr B, iche væred, saa hafde Tingen icke bleven truffen, det voldte hand, med videre; saavelsom og alle deslige Forseelses Bøder, efter eenhver Tings Stoerlighed og Omstendighed; her for ligeledes maatte falde til denne Casse.
 
9de. At det icke alleene maatte staae eenhver Indbygger frit fore, af hvad Stand og Condition hand end maatte være (dend millitairische Indqvartering undtagen), mens Alle ogsaa i Almindelighed og Eenhver i Særdeelished burde være forpligtede under deris Borgerskabs og Laugs rettigheds Forbrydelse, foruden anden vilkaarlig Straf, saa snar Noget dennem maatte forekomme af Alt det, der strider imod Kongens allernaadigst Villie til Byens kiøbstædelig Privilegier og det allgemeene Bestes Præjudice endten det maatte være til Lands eller Vands, eenhver Indbygere efter sin Haandtering, at forføye sig til Byefogden i Anledning de gamle Privilegier og kræve hannem med sig tillige med saa eller saa mange Mand af Compagnierne til Succours endten af Land- eller Søefolch (som alternation skulle være strax paratt), ligesom Fornøden  hed tilsagde; dog burde Angiveren ej være pligtig at nefne Andet ved Opkrævelsen, end alleene endten det var til Lands eller Vands Forretningen skulle skee, paa det dend skyldige icke skulle tilsniges Efterretning for sig med sine contribante Ting at forsticke, men saa snar Byefogden eller hans affærdiged Fuldmægtig (som i lovlig Forfald kand være antagelig) var kommen udenfor Byen, burde Angiveren, som altid selv bør følgis med, obenbare Byefogden eller hans Fuldmægtig med sit Følge, hvorhen og hvad hand hafde Kundskab om, da Byefogden eller hvem Embedet forrettes bør være saa tilferdig(?), som muelig være kunde, til at opnaae Pladsen og Stedet og derfra, om noget Forbuden befindes, opbringe det tilligemed hvad Personner derved betrædis (ifald Sagen er af dend Betydning) til Svenborg for Sagen strax at lade forhøre, examinere og proceqvere under Giæsteretten. Men skulle ingen Gierning directe attraperis og mistænckelige Omstændigheder dog forekom under nøye Inqvisition, burde Byefogden strax i Overværelse af sine Vidner, som alletiider burde være 2de Mænd, incitere de suspecte Personer til at møde paa Raadhuuset næste Dagen efter for at anhøre og tilsvare Sagen, Dom at lide til Undgieldelse eller Befrielse efter Merite.

10. Skulle nogen Indbyger foretage sig at foraarsage enten Byefogden eller Byen saaledis unyttig Reise og Bekostning eller bringe nogen Commando afsted uden Raison paa een Side af Byen til Lands eller Vands, imedens Inconvenierser paa een anden Side blev øved, for at sette slige Malversationer i des støre Sickerhed, item om for Exempel der eller der blev anstalted slige Rencker og Træncker(?): at skulle henlægis og findes een ringe Tings Værdie, saasom eet Ancher Viin, fransk Brendeviin eller andet, for, imedens det skulle attraperis og paagribes af Mandskabet, kunde desto sichere indpracticeris det eller det Sted for nogle Hundrede ja i Tusindetal, eller i nogen anden slig trædsk Maade loed sig finde svigaftig imod Byens almindelig kiøbstedelig Rættighed og Privilegier, og det hannem tydelig blev overbeviist, om hand da iche burde saavel at betale den paagaaende Bekostning skadisløs, som og desuden for sit Bedrag til Exempel for Andre og Straf for sig selv, inden 1/4 Aar forviises Byen, pache sig med sit Goeds, Huusfrue og Børn, aldrig derefter have Samqvem med nogen Indbygger eller staae til Troende i nogen Sag enten med eller imoed dem, aldrig laane eller laanes, kiøbe eller selge af, til eller med ham af nogen Indvaaner i nogen Maade, men offentlig ved Compagnie Tambouren i alle Byens Gader og Stræder at udtrommes og nevnis ved Nafn som en utroe, udsletted og med Rette foragted Mand, alt efter foregaaende Ræt og Dom over ham.

11. Om Inqvisitionerne maatte være tillat saavel paa Herre- og Præstegaarde som paa Søen og Landet, efterdi dog Ingen derved kunde graveris, naar intet Ulovlig paa nogen af Siderne blev foretaged, item om Ingen maatte fordriste sig under een hvis Straf til det KOngl: Fiscum at giøre Byefogden og hans Følge derudi nogen Hinder, men at derimod saavel Proprietarier, deris Fuldmegtiger, Tienere og Tyende, som og andre a Almindelighed maatte og skulle være forpligtede udi Inqvisitionen at bevise Byefogden og hans Følge paa Anmodning al tilbørlig Hielp og Assistece, saafrembt de ville være all Mistancke foruden og ei forfalde i forestaaende Straf til det Kongelig Fiscum.

12. At Reiserne og Inqvisitionernis Bekostning skulde gaa paa Directions Societetetz Reigning saaledis til Lands, at Byefogden for sig selv eller Fuldmegtig foruden fri Fordringskab efter Forordningen af 4 April 1734 dends 4de Articul 2 Rdr. daglig og Inted videre, frem eller tilbage, dernæst de 2de Mænd og Rettens Vidner 2 Mk for hver halv eller heel Dag, 3 Mk. for hver Dag og Natt Reisen og Forretningen varer til Løn og Tæring; hver Mand af Compagniet, som opkrævis, at nyde i Fordringskab og Gagie: een Gemeen 2 Mk, een Underofficerer 3 Mk daglig, for hver Dag og Nat een Gemeen 3 Mk og een Underofficerer 4 Mk continuerlig, saa lenge de var i nogen Forretning. Til Søes om Sommeren med Chalouppe at nyde: Byefogden for ½ Dag 1 Rdr. og for een heel efter Forordningen 2 Rdr; Vidnerne for een ½ eller heel Dag 2 Mk, een Dag og Natt 4 Mk, hver Matross ligesaa i Fortæring og Gagie 3 Mk dagl. Natt og Dag (i Henseende til deris Flid etz) 4 Mk Qvartermesteren ½ eller heel Dag 4 Mk, Nat og Dag 6 Mk. Om Vinteren Alle at nyde til Søes Eenhver efter sin Betienning 1/3 Deel meere end fornefnte Gagie.

13.  At alle Angiverne skulle ligeledis nyde fri Fordringskab og stedse følge sambt være overværende hoes Byefogden endog under Inqvisitionen, item nyde Betaling lige med hannem for sit Huuses Forsømmelse, saavelsom og detzuden for sin Troeskab imod Byen og sig selv pro Cento af Alt det, der maatte  attraperis til Confiscation, naar Kongens Deel først deraf var udgaaed.

Disse faae Poster have vi da af først berørte Aarsager efter formeenendtlig allerunderdanigst Skyldighed til Deris Kongl. Maytz. allernaadigste Befahlings Efterlevelse understaaed os at foredrage og foreslaae og tillige herved underdanigst tildrister os at udbede, at Byens tiltagende Svæchelse sambt Aarsagerne dertil, saavelsom disse voris Forslag sambt hvad Deris høygrevelig Excellence selv maatte eragte tienligt til Byens Opkomst og dends Privilegiers og kiøbstedelig Friheders Haandthævelse maatte ved Deris høygrevelig Excellences høje Forestilling vorde Deris Kongl. Maytz refereret og recommanderet, da vi allerunderdanigst tør forsichre Byen om dend Fordeel og Fremvext, som Deris Kongl: Maytz allernaadigste Befahling intenderer til, i saadan Henseende vi ogsaa endnu til Slutning nøye har eftertengt een Ting, som iche heller er af liden Betydenhed, eftersom alle muelige Midler maa brugis, saa vit som ei ere præjudicable eller i nogen Maade skadelige, nemlig hvorledis og paa hvad Maade det skulle kunde være giørligt meere end hidindtil at faae Eenighed stifted mellem Borgerskabed indbyrdes og Kierlighed mellum dem meere sammenknytted, end hidindtil haver været, saaledis at de Alle uden at hinke paa nogen Side skulle og kunde staae som een Mand paa at handthæve Kongens Bud, Byens kiøbstedelige Privilegier og meenige Mands Velfærd uden Misundelse og Egennytte fra hinanden, paa det alle Ting men een god Villie og fælles oprigtig Ærlighed desto bedre uden Tvang efter forbemelte 8de og 10de Punct kunde nyde Fremgang. Herom haver vii da og paa det nøyeste delibereret og siden meerbemelte 8de og 10de Post dog ingenlunde formeenendtlig kand undværis eller afgaae, eftersom Frygt og Kierlighed uomgiengelig maa evære til Haabe føyed i alle Ting, saafrembt nogen Bestandighed skulle være at vendte, vii ogsaa have udmerched at alle Omstendigheder, at een almindelig Sammenkomst udi Lystighed effectuerer langt meere til een borgerlig samdrægtig Eenighed og Oprigtighed end nogen anden publiqve Forsamling, som maa have sin Aarsag deraf, at her iche tracteris andet end alleene med Devotion og Taushed at høre, hvad dem af Øfrigheden forelæses, hvad Eenhver reparteris at contribuere eller hvad Een eller Anden ordineris til at forrette, men derimod hissed med Fornøyelse har Lejlighed til at kand fortælle og raisonere deris Gafn og Beste; saa ere vii i dend allerunderdanigste Tancke, at om endog nogen liden Mistvifl, Usamdrægtighed eller egen Slags Fordeel med deraf flydende Desorden indløb i Eet eller Andet, kunde den dog staae til at forekomme og muelig Tiid efter Tiid hævede sig selv, naar een saadan fastadt Sammenkomst, som melt, blev indretted. Thi som det er naturligt, at Alle gierne stræber og søger efter Fortrin udi Fordeelen af fællis Nytte, er det og obenbare, at Alle gierne ere undseelig og skamfuld ved at have begaaed eller begaae Noged derimod, for iche at forhaanis for sig selv og Andre, foruden og, at Alle gierne assisterer og medieres til Eenigheds Vedligeholdelse; Hertil kunde vii derfore og noch udfinde eet Midel, dersom Deris Kongl. Maytz. allernaadigst ville accordere det; thi detzuden kunde det ingen Skich have, saasom visse Bennificia dertil nødvendig udfordris i nogenlunde Concurs med det, som andre Steder brugelig er, nemlig om eet andet Compagnie under Nafn af Skyttelaug maatte maatte oprettis og derudi indtagis af Byens Borgere og alle andre ærlige Personner af hvad Condition de end maatte være, som byger og boer eller sig her i Byen opholder, saa mange som goedvilligen maatte finde Lyst derudi at inscribere, da Samling ogsaa i det mindste een Gang om Aared i Sommerens fornøyeligste Tiid derved kunde foretages med Lystighed af Skyden til Skiven med videre brugelig Ceronier, hvorved mand allerunderdanigst meene at annimere Nogle og oplive Andre i desto meere Lyst og Kierlighed indbyrdes til Byen, som ellers ichuns i mange Aar er og har væred af Anseelse snar som een Landsbye, Fleche eller i det høyeste som een anden halvdød Kiøbsted, uden i saa vit kiøbstedelig Byrde og Cenera(?) angaar, der og formeenentlig i begge iche lidet haver contribueret til een Kiædsommelighed for Mange, som endog tilsidst igien aldeelis have forlat Byen og lade deris Stæder og Gaarde blive staaende øde efter sig. Men da der til saadant eet Compagnie eller Laug at fundere behøvis som melt. 1. een Kongl allernaadigste Tilladelse om at oprette det, 2. Tilladelse paa Skydebahnen, siden dend ei kand faaes nogen Sted uden i Vildbahnen, eftersom heele Byen og dens Jorder derudi er indpæled, hvortil eet beqvem Sted findes udenfor Møllerport udi Græsvangen Holmene kaldet, og 3die som vanskeligst, eet Slags Benneficia til dend, som ved Skydenet naar dend beste Gevinst, endten som  per Exempel i Schlesvig at være skatte-, consumptions- og inqvarteringsfri (eller Noged deraf) eet Aar omkring, eller som i Odense, efterdi Compagniet ellers icke kunde aflæge hannem nogen Anseeligt, siden ingen Evne havis, eller Udkomme sees dertil, saa ankommer det derpaa om Deris Kongl. Maytz. allernaadigst vil accordere det i Henseende forestaaende Omstendigheder, da nermere hvisse Puncter allerunderdanigst postviis kand vorde forfatted efter Lejlighederne og indsendt til allernaadigst Approbation, endten som bemeldte andre Kiøbsteder eller for Kiøbenhafn 1694 fastsat er.

Nu er vel dette sidste iche directe af saa  vigtig een Betydning, som det første, der sigter til Byens almindelighed Opkomst, men som begge Deele dog og alle Ting alleene reedelig er eftergranskede og sammenføyed, deels for at tvinge og deels for at bevæge Undersaatterne med ald Kierlighed at adlyde Kongens goede Villie sambt til at intendere Byens almindelige og deris eget Beste, og det eene med det andet ogsaa som noget Nyt joe før joe nyttigere kunde behøve at ræche hinanden Haanden til Begyndelse, saa haabe vii allerunderdanigst at nyde een Efterretning om, hvad herpaa allernaadigst maatte blive resolveret efter Deris høygrevelig Excellences egen høje Forestilling, da all muelig Flid icke skal vorde spared til at indsette og udrette alt det, som allernaadigst maatte blive bevilged og anbefahled, saa  vit vi i yderste Maade kand contribuere til og af os dependerer, med for det øfrige etc.

Svendborg d. 4de December Ao 1747. 8 Underskrifter

Forrestaaende 8te Taxereborgeres Meening og Forrestilling er paa nøieste Maade overvejed og i alle Poster examineret, og siden Indted derudi med Føje efter Byens Nødtørft og Omstændigheder af mig kand være at bemangle eller udsætte, saa maa og samme som en heel vigtig Ting til Byens Fremtarfv, Opkombst og Conversation paa beste Maade og Embedes Vegne allerunderdanigst recommanderes. Svendborg d. 4. December 1747
M. Tønnesen Rosenberg

Saasom ieg hafver efterseet denne Borgernes .. Besværing, saa ville ieg ønske Byen ald dend Velstand, det var mueligt dend kunde komme til, og detzaarsage allerunderdanigst recommenderer dends Tarf paa beste Maade

Svendborg d. 4 December 1747 Henrich Hyltoft
 

BilagStørrelse
Fynske_købstæder_1840.pdf8.93 MB