Landsbyvedtægter

Bystævne - på Lolland stod byens træ ofte på en lav banke med hegn omkring -NationalmuseetBystævne - på Lolland stod byens træ ofte på en lav banke med hegn omkring -Nationalmuseet Lumby = Taarup bylov med bidrag til oplysning om Bylaugs= og Gildesvæsenet paa Landet, samt Landboforeninger i Fyen i den første halvdeel af det 17de Aarhundrede. - Af hidtil utrykte kilder meddeelte af  J.L. Rohmann. Provst og Sognepræst til Rønninge.

Til Oplysning om Tilstanden eller, om man tør kalde det saaledes, Kommunalforholdene og det selskabelige Liv paa Landet i Danmark ere de saakaldte Bylove eller Byskraaer til alle Tider bleven erkjendte for at være af særdeles Vigtighed. Af saadanne Bylove ere Tid efter anden nogle enkelte komne for Lyset. Den første var Rønning Bylov, thinglæst paa Aasum Herredsthing 1601 og findes trykt i Bendz's Efterretninger om Rønninge og Rolfsted Sogne; Østrup Bylov, læst paa Lunde Herredsthing 16 Mai 1598, som er trykt i Historisk Tidsskrift i Bind, Bjerregrav Bylov og Radsted Byskraa, der ere trykte sammesteds i 4 og 5 Bind. De to sidste omhandle dog blot Markforhold i et Sogn i Jylland og Lolland, de to første omhandle derimod ei alene Markforholdene, men det hele Landsbylaugs= og Gildevæsen, som det bestod i Fyen i det 16 og 17 Aarhundrede. Ved at offentliggjøre Østrup Bylov har Etatsraad Molbech i sin Tid yttret, at det kunde være ønskeligt, om Nogen vilde samle og meddele hidtil utrykte Gildesskraaer, der maaske indeholdt andre Vedtægter end Gildets 1) Hist. Tidsskr: i, 438; Da jeg efterhaanden har samlet adskillige Efterretninger som hidtil ikke have været trykte, deels om Tilstanden paa Landet ... det 17de Aarhundrede, deels i Særdeleshed om Bylaugene, og Land....reningerne imellem flere Byer, tillader jeg mig her at meddele .. jeg i Henseende til de to sidste for Øieblikket er i besiddelse af, i ... har antaget, at det var hensigtsmæssigt, at alle de herhen hørende Oplysninger saavidt muligt vare samlede paa eet Sted.

Hvad jeg da her har at meddele er:

Lumby Tårup byvedtægt fra 1592Lumby Tårup byvedtægt fra 15921/ en hidtil ukjendt og utrykt Bylov, som er funden i Fyens Bispearkiv, hvorfra den velvillig er bleven mig udlaant til Afskrivning. Den er den ældste af dem, som hidtil ere komne for Lyset, og er udarbeidet for Byen Lumby = Taarup i Lumby Sogn i Lunde Herred i ..  1592 og ved Thingsvidne stadfæstet paa Næsbyhoveds Birkething den ? Januar 1593, er altsaa 8 Aar ældre end den ovennævnte Rønninge og 5 Aar ældre end Østrup Bylov. Foruden adskillige nye Bidrag til Kundskab om Landsby =Laugs = og Gildevæsenet, meddeler denne Bylov desuden i Thingsvidnebrevet, hvad vi savne i de andre Oplysning om hvorledes den er bleven til. Thi deraf erfare vi, at Bylauget i Lumby=Taarup vel har bestaaet før 1592, men at det rimeligviis indtil den Tid ikkun har havt uskrevne Vedtægter, hvis Fortolkning eller Overtrædelse har vakt Uenighed og Strid mellem Bymændene, som Leensmanden paa Odensegaard, Axel Brahe til Elvad, har troet at kunne forebygge for Eftertiden ved at paabyde dem at lade forfatte en skreven Bylov, som det var Skik og .. andensteds. Leensmandens Foged, formodentlig delefogden, Erik Morsön eller Mortensön i Lumby tilligemed Fogderne hos de andre Godseiere, der havde Fæstebønder i Lumby=Taarup, traadte da sammen med 8 uvillige Mænd og udarbeidede nærværende Bylov, som derefter i en Plenarforsamling blev deels forandret, deels vedtaget og endelig ved den paafølgende Thinglæsning stadfæstet. At det er gaaet saaledes til, sees af det nævnte Thingsvidnebrev. Byloven selv bestaaer af 27 Kapitler, foruden det siden tilføiede Thingsvidne, paa 29 Papirsblade, hvilke nu ved Berøring ere nærved at smuldre hen; imellem hvert Kapitel er ladet Plads aaben til Optagelse af de Forandringer eller Tilsætninger, der i Plenarforsamlingen maatte vorde vedtagne, og at en saadan Forandring virkelig er skeet ved det første Kapitel, sees deraf, at det i Overskriften udtrykkelig er bemærket med en anden Haand, at "dette Kapitel er corrigeret efter menige Mænds Samtykke", hvorved Udkastets oprindelige Jndhold om Aldermandsvalget er bleven forandret til at fastsætte denne Bestillings Omgang fra Mand til Mand. Loven er i det hele skrevet temmelig tydelig, men med en stor Mængde fordoblede Consonanter og med megen Ueensartethed i Retskrivningen, hvorhos der er viist en paafaldende Stræben efter at udtrykke mange Ord med den fyenske Udtale. Jeg formoder desaaarsag, at en Fyenbo formodentlig en af Fogderne har ført Pennen. For ikke at forstyrre denne Eiendommelighed ved Manuscriptet, har jeg derfor troet at burde meddele det ord og bogstavret efter Originalen.

Da Molbech i Jndledningen til Østrup Bylov har handlet ud.... om Bylovenes betydning, vil jeg her blot fremhæve, at disse Love egentlig var private Overeenskomster imellem Mændene i en By, men naar disse enten samtlige eller ved deres Aldermand og i Almindelighed 8 Mænd af Bylauget for Retten erklærede deres .. for en af alle indgaaet Vedtægt og tage Thingsvidne derpaa erholdt de den samme juridiske Gyldighed som lovformelige indgaaede og forfattede Kontrakter, og derefter bleve de betragtede som forbindende for alle dem, der havde underkastet sig deres bestemmelser. Hertil hørte, at Nogen vidnesfast havde givet sit ... Samtykke 2) [2) 1656 d 1 Aug lod Allesø Byes Aldermand paa egne og Naboers Vegne Lunde Herredsthing indkalde Knud Madsen, som blev forelagt deres Bylov .. Spørgsmaal: om han vilde vedgaae deres Bylov eller fragaae den" Hertil K.M. svarede: at han vilde være deres Bylov undergiven, som hans andre Naboer. Lunde Herreds Thingbog No 11 p 93] - eller givet Jgang, og for at Lovens Jndhold kunne være i frisk Minde, blev den til visse Tider oplæst paa Stevne, hvad man, efter en bemærkning i et Thingsvidne, undertiden anmode.. Præsten om at gjøre, fordi der Jngen var i Lauget, som kunde læse. J det saaledes Bylovene ved Erklæringen paa Thinge erholdt .. Lovskraft, fik Bylaugene ved samme Leilighed ogsaa en .. jurisdiction indenfor deres eget Omraade, ifølge hvilken Lauget i tilfælde af Tvistigheder om eller Overtrædelser af Bylovens bestemmelser havde Myndighed til at nedsætte en egen Laugs= eller ....., i Almindelighed bestaaende af Aldermanden som form.. og 4 eller 8 Gildesbrødre, der som første Instants kjendte i Sagen, og først naar den, hvem Kjendelsen gik imod,  negtede at rette sig derefter, blev Stridspunktet efter Vedkommendes Jndstevning indbragt til Herreds eller Birkethinget, hvor Dommeren da lagde Byloven til Grund, stadfæstede eller underkjendte efter dennes Bestemmelser Gildesrettens Kjendelse, og i første Fald erklærede han de idømte Bøder for vitterlig Gjæld, der kunde inddrives i Overensstemmelse med Gjældsforordningen. At dette var den sædvanlige Fremgangsmaade, vise de i det følgende meddeelte Retstilfælde. Disse ere nemlig:

Uddrag af gamle Thingbøger fra den første Halvdel af det 17de Aarhundrede, hvilke ere opbevarede i Odense Amtsarkiv. Jeg har gjennemgaaet de Thingbøger, som der findes for Bjerge, Aasum, Lunde, Skam Herreder og Næsbyhoveds Birk, omtr 20 i Tallet; de udgjøre vel ikke sammenhængende Rækker for hvert Herred i det hele Tidsrum da enkelte mangle ... Række og ingen af dem er ældre end 1632, men de ere dog tilstrækkelige til at oplyse Forholdene, forsaavidt som Bylovene gjordes gjældende i det virkelige Liv og i paakommende Tilfælde fandt Anvendelse paa Herreds= og Birkethinget. Imidlertid forekommer i mange for disse Thing indankede Sager ingen endelig Dom, men heraf tør vi vel ogsaa slutte, at disse, forinden de bleve underkastede Dommerens Kjendelse, ere ved Mægling og mindelig Overeenskomst blevne afgjorte i Lauget selv; thi naar en Gildesbroder lod sig dele eller sagsøge af Gildet, udsatte han sig for at blive udelukket deraf 3) [3) Bendz Efterretn. p. 107, Røn. Bylov art. 37]

Jeg har sluttet disse Uddrag med Aaret 1657 eller med det Tidspunkt, da Svenskerne brøde ind i Landet, deels fordi den første Halvdeel af det 17de Aarhundrede synes at have været Bylovenes og Gildernes egentlige Blomstringstid i Fyen, deels fordi Svendskekrigen med dens mange Ødelæggelser tillige synes i det mindste for en Tid at have bragt Forstyrrelse og Standse.. ind i deres Virksomhed.

Hvad i det Hele Byhornenes Oprindelse, Ælde og Udbredelse angaaer, da ere de Bylove, der fuldstændige ere komne for Lyset er for faa, til at derom kan foretages nogen udtømmende Undersøgelse. Jeg vil derfor her blot tillade mig at tilføie nogle .. Bemærkninger om denne Sag. Historien viser, at Trangen til Ord.. og selskabelig Forening i Kjøbstæderne tidlig søgte og paa en vis ... fandt en Tilfredsstillelse i de saakaldte Gilder, hvilke snart d.. sig til afsluttede Laug med egne Love og Vedtægter. Paa Landet .. der aldeles var blottet for ethvert Polititilsyn og enhver An.. tet til Overholdelse af Fred og Orden, gjorde ogsaa den samme Trang sig snart gjældende, især efter at Landslovene havde fastsat bestemte Regler for Markvæsenet, hvoraf da Gildesforeninger derefter Kjøbstædernes Mønster maatte blive en naturlig Følge!

Jomfru Marie og Sct Katharina i Skellerup kirke (Altertavle o. 1480)Jomfru Marie og Sct Katharina i Skellerup kirke (Altertavle o. 1480)Rønninge kirkeRønninge kirkeVi sammenligne de Bylove, vi nu have, med de gamle Gildeskraaer for Kjøbstæderne, da er det umiskjendeligt, at disse ere blevne .. te til Grund for Landsbylovene, i det mindste hvad det egentlig Gildevæsen betræffer, lempede efter Forholdene paa Landet udvidede med Bestemmelser vedkommende Bøndernes Fællesskab og øvrige Markforhold. Vi kunne følgelig vel antage, at Landsbylaugene ogsaa ere meget gamle, og at de, om ikke just deres skrevne Love, stige op til det 15de maaske til det 14de Aarhundrede. Saameget synes vist, at der i Fyen har været Landsbygilder i den Catholske Tid, da vi finde saadanne opnævnte efter Helgene, saaledes St: Sørens i Rønninge 4) og St. Karens i Skjellerup 5) [4) 5)  ? p. 103 Suhms Saml. 1. B. 1 H. p. 3] hvilket viser hen til Tiden før Reformationen. Jmidlertid vare Bylaugene sikkert meget ældre end deres skrevne Love; et Vink herom, giver os den her meddeelte Lumby = Taarup Bylov; vi see nemlig af den ei blot at Lauget allerede førend Loven blev forfattet, havde sin Aldermand 1592, - rimeligviis havde det indtil den Tid været styret efter blot mundtlige Vedtægter, men at ogsaa andre Laug længe før den tid have havt skrevne Love, ligesom det ogsaa baade en Thinglæsning af 25 Mai 1651 6) [6) Skam Hrds Tb. No 17 p. 61] af og af Thingbrevet efter den her følgende Bylov er klart, at ved Udarbeidelsen af nyere Bylove ere ældre blevne afbenyttede. Deraf lader sig ogsaa den store Overeensstemmelse forklare, der viser sig i Hovedindholdet af de hidtil kjendte Bylove for Fyen og de Udtog, som ville forekomme i det Følgende. Efter al sandsynlighed har Adelen, fra? dens Magt over Bønderne voxede, medvirket til at Bylaugene fik skrevne Love, hvis Hovedbestemmelser hvilede paa den Grundsætning, der udtales næsten i dem alle, at hvad de Fleste besluttede, kunde de Øvrige ikke kuldkaste, - en Grundsætning, der i den af Adelen i Fyen oprettede Foreningslov under Navn af i Fyens Vedtægt er opstillet saaledes: "at hvad Vide som Almuen lægges paa, udi nogen By eller Torp, om Hegn og Gjærde, Sær= Hjord og anden Bysens? Nytte og Tarv, det maa ei een Grande eller to kuldkaste, men de skulle Alle holde Vide og Vedtægt. Hvo som siden bryder og ei vil holde, hvad andre Grander vedtage, da maae de ham pante for hans Ulydelse, og bryde ei fordi (derfor) enten Vold eller Hærværk eller andet" 7) [7) Hist: Tidskr. 1 B. p. 436] Dene Grundsætning, som blev stadfæstet af Christian III i Aaret 1547 og blev gentaget? i de følgende Landslove, gik nu over i de følgende Bylove, som de ogsaa paa en Maade fik kongelig Stadfæstelse. Alderen af Fyens Vedtægt gaaer altsaa sikkert tilbage før Christian den Tredies Tid, maaske Frederik den Førstes, under hvem Adelen først fik Hals og Haasret over deres Bønder, og nu ansaae sig beføiede til paa egen Haand at ud.. en saadan Lov for Almuen. At Adelen virkelig bestræbte sig for at faae skriftlige Love for Bylaugene indførte, sees ogsaa af den tidligere? nævnte Lumby=Thaarup Bylov; thi deraf fremgaaer, at der var for at forebygge den Trætte, der opstod i Lauget, formodentlig paa Grund af ,, blot mundtlige Vedtægter, at Leensmanden foranledigedes til at lægge Nymændene at faae en skreven Lov for deres Bylaug forfattet.

Sørens Gilde i Rønninge fra 1601Sørens Gilde i Rønninge fra 1601Hvor stor Bylaugenes Udbredelse har været, kan naturligviis, ... ufuldstændige Efterretninger vi endnu have derom, ikke bestemmes med Nøiagtighed; saameget tør vi imidlertid noch antage, at hvor der nævnes en Aldermand, der har ogsaa været et Bylaug eller Gilde, og hvert Gilde har muligvis havt sin skrevne Bylov i den første Halvdel af det 17de Aarhundrede; ja vi feile neppe, naar vi antage, at hver By af nogen Betydenhed har havt sit eget Bylaug og sin egen Bylov. I enkelte Tilfælde være dog ogsaa to Byer i eet Sogn, en større og en mindre; en Torp, forenede i eet Gilde; dette var saaledes Tilfældet med Rønninge og Rørup Byer. J de herefter følgende Uddrag af Thingbøgerne forekomme i de ovennævnte Bjerge, Aasum, Lunde og Skam Herreder samt Næsbyhoveds Birk, Bylaug med Aldermænd i 31 Byer, og af disse omtales 17 udtrykkelig som saadanne, der havde skrevne Love. Der er saaledes al Grund til at antage, at omtrent alle Byer i Fyen førend 1657 havde deres by= og gildeslaug og tillige deres skrevne Bylove.

iii/ Alle disse hidtil omtalte Bylove vare i Regelen ikkun gjældende for Bylaugene i de enkelte Byer. Men i de af mig gjennemgaaede Thingbøger findes desuden adskillige Foreninger eller Vedtægter, som vare oprettede imellem to eller flere til hverandre grændsende Byer, deels om deres Hegn, deels om deres Fælles, hvilke bleve bekræftede ved Erklæring paa Thinget paa samme Maade som Bylovene. Jeg veed ikke, at saadanne Vedtægter hidtil have været bekjendte eller trykte, og meddeler derfor dem, jeg har kunnet samle tilligemed andre adskillige dermed i Forbindelse staaende Uddrag af Thingbøgerne, i det jeg antager, at de ville afgive nye og ikke uvigtige Bidrag til Oplysning om de ældre Landboforhold i Fyen. Deres Grundtræk findes vel allerede i Bylovene, og man har i disse Foreninger optaget adskillige af de sædvanlige Gildesvedtægter; men desuagtet vil man ved Sammenligning dog finde ikke liden Forskjæl i Vedtægterne, der bleve lempede efter de særegne Steder og Omstændigheder.

Som et passende Tillæg til forestaaende Bemærkninger skal jeg endnu tillade mig at tilføie nogle Ord om de Levninger, der for Tiden 1858 saavidt mig er bekjendt, er tilbage af Gildevæsenet i den Egn i Fyen, hvor jeg har Ophold maaskee vil det Lidet, jeg kan meddele herom, ikke ganske være uden historisk Værd for Fremtiden.

De gamle Bylaug bestaae endnu, men ere kun Skygger af hvad de fordum vare; thi de forandrede Tidsforhold og Omstændigheder have deels ganske afskaffet de i Bylovene foreskrevne Vedtægter, deels gjort dem uanvendelige. Da Brændeviinsdrikken blev almindelig, bortfaldt vel ogsaa de saakalde Vide af Øl, dog har jeg ikke kunnet komme efter, naar dette ... kan antages at være skeet, dog slutter jeg af adskillige gamle Sagn, ... Begyndelsen til denne Forandring kan henføres til omtrent Midten af det 18 Aarhundrede, alligevel har nok Øllet i  enkelte Artikler, saasom ved Jgang og Arveøl, endnu en rum Tid derefter hævdet sin gamle Hædersplads, ... næsten alle Bøder i de gamle Gildesforsamlinger bleve drukne op i  .... var neppe til Fordeel for Ædrueligheden paa Landet, men alle Tegn .. dog paa, at Jndførelsen af Brændeviin istedenfor Øl endog gjorde Sagen .. Alle Bøder erlagdes nu i Brændeviin, og de Gamles Fortællinger beretter at ingen Gildesforsamling endtes uden at jo alle Gjæsterne bleve, som de udtrykke det "pærefulde". Det Uhyggelige i disse Forsamlinger foranlediger vel ogsaa Fruentimmerne til at udeblive derfra, en Omstændighed, der jo neppe havde den fordeelagtigste Jndflydelse paa den der fremherskende ...

Udskiftningen og Jndhegningen af hver Mands Marker medførte næsten? alle Bylovenes Bestemmelser om Fællesdriften og Markvæsenet bleve uanvendelige. Den eneste af disse Markvedtægter efter Rønninge Bylov, der nu staaer ved Magt og overholdes, er den der bestemmer, at Rønninge Mae (Eng) skal tages i Hegn og gablukkes 14 dage før Valborgmesse, thi enden.. tages ligesom i ældre Tid Syn over Gjærderne i Engen den 1 Mai og Søndagen derefter i det saakaldte gamle Long. Ligeledes var det ved samme Vedtægt bestemt, at Maen skulde slaaes til første "Gro" (Slet) til "Boelssmis") (Bodilsdag): nu slaaes den i Fællesskab Løverdagen efter St: Hansdag; dog have enkelte Lodseiere begjyndt at unddrage sig denne Fællesgang og at slaa deres særegne Engmaal efter Tid og Leilighed, hvilket dog ogsaa allerede var tilladt efter Byloven.

Tid efter anden faldt flere Vedtægter bort ved den nyere Lovgivning og gik over til Herredsfogden, Sognefogden og Sogneforstanderskabet, saasom Art. 52 om Randsagning efter Tyvekoster, Art. 53 om onde Ovne. Opsynet med disse staaer nu under Brandfogderne; dog udvælges endnu af Herredsfogden efter Sognefogdens Jndstilling aarlig 2 Mænd i hver By til hvert Fjerdingaar i Forening med Brandfogden, som det kaldes, " at gaae med Skorstene", hvilket bestaaer i at gaae omkring for at undersøge, om Ovne, Skorstene og Ildsteder ere i lovlig Tilstand.

Ved Jndførelsen af Communalvæsenet fra 1 Januar 1842 ere af sig selv flere af Aldermandens Forretninger gaaede over til Sogneforstanderskabet. For den Tid lød her i Rønninge Stevnehornet meget ofte omkring i Byen, i det Aldermanden tudede til Stevne, hvergang der var en eller anden betydelig eller ubetydelig Sag, Byen vedkommende, der skulde forhandles. Efter Bylovens 46 Art. skulde Sammenkaldelsen skee ved Ringning, hvilket formodentlig er blevet afskaffet, for at Folk ikke derved skulde sættes i Skræk for Jldebrand. Ogsaa dengang gjaldt .. Vedtægt, at Enhver, som kom for sildig, skulde erlægge Vide; denne bestod nu ikke i Øl, men i Brændeviin, 1-1½ Pot efter Forsømmelsens Beskaffenhed, og da Aldermanden som oftest med sin Bestilling forbandt et lille Krohold i Smug, sparede han ikke paa, ved den mindste Anledning at tude til Stevne; thi ved hver Samling blev der drukket et ikke saa lidet Qvantum Brændeviin, hvilket netop var til Fordeel for ham. Jmidlertid er dette nu faldet bort, efter at de ældre Mænd, der ivrig holdt paa den gamle Skik, efterhaanden ere bortdøde, og de yngre Mænd, hvis Koner især ønskede at befries for det Søleri, slige Samlinger medførte i .... vægrede sig ved at udskjænke Brændeviin. Saaledes ere Forsamlingerne blevne sjeldnere og sjeldnere, og naar de endnu finde Sted ved enkelte Leiligheder, kunne de med Sandhed kaldes "ædru Stevne". Thi vistnok bestaaer Bylauget og Aldermanden udnævnes fremdeles efter omgang? paa Kyndelsmisse ifølge Bylovens 47 Art., dog ikke af Laugsbrødrene paa "selvværende Stevne", men af Sognefogden ganske alene. Stolbroderen kjender man slet ikke mere til.

Den eneste af de gamle Bestemmelser, der endnu tildeels overholdes er at give Jgang. J Rønninge Bylovs 1st Art. hedder det: "Hvo som være Gildesødskende i St. Sørens Gilde i Rønninge, da skal hvert hedske give en Tønde Øl til Jgang". Af Bendzs Beskrivelse S. 119 seer man, at Jgang endnu 1820 blev drukket lige efter Bylovens ovennævnte Artikel, naar nogen havde faaet Gaard eller Huus, thi derved blev han indlemmet i Lauget. Jgang gives endnu ved en saadan Leilighed, men ikke paa den gamle Maade med 1 Tønde Øl, derimod bestaaer Jgangsgildet nu i et Aften[besøg?] hos den, der optages i Lauget, hvor Laugsbrødrene med deres koner beværtes med Smørrebrød, Øl og Brændeviin, - ikke med Kaffe, hvilket er mærkeligt nok, da Kaffen ellers spiller en Hovedrolle nu ved alle andre Sammenkomster. Alligevel hedder det endnu som fordum: at give en Tønde Øl til Jgang. Jmidlertid have i den senere Tid adskillige unge Mænd, som fra andre Steder ere komne her til Byen, unddraget sig fra at give Jgang, og regnes derfor ikke med til Lauget. Til større Bryllupper bliver gjerne hele Lauget indbudet, saaledes at Mændene og de voxne Børn møde den første Bryllupsdag, Mændene og Konerne den anden; de sende da Føring forud til Brudehuset, følge Brudeparret begge Dage til Kirken og give Brudegave den første Bryllupsdag, som for det meste er en Løverdag. J henseende til Barselgilde er Lauget i to Afdelinger. Jndbydelsen til at være Faddere og følge Moderen i Kirke, samt at deeltage i Gildet indskrænker sig gjerne til den Afdeling, til hvilken Barnets Forældre høre, med Undtagelse af meget nære Slægtninge.

Derimod er det saakaldte Arveøl, der ligeledes, ifølge Bendz bestod i sin gamle Form 1820 overensstemmende med Bylovens 43 Art., ganske gaaet af Brug. Det sidste Arveøl blev drukket i Rønninge den 22 Januar 1839. Disse Arveølsgilder vare dengang udartede til at være sande Svirelaug, i hvilke ikke blot Karle, men ogsaa Drenge drak sig fulde, spillede Kort, støiede og larmede paa en høist usømmelig Maade. Bymændene bleve da omsider enige om at afskaffe Arveøllet. Jstedetfor dette indbydes nu Ligfølget, som bestaaer af Laugets Mænd og Koner til et Middagsmaaltid paa Begravelsesdagene, og naar dette se spiist og Kaffen er drukken, gaaer Selskabet før Aften hver til Sit, og der bliver Ro i Sørgehuset. Med denne Skik forholder det sig nu, saavidt jeg veed, omtrent paa samme Maade i hele Omegnen, og saaledes er der nu kun faa Levninger tilbage af det gamle Landsby=Gildevæsen.

J Henseende til de følgende Uddrag af Thingbøgerne maa jeg endnu bemærke, at jeg har troet ikke at burde beholde de adskillige Thingskriveres ofte daarlige Skrivemaade, og at jeg for at angive Stederne, hvor de meddelte Uddrag er at finde, har brugt følgende Forkortelser: A betyde Aasum; B Bjerge; L Lunde, ht Herredsthing, Bth Birkething, Tb Thingbog, No, det Numer Thingbogen har i Odense Amtsarkiv; Thv Thingsvidne. [   Rohmann, J. L. (Jørgen Lindegaard) I) Om adskillige Bestillingsmænd paa Landet, i Særdeleshed i Fyen, i den første Halvdel af det 17. Aarh. 15 S. - II) Lumby-Taarup Bylov med Bidrag til Oplysning om Byelaugs- og Gildevæsenet paa Landet, samt Landboforeninger i Fyen i den første Halvdel af det 17. Aarh. 31 S. (Indsendte til N. L. Westergaard 1858; skænket af Hist. Forening) Kgl. Bibl.]

Sct. Katharinas gilde i Skellerup

 Fyns Vedtægt 1473-1621Tingsvidne 1507 om gårdgang etcTingsvidne 1507 om gårdgang etc

Horne bylov 1559 

Lumby-Tårup bylov 1592

- Rønninge bylov eller gildesskrå 1601

- Langå bylov og gildesskrå 1607

Gamle Minder fra Stavnsbaandets dage 

Landsbyorganisation

Mennesker i landsbyen

Vider

Byled og hyrdehuse

Fynske gadestævner og oldermænd

Om majtræet på Avernakø

Avernakø 1738

Stevner og folde

Tiendeøl

Tåsinge bylav

En trommemager i Skattergade

Fra Skattergraveren 1886

Langå bylov 1607 og gildesskrå

Ollerup bylov 1693

Drejø bylov 1705

Kværndrup bylov 1706

Vedtægt for Kirkeby Hede 1708

Lunde bylov 1800

Smedekontrakter Dongshøjrup og Drejø

Diverse sager vedr. Hvedholm bibliotek  1682-1920. Arkivnr. 29/48. Brahesminde godsarkiv

BilagStørrelse
Udkast_til_N.N._bylov.pdf7.82 MB
Landsbyskråer_Kærby_Asperup.pdf6.03 MB
Lumby Tårup bylov 1592.pdf7.3 MB
Lumby Tårup bylov 1592_2.pdf9.07 MB
Lumby Tårup bylov 1592_3.pdf9.57 MB
Lumby Tårup bylov 1592_4.pdf9.72 MB
Lumby Tårup bylov 1592_5.pdf5.74 MB
Herrested_Kragelund_vedtægter_1667_1731.pdf9.95 MB
Herrested_Kragelund_vedtægter_1667_1731_2.pdf9.08 MB
Herrested_Kragelund_vedtægter_1667_1731_3.pdf8.2 MB
Herrested_Kragelund_vedtægter_1667_1731_4.pdf9.87 MB
Herrested_Kragelund_vedtægter_1667_1731_5.pdf9.16 MB
Herrested_Kragelund_vedtægter_1667_1731_6.pdf8.38 MB
Herrested_Kragelund_vedtægter_1667_1731_7.pdf8.89 MB
Herrested_Kragelund_vedtægter_1667_1731_8.pdf9.12 MB
Herrested_Kragelund_vedtægter_1667_1731_9.pdf6.16 MB
Ryslinge_bylov_1719.pdf9.32 MB
Ryslinge_bylov_1719_2.pdf9.75 MB
Ryslinge_bylov_1719_3.pdf8.22 MB
Ryslinge_bylov_1719_4.pdf6.39 MB