Rigshovmester Poul Laxmand (----1502)

| | | | | | | |
Poul Laxmands arkiv, Rigsarkivet

LaxmandLaxmand SandholtSandholt Voldsted i Dyrehaven - Nielstrup eller HvidkildeVoldsted i Dyrehaven - Nielstrup eller HvidkildeNielstrupNielstrupNielstrup idagNielstrup idag Fra Erik af Pommern's slot i Helsingør mens det hed KrogenFra Erik af Pommern's slot i Helsingør mens det hed Krogen KronborgKronborgKronborgKlevenfeld sigiller - Eggert FrilleKlevenfeld sigiller - Eggert FrillePoul Laxmand, rigshovmester, var en søn af Peder Laxmand til Adserstrup og Margrethe Brahe. Han blev opdragen hos den bekendte rigsråd Eggert Frille og forekommer 1476 som ejer af Nielstrup i Fyn, men bliver for øvrigt først navnkundig omtrent samtidig med kong Hans' regeringstiltrædelse og steg i en forbavsende fart til de højeste værdigheder: fra 1482 lensmand på Krogen, senere tillige på Sølvitsborg (Blekinge, Sverige), som han havde i pant, 1483 ved kongens kroning ridder, samme år rigsråd og i det mindste fra 1490 af rigshovmester. 1487 fulgte han kongen til Gulland (Gotland) og havde del i de underhandlinger med Iver Axelsen Thott, som førte til øens overgivelse til Danmark.

Som rigshovmester deltog han i disse år i talrige unionsmøder og synes at have haft stor indflydelse på kong Hans' politik både over for Sverige og Hansestæderne. Ved sine slægtsskabsforbindelser også med svenske stormænd som Thotterne og Trollerne synes han at have haft en ikke ringe indflydelse på, at kong Hans i året 1497 blev indkaldt i Sverige af en del af det svenske aristokrati, og at unionen således genoprettedes.

SandholtSandholt Kapitelsalen på Karmeliterklosteret i Helsingør kaldes også LaxmandssalenKapitelsalen på Karmeliterklosteret i Helsingør kaldes også Laxmandssalen I kapitelssalen og kirken findes Poul Laxmands våben med svanenI kapitelssalen og kirken findes Poul Laxmands våben med svanen Poul Laxmands gavebrev til Vor Frue Kloster i Helsingør 20.9. 1493Poul Laxmands gavebrev til Vor Frue Kloster i Helsingør 20.9. 1493ØrbæklundeØrbæklundePå denne tid stod Poul Laxmand på højden af sin magt, men havde også forstået at skaffe sig mange fjender. Ved arv, giftermål og godskøb havde han erhvervet sig en meget stor godsrigdom. Han ejede således i det mindste 5 hovedgårde, nemlig Aagerup i Skåne, Nielstrup og Sandholt på Fyn, Ørbæklunde Valden i Halland, Asserbo på Sjælland samt 900 bøndergårde og desuden købstadgårde i adskillige byer. Af dette gods gav han gavmildt til sjælemesser for sig rundt om i kirker og klostre, og det lyder smukt, når han i et sådant gavebrev til Vor Frue kirke i København udtaler, at "al den umage, som vi gøre os her for verdens gods kan intet hjælpe os til evindelig salighed, med mindre vi betænke nogen del til gudstjeneste, ham til lov og ære, som os haver givet sjæl og liv og alt det gods, som vi have". Men alligevel synes Poul Laxmand i sine mange godserhvervelser at være gået lovens bogstav så nær som muligt, Om Asserbo havde han store stridigheder med sine medarvinger, deriblandt rigsråd Johan Oxe til Tordsø i Skåne, og senere med dennes søn Oluf Oxe. Om Poul Laxmands køb af Sandholt siges slet og ret, at det skete "med stort bedrag".

Kong HansKong Hans Helsingør 3.11. 1482Helsingør 3.11. 1482 Helsingør 14.3. 1483Helsingør 14.3. 1483 Helsingør 8.5. 1483Helsingør 8.5. 1483Størst betydning for Poul Laxmand fik dog den store strid, hvori han omtrent fra 1497 tillige med en stor del af det skånske aristokrati, navnlig rigsråderne Niels Hack, og Oluf Stigsen Krognos, kom med Lunde ærkestol, efter at den bondefødte Birger Gunnersen i dette år var bleven ærkebiskop. Under denne strid, der varsler om de store kampe, der til sidst førte til den katolske kirkes fald, holdt rigshovmesteren stadig sin skærmende hånd over sine skånske frænder og venner. Forholdet blev endnu mere spændt, da ærkebispen angav for kongen, at der i en forsamling hos Poul Laxmand på Sølvitsborg kort efter Ditmarskertoget (1500) var indgået et forbund "på kongens argeste og værste". Birger følte sig så usikker, at han kort efter tog fornyet bekræftelse af kongen på alt ærkestolens jordegods. Til sidst undsagde Poul Laxmand i kongens nærværelse på Helsingborg Slot (jan. 1501) åbenlyst ærkebiskoppen og påførte ham fejde. Ærkebispen synes i den følgende tid endogså at have holdt sig borte fra rigsrådsmøderne. Imidlertid udbrød der uroligheder i Sverige under kongens ophold i dette rige. Sten Sture holdt med de misfornøjede svenske stormænd møde i Vadstena og opfordrede til frafald fra kongen (16. august 1501). Det danske rigsråd søgte i begyndelsen at optræde mæglende og besluttede på et møde i Nyborg (6. sept.) at sende flere råder, deriblandt Poul Laxmand, Niels Hack og Oluf Stigsen Krognos, til Vadstena i denne anledning. Begivenhedernes hurtige udvikling i Sverige hindrede dog, som det synes, denne beslutnings iværksættelse. Kongens vendte tilbage til Danmark efter at have ladet dronning Christine blive tilbage i Stockholm, og i oktober holdtes et rigsrådsmøde i København, hvortil ærkebispen ikke vovede at give møde af frygt for Poul Laxmand. Derimod indsendte han et voldsomt klageskrift mod denne, Niels Hack og Oluf Stigsen Krognos med trussel om at indstævne hele sagen for pavens domstol. Oluf Stigsen Krognos, der var Poul Laxmands fætter, måtte derfor med 3 tylvters ed for sit vedkommende fralægge sig beskyldningen for ærerørige udtryk om kongen.

Poul Laxmand synes kongen dog endnu at have skænket sin fulde tiltro; der er også antydninger til, at kongen i begyndelsen af sin regering har indtaget en mere fjendtlig holdning mod hierarkiet end senere. I året 1502 fulgte Poul Laxmand derpå som fører for flåden kongen på dennes uheldige tog til Stockholm for at undsætte dronningen. På hjemtoget blev Poul Laxmand foreløbig tilbage i Kalmar, hvor hans datter Elses fæstemand, Abraham Eriksson (Gyllenstierna), var befalingsmand, for at sørge for slottets proviantering. I Kalmar holdt han (bursprog) med almuen, der lovede troskab mod kongen. Fra Sølvitsborg underrettede han derpå (13. juni) kongen, der imidlertid var vendt tilbage til København, om de trufne foranstaltninger og vendte kort efter selv tilbage til København; en 22. juni, netop som han efter en sammenkomst ed kongens ville begive sig til sit hjem, mødte han på Højbro lensmanden på Ørum Slot Ebbe Strangesen, søn af hans forgænger som rigshovmester, hr. Strange Nielsen, og Bjørn Andersen Bjørn til Stenalt. De 2 "stalbrødre" vare nylig hjemkomne fra toget til Sverige og havde den dag "ædt og drukket" med hinanden. Ebbe Strangesen for straks løs på Poul Laxmand, hvorpå også Bjørn Andersen blev indviklet i kampen. Rigshovmesteren blev dødelig såret og kastet i vandet med de hånlige udtryk: "De hedder Laxmand, du har hjemme i vandet, svøm nu!" Drabsmændene flygtede bort og kom i behold til deres hjem. Navnlig Ebbe Strangesen endnu i oktober måned meget ængstelig for følgerne af "den skade, hvori han var kommen", og for kongens vrede.

Biskop Jens Andersen BeldenakBiskop Jens Andersen Beldenak Karmeliter klosteret i HelsingørKarmeliter klosteret i Helsingør Karmeliter klosteret grundplanKarmeliter klosteret grundplanFratergang Karmeliter klosteretFratergang Karmeliter klosteretBiskop Jens Andersen BeldenakBiskop Jens Andersen BeldenakKlostergården Karmeliter klosteretKlostergården Karmeliter klosteret Sct Mariæ kirkeSct Mariæ kirkeSct Mariæ kirke - ærkeenglen GabrielSct Mariæ kirke - ærkeenglen Gabriel Sct Mariæ kirke - kalkmalerierSct Mariæ kirke - kalkmalerierHerved modbevises de rygter, som kort efter opstod om kongens delagtighed i mordet. Drabet skyldtes åbenbart et tilfældigt sammenstød af personlige fjender med den forhadte, hovmodige og for sin frie og ubundne tunge bekendte rigshovmester. Kongen viste også straks stor deltagelse; han overværede de højtidelige, for den afdøde holdte messer og lod sin egen kammervogn ledsage liget til dets hvilested i vor Frue Karmeliterkloster i Helsingør. Men pludselig skete et omslag. 29. juli rejste kongen på Ringsted landsting klage mod den afdøde rigshovmester for at have stået i forræderisk forbindelse med det svenske rigsråd og ægget det til ulydighed mod kongen, for at have sendte hemmelige bud til kongens fjender i Stockholm og for at have kaldt kongen en for Danmarks rige skadelig herre og konge. Tillige opfordredes arvingerne til at svare for den dødes gerninger; men da de ikke turde påtage sig dette, tildømtes ved en rigsrådsdom af 8. november samme år alt den afdødes store gods kongen som en erstatning for den skade, han havde gjort denne og riget, og som en advarsel for andre i fremtiden. Der må således i mellemtiden være fremkommet nye oplysninger, der i alt fald må have bestyrket ærkebiskop Birgers tidligere beskyldninger. At rigsrådet, hvor Poul Laxmands egne nære venner og frænder, Oluf Stigsen, Niels Hack osv, nævnes blandt dommerne, af frygt for kongens vrede skulle have fældet en bevislig uretfærdig dom, er i følge hele rigsrådets stilling under kong Hans lidet sandsynligt. Blandt gejstligheden havde Poul Laxmand åbenbart sine største fjender. Samtiden tilskrev biskopperne Jens Andersen Beldenak og Johan Jepsen Ravensberg den største skyld. Poul Laxmands sag er et led i den store kamp mellem fyrstemagt, adelsmagt og præstevælde, hvortil begyndelsen allerede spores under kong Hans. Deri ligger dens betydning.

Lazarussalen - oprindelig munkenes spisesalLazarussalen - oprindelig munkenes spisesal Trætte mellem provst Hans Hansen, Assens og Vor Frue Kloster i Helsingør ca 1515Trætte mellem provst Hans Hansen, Assens og Vor Frue Kloster i Helsingør ca 1515Musiksalen karmeliter klosteretMusiksalen karmeliter klosteret Samtalerummet KarmeliterklosteretSamtalerummet KarmeliterklosteretFængsel for ulydige munke Karmeliter klosteretFængsel for ulydige munke Karmeliter klosteretEfter reformationen omdannedes klosteret til latinskole hospital og kirken for en tysk menighed i HelsingørEfter reformationen omdannedes klosteret til latinskole hospital og kirken for en tysk menighed i Helsingør Karmeliterhus fra ca 1516 med levn fra helgen dyrkelsenKarmeliterhus fra ca 1516 med levn fra helgen dyrkelsenDet hårde i dommen ligger efter vor tids opfatning mest deri, at det gik ud over børnene. Poul Laxmand havde været 2 gange gift: 1/ med Inger Holgersdatter Munk, 2/ med Kirsten Eriksdatter Banner (senere gift med Gjord Nielsen Drefeldt). Fru Kirsten fik på den ridligere rigshovmester Erik Ottesen Rosenkranz' forbøn sit gods tilbage. Børnene af 1 ægteskab, Else, der var trolovet med Abraham Eriksson (Gyllenstierne), og den endnu umyndige Peder Laxmand fik først ved en dom af Frederik I i året 1536 Asserbo og noget mere gods tilbage som erstatning for deres mødrene gods. Navnlig havde Abraham Eriksson vist stor opofrelse. Trods kong Hans' opfordring havde han ikke villet bryde forbindelsen med den nu fattige Else Laxmand, og gennem erklæringer fra det svenske rigsråd søgte han (1512) at bevise svigerfaderens uskyldighed; men disse erklæringer, afgivne længe efter Sten Stures død, synes man ikke have tillagt nogen betydning.

A. Heise i Biografisk Lexicon (1887-1905)

Poul Laxmands arkiv på RigsarkivetPoul Laxmands arkiv på Rigsarkivet  Poul Laxmand 11.2. 1482Poul Laxmand 11.2. 1482 Poul Laxmand 11.2. 1482Poul Laxmand 11.2. 1482 Poul Laxmand 3.11. 1482Poul Laxmand 3.11. 1482 Poul Laxmand 3.11. 1482Poul Laxmand 3.11. 1482 Poul Laxmand 1482Poul Laxmand 1482 Poul Laxmand 1482Poul Laxmand 1482

Poul Laxmand 14.3. 1483Poul Laxmand 14.3. 1483 Poul Laxmand 14.3. 1483Poul Laxmand 14.3. 1483     Poul Laxmand 8.5. 1483Poul Laxmand 8.5. 1483 Poul Laxmand 8.5. 1483Poul Laxmand 8.5. 1483 Poul Laxmand 5.5. 1485Poul Laxmand 5.5. 1485 Poul Laxmand 5.5. 1485Poul Laxmand 5.5. 1485 

Poul Laxmand 28.6. 1486Poul Laxmand 28.6. 1486 Poul Laxmand 28.6. 1486Poul Laxmand 28.6. 1486   Poul Laxmand 22.2. 1487Poul Laxmand 22.2. 1487 Poul Laxmand 9.4. 1488Poul Laxmand 9.4. 1488  Poul Laxmand 9.8. 1488Poul Laxmand 9.8. 1488 Poul Laxmand 9.8. 1488Poul Laxmand 9.8. 1488      

Poul Laxmand 1489Poul Laxmand 1489   Poul Laxmand 1489Poul Laxmand 1489 Poul Laxmand 13.1. 1490Poul Laxmand 13.1. 1490 Poul Laxmand 13.1. 1490Poul Laxmand 13.1. 1490 Poul Laxmand 27.1. 1490Poul Laxmand 27.1. 1490 Poul Laxmand 27.1. 1490Poul Laxmand 27.1. 1490                

Poul Laxmand 31.12. 1492Poul Laxmand 31.12. 1492  Poul Laxmand 20.9. 1493Poul Laxmand 20.9. 1493 Poul Laxmand 20.9. 1493Poul Laxmand 20.9. 1493 Poul Laxmand 14.12. 1493Poul Laxmand 14.12. 1493 Poul Laxmand 12.12. 1496Poul Laxmand 12.12. 1496    

Poul Laxmand 27.2. 1497Poul Laxmand 27.2. 1497  Poul Laxmand 27.2. 1497Poul Laxmand 27.2. 1497 Poul Laxmand 23.10. 1497Poul Laxmand 23.10. 1497 Poul Laxmand 23.10. 1497Poul Laxmand 23.10. 1497 Poul Laxmand 22.11. 1500Poul Laxmand 22.11. 1500 Poul Laxmand 22.11. 1500Poul Laxmand 22.11. 1500  

BilagStørrelse
Poul_Laxmand_rettertingsdom_1502.pdf4.8 MB
Poul_Laxmand_1462-1502.pdf7.29 MB
Poul_Laxmand_1462-1502_2.pdf7.43 MB
Poul_Laxmand_1462-1502_3.pdf7 MB
Poul_Laxmand_1462-1502_4.pdf6.18 MB
Poul_Laxmands_breve.pdf7.43 MB