Bircherod - om erhvervsmulighederne i Odense

| | | | | | | | | |
Kilde: GKS 2349 kvart. - k) Svar paa den Kongel. Befalning om de 8 Poster angaaende Landets, især Odense Byes, Beste. KB
Den sorte DiamantDen sorte Diamant  Det kongelige BibliotekDet kongelige BibliotekKilde: GKS 2349 kvart. Jacobi Bircherodii jun. Collectanea Fionensia, scilicet: a) Hans og hans Faders Thomæ Broderi
Bircherodii historia naturalis Fioniæ, Dansk med adskillige Tegninger, samt Th. Br. Bircherodii
Tractat de ovo som Supplement dertil. - b) Continuation af hans Samling om Fyens Antiqviteter.
Tomus 2. -
c) Continuation om Vande og Floder, meest i Fyen. - d) En Samling om gamle Vartegn, meest i Fyen. - e) Samling om Taasinge Lands Antiqviteter. - f) Samling om runiske Inscriptioner i Fyen. - g) Liden Samling om 3 ubekiendte Kiöbstæder i Fyen. - h) Insula Dei s. Coenobium Holmense
Bernhardinorum in Fiona v. Holme-Kloster cum suis Abbatibus, men tildeels samlet af en anden. - i) Fortegnelse paa dem, som have givet Penge til Fattige i Odense. - k) Svar paa den Kongel. Befalning om de 8 Poster angaaende Landets, især Odense Byes, Beste. - l) Optegnelser om navnkundige
verdslige Mænd födte i Odense, med Tegninger. - m) Efterretninger om lærde Mænd födte i de smaae Kiöbstæder i Fyen, forbedrede af Anders Samsing.
Epitafium over borgmester Thomas Brodersen Risbrich (død 1665) med familieEpitafium over borgmester Thomas Brodersen Risbrich (død 1665) med familieJacob Thomsen Bircherod (1693-1737)

Svar paa den Kongel. Befalning om de 8 Poster angaaende Landets, især Odense Byes, Beste.

Mit allerunderdanigste svar paa dend kongl: skrevne befalning om de 8. poster til Landsens beste, som Jeg understoed mig at sende til Hans Excellentze Hr. Geheime Raad Sehestedt, og det hand begiærte at beholde imod min Tanke, men dette er kuns om Odense men Magistraten beskiermer vel mig.

1/ Angaaende eet hver Ampts tilstand, beskaffenhed og producter.

I Fyen voxer Rug, Biug, Havre og Boghveede, hvoraf meget udsendes, erter og Lindser til Indbyggernis nytte, Hør og Hamp, men dog ikke saa meget, at jo deraf maae forskrives meere; paa visse stæder voxer lidet tobach, og overaldt i Landet, dog meest ved Medelfart voxer meget kostelig Humle, men deraf føres intet ud, og denne Humle er undertiden saa god, at dend kand ikke kiendes fra tydsk Humle, som blandes undertiden dermed. Dette skrev Jeg eftersom nogle i Odense haver avling, og Kiøbmendene handler dermed.

2/  Hvori eenhver byes og Districtis handel negoce, handtæring og næring bestaaer

I byen Odense er ingen negoce, vi fattis seilads, og det er vanskeligt for Kiøbmænd at sende deris Vare næsten een halv Miil med Vogne til stranden, men ved stranden ligger een liden Landsbye Stie kaldet, deri boer mange skibsfolk, og folk i Odense loed i min ungdom deris Vare offerkomme derfra, men hvad nu skeer veed Jeg ikke, denne flekke haver anseende til at kunde med tiiden blive til een Kiøbstæd om dend ikke laae saa nær ved Odense, stædet er bedre end Dragøe paa Amager, der findes mange smukke smaae huuse for skibsfolk og derfra er det lættere end fra Odense at komme i søen. Til stranden løber een stor aae forbie Odense, og det var at ønske, at denne aae var saaledes navigable, at folk derigiennem kunde føre deris Vare til stranden, mueligt eet pramlav kunde dertil være timeligt, men aaen paa nogle stæder fattes vand, og Aasum Broe og Eibye Mølle vilde deri giøre hinder. Vi læser at Odinus dend nordiske afgud ælskede Odense meget, fordi hand derfra kunde lætt komme ud i søen, men indgangen mueligt er siden bleven forstoppet. Hollænderne manquerede aldrig at giøre aaer navigable og Kongen af Frankrig haver giort langt større Canaler fra dend eene Provintz til den anden. Men det meget var meere umagen værd end her lidet for at hielpe een bye alleene . Jeg troer at Hollænderne giører tørv af det som graves af Canaler.

3/ Om samme har tiltaget eller aftaget, og hvad dertil kand være aarsag.

Som det da er vanskeligt at komme i søen saa er og her kuns liden Kiøbmandskab, og Jeg veed ikke 4. (?) som kand siiges at være riigere end andre, de som handler med grove Vare og med Bønder, de synes at leve best. De holder ingen folk, bruger ingen stads, det Kiøbmændene i de andre Kiøbstæder meener at ruinere voris, som først begynder, her findes mange, som i eet aar begynder at holde boe, og i eet andet holder op igien, og siden ikke veed hvad de vil begynde paa, voris forrige Kemner og begge Raadstue tiennerne haver til forne i deris tanker været store Kiøbmænd. Jeg veed ikke om det var tienligt, at byens Kiøbmænd havde eet vist stæd som paa Raadhuset hvor de kunde forsamles eengang om ugen for at raadføre med hver andre, men mueligt misundelse regiærer her som paa alle smaae stæder. I Stokholm samles Kiøbmendene om middagen paa eet torv og der raadslaaer med hver andre under aaben himmel. Odense byes Indbygere kand deelis i visse Claser. Geistlig og Værsslig Kongl: betienter som lever af deris Embeder. 2. Kiøbmænd som foran er talt om. 3. Handverks folk som herefter skal skrives om i  d. 7. Article. 4. Kroemænd, hvoraf findes mange. 5. Mangfoldige urtegaarsmænd omkring byen, thi folk tager lykker ind og giør haver af, men de alle forstaaer sig paa intet uden kaal, røder, rorer, løg og madurter, og det var at ønske, at nogle af Amagerne, i fald, at der paa Landet skulle findes for mange, vilde sætte sig her, naar Jeg vidste det forud, saa vilde Jeg selv skaffe trende og kandske fleere hauger for sædvanlig priiss. Her er jorde nok ved byen, men kuns een tydsk Kirke. Disse urtegaarsmænd fournerer de andre byer med madurter, ja og reiser til Jylland. 6. De fattige og dagleyere meriterer ikke at skrive om. Og Jeg veed aldeelis intet, som føre herfra uden Korn, Øxen, Heste, Fæhde Vare, og hvad lidet Kiøbmændene veed. I forrige tiider blev meget uld udført for betalning, men nu vil ingen give noget derfor, de fattige i Hospitalerne kunde dog i det mindste forarbeide noget deraf, saaledes maae eenhver i qvæsthuuset i Paris endog de, som haver kuns een haand og een fod forarbeide daglig. Resten som begiæres at viide, refererer vel Magistraten.

4/ Angaaende voris ved søen beliggende og til vands negotierende provincier og byer maae i særdelished indhendtes efterrætning om de ind og udgaaende Vare ved egne eller fremmede skibe bliver førte, hvorledes eet hvert stæds skibsfart er beskaffen, hvor mange og hvor store skibe ved eet hvert stæd befindes, hvor deris fart egentlig gaaer hen, og hvori deris befragtning frem og tilbage bestaaer, liigeledes skal og indberettes hvad egentlig føres til og fra Landstæderne.

Odense kand ikke kaldes een søestad, thi i alle de andre søestæder haver i de Catholske tiider været een Nicolai Kirke, Alter eller Billede, som er de søefarendes Patron, det Hr. Justitzraad Gram er best viidende om men her i Odense har hand aldrig været saaledes dyrket. Og om det da behagede Kongen at giøre byen til een søestad, saa blev det hannem een udødelig ære og Kiøbmændene til stor nytte; Jeg er ingen Kiøbmænd, miki nes seritur nee metitur, men Jeg skriver allene mine tanker. Byen som sagt er ligger midt i Landet og som det er dend største i Landet, saa ligger dend midt iblandt de andre Kiøbstæder, som een moder iblandt sine Børn og næsten een halv miil fra Stranden, her findes da ingen skibe uden faae Kiøbmends dem Magistraten best kand give underrætning om, og i 10 aar og meere kommer her aldrig eet fremmed skib, uden undertiden fra Flensborg med muuresteen. Indbygerne maae derfor selv føre deris Vare ud med deris egne skiibe, og hendte igien hvad de behøver; Jeg troer ikke at det hendtes fra første haand uden tømmer, fisk og jern fra Norge, og Hør fra Riiga med faae skiibe, det meeste af det øvrige kommer aldt fra Flensborg og Lybech, om det nu tillades; I Saxen Gotha blev i min tiid 1716 satt taxt paa paa Kiøbmænds Vare, naar de kom hiem for ere de aldtiid dyre, paa Landet kiøbes salt og andet langt lættere end her.

5/ Om nogle og hvad slags fabriguer eller Manufacturer, det være sig under hvad nafn det vil udj eenhver bye, ampt og provincie befindes, i hvad stand de ere, om der tilforne haver været andre og hvad slags af hvad aarsag de haver aftaget, eller ere gandske undergangne.

BrobyværkBrobyværkManufacturer findes aldelis ingen i Fyen, og det smerter mig naar Jeg hører tale om Brobye Verk 2 Miile fra Odense, der har i forrige tiider ved een hollænder været anlagt eet kosteligt Manufactuur til gevær, men det i krigens tiid blev ruinered og øde, og kaldes endnu Brobye Verk, Kamerraad Foghs frue ejer stædet. Situationen og meget vand er der som og mange smaae huuse der omkring til handverksfolk, saa at om nogle habile Møllere vilde etablere sig der, saa kostede det kuns lidet, og vilde blive Landet til stor nytte. I Jønkiøbing i Sverrig ere adskillige handverchsfolk, som excellerer i at forarbeide Vaaben, og aldt det som hører dertil, een er mester i at giøre een laass til een flint, een anden piiben, dend 3 skruen, dend fierde veed vel at polere, og saa videre til flinten bliver fuldkommen, og af disse Mestere tør der ingen falde een anden ind i sit arbeide, dette Manufactuur kalder de svenske eet factorie af pistol Musqvet og bøsse smidde, Uden for byen, men lidet afsides fra Veyen er eet stæd hvor adskillige handverksfolk haver samlet sig sammen og boer paa marken, derved stædet er een kilde som springer udaf steen, formerer sig i een flod og hvorved er bygget een hulver (?) Mølle, ved siden af møllen ere 4 lengder huuse, alle bygget paa een maneer og anlagte som telte i een leyr, i disse huuse boer de, som arbeider ved plukrerit(?) [Pluk = småarbejde]; bedre frem ere adskillige andre huuse for smede, som excellerer i deris profession og paa een banke ved dend eene ende er eet smukt huus, hvor Inspector boer, og som af sit vindve kand see aldt det som passerer iblandt handverksfolkene, alle de som begiærer at antages der ved stædet, de præsenterer sig for Inspector, som examinerer deris arbeide, og enten viiser dem bort igien, om hand saa siunis, eller og assignerer dennem eet huus, hvor de boer deres lives tiid for intet, med mindre at de selv ved deres naklassighed giører sig uværdig til denne naade, da Inspector af egen Authorite sætter dennem ud igien. Aldt hvad som der forarbeides, det betales af Mesteren, og een hver allene er obligered til at holde sit huus ved liige, vandet af floden som gaar der forbie, det driver alle hiulene omkring, saa at mesterens arbeid er kuns det mindste. Strax ved dette stæd var eet messing Manufactuur, men som var ruinered af Russerne. I Fyen findes mange kilder paa Thaasing, ved Wissenbierg, men dend største som Jeg veed er i bispens lund ved Odense, hvor vandet springer som af en post, men kuns een halv allen fra jorden. Vi i Fyen fattis alle slags Manufacturer som Krud møller, Olie møller, Papiir møller, Kaabermøller og Les Verk.

6/ Om hvorledes og til hvem privilegie i saa maade ere udgivne, af hvilken beskaffenhed, om de ere Monopolisk eller exclusiva, hvilke der ere paa een (?) viss tiid, og hvilke der ere bestandige.

I Odense findes ingen Monopolia uden Apothekeren og tobaksbinderen, som Jeg glemte i mit første, og dem Magistraten haver skreven om.

7/ Hvilke og hvor mange slags societeter og laug een hver bye og Provincie haver, saa vel som og tallet paa Kiøbmænd, Kræmmere, handverksfolk, og alle dem der driver handel, sampt omtrent deris tilstand, som vel viides kand, om handverksfolk fattes dem og hvad slags.

Her findes ingen societeter og Lauv, uden handverks Lave og liig Lave, og det var at ønske, at de pr(?) penge som samles i cassa for svenne og drenge at indskrive og udskrive og for andre bøder, bleve ikke anvente paa drik, fuldskab og unødvendige og kostbare processer, om intet, men paa at hielpe deris Laugs fattige, og forbedre deris Laugs huuse til byernis Zirrat. Magistraten maae referere hvorfor snedkerne nu i toe aar haver trættet med een sven og holdt ham i Arrest i halvandet, efter siigende; der siiges end og at skræderne her i byen haver ladet deris liig klæde belægge med sølv galoner og qvaster, og pengene kunde bedre anvendes paa Lavets fattige, men aldting her er paa det høieste, saa at skræderne for nogen tiid siiden begiærte af Magistraten at de matte kaldes Klædemagere og da voris dansemester saae at tiennistefolk vilde endog lære at danse, saa tenkte hand at hand var necessaire, og begiærte men forgiævis een danse skatt af byen saaledes som Land Physicus (?)

Her i byen er een Enke cassa à 40 procento, og fleere saadane kunde indrættes med nytte. Præsterne kunde have een for faderløse børn, indtil at de bleve gifte, bleve studentere, eller og komme ud at tienne, borgerfolk kunde have een for faderløse børn, som blev proponered i Strasborg, og Proprietarii kunde have een til store Vrinske heste, een eller fleere i hver herret, men gratis for bønderne. I Frankrig haves een for visse Landsbyer disse heste kommer aldrig paa græss, og naar de føres til hoppen saa ere de bebundne (?) med baand og gaaer ved een tremme (?), som een gammeldags brudgom. Jeg veed ikke hvad beskaffenhed det haver havd med Lavene i de ældste tiider, de havde deris egne Love, gildesskraaer kaldet, og de underskrev byens magtpaaliggende breve næst efter Magistraten, det Justitz Raad Gram veed. Specificationen paa Kiøbmænd, Kræmere, og handverksfolk kand Magistraten best viide, som og deris tilstand, som hos de fleeste ere ringe. Ingen vil være Kræmer, og det ere de dog alle. Her i byen findes ingen handverksfolk uden de meest ordinaire og umistelige som skrædere, skomagere, bagere, vævere, snedkere, smidde, handskoemagere, sadelmagere, peruqvemagere og des liige, os fattis ellers 1000 ting, Jeg veed at her findes ingen Knivsmed, naalemagere, remsnidere, og de som giører æsker foruden mangfoldigt andet og alle slags Manufacturer, Vores handsker ere æstimered i de lengst fraliggende Lande, og mueligt at deraf kunde giøres eet Magazin, som Kongen af Frankrig med salt.

8/ Om der er Indbygere nok til at dyrcke Landet, om Landvæsenet og agerdyrchelsen ikke kunde være at forbedre, hvad begge deele maatte fattes.

Indbygere har vi nok, men det var at ønske at de vare riigere, og forstoed sig paa andet end gemeene handverker.

Jeg erindrer mig, at Hr. Etats Raad Wernicke dansk Ministre i Paris og min Principal talte tiit om at vilde skaffe os handverchsfolk fra Paris, dog skeede det ikke i min tiid.

Igiennem Odense gaaer een rindendes bek, og derved mueligt kunde staae een skierslipper, som brugeligt er i Lothringen og kandskee een Knivsmed, men det beste stæd troer Jeg at være i Mad ... Hansens Kielder, hvor Vandet er smalt og stridigt saaledes paa andre stæder løber Vandet igiennem byen.

Kongen af Preussen havde i min tiid satt Inspecteurs over Manufacturisterne og hialp dem selv i Begyndelsen.

Ved Fyen findes mange øer, smaae og store. Jeg troer at Ebeløe er een af de største og tilhører Mad. Iver, dersom habile fiskere vilde etablere sig der, hvor Jeg troer skal findes huuse, saa troer Jeg vel at de i  stranden kunde fiske meget, ved øen er i min tiid fanget størrer, Jeg troer at een Envoje skal fordum have roest Dannemark af sine mangfoldige fiske, men det merker vi ikke i Odense. Dersom Grønlenderne boede i Fyen, der førte sig Vandet meere til nytte, Jeg veed at folk i dend foromskrevne fleke Stie kaldet, fangede der tilforne aldrig uden aael, men siden de nu haver begyndt at fange flyndre, saa kand de deraf sælge mange i Odense, Magistraten i de andre Kiøbstæderne skriver vel om deris kostelig fiskerie som mig er sagt.

Møllerne i Fyen siiges at giøre Landet skade, ved det at de i vaade og fugtige aaringer stemmer for Vandet af frygt for tørre, og derved foraarsager skade. Jeg erindrer mig at de i min tiid saaede farver(?) i Sælland, var dette til nytte, saa var det at ønske at det her var introducered. Jeg har hørt meget tale om rapsatt og dend store nytte derved, men ingen kiender det i Fyen.

Jeg har talt tilforne om voris handsker som ere meget æstimered, det er ikke allene dem i Odense, men end og i de andre Kiøbstæder, og Jeg meener at Vandet mueligt har een egen Kraft, saaledes føres og voris skoe offer til Kiøbenhavn og til Markeder i de andre provincier. Mig er sagt i Paris at Vandet ved Gobelin hvor Kongens Manufactur giøris havde een egen Kraft til skarlagen, og at det ikke kunde giøres saa got paa andre stæder, men Jeg forstaaer mig ikke paa at examinere vandet.

Andre maae tale om Svenborg og Nyeborg Manufactuur, som baade begyndte og ere gaaet under i min tiid.

Det meeste af dette er hvad Jeg allerunderdanigst svarede paa den Kongl: skrevne befalning om de 8 poster, og sendte til Hans Excellentz Hr. Geheimeraad Sehested, som begiærte at beholde det. Jeg veed vel, at omendskiønt Hans Excellentz havde begiært svar af fleere end som i befaldningen næfnes, hand da dog ikke havde skreven derom til Landsdommeren, siden har det behaget ham at siige mig at det blev forglemt, og som Kierlighed til mit fæderneland og min medfødde store Inclination for Manufacturer  forleede mig til at skrive, saa formoeder Jeg allerunderdanigst at det ikke i unaade optages, dette er meere udførligt end det første.

P.S. Vi i Fyen haver Vox nok, men hvorfore skal det bleges i fremmede lande, Jeg har seet det i Haarborg ved Hamburg som ikke er langt fra os.