Ørbæklunde

| | | | | | | | | |
Ørbæklunde godsarkiv. LAO

ØrbæklundeØrbæklunde LundbygårdLundbygård ØrbæklundeØrbæklunde  FriisFriisTil Ørbæk sogn (Lundsmarken vest og syd for Ørbæk) må formentlig henføres det Lundby (1414 Lundby) og den Lundbygård (1489 Lunbygaardth), hvortil medlemmer af Egern-Friiserne skrives fra slutningen af 1300tallet. 1390 nævnes Christianus Frisius dictus Lumby, som må formodes at være identisk med den 1414 nævnte Christiern Friis af Lundby (død tidligst 1418). Hans sønnesøn Jesper Friis nævnes 1483 i Lundby og 1489-1505 i Lundbygård. Hans hustru (enke?) Anne Brockenhuus skrives hertil 1511. 

 

 

 

 LaxmandLaxmand  Biskop Jens Andersen BeldenakBiskop Jens Andersen Beldenak  Kongelig stadfæstelse på mageskifte ml. Christen Pedersen og Johan FriisKongelig stadfæstelse på mageskifte ml. Christen Pedersen og Johan FriisKansler Johan FriisKansler Johan Friis6.9. 1537 Niels Bild til Ravnholt overdrager til Henrik Friis og sin datter Margrethe gården Londe m.m6.9. 1537 Niels Bild til Ravnholt overdrager til Henrik Friis og sin datter Margrethe gården Londe m.m  Henrik Friis og Margrethe BildHenrik Friis og Margrethe BildI Ørbæk ejede den bekendte31.5. 1537 Mageskifte ml Christen Pedersen og kansler Johan Friis31.5. 1537 Mageskifte ml Christen Pedersen og kansler Johan Friis  rigshofmester Poul Laxmand (død 1502) adskillige gårde, deriblandt en større Lundsgård eller Lundegård, som 1527 (Lwntzgaardt) var delt i 2 gårde, der tilsammen ydede ½ læst korn, 1 skæppe smør og 1 lybsk mark i afgift. Efter drabet på Poul Laxmand blev dette som hans øvrige gods inddraget af kronen, der solgte Ørbækgodset til biskop Jens Andersen Beldenak i Odense. Det er tænkeligt, at det er ham, der har kaldt Lundsgård Ørbæklundsgård for at skelne den fra de øvrige Lundsgårde på Fyn.

1528 fik hans søstersøn, domprovst i Viborg Christiern Pedersen af kronen livsbrev på Ørbecklwnde, og i 1537 mageskiftede han den Øerbecklundsgaardt) til kansler Johan Fris til Hesselager . Samme år fik broderen Henrik Friis, der ægtede Margrethe Bild af dennes fader Niels Bild til Ravnhol t som medgift gårde og gods i Ørbæk, bl.a. en gård kaldet Lunde.

2. 5. 1585 Skøde fra Frederik Friis til Niels Friis på Ørlunde Hovedgård2. 5. 1585 Skøde fra Frederik Friis til Niels Friis på Ørlunde HovedgårdDet er en nærliggende tanke, at talen kan være om den af de to gårde, hvori Lundsgård var delt, og det må så formodes, at Henrik Friis af broderen har erhvervet den anden, Ørbæklunde, og forenet dem under dette navn.

En anden mulighed er måske, at Londe er identisk med Friisernes gård Lundby eller Lundbygård, men sikkerhed i disse problemer lader sig næppe opnå.

Ørbæklunde eller Ørlunde, som den i den følgende tid også kaldes, arvedes af Henrik Friis' søn Frederik Friis til Hagested, som 1585 solgte den til broderen Niels Friis.

Hans fulgtes af sønnen, senere oberst Jesper Friis, som 1642 ved mageskifte med kronen fik jus patronatus til Ørbæk kirke.

Hans enke, Elsebet Jacobsdatter Ulfeldt skiftede 1651 med børnene, som derefter synes at have ejet Ørbæklunde i fællesskab, idet sønnen, senere oberst Niels Friis synes at have været den egentlige besidder, som skrives hertil senest fra 1656. 1689 skødede han sammen med broderen Henrik Fris Ørbæklunde for 5100 rdl til landsdommer, justitsråd Matthias Henriksen Rosenvinge, som 1692 af Valdemar Chr. Gabel købte Kullerup kirke og også på anden måde forøgede godset. Han fulgtes af enken, Anna Margrethe, f. Wulff. Af hendes arvinter fik landkommissær. etatsråd Niels Bang Himmelstrup, gift med datterdatteren Frederikke Sphie Ivers 1752 på Ørbæklunde, som enken ved nyt ægteskab 1757 bragte til stiftsamtmand i Viborg, kammerjunker Caspar Fr. V. Heinen.

Deres datter Karen v. Heinen bragte ved ægteskab Ørbæklunde til geheimeråd Levin Carl Adolf v. Linstow, efter hvis død den solgtes ved auktion 1782 for 44.000 rdl til kancelliråd Lars Rasmussen Lange, der gennemførte store forbedringer. 1809 afstod han for 150.000 rdl Ørbæklunde til sønnen, premierløjtnant, senere justitsråd Rasmus Lange, der fulgtes af enken, Laurentze Lange, f. Lindegaard, som 1860 afstod Ørbæklunde til sønnen, senere justitsråd Salomon Lindegaard Lange, gift med Josephine M.E.C. f. Leth. Han gennemførte betydelige forbedringer bl.a. oprettede han forpagtergården Æblegård, og 1884 Ørbæklunde for 742.000 kr. til sønnen, landbrugskandidat, løjtnant Rasmus Lars Haagen Leth Lange, som fulgtes af enken Bodil Lange, f. Langkilde, hvis søn, hofjægermester Lars Haagen Lange, der siden 1919 havde Ørbæklunde i forpagtning, blev ejer 1946.

Den højtliggende hovedbygning, består af to huse, der er bygget sammen i en vinkel. Voldstedet var omgivet af grave, der for største delens vedkommende allerede var tilkastede i 1700tallet; på nordsiden af det store hus er der i "Køkkendammen" og "Pæredalen" rester af de oprindelige voldgrave.

Ældst er det oprindelige fritliggende nordre hus, opført omkring 1560 af Henrik Friis. Det er bygget af svære mørkerøde mursten, lagt i krydsskifte, på en sokkel, bestående af tre skifter store granitkvadre. Huset har kælder, to stokværk og et halvstokværk og minder meget om Borreby.

Det har gavle i øØrbæklundeØrbæklundest og vest. På sydsiden mod borggården øst for midterlinjen, et er ottekantet trappetårn med tre fremspringende sider. På husets nordside findes tre firkantede tårne, to svære ved gavlen ved hvert hjørne og et mindre midt på langsiden, det sidste har indretning til to "hemmeligheder"; endnu findes bevaret skakter for hvert stokværk til en hvælving, der fra tårnkælderen har ført ud til voldgraven.

Alle tårne har sadeltag; de to hjønretårne har tre stokværk, og trappetårnet løfter sig to stokværk over taggesimsen. En tårnkarnap i vinklen mellem østgavlen og det nordøstlige tårn er nedrevet. Mellem første og andet stokværk løber en svagt udkraget buefrise, og samme dekorative ornament findes på gavlene og tårnene mellem andet stokværk andet stokværk og halvstokværk, hvorimod langsiderne mellem andet stokværk og halvstokværk har en langt stærkere udkragning, der hviler på svære buebærende granitkonsoller.

De nuværende regelmæssige vinduer har afløst de oprindelige mindre firkantede, der sad under et kurvehanksbåret spejl. Husets eneste oprindelige indgang er døren i trappetårnet, den er anbragt fortil i tårnet, hvorved Ørbæklunde adskiller sig fra andre gårde af samme type som Hesselager og Nakkebølle.

I tårnet er en vindeltrappe af sandsten, der forbinder alle stokværk. Kælderen og første stokværk krydshvælv; ved en fællesmur er de i hver gavlside delt i to større rum, hvad der ellers ikke var almindelig i tiden.

Under vindeltrappen i tårnet er fængslet, "Hundehullet", et rum uden vinduer, endnu ses bomhullet og bøjlen til tværbommen. Lange sydsiden i første stokværk løber den såkaldte stengang, der har bevaret sit gulv af gotlandske kalkstensfriser. Andet stokværk optoges af salen, der dækkede hele husets bredde og læængde, blot med undtagelse af et par rum i den østlige ende af huset.

Halvstokværket, det såkaldte vægterloft, består af et stort rum; husets tykke ydermure er kun ført op til vægterloftets gulv af svære bjælker, der strækker sig på tværs fra ydermur til ydermur, og i kort afstand fra muren hæver sig den svære tømmerkonstruktion, der faktisk bærer taget.

På den udenfor liggende svære ydermurs krone løber "Vægtergangen", hvis ydermure som nævnt krager en sten ud i husets langsider. I hveranden bue i den underliggende frise er et skråt nedadløbende skoldehul og over hver af de andre buer findes et skydeskår; fra vægtergangen er der adgang til to rum i hjørnetårnenes tredie stokværk, der er dækket med bjælkeloft, medens tårnrummene i andet stokværk er hvælvede. I kamrene i tårnenes tredie stokværk står endnu de oprindelige murstenskaminer:

I slutningen af 1500tallet lod Niels Friis trappetårnet forhøje og forsyne med et kobbertækket spir; vindeltrappen fortsattes op over vægterloftet og er på dette stykke af træ. Tårnurets klokke er støbt af Monsson omkring 1500-25, og stammer formentlig fra Ørbæk kirke. Over døren til trappetårnet anbragtes en malet sandstenstavle med Friisernes og Gyldenstiernernes våben, omgivet af renæssanceornamenter; den latinske indskrift lyder i oversættelse: "Gud og fødestedets skytsånd helliget! Ikke til overdådighed eller pralende pomp har jeg indviet dette sted, men til erindring om hans uudsigelige velgerninger, hvis uransagelige råd behersker de dødeliges skæbne, med bøn om held for efterkommerne, Niels Friis, herre til Hesselager, i Herrens år 1593".

Samtidig opsattes de nuværende svungne renæssancegavle, der er prydet med sandstensbånd; felterne har Niels Friis og Vibeke Gyldenstiernes initialer og årstal 1593. Omkring 1650 opførte Elsebeth Ulfeldt ved nordhusets sydøstlige hjørne og strækkende sig mod syd en mindre fløj, to stokværk, høj der senere er blevet stærkt ombygget og forlænget med nord; endelig opførtes formentlig i 1600tallets sidste del på nordhusets vestside en karnap, der blev nedrevet i 1860erne.

I 1850erne blev andet stokværk indrettet til beboelse, og da den fik et lavere loft, blev det gl. loft bevaret uskadt ovenover. Salomon Lange lod 1880-82 hovedbygningen underkaste en gennemgribende rVægtergangen på ØrbæklundeVægtergangen på Ørbæklundeest; ved den lejlighed fandtes i det sydvestlige værelse i første stokværk en renæssancedekoration bestående af glatter stukbånd, der danner trekantsmønster og rosetter, i de sidste er der malet vingede englehoveder og frugtklaser, medens hvælvkapperne er prydede med stiliserede slyngranker; dekorationen blev 1880 gentaget på væggenes øverste del, og her anbragtes en række ejervåben.

Endnu 1743 omtales bygningen renæssancedekoration med indskrifter: "Til zir samt en ræt læsere til vigtig frugt", men dette renæssanceudsmykning må være gået til grunde i 1700tallet og have veget pladsen for en barok udsmykning, der spores  i døre og panelværk.  Af de gl renæssance sandstenskaminer er kun bevaret løsrevne figurer.

I overensstemmelse med renæssancens forestilling om en herregårdsanlæg var den store gårdsplads syd for det nordre hus, "Ridebanen" til alle sider lukket af stalde og avlsbygninger. Dele af den nuværende avlsgård går tilbage til 1600tallet; det gælder den store grundmurede lade, der opførtes af Jesper Friis 1630, og den med denne sammenbyggede smallere syd. og øst fløj; samt den bag østfløjen liggende knækkede lade, derimod er den oprindelige bindingsværklænge mod vest blevet nedrevet i 1860erne og 1867-68 erstattet af nye bygninger vest for den gl. længes plads; af 1600tallets vestlænge er dog bevaret et lille grundmuret hus fra 1631. På Jesper Friis' lade findes en sandstenstavle med Friisernes og Ulfeldternes våben samt en latinsk indskrift; der i dansk oversættelse lyder: "Hvad er adelig byrd? Intet! Navn erhverves ene ved dåd, og dd vore fædre har adlet, 1630".

Den over 6 ha store have og park, hvis østlige del blev inddraget i 1860erne, stammer ligesom "Det franske Anlæg" vest for nordhuset hovedsagelig fra S. Langes tid; ældre er derimod den lange klippede lindealle langs vest og nordsiden samt den såkaldte Karrusel, bestående af koncentrisk cirkler af klippede træer . AFB 1957 i Trap

Øst for Ørbæk by findes et nu til ukendelighed udpløjet voldsted, der har bestået af en af grave og måske volde omgiven borgbanke, på hvilken der er fundet munkestenbrokker og en gammel nøgle.

Lunde gård skal have ligget i et mosedrag østligt i Ørbæklundes have. Der er dog ikke sikre spor af noget voldsted. Om landsbyen Lundby og hovedgård Lundbygård. Resterne af denne hovedgård er måske det voldsted Ulfsborg, som lå sydvest for Ørbæk, og hvis navn synes dannet af Hofman i Pont. Atlas VI 695 efter en oplysning i en præsteindberetning 1623, hvorefter der her skal boet en adelsmand ved navn herr Ulf.

På Ørbæklunde fødtes 1494 kansler Johan Friis og 1556 hans brodersøn kansler Christian Friis. 

2.10. 1605 Vindinge Herreds tingsvidne ang skelsætning ml skovmålet Tofte og Refsvindinge2.10. 1605 Vindinge Herreds tingsvidne ang skelsætning ml skovmålet Tofte og Refsvindinge  30.4. 1623 Vindinge Herreds tingsvidne ang herredsskel ml Vindinge og Gudme herreder og markskel ml Ørbæk og Ammedrup Mark30.4. 1623 Vindinge Herreds tingsvidne ang herredsskel ml Vindinge og Gudme herreder og markskel ml Ørbæk og Ammedrup Mark 11.9. 1632 Vindinge Herreds tingsvidne ang. indstening af nogle Ørbæklunde tjeneres jord i Lundsmark11.9. 1632 Vindinge Herreds tingsvidne ang. indstening af nogle Ørbæklunde tjeneres jord i Lundsmark
BilagStørrelse
19.2. 1606 Vindinge Herredsstings dom ang. markskel mk. Kastel og Ørbæk.pdf5.2 MB
rbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836.pdf7.16 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_2.pdf7.31 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_3.pdf9.4 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_4.pdf9.3 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_5.pdf7.39 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_6.pdf7.9 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_7.pdf8.4 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_8.pdf9.88 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_9.pdf9.77 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_10.pdf9.09 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_11.pdf8.07 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_12.pdf9.48 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_13.pdf8.7 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_14.pdf8.89 MB
Oerbæklunde_Domme_og_retsakter_1562-1836_15.pdf2.52 MB